Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 07, 2010


  1. Myten om proteintilskud

  2. Søvnbehov falder med alderen

  3. Mails om melatonin

  4. Spørgsmål og kommentarer fra læsere

 

Nogle mennesker har tusindvis af grunde til, at de ikke kan gøre, hvad de ønsker, når det eneste de behøver er én grund til, at de kan.

— Willis R. Whitney


1) Myten om proteintilskud

Ifølge en artikel i Life Science viser flere undersøgelser, at du ikke har brug for proteintilskud. Kun hvis du er professionel atlet og i gang med intensiv træning, eller måske alvorlig syg af sult eller en nedbrydende sygdom, er det måske fornuftigt at anvende proteintilskud, men selv da skal behovet vurderes fra person til person.

Proteintilskud kan endda øge risikoen for nyre-, knogle- og hjertesygdomme, og medicinske forskere har i årevis advaret imod proteintilskud for de fleste mennesker.

Du har brug for protein, når du træner, især når du forsøger at opbygge muskler gennem vægtløftning eller andre former for styrketræning. Processen med at opbygge muskler indebærer skader på muskelfibre, som derefter repareres og opbygges, og det kræver mere protein.

Din kost kan levere alt det protein, du har brug for. Når du træner har du brug for ca. et gram protein per kilo du vejer, eller lidt mere.

Indtager du væsentlig mere protein, end du har brug for, kan det give alvorlige problemer. Overskud af protein er blevet sat i forbindelse med nyresvigt, knogleskørhed og hjertesygdomme. Det skyldes, at ubrugt protein cirkulerer i blodet, før det til sidst nedbrydes til biprodukter, der belaster nyrerne, og som sandsynligvis får knoglerne til at frigive calcium.

Ifølge artiklen har de seneste undersøgelser vist, at for meget protein kan forårsage betændelse og øge risikoen for tilstoppede arterier.

Hvis du alligevel bruger proteintilskud er det bedst at tage det under eller lige efter din træning, så de skadede muskler kan bruge proteinerne til reparation.

Kilde: Protein Supplement Myth Revealed by Body of Work af Christopher Wanjek
LifeScience 02.02.2010

Kommentar:

Meget tyder på, at kroppen kan klare sig med langt mindre protein, end mange tror. Det kan tage lidt tid, før kroppen har vænnet sig til et meget lavt proteinindhold i kosten, men ca. ½ gram protein per kilo kropsvægt vil sandsynligvis være nok for de fleste mennesker.

Selv om vi antager, at en person vil klare sig bedst med 1-1½ gram protein per kg vægt, hvis vedkommende styrketræner, er det en mængde, de fleste allerede får gennem kosten. Selv en veganerkost, der er helt fri for animalske fødevarer, kan let tilvejebringe den mængde eller mere.

I forhold til kalorieindholdet er selv en del grønsager rimelig proteinrige.

Proteiners ”værdi” er ikke den samme — og kilder til protein med en god balance af essentielle aminosyrer (proteinernes byggesten) udnyttes bedst — men det er i de fleste tilfælde uden betydning, eftersom langt de fleste menneskers kost allerede indeholder mere end nok protein.

Der er ingen grund til at spise kød eller andre animalske fødevarer, får at få mere protein.

Du kan let få nok protein fra vegetabilske fødevarer.

Selv en halvdårlig vegetarkost vil næsten altid indeholde nok protein, og vegetarkosten kan sammensættes, så den er velegnet til at opbygge muskler i forbindelse med vægttræning.

Du kan se proteinindholdet i forskellige fødevarer på www.kalorietabel.dk

Det er en almindelig misforståelse, at du kan opbygge muskler ved at indtage protein. Muskler opbygges/vokser, når de udsættes for belastning.

Kroppen skal bruge nok protein til at genopbygge/bygge muskler, men mere end nok protein gavner ingenting. Overskud af protein skal blot udskilles fra kroppen igen, og det er ikke sundt at belaste kroppen med mere protein, end den kan bruge, især ikke animalsk protein.


2) Søvnbehov falder med alderen

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet SLEEP tyder på, at raske ældre uden søvnforstyrrelser kan forvente at have et nedsat søvnbehov, og være mindre søvnige i løbet af dagen, end raske unge voksne.

Ældre mennesker sov omkring 20 minutter mindre end midaldrende voksne, der sov 23 minutter mindre end yngre voksne.

Antallet af opvågninger, og den mængde tid, der bruges i vågen tilstand i købet af søvnperioden, efter deltagerne først var faldet i søvn, steg markant med alderen, og tiden i den dybe søvn faldt på tværs af aldersgrupper.

Forskerne konkluderer blandt andet fra undersøgelsen:

1) Søvnbehovet falder med alderen.

2) Hvis du er søvnig om dagen, får du enten for lidt søvn eller lider måske af søvnforstyrrelser — uanset din alder.

Kilde: Derk-Jan Dijk, PhD m.fl.
Age-Related Reduction in Daytime Sleep Propensity and Nocturnal Slow Wave Sleep
SLEEP 1. februar 2010. Volume 33. Issue: 02. Pages: 211-223

Mere om undersøgelsen på University of Surreys hjemmeside.

Kommentar:

Flere tidligere undersøgelser har også vist, at søvnbehovet sandsynligvis falder, efterhånden som vi bliver ældre, men der er mange faktorer, der kan mindske eller øge dit behov for søvn.

Det vigtigste er, at få den mængde og den kvalitet af søvn, du har brug for, og som du har det bedst med.

Det er også vigtigt at forstå, at søvnbehovet kan variere. Fx har du brug for mere og bedre søvn under sygdom, fordi de helbredende kræfter arbejder mest effektiv om natten, når du sover (under den dybe søvn).

Er du søvnig om dagen, sover du sandsynligvis for lidt eller for dårligt om natten. Tag en lur midt på dagen eller arranger dit liv, så du får nok søvn hver nat.

Har du ikke tid eller lyst til at sove mere, selv om du ofte er søvnig i løbet af dagen, kan du forsøge at klare problemet ved at gøre søvnen mere effektiv om natten (tidlig sengetid, sove uforstyrret i fuldstændig mørke mv.).


3) Mails om melatonin

Jeg lider af søvnmangel. Jeg falder fint i søvn og sover godt indtil jeg ca. 4 timer senere skal tisse og derfor står op. Så kan jeg som regel ikke falde i søvn igen. Jeg står så op og udnytter tiden til et eller andet fornuftigt og på heldige dage falder jeg så i søvn igen og sover i et par timer, men ikke altid. Det er jo formodentlig mangel på Melatonin. Jeg har besluttet mig for at prøve det i pilleform. Nogen anbefalinger mht. hvor meget jeg skal tage? Er det en dårlig ide?

Mvh Kirsten

Hej Kirsten

Jeg har ingen anbefalinger mht. melatonin. Spørg din læge. Spørg også, om det er smart, at du tager melatonin. Det er et hormon, og der kan være bivirkninger.

Kroppen kan/bør selv fremstille den nødvendige mængde melatonin.

Det er som regel meget bedre at forbedre ens søvnbetingelser — undgå stimulanser, god søvnrytme (bl.a. tidlig sengetid), sund kost, motion osv.

Det er uhyre sjældent, at søvnproblemer ikke løser sig selv efter en periode med omfattende ændringer.

Nogle af de vigtigste ændringer er som regel at undgå stimulanser og stimulerende fødevarer — Kaffe, te, salt o.l. — om eftermiddagen og aften.

Med venlig hilsen
John Buhl

Mailveksling med en læser om melatonin

Kunne du tænke dig at sige noget om Melatonin? Jeg har læst om det i forskellige blade, men er i tvivl.

Det er et hormon, som koglekirtlen laver — men hos ældre er den åbenbart blevet lidt sløv. Er det noget, man burde indtage som en daglig ting? Det er der vist nogen der gør. Jeg er lidt i tvivl. Jeg bruger lys-energilampe i vintertiden, men måske kunne man supplere det med melatoninen?

Venlig hilsen
Pia

Hej Pia

Nej, jeg mener afgjort ikke, at man bør tage melatonin. Hvis du overvejer det, så snak med lægen først og få en recept.

Gør hvad du kan for at forbedre dine søvnbetingelser.

Med venlig hilsen
John Buhl

Tak for det kontante og hurtige svar om Melatonin. Jeg kan fortælle, at du er totalt enig med min læge, som indvilligede (modvilligt) i at indtelefonere en recept på apoteket.

Jeg har tygget på den modvilje og ikke indfriet recepten, vil godt vide mere. Har i mellemtiden læst Hancke på Vitalrådet. Han har helt modsat holdning, det samme finder jeg i en bog ”Hold dig ung med Melatonin” af Bock og Boyette samt et antal fotokopierede artikler fra blade og tidsskrifter, som den person sendte mig, der gav mig nogle piller i forbindelse med søvnbesvær i kulden.

Det er en meget mystisk pille, som man kan forholde sig så konkret modsatte til?

Der må være noget, som man underbygger de teser med.

Det er som om, der er to lejre, der står og ser skeptiske på hinanden.

Jeg ved selvfølgelig, at man skal være varsom med hormoner — men tænk på det man har gjort med kønshormoner, p-piller og østrogener til kvinder i klimakteriet, det er da endnu farligere (Ikke at jeg nogensinde selv har lagt krop til den slags). Og argumentet FOR er jo, at man mere eller mindre holder op med at danne hormonet selv med alderen.

Måske deler du i denne sag Sundhedssystemets tøven, fordi man ikke synes man ved nok om eftervirkninger?

Jeg tror, jeg var lidt forbavset over din kategoriske holdning. Vil du underbygge den?

Venlig hilsen
Pia

Hej Pia

Jeg kender argumenterne (og reklamerne) for at tage melatonin. I nogle lande kan man købe melatonin som kosttilskud — det kan vi heldigvis ikke i Danmark, da mange så vil tage dem, i stedet for at forbedre betingelserne for en god søvn, og derved klare søvnproblemer på en sund og mere naturlig måde.

Melatonin er et hormon — og som altid med hormoner er der god grund til at være endog meget varsom med forsøg på, at regulere kroppens hormoner med piller — men du kan ikke sammenligne metalonin med kønshormoner.

Det er en helt naturlig proces, at fx østrogenniveauet i blodet falder, når kvinder kommer i overgangsalderen. En overgang, der i øvrigt sædvanligvis let kan klares uden problemer eller uden de store problemer med en sund kost og livsstil — og ikke ved at tage kønshormoner!

Under de rette betingelser fremstiller kroppen selv den melatonin, den har brug for, også selv om niveauet falder med alderen (det samme gør søvnbehovet sandsynligvis).

Du vil efter al sandsynlighed let kunne klare dine søvnproblemer — og din krops produktion af melatonin — ved at sikre en sund livsstil og især tilvejebringe de bedste betingelser for god søvn. Det inkluderer ingen stimulanser eftermiddag og aften, tidlig sengetid, perfekte søvnbetingelser i form af mørke, ro, komfortabel temperatur, bedste madras osv.

Med venlig hilsen
John Buhl

Tusind tak for udførligt svar. Værd at tænke over.

Jeg havde godt nok en vis skepsis, også fordi jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke sov længe nok, havde leveren ligesom ikke brændt melatoninresterne af, og jeg følte mig "hævet" i fingrene og "sløv" i kroppen (samt stik i leveren).

Det er ikke så ligetil. — Men hvor ville det have været dejligt, hvis det havde været det mirakelmiddel, man omtaler det som — forskellen mellem ung og gammel og en hurtig genvej til ungdommen.

Søvnen er i orden igen — men tanken om mirakelmidlet — DET var godt nok lidt ærgerligt.

Men igen — tak for fyldestgørende svar.

Venlig hilsen
Pia A

Ja, det ville ikke have været så tosset, hvis melatoninpiller havde været en hurtig genvej til ungdom :-)

Hurtige genveje er som regel illusioner, og forsøg på genveje (i stedet for at foretage de nødvendige ændringer — fx i ens vaner) giver ofte et væld af problemer. Det gælder ikke mindst, når der anvendes medikamenter i et forsøg på at skyde genvej til sundhed.

Med venlig hilsen
John Buhl

PS: Nu vi er ved det med vores tilbøjelighed til at vælge de hurtige og lette løsninger — som senere giver problemer — faldt jeg over et par relevante artikler:

1) Det er nemt at få fornyet recepten på nervemedicin og sovepiller, og der er ingen, der holder øje med dit medicinforbrug. DR nyheder

2) Hverdagen klares med hovedpinepiller. Omgangen med smertestillende håndkøbsmedicin er alt for lemfældig i Danmark. Nogle tager hovedpinepiller, hvis de forventer en ekstra travl dag eller tror, de ikke kan falde i søvn. Metroxpress


4) Spørgsmål og kommentarer fra læsere

Stevia

Læser: Jeg har et spørgsmål vedrørende sødemidlet Stevia. Jeg har googlet det på nettet, og kan kun læse, at det ikke er skadeligt på nogen måder, men nærmest skulle have gode egenskaber for helbredet. Men nu har jeg fået at vide, at man i USA har fundet bivirkninger. Hvad skal jeg tro på?
Hvis jeg ikke ønsker kalorier fra sukker, hvad er så det sundeste alternativ?

Min mening: Grunden til at Stevia (endnu?) ikke er godkendt af den danske Fødevarestyrelse er, at det ikke er undersøgt grundigt nok for bivirkninger. Uanset hvad du måtte læse på nettet om gode egenskaber ved forskellige ingredienser i/til fødevarer (eller kosttilskud), er det sædvanligvis klogt at holde sig fra det, hvis det ikke kan købes i almindelig handel til det formål, du ønsker at bruge det til. Der er mange meninger om, hvad det bedste alternativ til sukker er. Men faktisk er der sjældent gode alternativer, bortset fra at vænne sig fra at bruge (ret meget) sukker. En undtagelse er friske eller tørrede frugter i desserter, på grød e.l.

Vedr. D-vitamin

Hvad kan grunden mon være til at D-vitamin åbenbart fosser ud af min krop? For 3 mdr. siden fik jeg konstateret et D-vitamin niveau på 44 og skulle derfor tage 2 x Unikalk forte og så tjekkes igen her i slutningen af januar. Og til min store overraskelse er tallet nu på 16 trods det ekstra tilskud! Hvad sker der mon? Og hvad kan jeg ellers gøre for at bedre det? Lægen siger at man ikke kan spise sig til et højt D-vitamin niveau, og jeg kommer ud i den sparsomme sol så meget jeg kan nå, men det kan grundet arbejde fortrinsvis blive i weekenderne her i den mørke tid.

Min mening: Du kan normalt sagtens øge blodets indhold af D-vitamin med kosttilskud. Du får ikke D-vitamin fra solen på denne årstid, medmindre du tager et godt stykke sydpå.

Prøv at tage stærke D-vitamin tabletter for sig (ikke i en tablet sammen med kalk), da den så evt. optages bedre. Tag evt. kalktabletter ved siden af. Tag dine D-vitaminer sammen med en lille smule fedt — fx lidt avocado, nødder e.l. (D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som skal bruge en lille smule fedt for at blive optaget). Hvis du alligevel tager kapsler med olie (omega-3, E-vitamin e.l.), så tag de kapsler sammen med D-vitamin tabletten. Prøv det et stykke tid og få taget en ny prøve hos din læge.


Viden er ikke nok, vi må anvende. Villig er ikke nok, vi må gøre.

— Goethe


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.