Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 04, 2007

  1. Indeklima: Forskellige løsninger til forskellige priser (3)

  2. Forskere: 60 procent af alle sygdomme kan forebygges

  3. Fire ud af ti bruger medicin

  4. Brug af benzodiazepiner kan mindskes ved simple indgreb

  5. Mail: Skummetmælk?

  6. Mail: "Find din Zone"?

  7. Læsertip


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer eller opskrifter/tips til nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


”Den mest effektive måde at kontrollere forandring på er ved at skabe den.”

– Peter Drucker, management konsulent


1) Indeklima: Forskellige løsninger til forskellige priser (3)

Læs første del af artiklen her
Anden del her

Når en ændring af daglig adfærd hos husets beboere ikke er nok til at sikre en tilstrækkelig udluftning og ventilation, kommer forbedring eller installation af husets naturlige eller mekaniske ventilation ind i billedet.

Med lidt omtanke og eventuelt også professionel hjælp, vil man ofte kunne komme langt med enkle løsninger.

Ventilationsriste og friskluftventiler er typisk relativt billige at etablere. Men kan også være dyre i drift, når varmeregningen for den indendørsluft, der ledes ud sammen med den forbedrede naturlige ventilation, skal betales.

Mekanisk ventilation i form af varmegenvindingsanlæg kan nedsætte driftsudgifterne fra varmetabet ved udluftning af huset, men er til gengæld relativt dyre at installere. Priserne ligger mellem 30.000 og 130.000 kr. – afhængigt af anlæggets størrelse og varmeudnyttelsesgrad.

De billige anlæg er de dyreste hvad angår strømforbrug og vedligehold af filtre m.v. Fabrikanterne anslår selv tilbagebetalingstiderne for varmegenvindingsanlæg til at ligge på mellem 8 og 12 år.

Luftsolfangeren som alternativ

Luftsolfangeren har som hel eller delvis løsning på indeklima-problemer flere fordele.

Sammenlignet med mekanisk ventilation med varmegenvindingsanlæg, er luftsolfangeren meget enklere og langt billigere at montere. Og kører derudover helt uden driftsomkostninger.

Sammenlignet med et alternativ som udvidet naturlig ventilation gennem flere friskluftventiler og aftrækskanaler ud til det fri og flere åbne vinduer, har luftsolfangeren den fordel, at den ikke påfører huset noget varmetab, men tværtimod typisk vil gi’ et varmetilskud. Fordi den indblæste luft generelt er varmere, end husets aktuelle indendørstemperatur.

Det kan være svært at beregne tilbagebetalingstiden på en SolarVenti luftsolfanger. I sommer og fritidshuse, hvor SolarVenti’ens primære funktion typisk vil være at affugte bygningsværk og interiør udenfor sæsonen, kan tilbagebetalingstiden nå helt ned på et år, når luftsolfangeren afløser eller supplerer dyr el-opvarmning. I helårsboliger vil tilbagebetalingstiden være længere, fordi luftsolfangeren i helårsboligen typisk ikke i samme grad begrænser brugen af husets primære varmekilde. Affugtningen af bygningsværk og inventar fra luftsolfangeren er svær at måle i kroner og ører. Under alle omstændigheder vil tilbagebetalingstiden for en luftsolfanger være meget kortere end for eksempelvis mekanisk ventilation med varmegenvinding.

Man kan sige, at luftsolfangerens største minus er, at den er direkte afhængig af solen på himlen og ikke kan tændes og slukkes som eksempelvis et varmegenvindingsanlæg. Der vil være enkelte perioder i løbet af året – typisk sent efterår - hvor solen er så længe gemt bag skydækket, at den typiske bruger af SolarVenti i helårshuse må supplere brugen af SolarVenti med enkelte udluftninger. Ved at åbne vinduer eller aftræk eller tænde for elektrisk ventilation. Men størstedelen af året vil SolarVenti’en, når den er rigtigt installeret, kunne stå for al udluftning i almindelige opholdsrum, som ikke er belastede af ekstraordinær forurening fra rygning, madlavning, brændeovne m.v.. Samtidig er SolarVenti’en vedligeholdelsesfri.

I rigtig mange eksisterende huse med større eller mindre indeklima-problemer, vil et fornuftigt dimensioneret luftsolfanger-anlæg sammen med et vist minimum af ’hus-fornuft’ hos husets beboere være nok til at sikre et godt indeklima. Med udgangspunkt i meget små etableringsomkostninger. Og uden driftsudgifter for brugeren eller for det omgivende miljø.

Jacob Sand, journalist

Kommentar:

Bemærk, at du som abonnent af dette nyhedsbrev har mulighed for at blive udvalgt til at få opsat et luftsolfangeranlæg til halv pris! Endog helt uden risiko, da du får pengene retur, hvis du ikke er tilfreds med resultatet.

Til brugerundersøgelse søger SolarVenti mennesker, som på den ene eller anden måde har helbredsmæssigt ubehag eller allergi/astma-symptomer som kan skyldes indeklima-problemer i hus eller lejlighed.

Læs mere nederst i artiklen her:
http://www.nomedica.dk/solfangerpanel.htm

Er du interesseret i at deltage i brugerundersøgelsen, så kontakt Jakob Sand på e-mail og hør nærmere: js@solarventi.dk


2) Forskere: 60 procent af alle sygdomme kan forebygges

Forskere vurderer, at 60 procent af de sygdomme, der behandles i dag, kan forebygges, fordi det drejer sig om livsstilssygdomme.

Det betyder også, at der kan spares milliarder, hvis kommunerne bliver bedre til at forebygge sygdomme.
(Politiken 18-01-2007)
http://politiken.dk/indland/article228710.ece


3) Fire ud af ti bruger medicin

4 ud af 10 bruger regelmæssigt eller til stadighed medicin. Ligeledes har 4 ud af 10 brugt receptmedicin inden for en 14-dages periode, og 3 ud af 10 har brugt håndkøbsmedicin.
(Ugens tal for folkesundhed uge 3, 2007)

Kommentar:

Medicin kan i sjældne tilfælde være nødvendigt, men ikke for 4 ud af 10 mennesker. Det er alt, alt for mange!

Mere om medicin her:
http://www.nomedica.dk/helbreder_medicin.htm

Mere om nedtrapning af medicin her:
http://www.nomedica.dk/nedtrapning_af_medicin.htm


4) Brug af benzodiazepiner kan mindskes ved simple indgreb

Det skønnes, at der i Danmark er ca. 100.000 faste brugere af benzodiazepiner. For manges vedkommende er dette både uhensigtsmæssigt og unødvendigt, da medicinen hurtigt kan give tilvænning og en række meget almindelige bivirkninger som hukommelsessvigt, faldtendens og koncentrationsbesvær.

Ophør kræver massiv støtte fra både behandler og pårørende, men læger kan hjælpe op mod 75 % af deres patienter af med den vanedannende medicin og frem til et rigere liv med bedre overblik, mere nærvær, større koncentrationsevne og bedre hukommelse.

Læs mere her


Køb bøger på helseonline:

To bøger der gør det lettere at gå over til mere vegetarkost: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner. Køb online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)

Lær Zoneterapi, på en hurtig og enkel måde. Lær samtidig kunsten at ændre vaner. Køb online: 228,00 (nomalpris: 268,00)

Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner. Køb online: 299,00 (normalpris 338,00)

Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker. Køb online: 325,75 (normalpris 368,00)

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk


5) Mail: Skummetmælk?

Kære John Buhl,

Jeg læser dine nyhedsbreve og bøger med stor interesse om end jeg ikke retter mig efter alle rådene.

Mit spørgsmål drejer sig om skummetmælk:

Jeg bor i en lille by i Grønland, hvor vi normalt aldrig får frisk mælk men klarer os med skummetmælkspulver og det langtidsholdbare. Af samme grund drikker jeg aldrig mælk i støre mængder men bruger lidt i madlavning og kaffen.

Forleden fik vi en ladning frisk skummetmælk til byen, og vi var mange, der kastede os over det. Selv drak jeg nok en hel liter den dag, og det smagte dejligt. Næste dag havde jeg hovedpine og var træt - som om jeg havde tømmermænd. Undrede mig men satte det ikke i forbindelse med mælken før jeg hørte om andre, der havde haft det på samme måde. Og den eneste ændring i deres madvaner var skummetmælken.

Kan du sige mig, hvad det kan have været i mælken (der absolut var frisk) der har gjort det? Er det fordi vi ikke er vant til det?

Jeg har det i øvrigt altid på samme måde, lige når jeg kommer til Danmark og drikker en masse frisk mælk, men der har jeg altid regnet med, at det var flyverwhiskyen, der var skyld i hovedpinen.

Håber du kan svare mig.

Med venlig hilsen
UE

Kære UE

Det er svær at sige, præcist hvorfor du/I fik hovedpine og blev træt af at drikke mælken, I fik.

Mælk og mælkeprodukter indeholder kalk og mange andre næringsstoffer, men er også mistænkt for at give flere problemer, end de fleste er klar over.

Det er fx ikke usædvanligt, at mennesker der lider af forskellige symptomer, får det bedre, når de udelader mælk og mælkeprodukter fra kosten.

Der er flere problemer med mælk:

  1. Kasein (mælkeproteinet) som er mistænkt for at være alt andet end sundt. Det er grundigt belyst i bogen The China Study. http://www.thechinastudy.com/about.html

  2. Mættet fedt, som mange efterhånden godt ved ikke er godt for os. Mælk (også skummetmælk) indeholder mættet fedt.

  3. Nogle mennesker har problemer med at tåle mælkesukkeret (laktose), hvilket især giver maveproblemer.

Som du selv er inde på kan det være fordi, I ikke er vant til at drikke mælk, at den især gav problemer.

Mere om mælk her:
http://www.nomedica.dk/knogler.htm
http://www.nomedica.dk/kalk.htm
http://www.strongbones.org/

Med venlig hilsen
John Buhl


6) Mail: "Find din Zone"?

Hej John

Jeg vil høre hvad er din mening om zonekost (Bogen ”Find din Zone” og ”The Zone” af Barry Sears) ”Standart”

Blokke er, 1 proteinblok = 7 g protein, 1 kulhydratblok = 9 g kulhydrat og 1 fedtblok = 3 g. fedt.

Forhold 1:1:1

PS: fedtblok var fra starten = 1,5 men er blevet redigeret til 3 g.

Mit spørgsmål er hvilket forhold mellem protein, kulhydrat og fedt er bedst?

...

Med venlig hilsen
Jørgen

Hej Jørgen

Jeg mener, at det stort set er lige meget.

Alle sunde fødevarer (frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, nødder, bælgfrugter) indeholder proteiner, fedtsyrer og kulhydrater i varierende mængder.

Hvis du sørger for at spise sundt, får du med andre ord det, din krop har brug for.

Følger du kosten her:
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm
er det nærmest umuligt at få for lidt eller for mange proteiner, fedtsyrer eller kulhydrater.

Ingen kender det perfekte forhold mellem protein, kulhydrat og fedt (hvis der findes et perfekt forhold).

Voksne danskere spiser i gennemsnit en kost, hvor 33 % af energien kommer fra fedt, 48 % fra kulhydrat, 13 % fra protein og 6 % fra alkohol (2001).

Det anbefalede indhold i den sunde kost (Fødevarestyrelsen) er:

  • Højst 30 % af energien fra fedt

  • 50-60 % fra kulhydrat

  • 10-20 % fra protein

  • Højst 5 % fra alkohol

http://www.altomkost.dk/madtildig/Hvad_er_der_i_maden/Energi/Forside.htm

Det er vel ikke helt tosset. Alkohol bør man dog helt undgå.

Du kan sagtens klare dig med 15 % energi fra fedt, måske mindre hvis kosten er super sund. 10 % protein er nok, mindre kan givetvis også gøre det, hvis kosten er tæt på ideel. Indtager du sunde kilder til fedt, protein og kulhydrater ved jeg ikke, hvor den øvre grænse ligger, hvor det begynder at være usundt, men den ligger højt.

Altså igen: Spiser du næsten udelukkende sunde fødevarer og varieret, vil du helt automatisk holde dig indenfor grænserne af den mængde fedt, protein og kulhydrat, der er bedst.

Med venlig hilsen
John Buhl


”Dine chancer for succes er direkte proportional med mængden af glæde du opnår fra det, du gør.”

– Michael Korda, forlægger


7) Læsertip

Et tip mere for at få de sunde spirer ned:

Rist spirerne, også hvis de er blevet lidt for store, i lidt olie på panden, tilsæt citronsaft og tahini. Det mager godt til alt muligt.

Mhv Hanne

Indsend gerne tips og opskrifter til nyhedsbrevet!


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.