Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 07, 2011


  1. Levealder mest et spørgsmål om livsstil

  2. Mail: Galdestenskur og kostråd fra USA

  3. Mail: Galdesten. Advarsel mod oliekuren

  4. Mail: Galdesten. Resium

  5. Mail: Galdesten og overvægt

 

Jeg tror, at vi altid burde betragte vores meninger med en vis grad af tvivl. Jeg ønske ikke, at folk dogmatisk tror på nogen filosofi, ikke engang mine.

— Bertrand Russell, 1872-1970


1) Levealder mest et spørgsmål om livsstil

En svensk undersøgelse viser, at arveanlæg er uden betydning, når det gælder levealder.

Det afgørende er din livsstil.

Forskerne udvalgte tilfældigt en gruppe af mænd, der alle var født i Göteborg i 1913. Det skete ved at alle mænd i byen født i 1913 på datoer delelig med 3, altså den 3., 6., 9. osv., blev inkluderet i undersøgelsen.

Det blev til 855 mænd, der alle blev undersøgt første gang i 1963, da de var blevet 50 år. De fik også registreret en lang række oplysninger om deres livsstil, blodtryk og lungefunktion. Der blive også taget røntgenfoto af hjerte og lunger, og indsamlet oplysninger om, hvor gamle deres forældre blev. Forskerne målte også deltagernes fysiske tilstand, body mass index (BMI) og fysiske arbejdsevne.

Deltagerne blev igen undersøgt, da de var 54, 60 og 67 år gamle.

111 af mændene (13%) var stadig i live på deres 90 års fødselsdag, og forskerne kunne nu analysere deres data og afgøre, hvad disse mænd havde til fælles, og som var forskelligt fra de deltagere, der ikke nåede at opleve deres 90 års fødselsdag.

Årsagerne til de 744 dødsfald var især:

  • hjerteproblemer (39,4 procent)

  • kræft (24,9 procent)

  • slagtilfælde (9,5 procent)

  • prostatakræft (4,1 procent).

Ved at samle fællesnævnerne for de overlevende kunne forskerne nu finde frem til de vigtigste overlevelsesfaktorer.

Det viste sig, at genetiske faktorer er uden betydning. De afgørende faktorer, der giver længere levetid, har at gøre med livsstilen.

Fælles for de mænd, der blev 90 år, var, at de som 50-årige:

  • overvejende var ikke-rygere

  • kun drak lidt kaffe

  • havde høj socio-økonomisk status

  • havde lavt kolesteroltal

Disse fire faktorer giver ifølge undersøgelsen i gennemsnit 14 ekstra år at leve i.

Deres forældres levealder havde derimod ingen betydning.

Kilde: Wilhelmsen, L., Welin, L. m.fl.
Factors associated with reaching 90 years of age: a study of men born in 1913 in Gothenburg, Sweden.
Journal of Internal Medicine, no. doi: 10.1111/j.1365-2796.2010.02331.x

Kommentar:

Sandsynligheden for at blive mere end 90 år gammel afhænger altså i meget stor udstrækning af din livsstil. Det er ikke så underligt, eftersom en sund kost og livsstil netop er med til at forebygge de sygdomme som mange af dem, der ikke blev 90 år, døde af.

Et lavt/normalt kolesteroltal opnås lettest med sunde kostvaner (især en kost uden eller kun med få animalske fødevarer), men også motion har en positiv indflydelse.


2) Mail: Galdestenskur og kostråd fra USA

Her er vegetarlægen Michael Klapers kritik af »galdestens-kuren«

Her er Janice Stangers kritik af de nye USDA-guidlines og John McDougalls

Hilsen
Leif


3) Mail: Galdesten. Advarsel mod oliekuren

Jeg læste Pernilles spørgsmål om galdesten og kuren for at få dem ud.

Jeg har selv prøvet den kur, og jeg ville sådan ønske at jeg havde ladet være.

En galdesten satte sig nemlig fast i bugspytkirtlen på vej ud.

Jeg havde forfærdelige smerter i de 8 timer den sad fast. Men det viste sig at være det mindste problem.

Jeg havde fået betændelse i bugspytkirtlen efter at galdestenen havde siddet fast i 8 timer. Det medførte voldsomme smerter og kramper i maven, og dårlig fordøjelse. I lange perioder kunne jeg kun spise havregrød, kartoffelmos, risengrød eller hvidt brød med mild smøreost.

Det første 1½ år sagde lægerne at det nok bare var irriteret tyktarm, indtil de så ardannelsen på bugspytkirtelvævet (ved endoskopisk ultralyd). Desværre kan man ikke gøre så meget ved det, - fik jeg at vide.

Det er nu mere end 10 år siden, og jeg har stadig men af det, idet jeg har læderede galdeveje og nemt får dårlig mave og smerter igen. Jeg er aldrig blevet mig selv siden.

Jeg kan kun anbefale Pernille at lade de galdesten være hvis de ikke generer. Der er mange mennesker der har galdesten uden at vide det. Selvom man lever sundt kan man godt få galdesten. Der kan være en arvelig faktor, eller hormonelle forandringer. Man hører ofte fra kvinder der lige har født, eller som er på vej ind i overgangsalderen, at de får galdesten.

Hvis de er til stor gene - få galdeblæren fjernet, og hvis ikke så lad dem være.

Hvis man bliver scannet inden man begynder på en evt. kur ved man om man - som nogle - har mange små og glatte runde sten, eller 1 - 2 store og måske ru og kantede sten. Førstnævnte vil have væsentlig mindre risiko for skader. Mens sidstnævnte slet ikke bør prøve at presse stenene ud, da de næsten helt sikkert vil få indre skader.

Men alle skal vide at der er en risiko for skader.

En god ide til forebyggelse af galdesten (og som også for nogle kan lindre uanset), er at indtage noget med bitterstoffer lige inden hovedmåltiderne. F.eks. Resium, oliven, grapefrugt, padderokkete eller andet der indeholder bitterstoffer. Det sparker galden ordentligt ud i systemet, så den ikke står stille længe og dermed krystalliserer og bliver til sten.

Mvh.
Stella V.


4) Mail: Galdesten. Resium

Til Pernille med galdestenene. Min far har været indlagt med galdesten, hvor de lavede en slags udvidelse. Der fik han at vide, at hvis han fik problemer igen ville de fjerne galdeblæren. Men da han fik problemerne, han besvimede ved galdestens-anfaldene og slog sig, fandt de ud af, at han også havde dårligt hjerte. Så de ville ikke operere ham, men sendte ham hjem med 500 Panodiler, så kunne han spise dem, når han fik ondt. Min mor (de er skilt) havde haft gode erfaringer med "Resium", så jeg købte en flaske (fås i helsekost-butikker) til min far, da han jo ikke tror på helsekost. Han har selv købt Resium lige siden og har ikke haft bøvl med galdeblæren og det er over 5 år siden.

Mvh.
Bent Nissen


5) Mail: Galdesten og overvægt

I dit seneste ugeskrift er der bud efter gode råd i forbindelse med en kur mod galdesten. Her anbefaler du et link, hvor man kan læse om forskellige kostråd for at forebygge galdesten. Problemet er bare, at hende der skriver til dig jo netop følger disse kostråd allerede. Det samme gør jeg selv, og jeg har også fået konstateret galdesten. Kunne der tænkes at være andre forhold på spil? Hvis man nu eksempelvis er bare let overvægtig, er man sandsynligvis i faregruppen - også selv om man får motion og spiser i overensstemmelse med de anbefalede kostråd.

Et andet råd i forhold til galdesten er Resium. Har du erfaringer med dette produkt?

På forhånd tak
Mvh Tina

Hej Tina

Hende der svarede fulgte ikke allerede de kostråd, der er nævnt på siden, jeg linkede til, selv om hun spiste sundere end de fleste.

Det er korrekt, at overvægtige har større risiko for galdesten (det er dog nærmest umuligt at følge de omtalte kostråd og samtidig være overvægtig).

Mange bruger Resium som en alternativ kur mod sten. Det er som regel enten Resium og/eller “oliekuren”, der bliver brugt som alternativ behandling mod galdesten. Du kan google det og læse flere beretninger fra mennesker, som føler sig hjulpet af disse kure. Der findes (så vidt jeg ved) ingen videnskabelige undersøgelser, der hverken bekræfter eller afkræfter Resium eller olie som en mulig kur – og derfor heller ingen optegnelser af eventuelle bivirkninger.

Uanset hvilken kur, man vælger, bør lægen tages med på råd (det gælder især oliekuren).

Med venlig hilsen
John Buhl


Sæt fred i sindet som dit højeste mål, og organiser dit liv omkring det

— Brian Tracy


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.