Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


     

Hyperaktive børn

Det er efterhånden blevet klart for mange, at der er problemer forbundet med både at  diagnosticere og behandle børn med adfærdsproblemer.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og DAMP (Deficits in Attention Motor Control and Perception) er eksempler på diagnostiske betegnelser, der har retfærdiggjort at millioner af  raske børn verden over pludselig er blevet til psykiatriske patienter, der i mange tilfælde ordineres Ritalin (nervemedicin hvis virkning minder om kokain).

Uanset hvilken anden hjælp urolige, aggressive eller på anden måde "umulige" børn har brug for, er følgende vigtigt:

  • Mindre tid ved tv., video og computer

  • Mere tid til snak, leg og fysisk aktivitet

  • Bedre kost (næringsrig kost, der ikke er fyldt med sukker, sødestoffer og/eller fedt)


Hvad du kan gøre

Her er nogle generelle punkter, som man efter min mening skal overveje (delvist baseret på erfaring og positive tilbagemeldinger)

  1. Det er naturligvis oplagt, at gøre, hvad der er muligt, for at forbedre barnets trivsel og levevilkår
  2. Er der noget fysisk galt, som er blevet overset? Vedvarende let ørepine, mavepine o.l. kan f.eks. irritere og gøre barnet mere aggressiv. Det samme kan for lidt eller for dårlig søvn i øvrigt - det er derfor særlig vigtig at hyperaktive børn får nok søvn). En læser fortalte om pige der var hyperaktiv, som fik undersøgt sine ører. Det viste sig at hun havde en høj summen i øret som hun blev helt tosset af, da den kom væk blev hun helt normalt rolig og var nu til at være sammen med. Smerter og ubehagelige fornemmelser kan genere barnets nervesystem så meget at det udarter sig i "dårlig opførsel"
  3. Vær kærlig men bestemt i opdragelsen. Det duer altså ikke, hvis børn først opdager, at de kan styre forældrene, og får hvad de vil have, hvis de bare plager længe nok eller er umulige. Beløn aldrig negativ opførsel. Beløn kun positiv opførsel, udførte pligter osv. Giv aldrig efter overfor hysterisk plageri for husfredens skyld!
  4. Sund og næringsrig kost er vigtig, og kan gøre en meget stor forskel! Pas især på med sukker, hvidt mel og andre raffinerede kulhydrater. Hos nogle mennesker giver det forstyrrelser - og kan irritere nervesystemet så meget, at barnet bliver "hyperaktiv". Allergi/overfølsomhed overfor visse føde- og drikkevarer kan være en vigtig faktor
  5. Giv barnet mulighed og lov til at afreagere i form a leg, sport, fysisk aktivitet. Brug evt. selv noget tid på leg, boldspil o.l. med barnet
  6. Vær opmærksom på hvad barnet reagerer negativt overfor, og gør noget ved problemet. Nogle børn bliver "umulige", når de keder sig, hvis de ser uhyggelige film i fjernsynet, efter de har været sammen med bestemte mennesker osv.
  7. Det kan ofte være nødvendigt at begrænse tiden foran fjernsynet. Og helt små børn bør slet ikke se fjernsyn. En amerikansk undersøgelse konkluderede faktisk, at ti procent af børn på et og tre år, der ser godt to timers TV om dagen, havde udviklet DAMP-lignende symptomer som opmærksomhedsproblemer, hyperaktivitet og indlæringsvanskeligheder, da de nåede syvårsalderen. (berlingske.dk, Lars Wikborg, Urban 13. april 2004)
  8. Styr dine egne følelser og reaktioner! Et umuligt barn kan tirre sine forældre til at blive umulige forældre. Nogle gange vil umulige forældre tirre et barn til at få "adfærdsproblemer"!
  9. Husk at børn er forskellige. Hvert barn har sin egen personlighed. Måske er adfærden en naturlig reaktion på det, som er barnets egentlige problem
  10. Bruger dine børn for meget tid foran skærmen, så sæt en grænse for hvor meget tid de må bruge på tv, video og computerspil. Giv evt. en belønning, når de overholder tidsgrænsen.
    Det er måske langt vigtigere, end du tror
  11. Hvis du vælger, at dit barn skal modtage behandling, uanset om det er traditionel eller alternativ behandling, bør du alligevel arbejde seriøst med ovennævnte punkter.

Dette er på ingen måde ment som et fuldstændigt program mod adfærdsproblemer - det er blot nogle muligheder, som man kan overveje, og som næsten altid har positiv effekt.

Tilbage til start


Fra Ugeskrift for lægfolk 31/2003:

Besværlige børn får unødvendig medicin

Børn, som får diagnosen "adfærdsforstyrrelser", har måske blot brug for at afreagere, påstår en ekspert.

Professor Priscilla Alderson, en ekspert i barndomsstudier på London's Institute of Education, mener, at tilstande som 'attention deficit hyperactive disorder' (ADHD) og mild autisme bliver overdiagnosticeret.

Hun siger, at mange af børnenes problemer var forårsaget af dårlig opdragelse, og psykologer på udkig efter lettjente penge.

Børn 'indespærres' hjemme, siger hun, og gives ikke mulighed for at løbe den ekstra energi af sig i parker og på legepladser.

Professor Alderson siger, at mange børn simpelthen følte sig rastløse og anspændte.

"Penge er bag alt dette. Psykologer ønsker arbejdet og sænker derfor deres krav til diagnoser".

... "Men børn behøver plads og frihed til at lege, løbe og klatre - uden det, bliver de rastløse og kommer til at virke unormalt 'hyperaktive'.", siger hun.
(news.bbc.co.uk 28 juli 2003)
http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/3102137.stm

Tilbage til start

Men hvad nu hvis børnene ikke vil ud og lege - hvad nu hvis de hænger foran fjernsynet eller computeren i mange timer hver dag? Hvad nu hvis børnene er ligeglade med hvad forældrene siger og ønsker? ...

Er hyperaktive børn et resultat af forkert opdragelse?

Nogle børn, som beskyldes for at være hyperaktive, er blot ofre for dårlig opdragelse. Det gælder naturligvis langt fra alle hyperaktive børn, men meget tyder nu på, at en del af de millioner af børn, som verden over får Ritalin mod hyperaktivitet, blot er ofre for slap opdragelse.

Adfærdseksperten Warwick Dyer mener, at forældrene bliver nødt til at acceptere deres ansvar for deres børns "forstyrrelser" og komme væk fra at slå børnene ned med kemisk medicin.

Han har udviklet et program, der fokusere på den måde forældre opfører sig overfor deres børn - og han påstår, at han har haft 100% succes med metoden i løbet af de sidste fem år.

Det bemærkelsesværdige er, at han aldrig ser det pågældende barn og kun har én personlig konsultation med forældrene. Resten af hans arbejde er begrænset til en daglig telefonbriefing med forældrene om hvordan de skal behandle deres barn.

Dyer's teori er baseret på simple ideer, som f.eks. et strengt system af belønninger og sanktioner for god og dårlig opførsel, samtidig med at der insisteres på høflighed overfor forældrene - og et krav om, at mødre og fædre også kontrollerer deres temperament.

Dyer siger: "Problemet er, at en masse forældre ganske enkelt ikke er forældre. I løbet af de sidste 20 år er forældre begyndt at snakke meget mere med deres børn, men de er holdt op med at have kontrollen over dem".

Janice Hill, fra "The Overload network", en forældre støttegruppe, udtaler: "Warwick Dyer har vist at ideen om ADHD er en myte. Børn gives medicin, der har den samme farmakologi som kokain, når rent faktisk alt hvad de og deres forældre behøver er hjælp med deres adfærd. Læger bør stoppe med at uddele Ritalin og begynde at anvende sikre alternativer, som har vist sig at virke".

(News.independent.co.uk 21 juli 2003)
http://news.independent.co.uk/uk/health/story.jsp?story=426206

Tilbage til start


Uddrag fra Ugeskrift for Lægfolk 12/2001

Er vore eksperter en del af problemet?

Spørgsmålet er, om de psykologer, pædagoger og andre eksperter, som forventes at hjælpe hyperaktive børn, i nogle tilfælde ikke netop selv er en del af problemet!?

Hvad mener professor i psykiatri, Dr. Thomas Szasz? Her er et uddrag af en artikel han skrev om emnet til Los Angeles Times:

Med venner som disse kan man kun have ondt af Amerikas børn

For halvtreds år siden var der børn, var der skoler og var der våben i Amerika.

Men der var ingen "skoleskyderier". Det er der nu.
...
For halvtreds år siden led skolebørn ikke af DAMP eller depression, slog sjældent sig selv ihjel, tog ikke på skydeorgier og havde ikke brug for "professionel" hjælp, når de sørgede.

For halvtreds år siden gik de, der var ansvarlige for de offentlige skoler, ud fra, at deres hovedansvar var at undervise, sikkerheden var givet.

I dag forudsætter de, der er ansvarlige for de offentlige skoler, at forældrene ikke er kompetente til at lære deres børn leveregler, at kun "professionelle" er kvalificerede til at give børn "seksualundervisning," "uddannelse om stoffer", "menneskerelationer" og "konfliktløsning."'

"Opdragerne" tror også, at det er deres pligt at kontrollere hvad børnene putter i munden og at opsnuse, hvad de tænker på. Den vigtigste funktion i den offentlige skole er ikke undervisning men samfundskontrol. Resultatet er, at skolerne er upålidelige og prøveresultaterne er dystre.

For halvtreds år siden havde de fleste ikke en sentimental opfattelse af barndommen som en uskyldighedens periode med ubekymret lykke...

For halvtreds år siden troede man at nogle børn var gode og nogle var slemme. Nu ved alle, at alle børn er gode, men at nogle er psykisk sunde og nogle er psykisk syge.

I ord og gerninger fortæller unge mennesker os i dag, at de ikke kan lide at blive overbeskyttet, at blive bragt til at føle sig unyttige og at blive passet i dagfængsler, som kaldes "skoler".

Skoleledere, lærere, børnepsykiatere, børnepsykologer, socialrådgivere, sorg terapeuter, medicinalfirmaer og de mange andre professioner, som har fordel af uddannelsesfidusen, er ikke de børnevenner, som de erklærer de er. De økonomiske og eksistentielle egeninteresser hos disse godgørere er skadelige for virkelig uddannelse og rationel disciplin.

"Beskyt mig mod mine venner, jeg klarer selv mine fjender" siger et gammelt ordsprog. Amerikanske børn har i dag ikke andet end venner.

Er der noget mærkeligt i at de keder sig, er frustrerede, vrede, bekymrede og dårligt uddannede og at nogen, en gang imellem, indlader sig på desperate ødelæggelseshandlinger.
(Los Angeles Times 15/3-01).

Tilbage til start


 
 

Copyright John Buhl, Sidst revideret 22 januar 2005

 
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.