Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 06, 2010


  1. Kan D-vitamin forebygge tyktarmskræft?

  2. Intensiv livsstilsændring mindske åreforkalkning

  3. Om fedt og olier

  4. Om animalsk protein

 

”Det kan jeg ikke”, har endnu ikke udrettet noget. ”Jeg vil prøve” har udrettet mirakler.

— George P. Burnham


1) Kan D-vitamin forebygge tyktarmskræft?

Lavere niveauer af D-vitamin i blodet ser ud til at give øget risiko for tarmkræft.

En undersøgelse, offentliggjort i British Medical Journal, viser, at mennesker med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet har hele 40 % lavere risiko for at blive ramt af tyk- eller endetarmskræft, sammenlignet med dem, der har de laveste niveauer.

Forskerne sammenlignede lavt og højt D-vitamin-niveau med et midt-niveau (50 til 75 nanomoles per liter). De fandt, at mens niveauer under midt-niveau var forbundet med en højere risiko, var mere end 75 nanomoles per liter ikke forbundet med yderligere reduktion i risikoen for tyktarmskræft sammenlignet med midt-niveau.

Forskerne anbefaler ikke, at vi skal indtage store doser D-vitamin, men mener, at der skal flere studier til for at vurdere, om øget mængde D-vitamin i blodet effektivt kan sænke risikoen for tarmkræft uden alvorlige bivirkninger. Forskerne advarer mod de potentielle toksiske virkninger af for meget D-vitamin, og det faktum, at meget lidt er kendt om, hvorvidt mere D-vitamin enten forhøjer eller nedsætter risikoen for andre kræftformer.

I undersøgelsen indgik mere end en halv million voksne fra 10 vesteuropæiske lande, der fra starten var fri for kræft. Efter en årrække udviklede 1.248 af deltagerne tyktarmskræft, og disse personer blev sammenlignet med 1.248 deltagere, der ikke udviklede tyktarmskræft. Det er den største undersøgelse, der nogensinde er foretaget om emnet.

Kilde: Association between pre-diagnostic circulating vitamin D concentration and risk of colorectal cancer in European populations:a nested case-control study
British Medical Journal 21 January 2010;340:b5500
doi:10.1136/bmj.b5500

Kræftens Bekæmpelse skrev om undersøgelsen her.

Vitalrådets fortolkning af undersøgelsen

En anden omfattende og grundig gennemgang af Vitamin D, konkluderer, at mennesker, der sjældent udsættes for sollys, dagligt bør tage 1.000 i.e. D-vitamin (25 mikrogram), og helst sammen med et gram calcium.

Kilde: Kavitha K Reddy og Barbara A Gilchrest
What Is All This Commotion about Vitamin D?
Journal of Investigative Dermatology (2010) 130, 321–326. doi:10.1038/jid.2009.353

Hvis du ønsker at gå dybere ind i emnet, kan du læse en omfattende artikel med flere relevante referencer (på engelsk).

Den bedste måde, at sikre nok D-vitamin på, er at få nok sol på kroppen om sommeren (med omtanke naturligvis, uden at blive rød og forbrændt).

I vinterhalvåret er det nødvendigt for de fleste at tage kosttilskud med D-vitamin. Når formålet er at forebygge D-vitaminmangel vil 20 – 35 mikrogram dagligt sandsynligvis være passende for de fleste.

Der er ingen grund til at tage meget høje doser — medmindre ordineret af en læge — og slet ikke over længere tid.


2) Intensiv livsstilsændring mindske åreforkalkning

Vegetarkost og sund livsstil gør hjertets kranspulsårer sundere. Det viser en ny undersøgelse, offentliggjort i American Journal of Cardiology.

Forskerne fandt, at mennesker, der fulgte en fedtfattig vegetarkost, sammen med et moderat motionsprogram og stresshåndtering, målbart forbedrede funktionen af den indre beklædning i arterierne, som er nøglen til at forebygge hjerteanfald.

Hos deltagerne, der fulgte Dr. Dean Ornish's livsstilsprogram, blev der observeret signifikante forbedringer i løbet af blot 12 uger. Disse deltagere blev bedt om at ændre kosten til vegetarkost, der kun indeholdt 10 % fedt, deltage i moderat motion (3 timer om ugen) og stresshåndtering.

I en kontrolgruppe, der modtog standard pleje/behandling, blev endotelfunktionen forværret (endotel er det epitel — den hinde — som beklæder indersiden af blandt andet arterierne).

Kilde: Harvinder S. Dod m.fl.
Effect of Intensive Lifestyle Changes on Endothelial Function and on Inflammatory Markers of Atherosclerosis
The American Journal of Cardiology. Volume 105, Issue 3, Pages 362-367 (1 February 2010)
doi:10.1016/j.amjcard.2009.09.038

Kommentar:

Læs mere om Dean Ornish og hans program her

Her et kort foredrag af Dean Ornish, der forklarer lidt om hans program:


3) Mailveksling om brug af fedt og olier

Jeg er lidt i syv sind omkring hvordan man optimalt bør bruge fedt og olier ...

1) For det første har jeg hørt, at hvis man skal have smørelse på brødet, så er gammeldags smør bedre end de smørbare (Kærgården mv.), fordi de smørbare indeholder nogle af de dårlige fedtsyrer?

2) Derudover har jeg hørt at kokosolie er noget af det sundeste fedt, men også at det indeholder rigtig mange mættede fedtstoffer, som er rigtig skidt? Er det så fordi det trods alt bare er det bedste at stege i, eller hvad? Eller er det gammeldags smør der er bedst?

3) Jeg har hørt at olivenolie er rigtig godt at stege i, da denne olies fedtsyrer ikke omdannes ved stegning?

Jeg er helt rundt på gulvet, da jeg skal give min 1-årige pige lidt fedtstoffer i hendes mad — skal jeg vælge smør, olivenolie eller kokosolie? — hvad skal jeg bruge når jeg steger, og hvad skal jeg vælge som smørelse på brødet? (jeg ved godt at det er 'dårlige vaner', men vi gør det ikke så tit, og når vi så gør det, vil vi gerne gøre det rigtigt ...

Håber du kan hjælpe ...
Mvh F.

Hej F.

Du er en af mange, som efterhånden er blevet forvirret med hensyn til olie og fedtsyrer. Mange siger meget forskelligt ... så følger man blot lidt med, er forvirring nærmest uundgåelig!

Det er bedst at undgå mættet fedt i kosten. Det gælder sandsynligvis også kokosolie. Fødevarestyrelsen har nogle ok sider om fedt og fedtstoffer, som du kan læse her.

Den klart bedste måde at få de essentielle fedtsyrer på er via hele uraffinerede fødevarer (olie er et raffineret fødemiddel, hvor alt andet end selve olien er fjernet).

Der findes essentielle fedtsyrer i al sund mad — altså også grønsager, bønner, fuldkorn og frugt — og i større mængder i fødevarer som avocado, grønne grønsager (i forhold til kalorieindhold), nødder og frø. Du kan se fedtindhold i forskellige fødevarer på www.kalorietabel.dk.

Hørfrø og valnødder er eksempler på gode vegetabilske kilder til omega-3 fedtsyrer. Du bør ikke stege i hørfrøolie, men den kan fx anvendes i dressing eller som kosttilskud.

Til stegning er almindelig raspolie både billig og god. Lad være med at stege for meget og for længe i olie. Eller undgå helt olie til stegning. Lidt smør til stegning er ok (men smør indeholder mættet fedt, så ikke for meget).

Med venlig hilsen
John Buhl

Hej John,

Hvad er det så der er godt ved kokosolie? Og omdannes fedtsyrerne i rapsolie ikke? Endelig vil jeg spørge endnu engang — hvad er det farlige ved smørbare produkter såsom Kærgården, og hvorfor er almindelig smør ”bedre” (af de to onder)?

På forhånd tak for svar.

Mvh F.

Hej F.

Jeg har ikke sagt, at Kærgården er farlig, kokosolie er godt eller smør er bedre.

Læs siderne på altomkost.dk om fedtstoffer. Der får du mere seriøs information, end hos dem, der fx nærmest betegner kokosolie som et mirakelmiddel.

Det bedste er helt at undgå fedt og olie — men få nok via hele og sunde fødevarer. I nogle tilfælde kan tilskud af omega-3 være gavnlig.

Brug så lidt smørelse på brødet som muligt, uanset om du vælger Kærgården eller smør. Det er mest en vanesag, og det er heller ikke svært at vænne sig fra smørelse på brød. Især ikke, hvis du selv bager velsmagende langtidshævede fuldkornsbrød.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mailveksling om animalsk protein

Efter sidste uges artikel om, at animalsk protein er forbundet med øget risiko for diabetes, skrev en læser ...

Det er da interessant omkring indtaget af protein — for det er jo generelt det der anbefales når en person skal tabe sig. Men hvor meget er der i det og hvor store mængder protein skal der indtages for at risikoen for diabetes øges?

Mange hilsner
Kristina

Hej Kristina

Ja, mange bliver anbefalet mere animalsk protein som del af slankekuren. Meget uheldigt!

Animalsk protein — nok især fra kød — har i efterhånden rigtig mange undersøgelser vist sig, at have en negativ indvirkning på sundheden. Blandt andet øget risiko for diabetes.

En af de mest effektive kure mod diabetes ser ud til at være en kost helt fri for animalsk protein.

Jeg ved ikke, hvor store mængder, der skal til, for at øge risikoen. Men du kan jo blot vælge mere vegetabilsk protein, hvis du ønsker at indtage mere protein. Det er langt sundere og endda mere effektivt, når formålet er vægttab.

Med venlig hilsen
John Buhl

Hej John

Tak for svar!

Mht. at spise mere vegetabilsk protein, så skal du jo spise meget og varieret af den kost for at få dækket dit behov af de essentielle proteiner? Hvad hvis du spiser mager kød og fisk — har det også en negativ indvirkning på sundheden?

Mange hilsner
Kristina

Hej Kristina

Hvor har du fra, at du skal spise både meget og varieret vegetarkost, for at få nok af de essentielle aminosyrer (nok protein)? Det er en sejlivet myte, at det er svært, at få nok protein uden animalske fødevarer. Kosten skal virkelig være dårlig sammensat, hvis proteinmangel skal forekomme. Det kan dog ske — fx hvis en meget stor del af kalorierne kommer fra raffinerede kulhydrater (slik, kager, hvidt brød, sukker) og raffinerede fedtstoffer (olie, smør o.l.).

Det er også en myte, at det er fedtet på/i kødet, der er den store synder, og vi derfor roligt kan spise magert kød. Der er ikke bevis for, at det er fedtet i kødet, der giver problemer. Nogle mener, at det er selve de animalske proteiner, der medvirker til sygdomme. Andre at det er en kombination af mættet fedt, animalsk protein og fravær af kostfibre, plantestoffer mv., der gør kød (i det mindste over en vis mængde) til en usund spise.

Fisk er sundere end kød (flere sunde næringsstoffer, som en del mennesker får for lidt af, fx D-vitamin, omega-3 og jod). Fisk indeholder også animalsk protein og en vis mængde forurening. Vælg fisk og skaldyr frem for kød. Det er bedre at få de næringsstoffer, der findes i fisk, fra vegetabilske kilder.

Med venlig hilsen
John Buhl


”Meget ofte er der mere behov for en ændring af selv, end en ændring af scenen"

— Arthur Christopher Benson. Britisk forfatter


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.