Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 07, 2009
- Middelhavskost godt for hjernen
-
Nyt studie: Multivitaminer forhindrer sandsynligvis ikke kræft
og hjertesygdomme
- Blommer er super sunde
- Mail: Hvide pletter på neglene
- Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
"Før vi kan
styre tiden, kan vi ikke styre noget."
-- Peter F.
Drucker, Forfatter og management ekspert
En Middelhavsagtig kost, der er rig på grøntsager, frugt, nødder,
bælgfrugter, fisk og kornprodukter – og fattig på mejeriprodukter, kød
og fedt, og med et moderat alkoholforbrug – er ikke kun godt for
hjertet, men også hjernen. Det tyder ny forskning på.
Forskere fra Columbia University Medical Center, New York, udspurgte
1393 mennesker uden kognitive problemer ved undersøgelsens start, om
deres kost. Samt 482 mennesker med en mild grad af kognitive problemer.
275 af deltagerne, som havde normal kognitiv funktion ved
undersøgelsens start, udviklede milde kognitive problemer over en
periode på 4,5 år.
Det viste sig, at de, der i størst grad spiste en Middelhavslignende
kost, havde 28 % mindre risiko for at få kognitive problemer,
sammenlignet med de deltagere der i mindst udstrækning levede efter
Middelhavskosten.
Blandt gruppen med milde kognitive forstyrrelser i starten af studiet
udviklede 106 af deltagerne Alzheimers sygdommen i løbet af de 4,5 år.
Og her viste det sig, at de deltagere der i størst udstrækning levede af
en kost, som de gør i Middelhavsområdet, havde 48 % mindre risiko for at
få Alzheimers sygdom, og de der for det meste levede af en
Middelhavskost havde 45 % mindre risiko, sammenlignet med de deltagere
der spise en kost der var mest forskellig fra Middelhavskosten.
Forskerne understreger, at der skal flere studier til, før det kan
vides med sikkerhed, hvordan kosten påvirker risikoen for kognitive
problemer og Alzheimers, men forskerne ser det som logisk, at
Middelhavskosten gavner, fordi den allerede har vist sig at forbedre
kolesteroltallet, blodårerne, blodsukkeret og mindsker forekomsten af
inflammation -- hvilket alle er faktorer der er sat i forbindelse med
øget risiko for kognitive problemer.
Kilde: Nikolaos Scarmeas, MD m.fl. Mediterranean Diet and Mild
Cognitive Impairment. Archives of Neurology 2009;66(2):216-225.
Et studie, der fulgte 161.808 deltagere fra ”the Women's Health
Initiative clinical trials” viste, at de 41,5 %, der tog en
multivitamin, hverken var mindre tilbøjelige til at udvikle kræft, få
hjertesygdom eller dø i løbet af en 8-årig periode.
Forskerne fandt altså ingen eller kun ubetydelig forskel i
forekomsten af kræft, dødsfald eller hjerte-kar-sygdomme blandt de, der
tog multivitamin, og de, der ikke gjorde.
Kilde: Marian L. Neuhouser PhD m.fl. Multivitamin Use and Risk of
Cancer and Cardiovascular Disease in the Women's Health Initiative
Cohorts.
Archives of Intern Medicine 2009;169(3):294-304.
Kommentar:
Flere undersøgelser er i gang vedr. mulige gavnlige virkninger af
vitamintilskud, og det sidste ord er ikke sagt i den sag.
Det er dog ganske tydeligt, både fra denne og andre studier, at
multivitaminer og andre kosttilskud generelt set ikke har overbevisende
positiv virkning på helbredet. Undtagen - naturligvis - hvis du rent
faktisk mangler et næringsstof, og tilskud er nødvendigt/gavnligt.
Men der ER god dokumentation for, at kost og livsstil -- sund kost,
nok motion, god søvn, ren luft osv. -- har endog meget stor og positiv
indflydelse på helbredet.
Det er langt bedre og mere effektiv først og fremmest at tænke på,
hvad du bør spise og lade være med at spise, hvor godt du sover, hvor
meget motion du dyrker osv., frem for hvilke kosttilskud du evt. vil
have gavn af.
Amerikanske forskere har opdaget, at blommer har et usædvanligt stort
indhold af antioxidanter og plantestoffer, der hjælper kroppen med at
forhindre og bekæmpe sygdomme.
Forskeren Dr. David Byrne fra AgriLife Research bemærker, at en af de
gavnlige virkninger er, at plantestofferne i blommer begrænser
brystkræft.
En anden forsker Dr. Luis Cisneros tilføjer, at blåbær, ferskner og
nektariner har lignende gavnlige virkninger som blommer.
De fleste antioxidanter og andre gavnlige plantestoffer findes i
skrællen, så den bør også spises.
Kilde:
Dailymail.co.uk 3-2-2009
Hej John
Efter jeg blev vegetar (lacto-ovo) i sommers, har jeg lagt mærke til
at jeg får hvide pletter på neglene.
Jeg mener selv jeg spiser varieret, linser, bønner, ærter, grøntsager
især rodfrugter og kål, frugt og groft brød.
Jeg får hvad der svarer til 2-3 æg om ugen og lidt ost, hvad der
indgår i madlavningen. Jeg drikker ikke mælk eller spiser yoghurt.
Denne vinter har jeg stort set været rask, i forhold til de andre år,
hvor jeg var kødspiser.
Så jeg føler ikke jeg mangler noget.
Skal jeg være bekymret over pletterne på neglene?
Venlig hilsen
Karina
Hej Karina
Jeg tror ikke, der er problemer.
Mange, der går over til vegetarkost, oplever at de har det bedre og
sjældnere er syge.
Hvide pletter på neglene kan skyldes for meget havearbejde eller
rengøring ;-) ... hvide pletter kan nemlig komme af tryk, slag eller
stød på neglene, og har så ikke noget at gøre med din kost.
Det menes dog også, at hvide pletter kan være et tegn på zinkmangel
(og/eller mangel på kalk eller B-vitaminer).
Et af de problemer, som nogle vegetarer får (tror dog ikke, at det
gælder dig) er, at de spiser for ensidigt eller for mange usunde
vegetabilske fødevarer (fx færdigretter med for meget salt, for meget
hvidt mel, søde sager e.l.), og så kan de komme til at mangle vitaminer,
mineraler, essentielle fedtsyrer, aminosyre e.l.
Jeg synes, at du bare fortsætter, som du gør, og tager en
multivitamin tablet, der har lidt af det hele -- inkl. zink og alle
andre mineraler, D-vitamin og B12) -- Eller du sætter dig ind i, hvad
din kost indeholder (og evt. mangler), og justerer på kosten, så du er
sikker på, at den indeholder nok zink, kalk og andre mineraler,
vitaminer mv.
Med venlig hilsen
John Buhl
Parfume-allergi er mere udbredt end antaget
Naturlige olier er ingen garanti mod at få allergiske reaktioner som
parfumeallergi, viser ny nordisk forskning.
Politiken
4-2-2009
Hver femte dropper morgenmaden
Mange danskere springer morgenmaden over. Fænomenet er især udbredt
blandt de unge, viser ny stor undersøgelse.
Politiken 4-2-2009
Sådan kommer du i gang med at løbe
Kom op af sofaen og ud på stierne. Løbeekspert giver begynderråd.
Jyllands
Posten 10-2-2009
Længere liv med korte gåture
Undersøgelse viser, at 65-79-årige gamle mænd og kvinder, der øger
deres motion fra under to timer om ugen til mere end fire timer, kan de
se frem til at leve 3-4 år længere. Det forlænger livet mere at gå en
hurtig og kort tur end en lang og langsom tur.
BT 10.
februar 2009, 13:56
"Verden er
mere medgørlig, end du tror, og den venter på, at du banker den på
plads."
-- Bono
