Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 03, 2008


  1. Mindre risiko for kræft med sund kost uden akrylamid
  2. Mail: Mejeriprodukter og kræft
  3. Mail: En bekymret mor
  4. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet. Send til john@nomedica.dk

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


”Tanke er den skulptør der skaber den person, du ønsker at være.”

-- Henry David Thoreau, 1817-1862, amerikansk forfatter


1) Mindre risiko for kræft med sund kost uden akrylamid

Ny forskning viser, at der kan være en sammenhæng mellem brystkræft og opvarmede fødevarer med stivelse -- fx kartofler og kornprodukter. Opvarmning kan nemlig danne stoffet akrylamid.

I dyreforsøg har akrylamid vist sig at være kræftfremkaldende, og nu viser ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet og Kræftens Bekæmpelse, at det sandsynligvis også øger risikoen for brystkræft hos mennesker.

Stoffet er velkendt i industrien og anvendes bl.a. i vand- og spildevandsanlæg. En svensk undersøgelse i 2002 gjorde for første gang opmærksom på, at akrylamid også findes i maden.

Den nye undersøgelse viser, at akrylamid sandsynligvis øger risikoen for brystkræft i de mængder, som mange indtager gennem kosten.

En ny hollandsk undersøgelse viser også en sammenhæng mellem akrylamid i fødevarer og risiko for udvikling af æggestok- og livmoderkræft hos mennesker.

Hvad er akrylamid?

Akrylamid er et stof der dannes ved en kemisk proces, når visse stivelsesrige madvarer som kartofler og korn varmebehandles.

Når du steger, bager eller griller kulhydratrige fødevarer ved temperaturer på mere end 120 grader sker der en reaktioner mellem naturlige stoffer som fruktose og glukose og den frie aminosyre asparagin, der ved opvarmning danner akrylamid.

Jo højere temperaturer og jo længere tilberedningstid, jo højere bliver også indholdet af akrylamid i maden.

Hvor findes akrylamid?

Tobaksrygning er det, der bidrager med den største mængde akrylamid. Derfor vil rygere generelt have mere akrylamid i blodet end ikke-rygere.

Stoffet er fundet i bl.a. brød, visse morgenmadsprodukter, kager, chips, stegte kartofler som pommes frites og i kaffe.

En ny undersøgelse fra Norge viser, at indholdet af akrylamid især er højt i pommes fritter, kiks og kartoffelchips.

Skadelige virkninger af akrylamid

Forsøg har vist, at akrylamid kan skade nerver, arveanlæg og formeringsevnen hos forsøgsdyr. Det er desuden kræftfremkaldende på forsøgsdyr.

Nu tyder den nye undersøgelse som sagt på, at akrylamid også øger risikoen for kræft hos mennesker.

Det viste sig, at jo mere akrylamid kvinderne havde i blodet, desto større var risikoen for at få brystkræft.

Risikoen for at få brystkræft var dobbelt så stor, når niveauet af akrylamid tidobles. En tidobling svarer nogenlunde til forskellen mellem de kvinder i undersøgelsen, som havde det laveste og det højeste niveau af akrylamid.

Undersøgelsen ...

Undersøgelsen omfatter 374 kvinder, som udviklede brystkræft efter overgangsalderen og 374 raske kvinder som kontrolgruppe.

Alle tidligere befolkningsundersøgelser er baseret på kostspørgeskemaer, hvorimod forskerne bag denne undersøgelse brugte biologiske markører og undersøgte kvindernes niveau af akrylamid bundet til hæmoglobin i de røde blodlegemer. Det giver et langt mere præcist billede af den mængde akrylamid, der er blevet indtaget.

Der skal flere undersøgelser til før forskerne med sikkerhed kan sige, hvilken rolle akrylamid i kosten spiller i forbindelse med brystkræft, æggestok- og livmoderkræft.

Kilder / læs mere:
International Journal of Cancer. Received: 13 July 2007; Accepted: 8 November 2007
DTU Fødevareinstituttet
Fødevarestyrelsen 9-1-2008
Cancer.dk 9-1-2008
Fødevarestyrelsen
Ingeniøren 03-07-2007
Ingeniøren 11-01-2008

Kommentar:

Det er hverken første eller sidste gang, vi hører om akrylamid, og mens vi venter på flere undersøgelser og mere præcise konklusioner, er der fornuft i at begrænse udsættelsen for akrylamid.

Du kan gøre meget for at reducere indtagelsen af akrylamid:

  • Spis mere frugt, grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og nødder. Hovedvægt på frugt og grønt
  • Spis meget råkost
  • Undgå tobaksrøg (også passiv rygning)
  • Undgå eller begræns grilning og friturestegning
  • Undgå at branke eller brænde fødevarer under tilberedning
  • Reducer stegetemperaturen, når du steger. Kog eller dampkog i stedet for at stege, når det er muligt
  • Drik mindre kaffe eller vælg i stedet fx grøn te eller blot vand
  • Skru ned for temperaturen, når du bager brød eller frituresteger kartofler. Så mindsker du mængden af akrylamid
  • Der findes IKKE akrylamid i kogte og ubehandlede fødevarer. I det hele taget kan du gøre meget for at forebygge sygdom og bevare -- eller genvinde -- sundhed og vitalitet ved at følge kostrådene her.

Bøger

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?

To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme.

Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk 

Vægttab

Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver slank på en sund og sikker måde.
http://www.sikkerslank.dk


2) Mail: Mejeriprodukter og kræft

Efter jeg i sidste uge omtalte en undersøgelse, der sætter indtagelse af mejeriprodukter i forbindelse med kræft, modtog jeg nedenstående mails:

Hej John,

Jeg synes det lyder som en tvivlsom undersøgelse. Der kan da være ekstremt mange andre faktorer indblandet, der gør at dem med høj indtagelse af mælk har øget risiko for kræft. Det er vel næsten en kendsgerning, at stor indtagelse af bestemte fødevarer ofte betyder at man også har særlige andre vaner vedr. mad, hvormed at det ligeså godt kan være de andre vaner der forårsager øget risiko for kræft?

Derudover siger titlen ”Høj indtagelse af mejeriprodukter i barndommen kædet sammen med øger risiko for kræft”, men nede i teksten siger de at 94 % af al indtagelsen kom fra mælk, dvs. konklusionen har praktisk talt KUN med mælk at gøre og ikke andre mejeriprodukter …

Hvis man mener at dette er sandt, hvad er det så der giver den øgede risiko? Er det disse menneskers sammensætning af al deres kost, blot kendetegnet ved meget mælk? Er det calcium i mælken? Er det mælkefedt? Jeg synes den er svær at bruge rigtigt til noget denne undersøgelse. Man kan vel heller ikke undvære calcium? Siger man ikke også at mælk er godt for tænderne, eller husker jeg forkert?

Mvh Fadia

Hej Fadia

Du har da ret i, at andre faktorer sagtens kan spille ind. Her var sammenhængen blot meget markant (3 x øget risiko), så noget er der givetvis om snakken.

Det kommer helt sikkert mange flere undersøgelser om emnet fremover. Det er ikke første gang, undersøgelser viser en sammenhæng mellem høj indtagelse af mælk og øget forekomst af visse former for kræft.

Der er jo -- som du er inde på -- også gode ting i mælk, så det er jo en rigtig dårlig løsning at droppe mælken og i stedet drikke sodavand eller lignende, som er værre end mælk.

Du har ret i at mælk indeholder en del calcium (kalk), som er et vigtigt mineral for både tænder og knogler. Du kan ikke undvære kalk, og hvis du udelukker mælk og mejeriprodukter fra kosten er det naturligvis vigtigt, at du får nok calcium andre steder fra!

Det er ikke svært, at få nok calcium fra vegetabilske fødevarer.

Med venlig hilsen
John Buhl


3) Mail: En bekymret mor

Kære John!

Da jeg selv har mistet min mor af kræft for nyligt, bliver jeg noget bekymret når jeg læser om sammenhængen mellem stor mælkeindtagelse og tyktarmskræft! Jeg føler mig straks medskyldig i at have været med til at ødelægge min søns fremtid!

Hvordan skal man leve for at gøre det godt nok?

Man forsøger at følge alle råd for at gøre det bedste for sit barn, og så er det åbenbart meget fejlagtigt!

Hvis jeg skal give mit barn den bedste start på livet, ernæringsmæssigt, hvilke råd har du så? Vegetar? Ingen mælkeprodukter? Er der andre fordelagtige informationer jeg kan bruge til mit barn? Det er så omvæltende, at det synes meget svært at efterleve.

Hvordan skal jeg få startet op på denne næsten nye livsstil i familien? Hvilke råd har du, hvor finder jeg opbakning, svar på de helt sikkert mange kommende spørgsmål dertil osv.?

Håber du kan hjælpe mig, da jeg gang på gang bliver overrasket og påvirket af undersøgelserne du bringer på din side.

Mvh M.

Kære M.

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål vedr. mælk -- måske er det ok med små mængder fedtfattig mælk osv. Vi ser jo en lang række undersøgelser vedr. kost i disse år, så det er helt sikkert ikke det sidste, vi hører i denne sag.

Det er efter min mening bedst at undgå alle mejeriprodukter, men hvis det er for stor en omvæltning i starten, så begynd med noget, der er lettere for dig.

Du har helt ret i, at det ER svært med store omvæltninger, der er meget anderledes end den måde de fleste familier er vant til at spise -- i det mindste i starten.

I stedet for at bekymre dig alt for meget om det, der måske ikke er optimalt i jeres kost, så fokuser først og fremmest på det, du lettest kan forbedre, som også er vigtige for sundheden.

Fx er mange børn vilde med friske frugter, der jo fx er en glimrende erstatning for slik og søde sager.

Arbejd også på at indføre så mange grøntsager i kosten, som muligt. Både rå og dampkogte.

Som tommelfingerregel er de sundeste fødevarer: Frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder.

Hvis du vælger mælk, så vælg små mængder, økologisk og fedtfattigt.

Kosten er ikke alt. God søvn, frisk luft, motion osv. spiller jo også en rolle.

Gode hjemmesider om sund mad til børn finder du her: (på engelsk, da der desværre mangler noget lignende på dansk)
http://www.drfuhrman.com/children/default.aspx
http://www.diseaseproof.com/

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: Udtalelse om filmen ”What the Bleep”

Hej!

Jeg synes det er en fantastisk film. Og jeg tror det er en god ide at se den jævnligt, da man efter et stykke tid let synker tilbage i det fysiske univers, som man er vant til at opfatte det.

Denne tendens vil formodentlig aftage jo mere man bevidst arbejder med sine tanker.

Hvor højt man kan nå ud fra den viden/inspiration filmen giver vil nok være meget individuelt og meget afhængigt af hvor meget man bevidst arbejder med sine tanker, men jeg er ikke i tvivl om at alle der blot ser filmen, vil få forbedret deres livskvalitet - om så blot i en kort periode indtil filmen måske er glemt igen.

Med venlig hilsen
Frank Qvist

Kommentar

Jeg hører også gerne fra andre, der enten har set What the Bleep eller The Secret.

Hvad mener du om disse film?

Har du erfaringer med at anvende disse film -- eller deres budskab -- i dit liv?


Ekstramaterialer til filmen What the Bleep do we (k)now?! / Verden på hovedet er nu også oversat til dansk!

Normalt er ekstramaterialer til en film -- altså interviews med skuespillere, filmproducenter mv. -- ikke oversat på en dvd.

Det er derfor heller ikke tilfældet med filmen ”What the Bleep do we (k)now!? / Verden på hovedet.

Men netop med denne film er der mange, der gerne vil forstå hvad skuespillere og filmproducenter siger i de ca. 45 min ekstramaterialer, der findes på dvd’en efter selve filmen.

Vi har derfor fået dette ekstramateriale oversat til dansk!

Du kan dog ikke se disse ekstra oversættelser som undertekster på selve filmen. Men du kan få dem tilsendt gratis via e-mail (som en vedhæftet pdf-fil, når du køber filmen på Helseonline.dk.

Selve filmen er naturligvis med danske undertekster.

Køb film og filen med ekstra materialer oversat til dansk her >>


4) Lidt af hvert

Tyggegummi og tynd mave

Tyske læger advarer imod at spise for mange sukkerfrie produkter, hvor sødemidlet sorbitol er brugt som erstatning for sukkeret. Sorbitol kan give voldsomme fordøjelsesproblemer og ufrivilligt vægttab på op til 20 procent.

Hvis en patient har uforklarlige mavesmerter, bør den behandlende læger tage i betragtning, at der kan ligge et overbrug af sorbitol bag.

Sukkeralkoholerne xylitol og mannitol bruges på samme måde som sorbitol og virker også afførende.
Berlinske 11-01-2008

100.000 danskere har brug for et medicintjek

En årlig medicingennemgang til patienter, der behandles med mere end fem lægemidler samtidig, vil give samfundet store besparelser. Samtidig vil det forbedre patienternes livskvalitet.

Mindst 100.000 ældre på landsplan ville kunne have gavn af en gennemgang af deres medicin, og den samlede besparelse alene på lægemiddelkontoen ville andrage 42,6 mio. kr.
Politiken 12-01-2008

Orme mod allergier?

En ny og spændende teori og behandling af allergi ser nok snart dagens lys: Orme!

Vejen til behandling af allergi går gennem tarmen. Vi lever for renligt, og det har vist sig, at en teske ormeæg til middag kan gøre kål på allergiske lidelser.
Jyllandsposten 13-01-2008

Rapport gentager: Solarier er farlige

En ny australsk undersøgelse viser, at risikoen for at udvikle hudkræft stiger med 98 procent, hvis man jævnligt går i solarium og er under 35 år. Alene ét besøg øger risikoen for at udvikle modermærkekræft med 22 procent.
Berlingske 15-01-2008

Lidt om bivirkninger fra nervemedicin

Her kan du se nogle videoer om bivirkninger og abstinenser fra Benzodiazepiner.


”Kontroller din egen skæbne, eller en anden vil.”

-- Jack Welch, direktør


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.