Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 09, 2010


  1. Kulhydratfattig kost kan øge kolesteroltallet

  2. Selvkontrol smitter

  3. Livsglæde forebygger hjertesygdomme

  4. Spørgsmål og kommentarer fra læsere

  5. Ugeophold på grøn mad

 

Dit arbejde vil vente, mens du viser dit barn regnbuen, men regnbuen vil ikke vente, mens du gør dit arbejde færdig.

— Pat Clifford


1) Kulhydratfattig kost kan øge kolesteroltallet

En ny undersøgelse har vist, at mennesker, der spiste en kulhydratfattig kost med relativt højt indhold af fedt, tabte sig lige så meget i løbet af 6 uger som dem, der indtog en kulhydratrig kost.

Men koncentrationen af det "dårlige" kolesterol (LDL) steg betydeligt i gruppen, der fik kulhydratfattig kost, mens mængden af LDL-kolesterol faldt i gruppen, der fik kulhydratrig kost.

Højt LDL-niveau er en risikofaktor for hjertesygdom, fordi denne form for kolesterol er forbundet med tilstoppede arterier.

Forskerne fik 32 svært overvægtige til i seks uger enten at følge en kulhydratfattig diæt (20 gram kulhydrat eller mindre dagligt) eller en kulhydratrig diæt hvor 55 procent af kalorierne kom fra kulhydrater.

Begge grupper tabte omkring 6 kg. Men i gruppen, der fik kulhydratfattig kost, oplevede deltagerne en gennemsnitlig stigning af LDL-niveau på 12 milligram per deciliter. Gruppen, der fik en kulhydratrig kost, oplevede et fald i dårligt kolesterol på 7 milligram per deciliter.

Gruppen, der var på den kulhydratfattige kost, viste også en større stigning i niveauet af frie fedtsyrer i blodet. Høje niveauer af frie fedtsyrer gør det sværere for leveren at oplagre glukose, hvilket får blodsukkeret til at stige. Konstant højt blodsukker er definitionen på diabetes.

Kilde: Teri L Hernandez m.fl.
Lack of suppression of circulating free fatty acids and hypercholesterolemia during weight loss on a high-fat, low-carbohydrate diet
American Journal of Clinical Nutrition, 2010 91: 578-585. First published online January 27, 2010; doi:10.3945/ajcn.2009.27909

Kommentar:

Øget mængde ”dårligt” kolesterol og øget risiko for diabetes viser, at en kulhydratfattig kost nok ikke er en god idé.

Læs evt. mere om diabetes her.

Mit bud på sunde kostvaner her.


2) Selvkontrol smitter

Blot det at se eller tænke på en person med god selvkontrol, gør andre mere tilbøjelige til at udvise den samme tilbageholdenhed. Det har en række undersøgelser vist.

Forskerne fandt også, at det modsatte er tilfældet — nemlig at mennesker med elendig selvkontrol let påvirker andre til også at få dårligere selvkontrol.

Og der skal såmænd ikke så meget til.

Virkningen er så kraftig, at blot det at se navnet på en person med god eller dårlig selvkontrol blinke på en skærm i 10 millisekunder påvirker frivillige forsøgspersoner.

Folk har en tendens til at efterligne andres opførsel omkring dem, og dårlige vaner har en tendens til at spredes gennem sociale netværk. Den aktuelle undersøgelse menes at være den første til at vise, at selvkontrol er smitsom på tværs af adfærd.

Det betyder, at blot det at tænke på en person, der udøver selvkontrol (fx ved at dyrke regelmæssigt motion), kan gøre dig mere tilbøjelig til at holde fast i dine finansielle mål, karrieremål eller andet, der kræver, at du udøver selvkontrol.

I en undersøgelse fik forskere 36 frivillige til at tænke på en ven med enten god eller dårlig selvkontrol. Dem, der tænkte på en ven med god selvkontrol, holdt ud længere i en øvelse, der almindeligvis anvendes til at måle selvkontrol, hvorimod det modsatte var tilfældet for dem, der blev bedt om at tænke på en ven med dårlig selvkontrol.

En anden undersøgelse inkluderede 71 frivillige, som så andre udøve selvkontrol ved at vælge en gulerod fra en tallerken foran dem i stedet for en kage fra en nærliggende tallerken, mens andre så folk spise kager, i stedet for gulerødder. De frivillige efterlignede hovedsageligt dem, de observerede.

I et tredje forsøg blev 42 frivillige bedt om at skrive en liste over venner med både god og dårlig selvkontrol. Under en efterfølgende test udført på en computer, designet til at måle selvkontrol, blinkede navnene i 10 millisekunder — for hurtigt til at blive læst, men tid nok til at forsøgspersoner ubevidst får personen i tankerne.

De deltagere, hvor navnet, der blinkede på skærmen, var navnet på en person med god selvkontrol, klarede sig bedre, end de deltagere, hvor navnet, der blinkede, var en person med dårlig selvkontrol.

Kilde: Michelle R. vanDellen and Rick H. Hoyle
Regulatory Accessibility and Social Influences on State Self-Control
Pers Soc Psychol Bull 2010 36: 251-263

Kommentar:

Som beskrevet i min bog Kunsten at ændre vaner har flere undersøgelser vist, at for de fleste mennesker er mængden af støtte og vejledning vigtigere end deres personlighed, når de ønsker at nå et mål.

Vi påvirkes ofte mere af vore omgivelser og vores omgangskreds, end vi umiddelbart er klar over.

Er dele af din omgangskreds fx mere eller mindre imod, at du ændrer vaner, kræver det en formidabel viljestyrke at gennemføre forbedringer.

Gør hvad du kan for at få støtte og opbakning fra din omgangskreds, når du sætter dig noget for. Få evt. hjælp og støtte fra andre, der har god selvkontrol.

Læs evt. mere om at ændre vaner


3) Livsglæde forebygger hjertesygdomme

Canadiske forskere har undersøgt 1.739 personer og fundet en klar sammenhæng mellem positiv livsindstilling og en mindre risiko for iskæmisk hjertesygdom.

Forskerne foreslår blandt andet, at vi sørger for at have fornøjelige aktiviteter i hverdagen — at vi skal sætte tid af til at gøre det, som gør os glade.

Videnskab.dk 21.2.2010

Kommentar:

Det er kendt at humør og helbred på flere måder hænger sammen. Men endnu ved ingen helt hvordan.

Der er flere muligheder, fx:

  • Humøret har måske i sig selv en direkte indflydelse på kroppen

  • Når du er i godt humør producerer kroppen færre stresshormoner — eller du er automatisk i bedre humør, når du er mindre stresset

  • Mennesker i godt humør sover bedre — eller mennesker, der sover godt, er i bedre humør. God søvn forbedre helbredet

  • Mennesker i bedre humør har måske mere overskud til at spise og leve sundt — eller måske er mennesker med en sund livsstil generelt i bedre humør.

Uanset hvorfor eller hvordan, humøret påvirker helbredet, er det en rigtig god idé at gøre, hvad du kan, for at være i godt humør.

Sæt tid af til de ting, der gør dig i godt humør. Sæt også tid af til at glæde dem, du holder af. Gør, hvad du kan, for at leve sundt — det hjælper også på humøret.

For lidt eller for dårlig søvn kan have en udpræget negativ indflydelse på humøret, især hos nogle mennesker. Hvis du har let ved at blive sur, intolerant eller irritabel er der gode muligheder for, at du kan forbedre dit humør og velbefindende ved at sørge for nok søvn og/eller bedre søvn.

Sund kost — fedtfattig med hovedvægt på vegetabilske fødevarer — samt at undgå overvægt, er også i høj grad med til at forebygge hjertesygdomme. Det samme gælder motion.


4) Spørgsmål og kommentarer fra læsere

Læser: Jeg ved ikke hvem der står bag nyhedsbrevet. Er der kommercielle interesser involveret i artikler og svar?

Svar: Det er bare mig, der hygger mig med at skrive og give min mening til kende :-). Ingen andre står bag.

Læser: Nogen gange virker nyhedsbrevet lidt fanatisk med hensyn til veganerkost osv. Hvilket også er godt på nogen måde, men jeg tror også, det kan få folk til at stå af, fordi det er så anderledes fra der hvor vores samfund er lige nu.

Min mening: Du har muligvis ret. En ”skrap” eller ”fanatisk” kost er normalt kun nødvendig, når formålet er helbredelse af (alvorlige) sygdomme — selv om en fornuftig veganerkost på mange måder er sundest. Når formålet ”blot” er en sund kost og livsstil er der mange andre ting, du kan gøre, som har stor indflydelse på sundhed og velvære. God søvn, nok motion, frisk luft, en generel sund kost mv. kan være mindst lige så vigtig for sundheden som at blive ”fanatisk” veganer.

Efter jeg skrev lidt om melatonin skrev en læser: Vi har taget og brugt Melantonin i mange år, og det er rigtigt godt. Personer der har brugt sovemedicin i 20 år er blevet fri af det giftige stads ... så jeg kender mange som bruger det!

Min mening: Ja, melatonin virker. Det gør hormoner jo. Men som med al medicin, der virker (inkl. tilskud af hormoner), er der også mulige bivirkninger og potentielt skadelige virkninger på længere sigt. I min ordbog er det uansvarligt, at sælge melatonin ”under bordet” eller råde klienter/venner til at købe det, medmindre de først har snakket med (og fået det ordineret) af en læge. Det bedste er at sikre god og nok søvn ved at tilvejebringe betingelserne for den — ikke ved at tage melatonin eller sovepiller.

Overvægtig bodybuilder: ... jeg har trænet med vægte i over 33 år og træner stadig ... har spist mange proteiner ... Jeg vejer på nuværende tidspunkt 112 kg ... Skal jeg så spise en speciel kost på grund af træningen?

Min mening: Du behøver sandsynligvis ikke en speciel kost, fordi du bodybuilder. Blot at spise sunde fødevarer (og få nok protein via kosten). Læs evt. artiklen om protein på www.vegetarbladet.dk og om proteinpulver i sidste uges nyhedsbrev. Overskud af kalorier — også hvis de kommer fra protein og proteintilskud — giver overvægt.


5) Ugeophold på grøn mad

Du skrev i sidste uge:

»Jeg hører gerne fra læsere, der evt. kender gode steder i Danmark, hvor man kan tage en uges ”kurophold” med grøn mad.«

Jeg arrangerer kursus i sund og sygdomsbekæmpende plantemad, ernæringslære og økologi i uge 28 fra mandag den 12.7.2010 til fredag den 16.7.2010 på Broby gamle Skole ved Sorø. Brochure kan rekvireres hos leif.varmark@privat.dk eller telefon 55 45 94 14.

Referat og evaluering af sidste års kursus kan læses her

Hilsen Leif Varmark


Hvis du ønsker regnbuen må du finde dig i regnen.

— Dolly Parton, sanger


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.