Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 05, 2017


  • Hvorfor er vi mennesker ofte så ulogiske?
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

""Den kloge skifter mening; tåben gør det aldrig."

— spansk ordsprog


Hvorfor er vi mennesker ofte så ulogiske?

Vi er alle rimelig sikre på, at vores meninger holder (ellers ville vi nok ikke have taget dem til os).

I en verden, hvor mængden af oplysninger er ENORM, og indenfor visse områder (fx ernæring og sundhed) næsten er helt uoverskuelig, bliver evnen til at kunne vurdere kilderne til nyheder og rygter vigtig.
VIRKELIG vigtig!

Hvorfor så mange afviser videnskab

Forskere mener at have fundet grunden til, at så mange afviser videnskab.

Et hold af psykologer har fundet frem til, at folk, der afviser videnskabelig konsensus om emner såsom klimaændringer, vaccine-sikkerhed, og evolution, generelt er lige så interesseret i videnskab og lige så veluddannede som resten af os.

Problemet er, at når det kommer til fakta, så reagerer folk mere som advokater end videnskabsfolk. Det vil sige, at de udvælger fakta og undersøgelser, der understøtter det, som de allerede mener er sandt.

Fx vil de personer, som ikke tror på, at mennesker forårsager klimaforandringer, ignorere de hundredvis af undersøgelser, der understøtter denne konklusion, og hæfte sig ved den ene undersøgelse, de kan finde, som sår tvivl om dette synspunkt.

Forskerne fandt, at folk vil fjerne sig fra fakta for at beskytte deres overbevisninger -- uanset om det er deres religiøse overbevisning, deres politiske overbevisning, eller selv simple personlige overbevisninger som, at de er gode til at vælge en web-browser.

Folk betragter facts som relevante, når de understøtter deres mening, og hvis de ikke afviser facts, der går imod deres overbevisning, betragter de dem som mindre relevante.

Kilde: Researchers say they've figured out what makes people reject science, and it's not ignorance


Nogle mennesker bruger meget tid og energi på at overbevise sig selv og andre om, at de har ret.
 

En artikel på videnskab.dk -- Hvorfor hopper vi på falske nyhedshistorier? -- forklarer, hvordan falske nyhedshistorier er blevet et kæmpe problem.

Et af problemerne er, at vi har en tendens til at godtage information, der understøtter de hypoteser eller holdninger, vi har i forvejen.

Men den væsentligste forklaring på, hvorfor vi falder for falske nyheder, er sandsynligvis, at vi er relativt uopmærksomme på nyhedskildens troværdighed.

Fordi vi som regel stoler på vores venner, er de sociale medier grobund for, at falske nyhedshistorier sniger sig ind i vores bevidsthed.

Vi kan ikke skelne mellem reelle nyheder og falske nyhedshistorier, fordi vi ikke engang stiller spørgsmålstegn ved kildens troværdighed, når vi færdes online.
Læs mere på videnskab.dk

Endnu et problem -- eller potentiel faldgruppe -- er, at vores hjerne har en udpræget tendens til at lægge mere vægt på meninger udtrykt af selvsikre mennesker.

Ved at studere hjernens aktivitet, har det vist sig, at menneskets hjerne er gearet til at give mere værdi til udtalelser fra selvsikre mennesker.

Især når facts er usikre, vil hjernen påvirke os til at tro mest på de mest selvsikre personer.
Læs evt. mere i artiklen: How our brains are biologically tuned to be influenced by confident people

Jeg har i flere omgange været tæt på mennesker, som havde ordet i deres magt, udstrålede ekstrem selvsikkerhed, havde karisma og nærmest kunne overtale/manipulere andre, som de havde lyst til -- OGSÅ selv om det, de sagde, var ren volapyk!

Vær på vagt!

Paradoksalt nok er der en tendens til, at de bedste forskere og andre dygtige fagfolk er mere vage i deres udtalelser -- de tager flere faktorer med i deres overvejelser, de afvejer for og imod, de fremtræder eller udtaler sig ofte mere "usikker", end de personer, der har deres egen dagsorden, som de selvsikkert præsenterer som sandheden (evt. med en liste af nøje udvalgte henvisninger til data eller videnskabelige undersøgelser, der understøtter deres holdning).

De klogeste kan i mange tilfælde virke vage og usikre i deres udtalelser, og de mindre kloge kan virke kloge og selvsikre.

De bedste sælgere, og de bedste til at overtale, virker næsten altid meget sikre og troværdige. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men der er alt muligt galt i at lade sig forblænde eller narre.

Din hjerne kan MEGET let snyde dig, især hvis du ikke er opmærksom.

Det er især vores manglende uddannelse i kritisk tænkning, der får så mange til at falde for ulogisk og uvidenskabeligt vrøvl -- blot det bliver udtalt af en "fitness-guru", en kendt ekspert, har fået mange likes på Facebook eller er blevet vist i tv.

Mængden af populær men fejlagtig information er blevet ENORM, og vores evne til at sortere og vurdere information er vigtigere end nogensinde før.



Lidt af hvert ...

Denne type olie er bedst til stegning
Mange vil naturligt fravælge olivenolie til netop stegning, men det er unødvendigt, fortæller professor Charlotte Jacobsen fra DTU Fødevareinstituttet ifølge en artikel i Jyllands Posten:
- Ud fra hvad vi har fundet frem til i vores undersøgelse, er der ingen grund til bekymring ved at bruge hverken raps- eller olivenolie ved almindelig pandestegning.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Får du nok D-vitamin?
Mange er i tvivl om, hvorvidt de bør tage tilskud af D-vitamin om vinteren. Uanset hvad, skal du være opmærksom på at få nok D-vitamin, hvis du har gigt.
Mangel på D-vitamin hos mennesker med gigt kan nemlig være forbundet med øget sygdomsaktivitet, blandt andet ved leddegigt.
Læs mere på gigtforeningen.dk



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.