Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 03, 2010


  1. Middelhavskost beskytter mod mavekræft
  2. Restaurantmad kan øge risiko for diabetes
  3. For lidt søvn skader måske især helbredet pga. mindre motion
  4. Mail: Astma
 

"Det hjælper ikke at ro kraftigere, hvis båden sejler i den forkerte retning."

— Kenichi Ohmae, forretningscoach


1) Middelhavskost beskytter mod mavekræft

Middelhavskosten kan medvirke til at reducere risikoen for mavekræft. Det viser en stor undersøgelse.

Forskerne analyserede data fra ”the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC)”-undersøgelse af 485.044 mænd og kvinder fra 10 europæiske lande.

Alle havde fået en score på en skala baseret på, hvor tæt deres kost levede op til Middelhavsidealet om at være rig på frugt, grønsager, bælgfrugter, fisk, korn og olivenolie, med et relativt lavt indtag af rødt kød og mejeriprodukter.

I løbet af ni års opfølgning udviklede 449 af undersøgelsens deltagere mavekræft.

Deltagerne med den højeste relative middelhavskost score havde 33 % mindre risiko for at udvikle sygdommen end hos deltagere med en kost, der var længst fra Middelhavsidealet. Risikoen for mavekræft faldt 5 % for hvert et-point stigning i en persons middelhavskost score.

Kilde: Carlos A González m.fl.
Adherence to a Mediterranean diet and risk of gastric adenocarcinoma within the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) cohort study
American Journal of Clinical Nutrition December 9, 2009.
doi:10.3945/ajcn.2009.28209


2) Restaurantmad kan øge risiko for diabetes

Hamburgere og stegt kylling giver markant øget risiko for diabetes.

Forskerne fandt, at kvinder, som spiste to eller flere restauranthamburgere per uge havde 40 % større risiko for at udvikle type 2-diabetes, mens to eller flere måltider med stegt kylling førte til 68 % stigning i risikoen for diabetes.

Forskerne fulgte 44.072 deltagere, som ved studiets begyndelse var diabetesfrie og var en del af ”Black Women's Health Study”.

Indtagelse af restaurantmåltider blev talt og kategoriseres i følgende grupper: hamburgere, stegt kylling, stegt fisk, kinesisk mad, mexicansk mad, og pizza. Alle kategorier var forbundet med øget risiko for diabetes undtagen mexicansk mad og pizza.

Kilde: Supriya Krishnan, Patricia F Coogan m.fl.
Consumption of restaurant foods and incidence of type 2 diabetes in African American women
American Journal of Clinical Nutrition. December 16, 2009; doi:10.3945/ajcn.2009.28682

Kommentar:

Mange restauranter har også sunde og lækre retter på menuen. Vælg de restauranter.

Der er ingen tvivl om, at visse fødevarer øger risikoen for diabetes, og nogle fødevarer forebygger. Meget sunde kostvaner kan endog medvirke til helt at afhjælpe diabetes.

De uheldige virkninger af et usundt måltid — hvis det endelig skal være — kan i en vis udstrækning mindskes ved efterfølgende ekstra sunde måltider og mere motion.


3) For lidt søvn skader måske især helbredet pga. mindre motion

En række undersøgelser har knyttet kronisk søvnmangel til forhøjet risiko for fedme, diabetes og hjertesygdomme. Nu tyder en lille undersøgelse på, at lav fysisk aktivitet i løbet af dagen til dels kan forklare denne forbindelse.

I en undersøgelse med 15 raske mænd, fandt forskerne, at et par nætter med kun fire timers søvn fik mændene til at begrænse deres fysiske aktivitet sammenlignet med dage, hvor de havde fået de normale otte timers søvn natten før.

I modsætning til forskernes forventning gav kortvarig søvnmangel hverken øget fødeindtagelse eller påvirkede blodets koncentration af de sult-regulerende hormoner leptin og ghrelin — som det ellers har været tilfældet i en række tidligere undersøgelser.

Det tyder ifølge forskerne på, at der kan være en bredere vifte af årsager til sammenhængen mellem for lidt søvn og vægt og sundhed.

Kilde: Sebastian M Schmid m.fl.
Short-term sleep loss decreases physical activity under free-living conditions but does not increase food intake under time-deprived laboratory conditions in healthy men
American Journal of Clinical Nutrition, December 2009 90: 1476-1482.
doi:10.3945/ajcn.2009.27984


4) Mail: Astma

Jeg stødte lige på nomedica da jeg ville google noget naturmedicin til astma. Jeg er fuldstændig enig i det du skriver omkring kost, motion, søvn osv., og mange gange skal der en ændring til, før at vi kan se en ændring i vores helbred. Nu er det måske nemmere at følge for voksne, end for f.eks. børn.

Hvorfor jeg skriver til dig er fordi, jeg har et barnebarn på 5 år, der siden han var ganske lille har fået konstateret astma. Problemet er bare, at alt det astmamedicin han har fået ikke har hjulpet. Nu skal han så endnu engang i gang med noget nyt medicin. Det gør ondt i mig, når jeg hører ham hoste og kaste op.

Hvad kan man f.eks. gøre for, at han skal få det bedre? Er det bare ganske enkelt, at følge dine råd omkring bl.a. kost? Jeg tænker bare på da han var lille og fik bryst, og han også hostede sådan, der var der jo ikke rigtig noget man kunne ændre.

Jeg ønsker virkelig, at han skal få det godt, og leve et normalt liv, og ikke være syg hele tiden.

Håber du kan give mig et godt råd, eller henvise til nogen som kan.

Med venlig hilsen
J.

Kære J.

Det er afgjort vigtigt, at hans kost er den bedst mulige. Kroppen vil hele tiden arbejde på at blive/forblive rask. Så selv om han evt. er født med problemet, eller det er opstået meget tidligt, er der langt større chancer for, at han "vokser fra det", hvis hans kost og livsbetingelser er i top. Selv om babyer får brystmælk er det i øvrigt muligt at forbedre deres kost — nemlig ved at moderen forbedrer sine kostvaner.

En meget sund veganerkost er som regel bedst, men vil kræve at forældrene bruger tid på at sætte sig lidt ind i tingene, og til dels også selv spiser sådan (i det mindste når barnet er i nærheden). Det er især vigtigt at fjerne alt det, som oplagt er usundt — fx sodavand, slik og almindeligt brød (vælg kun fuldkornsbrød) osv.

Hvis hans astma begyndte på et tidspunkt, hvor han fx også begyndte ar få modermælkserstatninger med komælk eller anden mad samtidig med brystmælk, bør det fjernes fra kosten i en periode, for at se, om det er en medvirkende årsag.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Haver laves ikke ved at sidde i skyggen."

— Rudyard Kipling, forfatter


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.