Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 02, 2012


  1. Er der sammenhæng mellem humør, sundhed og levealder?
  2. Nyt studie: Vitaminrig kost forebygger Alzheimers
  3. Mail: Chokoladetrang
  4. Mail: Presset af velmenende råd
 

Behersk dit sind eller det vil herske over dig.

— Horace


Er der sammenhæng mellem humør, sundhed og levealder?

Ældre mennesker lever længere, hvis de er gladere. Det viser en undersøgelse af 3.853 personer i alderen 52 til 79, som vurderede hvor lykkelige, de var.

Selv efter at have taget virkningen af alder, sygdom og livsstil med i betragtning, fandt forskerne, at de lykkeligste deltagere havde en 35 % lavere risiko for at dø end de mindst lykkelige.

Resultaterne viser ikke, at lykke faktisk forårsager længere levetid, da deltagerne måske er gladere, fordi de gør andre ting, der forlænger deres liv. Men undersøgelsen understøtter tidligere forskning, der har vist en sammenhæng mellem en positiv indstilling, trivsel og et længere liv.

Deltagerne blev også bedt om at vurdere deres niveau af bekymring, angst og frygt, men efter kontrol for lidelser som depression, fandt forskerne ingen sammenhæng mellem disse negative følelser og en kortere levetid.1)

Undersøgelsen giver et fingerpeg om, at det måske kun var personer med egentlige depressioner, som levede i kortere tid.

Andre undersøgelser har jo allerede vist, at tilstande som depression og ensomhed i væsentlig grad går ud over helbred og levealder. Fx har en undersøgelse netop vist, at ...

Depression øger risiko for hjerte-kar-sygdomme

Undersøgelsen viste, at depression eller tidligere selvmordsforsøg hos personer under 40 år, og især unge kvinder, markant øger risikoen for at dø af hjertesygdomme.

Forskerne analyserede data fra 7.641 personer i alderen mellem 17 og 39.

Kvinder med depression eller som tidligere havde forsøgt selvmord havde tre gange højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom og 14 gange højere risiko for at dø af iskæmisk hjertesygdom (hjerteanfald). De tilsvarende tal for mænd var 2,4 gange højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og 3,5 gange højere risiko for iskæmisk hjertesygdom.2)

Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er, at mennesker, der er eller føler sig deprimerede, gør alt hvad de kan for at leve sundt, da en sund livsstil ikke alene kan lindre på depression, men også være med til at beskytte hjertet.

Det hjælper nok ikke blot at tvinge sig selv til at være optimistisk i alle henseende eller kun at se lyst på alt — for, som beskrevet i en artikel i et tidligere nyhedsbrev, er det en myte, at glade optimister lever længere. Psykologer konstaterede i en undersøgelse, at de mest muntre og humørfyldte mennesker dør tidligere end de mindre glade og mere bekymrede typer, sandsynligvis fordi de mere betænksomme passer bedre på deres helbred.

Det viste sig, at de mest forsigtige og ihærdige personer holdt sig sundest og levede længst.

De mere glade og ubekymrede havde tendens til at være mere ligeglade med de mulige konsekvenser af deres livsstil, og tog flere chancer med deres helbred gennem årene. De var mere tilbøjelige til at drikke, ryge og spise usundt.
De mindre muntre typer var langt mere forsigtige med deres helbred og tog færre risici.3)

Konklusionen kunne være at lykkelige mennesker, der også er betænksomme og passer på deres helbred, generelt er sundere og lever længere, end mennesker, der enten er deprimerede eller så humørfyldte og ubekymrede, at de ikke passer ordentligt på deres helbred.

Læs mere om mulige naturlige løsninger på depressioner.dk >>

Mere om levealder i bogen The Longevity Project

Læs evt. også e-bogen Ung længere


1) Andrew Steptoe, Jane Wardle1
Positive affect measured using ecological momentary assessment and survival in older men and women
Proceedings of the National Academy of Sciences November 8, 2011 vol. 108 no. 45 18244-18248

2) A.J. Shah, E. Veledar, Y. Hong, J.D. Bremner and V. Vaccarino. Depression and History of Attempted Suicide as Risk Factors for Heart Disease Mortality in Young Individuals. Archives of General Psychiatry. 68:1135-1142 (november 2011). Link.

3)“The Longevity Project: Decades of Data Reveal Paths to Long Life.” The Atlantic March 10, 2011: 1. The Atlantic Monthly Group. Web. Web. 15 Mar. 2011 Om projektet og bogen "The Longevity Project"


Nyt studie: Vitaminrig kost forebygger Alzheimers

En kost, der er rig på vitaminer og omega-3, kan beskytte hjernen mod ældning. Fastfood har den modsatte virkning. Det viser et nyt amerikansk studie.

Forskere analyserede blodprøver fra í alt 104 raske mennesker med en gennemsnitsalder på 87 år.

Det viste sig, at de, der havde et højt niveau af vitaminerne B, C, D og E samt omega-3 i blodet, klarede sig bedst i test af hukommelsen og tænkning.

Deltagere med mest transfedtsyrer i blodet klarede sig dårligst.

42 af deltagerne fik også foretaget en MRI scanning for at måle størrelsen af deres hjerner. En vitaminrig kost og en kost med lavt indhold af transfedt var forbundet med større hjerner.

Forskerne bemærker, at der skal yderligere studier til med andre befolkninger for at bekræfte resultatet af undersøgelsen.

Kilde: Gene Bowman m.fl.
Nutrient biomarker patterns, cognitive function, and MRI measures of brain aging
Published online before print December 28, 2011, doi: 10.1212/WNL.0b013e3182436598. Abstract

Kommentar:

En kost som beskrevet her vil sikre, at kosten er rig på vitaminer og antioxidanter.

D-vitamin kommer mest fra solen, som også er den bedste kilde. I vinterhalvåret er tilskud med D-vitamin ofte nødvendigt.

Læs evt. også De livsvigtige vitaminer og mineraler


Mail: Chokoladetrang

Jeg er en pige på 37 år, der i halvdelen af mit liv, har spist chokolade i tonsvis. Jeg er så afhængig af det, og det er en kæmpe last for mig. Jeg har prøvet alverdens ting, men jeg tog det hele på igen. Hvordan kommer jeg ud af den trang. Det sidder simpelthen så dybt i mig.

Kan du hjælpe mig?

Jeg kan ikke bare lægge min kost om, fordi det hjælper ikke på mig, men jeg skal have den trang væk, og jeg kan ikke selv arbejde den væk. Hjælp!

M.v.h. Karin

Hej Karin

Du er afhængig af chokolade (på samme måde som en ryger er afhængig af tobak). Løsningen er derfor at holde dig 100 % fra chokolade i en periode, indtil du ikke længere har trang til det.

Det er naturligvis lettere sagt en gjort. Det samme gør sig jo gældende, når en ryger er afhængig af nikotin. Kan rygeren holde sig helt fra tobakken i nogle dage/uger er problemet løst.

Det vil tage fra 4 til 7 dage, før din trang er væk (eller let at kontrollere).

Du mindsker din trang til chokolade ved også at ændre kostvaner, sove godt og dyrke motion. Du kan fx dyrke motion, hver gang trangen til chokolade bliver så stærk, at den er svær at modstå fristelsen. Gå fx en tur og bliv ved med at gå, indtil trangen har fortaget sig.

Læs om at ændre vaner

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: Presset af velmenende råd

Tusind tak for muligheden for at studere din skønne og livsbekræftende hjemmeside.

Som ikke-medicinbruger - heller ikke vitaminpiller - synes jeg ofte, at jeg er under en del pres fra mine omgivelser, der kommer med sikkert velmenende råd om alt muligt, de siger, jeg SKAL indtage for at kunne leve. Det var derfor fantastisk, da jeg stiftede bekendtskab med dine synspunkter.

Jeg interesserer mig normalt ikke for sygdom, men har højst uventet et udbrud af helvedesild, som jeg derfor har surfet lidt rundt for at finde information om. (Stort set overstået i løbet af 13 dage UDEN medicin, men dog med anvendelse af lidt massageolie med pebermynte, jeg alligevel havde på hylden, samt "selvbehandling" med Sedona-metoden).

Da du sikkert bliver bombarderet med sygehistorier, forventer jeg ikke svar - jeg ville bare sige TAK.

Bedste hilsner fra "Bedstemor"


Kun i roligt vand vil ting spejle sig uforvrænget.

— Hans Margolius

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.