Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 03, 2013


  1. Opbakning til mennesker med depression
  2. Homøopati — personlige beretninger vs. videnskab
  3. Mere søvn, mindre sensitiv overfor smerte
 

Lykke er den bevidsthedstilstand, der kommer af at præstere i overensstemmelse med sine værdier.

— Ayn Rand


Opbakning til mennesker med depression

Som vi var inde på i sidste uges artikel Sammenhæng mellem betændelse og depression kan deprimerede gøre meget for at komme på fode igen uden brug af medicin, såfremt de er i stand til at gennemføre tilstrækkelige forbedringer i livsstil og livsbetingelser.

Det vil ikke alene hjælpe med at lindre på depressionen, men også mindske risikoen for de fysiske sygdomme, der oftere forekommer i forbindelse med depression.

Men læger og psykiatere giver slet ikke den nødvendige hjælp og opbakning til disse patienter!

En ny rapport sætter fokus på paradokset:

  1. Et stort flertal af patienter, der lider af depression (eller andre psykiske sygdomme) ønsker mere opbakning til at få gennemført vigtige ændringer i deres livsstil.
  2. Det er en almindelig opfattelse blandt praktiserende læger og ansatte i psykiatrien, at det næsten er umuligt at få mennesker, der er belastet af psykisk sygdom, til at ændre livsstil.

Det er klart, at det kræver noget ekstra af læger og andet sundhedspersonale — inkl. en god portion tålmodighed — at hjælpe patienter med at gennemføre vigtige ændringer i kost, livsstil og livsbetingelser.

Men så svært er det altså heller ikke!

Selv om en deprimeret per definition er delvist handlingslammet pga. depressionen, er det ingen grund til at give op eller blot ty til den lette "løsning" via receptblokken.

Ifølge en rapporten 'Psykisk sygdom og ændringer i livsstil' fra Vidensråd for Forebyggelse:

  • Personer med alvorlige psykiske lidelser dør hhv. 20 og 15 år tidligere end psykisk raske personer.
  • Personer med psykisk sygdom har generelt en usundere livsstil end den øvrige befolkning, og det kan være rigtig svært at finde den nødvendige styrke til at ændre de dårlige vaner og holde fast i en sundere livsstil.
  • Generelt forbinder mennesker med psykisk sygdom en bedre sundhedstilstand med en mere meningsfyldt hverdag og en bedre livskvalitet — og de ønsker at ændre livsstil, hvad angår rygning, kost og fysisk aktivitet.
  • Opbakningen fra såvel professionelle som familie og venner bliver betragtet som betydningsfuldt, og personalets negative holdning til livsstilsforandringer kan udgøre en barriere.

Læs hele rapporten her

Især psykisk syge har stort behov for god opbakning til at ændre vaner.

Vi må håbe, at rapporten er med til, at mennesker, der har problemer med psyken, får den hjælp, de har brug for.

Læs evt. mere om at ændre vaner her


Homøopati — personlige beretninger vs. videnskab

For nylig skrev jeg lidt om homøopati i artiklerne: Homøopatiske midler — virker de? og Homøopatiske midler — virker de? (2)

Jeg har efterfølgende både modtaget henvendelser fra læsere, som mener, at de har haft gavn af homøopatisk midler, og fra læsere, der føler sig snydt af homøopatiske midler.

Personlige erfaringer giver os en oplevelse af, hvad der virker og, hvad der ikke virker.

Der er naturligvis mange, som har været tilfredse med at tage homøopatiske midler (på samme måde som mange har været tilfredse med alt muligt andet). Men der er desværre alt for mange variabler og ukendte faktorer, der spiller ind, til, at vi kan bruge enkelte personers resultater som bevis for noget som helst. Det er jo netop derfor, der gennemføres videnskabelige studier, så det bliver muligt at vurdere forskellen på virkningen af et aktivt stof sammenlignet med placebo (midler uden aktive stoffer eller "snydemedicin").

Mange har svært ved at forstå eller acceptere, at personlige erfaringer med produkter ikke siger noget om, hvorvidt produkterne virker eller ikke virker (altså virker bedre end placebo). Det kan vi naturligvis vælge at være ligeglade med, når blot vi føler os hjulpet. Og det er da også helt i orden.

Rent videnskabeligt er begejstrede beretninger — eller det modsatte — uden betydning, medmindre de forekommer som del af korrekt udførte og kontrollerede forsøg.

Min pointe er ikke, at der mangler vidnesbyrd om gode resultater med homøopati men blot, at der mangler videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at midlerne virker bedre end placebo.

Det er den samlede vurdering af korrekt gennemførte studier, der viser os noget om, hvordan tingene hænger sammen, og samlet set er forskernes konklusion altså, at homøopatiske midler ikke virker.

Jeg syntes da også, at det er øv, at videnskabelige undersøgelser ikke kan bekræfte eller konkludere, at homøopatiske midler virker.

Virksomme midler mod bogstavelig talt hvad som helst og helt uden bivirkninger. Det ville da være fantastisk!

Men sådan hænger verden desværre ikke sammen.

Kommer der en ny korrekt gennemført undersøgelse, offentliggjort i et anerkendt videnskabelig tidsskrift, der viser, at homøopatiske midler virker, skal jeg dog nok være den første til at omtale den.

Vi kan ikke udelukke, at homøopatiske midler, som også indeholder andre ingredienser eller som indeholder en fortynding mindre end D6 (fx D1-D3), kan indeholde nok aktive stoffer til, at de har en reel virkning.

Det gode ved homøopatiske midler er, at de ikke bivirker, så for min skyld ingen alarm, hvis du ønsker at bruge dem.

Undgå blot at din tro på, at piller — homøopatisk eller andre — kan erstatte de ændringer i livsstil, som næsten altid gør den største forskel.

Læs evt. også artiklen Rask uden medicin — hvad er vigtigst?


Mere søvn, mindre sensitiv overfor smerte

En ny undersøgelse tyder på, at mere nattesøvn gør raske voksne, som er halvsøvnige, mere årvågne i dagtimerne og mindre sensitive overfor smerte.

Undersøgelsen involverede 18 raske, smertefri, søvnige frivillige.

De blev tilfældigt udvalgt til fire nætter, hvor de enten skulle opretholde deres sædvanlige sovetid eller sove mere ved at tilbringe 10 timer i sengen hver nat.

Smertefølsomhed blev vurderet ved at deltagerne holdt fingeren under kraftig strålevarme, så længe de kunne holde det ud.

I den gruppe, der sov mere (1,8 timer mere per nat end den gruppe, der sov som de plejede), kunne deltagerne holde fingrene under kraftig strålevarme i 25 % længere tid, hvilket afspejler en reduktion af smertefølsomhed. Og de 25 % er faktisk længere tid end en tidligere undersøgelse med 60 mg kodein gav.

Kilde: Timothy A. Roehrs m.fl. Pain Sensitivity and Recovery From Mild Chronic Sleep Loss. SLEEP 2012;35(12):1667-1672.

Kommentar:

Mennesker med smerter eller som ofte har smerter kan måske opnå lindring ved at forbedre deres søvn og sikre nok søvn. Især ved sygdom har gode søvnvaner stor betydning.

Læs evt. bogen Søvnproblemer — er der en naturlig løsning?

Du kan også downloade den (låne den) gratis som e-bog via bibliotekerne


Nyd de små ting, for en dag kigger du måske tilbage og indser, at de var de store ting.

— Robert Brault


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.