Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 01, 2008


  1. Lavere kolesteroltal med sund livsstil
  2. Anbefalet calciumindtagelse måske for høj
  3. Mail: Mælk og kalk
  4. Lidt af hvert

Kære læser

Denne gang lidt om en spændende undersøgelse der tyder på, at vi ikke har brug for den mængde kalk, der normalt anbefales.

Undersøgelsen viser også, at vi ikke kan regne med, at ekstra tilskud af kalk giver stærkere knogler -- måske endda tværtimod.

God weekend!

Godt nytår!

Med venlig hilsen
John Buhl


1) Lavere kolesteroltal med sund livsstil

Vi har i de sidste nyhedsbreve snakket en del om højt kolesteroltal, og hvilke medicinfri løsninger der findes.

Det er dog ret tydeligt fra mange af de mails, jeg har modtaget, at de fleste ikke tror på, at kosten kan have så stor indflydelse -- eller de prøver optimistisk forskellige naturprodukter for at få kolesteroltallet ned.

Der er endog læsere, der ikke tror på, at et højt kolesteroltal er usundt, bare man tager de rigtige vitaminer eller andre antioxidanter!

Derfor lige nogle spændende artikler og videoklip (på engelsk), som afslutning på snakken om kolesterol i denne omgang.

Se det lille videoklip nederst på siden her

Her er en længere diskussion om kolesterol og statiner (på engelsk)

Her en lille video, der giver et eksempel på, hvordan du let og hurtigt kan tilberede sund mad, der kan få kolesteroltallet ned

Mere om emnet i denne artikel

Læs også bogen Prevent and Reverse Heart Disease af Caldwell B. Esselstyn, Jr., M.D.


2) Anbefalet calciumindtagelse måske for høj

Voksne behøver sandsynligvis ikke så meget calcium (kalk) som normalt anbefales. Det rapporterer forskere nu, efter de nøje har gennemgået offentliggjorte videnskabelige studier om emnet.

I en gennemgang af adskillige undersøgelser opdagede forskerne, at indtagelse af calcium over en vis mængde (mere end 555 mg) ikke gav mindre risiko for hoftebrud. Studierne der blev analyseret inkluderede i alt næsten 180.000 kvinder og 68.606 mænd.

Da forskerne sammenlignede data fra undersøgelser af i alt 5.600 kvinder, der var 58 år eller ældre, opdagede de endda, at kalktilskud kan øge risikoen for hoftebrud med 64 %.

Forskerne mener, at andre mangeltilstande som fx fosfor og D-vitamin kan påvirke optagelsen af kalk.

Tidligere studier har fx dokumenteret at kalktilskud
(citrate and carbonate) kan mindske optagelsen af fosfor, der også er nødvendig til at bygge knogler.

Og indtagelse af 800 i.u. D-vitamin med eller uden kalcium har vist sig at reducere fald og knoglebrud blandt ældre.

Forskerne mener, at flere studier er nødvendige for at bestemme den optimale kombination af calcium og D-vitamin.

Det er muligt at anbefalingerne er for høje for calcium og for lave for D-vitamin.

Netop fordi D-vitamin er så vigtig, for at kroppen kan bygge knogler, er mange eksperter begyndt at anbefale 1000 i.u. (25 mikrogram) D-vitamin dagligt.

Konklusionen på gennemgangen af de mange undersøgelser var, at calcium indtagelse alene ikke direkte har indflydelse på risiko for hoftebrud. Der viste sig endog øget risiko for hoftebrud ved for høj indtagelse af calcium.

Kilde: Calcium intake and hip fracture risk in men and women: a meta-analysis of prospective cohort studies and randomized controlled trials
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 86, No. 6, 1780-1790, December 2007

Kilde: Editorial. Calcium and fracture risk
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 86, No. 6, 1579-1580, December 2007

Kommentar:

I Danmark er den anbefalede tilførsel af calcium 800 mg for voksne.

Det, denne gennemgang af undersøgelser om calcium og knogler mest af alt viser os, er, at der er meget vi endnu ikke ved om calcium og den rette dosering af calcium.

Noget tyder jo faktisk på at ekstra tilskud af calcium faktisk svækker knoglerne.

Indtil forskerne ved mere om det bedste forhold mellem kalk og D-vitamin, er det nok bedst at tage lidt mindre kalk og mere D-vitamin.

En sund kost -- også uden mælk og mejeriprodukter -- indeholder nok kalk, men her i vinterhalvåret bør langt de fleste mennesker tage tilskud af D-vitamin.

Vælger du at bruge kosttilskud med kalk og D-vitamin, er det sandsynligvis bedst, at du vælger et tilskud med mere D-vitamin og mindre kalk end de gængse tabletter.

Kolos er et godt bud på et kosttilskud, der indeholder meget D-vitamin og kun forholdsvis lidt kalk.


3) Mail: Mælk og kalk

Hej John

Du skrev: (i et tidligere nyhedsbrev).
"Du får let de vitaminer og mineraler, der findes i mælk, på anden måde. Det er mest mælkens indhold af kalk, der gør mange mennesker nervøse for, at de kommer til at mangle kalk, hvis de ikke drikker mælk."

Men, jeg har hørt, at den mælk der er behandlet på alle tænkelige måder mod ældning, har fået nedbrudt sit indhold af kalk.

Der er forskel på hvordan man behandler mælk, så skaden vist nok er mindre i økologisk mælk.

Hvad ved du om det?

Hilsen Barbara

Hej Barbara

Kalken i mælken nedbrydes ikke af den måde mælken behandles på.

Der er væsentlig flere antioxidanter i økologisk mælk, så hvis du drikker mælk er det bedst at vælge økologisk.

Med venlig hilsen
John Buhl


Bøger

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?

To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme.

Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk 

Vægttab

Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver slank på en sund og sikker måde.
http://www.sikkerslank.dk


4) Lidt af hvert

Danskerne ligger søvnløse på grund af økonomien

Mere end hver femte dansker er så bekymret over økonomien, at vedkommende inden for det sidste halve år har ligget søvnløs.
BT 29-12-2007

Tobaksindustrien satser på de fattige i Afrika

I Vesten daler salget af cigaretter i takt med antallet af rygere. Alligevel tjener de store tobaksfirmaer flere og flere penge hvert år. Det klarer de ved at intensivere jagten på nye rygere i ulandene.
Politiken 30-12-2007

Dårlig søvn øger diabetes-risiko

Forsøg har vist, at kroppens evne til at regulere blodsukkeret reduceres med helt op til 25 procent, hvis man ikke sover roligt, uforstyrret og længe nok.

Undersøgelsen viser, at forstyrrer man sovende i den dybe søvn, som opstår i perioder i den tid vi sover, så påvirker det evnen til at regulere blodsukkeret.
Jyllands Posten 01-01-2008

Mange danskere har en dårlig kondition

35 procent af danske mænd og 43 procent af kvinder har en dårlig kondition, viser en undersøgelse.

Det vurderes, at 30-40 % af danske mænd og kvinder i 40-50 års alderen har så lavt kondital, at de har en markant forøget risiko for sygelighed og død.
Berlingske 02-02-2008

Te udretter ikke mirakler

Te smager godt og sundt, men er ikke så fantastisk, som helsekostbutikker og sundhedsguruer påstår.
Politiken 29-12-2007


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.