Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 10, 2010


  1. Animalsk protein ikke godt for knoglerne

  2. Plantekost kan mindske risiko for brystkræft

  3. Undersøgelse: Soja beskytter mod lungekræft

  4. Lykkeligt ægteskab nedsætter mænds risiko for slagtilfælde

  5. Lidt mere om melatonin

 

"Jeg har aldrig været millionær, men jeg har nydt et godt måltid, et knitrende bål, en storslået solnedgang, en gåtur med en ven, et kram fra et barn, en kop suppe, et kys bag øret. Der er masser af livets små glæder til os alle."

— Jack Anthony


1) Animalsk protein ikke godt for knoglerne

Indtagelse af animalsk protein kan gå ud over knoglerne. Det viser en undersøgelse offentliggjort i British Journal of Nutrition.

757 kinesiske piger fra Beijing med en gennemsnitsalder på 10 år blev tilfældigt delt op i tre grupper:

  1. En gruppe, der fik komælk tilsat calcium

  2. En gruppe, der fik komælk tilsat calcium og D-vitamin

  3. En kontrolgruppe, der ikke foretog ændringer i deres kost.

Knoglemasse blev målt ved begyndelsen af undersøgelsen og efter 12, 24, 48 og 60 måneder.

Mens calciumindtag var forbundet med bedre knoglesundhed, var animalsk protein, især fra kød og æg, forbundet med mindre knogletæthed og mineralindhold.

Kilde: Qian Zhang, Guansheng Ma m.fl.
The association between dietary protein intake and bone mass accretion in pubertal girls with low calcium intakes
British Journal of Nutrition, Volume 103, Issue 05, March 2010, pp 714-723
doi:10.1017/S0007114509992303 (About doi), Published Online by Cambridge University Press 09 Oct 2009

Kommentar:

Lav indtagelse af calcium, samtidig med høj indtagelse af protein fra animalske fødevarer, er en meget dårlig kombination for dine knogler.

Mælk eller kalktilskud kan muligvis i en vis udstrækning kompensere for knogletabet hos mennesker, der indtager store mængder animalske fødevarer (som de fleste danskere jo gør).

Men der er også ulemper forbundet med mælk- og mejeriprodukter, og det er sundere at få kalk fra kosten end som kosttilskud.

Du kan sagtens få nok kalk fra grønsager og andre vegetabilske fødevarer.

Stærke knogler handler mest om at undgå eller begrænse indtagelsen af de ting, der svækker knoglerne — animalsk protein, alkohol, rygning, koffein, salt, sukker — og sørge for at få nok sunde fødevarer, nok sol og nok motion.


2) Plantekost kan mindske risiko for brystkræft

En kost, der er rig på grønsager, frugter og soja kan reducere risikoen for at udvikle brystkræft med 30 %. Det viser en ny undersøgelse.

Dr. Lesley M. Butler, of Colorado State University og kollegaer analyserede data indsamlet mellem 1993 og 1995 fra 63.257 mænd og kvinder i the Singapore Chinese Health Study (SCHS).

Resultatet viste, at jo større indtag af grønsager, frugt og soja, jo lavere var risiko for brystkræft blandt kvinder efter overgangsalderen.

Kilde: Lesley M Butler, Anna H Wu, Renwei Wang, Woon-Puay Koh, Jian-Min Yuan, and Mimi C Yu
A vegetable-fruit-soy dietary pattern protects against breast cancer among postmenopausal Singapore Chinese women
American Journal of Clinical Nutrition, February 2010
Published February 24, 2010; doi:10.3945/ajcn.2009.28572


3) Undersøgelse: Soja beskytter mod lungekræft

Indtagelse af sojabønner og sojaprodukter ser ud til at kunne forebygge lungekræft.

En omfattende befolkningsundersøgelse i Japan har vist nedsat risiko for lungekræft hos de ikke-rygere, der indtog mest soja. Forskerne observerede dog ikke denne sammenhæng blandt nuværende eller tidligere rygere.

Forskere fra ”the Japan Public Health Center-based Prospective Study” studerede data fra 36.177 mænd og 40.484 kvinder mellem 45 og 74 år.

De undersøgte, om der var en sammenhæng mellem livsstilsfaktorer og risiko for lungekræft, og fandt, at de deltagere, der indtog mest soja, havde den laveste risiko for lungekræft.

Blandt mænd, der aldrig havde røget, så forskerne en betydelig lavere risiko for lungekræft hos dem, der indtog mest soja, sammenlignet med dem, der indtog mindst soja.

Lignende resultater blev observeret blandt kvindelige ikke-rygere, men det var mindre tydeligt, og forskerne kunne ikke udelukke statistiske fejl/tilfældigheder som årsag til disse resultater.

Soja i denne undersøgelse omfattede misosuppe, sojamælk, en bred vifte af tofuretter, og gærede sojabønner.

Kilde: Taichi Shimazu, Manami Inoue, Shizuka Sasazuki, Motoki Iwasaki, Norie Sawada, Taiki Yamaji, and Shoichiro Tsugane
Isoflavone intake and risk of lung cancer: a prospective cohort study in Japan
Am J Clin Nutr 2010 91: 722-728. First published online January 13, 2010; doi:10.3945/ajcn.2009.28161

Kommentar:

Det er ikke helt tydeligt fra undersøgelsen om der i tilstrækkelig grad er taget højde for, at de mennesker, der indtager mest soja, nok også generelt spiser flere vegetabilske fødevarer og færre animalske fødevarer, og måske også på anden måde har en lidt sundere livsstil.


4) Lykkeligt ægteskab nedsætter mænds risiko for slagtilfælde

Ifølge et studie, præsenteret på American Stroke Association's årlige konference om slagtilfælde i San Antonio, dør enlige mænd og ulykkeligt gifte mænd tidligere end mænd i gode ægteskaber.

Forskerne fulgte 10.059 mennesker fra 1963 til 1997, og fandt, at 8,4 procent af de enlige mænd døde af slagtilfælde, sammenlignet med 7,1 procent af de gifte mænd.

Når alder og andre kendte risikofaktorer for slagtilfælde blev taget i betragtning konkluderede forskerne at enlige mænd havde 64 % højere risiko for at dø af slagtilfælde sammenlignet med gifte mænd.

I undersøgelsen blev mændene også bedt om at vurdere deres ægteskab. De 3,6 procent af mænd, der rapporterede utilfredshed med ægteskabet havde også 64 % højere risiko for fatale slagtilfælde, sammenlignet med de mænd, der betragtede deres ægteskab som meget gode.

Kilde: Uri Goldbourt, Ph.D. m.fl.
Feb. 24, 2010, presentation, American Stroke Association annual stroke conference, San Antonio


5) Lidt mere om melatonin

Efter vi har snakken lidt om melatonin i de sidste par uger har jeg igen modtaget flere mails om melatonin, og er en lille smule chokeret over, at der åbenbart er mange, der skaffer melatonin uden om lægen/apoteket — fra forhandlere, der sælger det ”under bordet”, eller ved at købe det hjem fra udlandet.

Mange bruger det ukritisk, som om det var et uskadeligt og gavnligt kosttilskud. I Danmark er det er receptpligtigt lægemiddel, og det er der sådan set god grund til.

Det er muligt — om end usandsynligt — at der engang i fremtiden bliver forsket så meget i malatonin og andre hormoner, at vi alle med fordel og uden væsentlig risiko for bivirkninger eller uheldige langtidsvirkninger, kan tage hormoner efterhånden som vi bliver ældre.

Men at eksperimentere på egen hånd med hormonbehandling er risikabelt.

Ud over, at man skal være forsigtig med at tage melatonin ved leverproblemer, nyreproblemer og autoimmune sygdomme, kan der opstå bivirkninger i form af nervøsitet, rastløshed, svimmelhed, træthed, mavepine, mundtørhed, vægtstigning, helvedesild, humørsvingninger, aggression, nedsat hukommelse, kløende udslæt og muskelkramper. (Blot eksempler på mulige bivirkninger. Der kan også forekomme andre bivirkninger).

Det er også værd at bemærke, at melatonin kan påvirke virkningen af en lang række præparater. Melatonin bør derfor KUN anvendes efter konsultation med din læge, og når der ikke er andre og mere naturlige løsninger (hvilket der næsten altid er).

Der findes over hundrede hormoner i din krop, som skal fungere i nogenlunde fornuftig balance.

Ingen ved helt, hvordan disse hormoner bedst reguleres og i langt de fleste tilfælde er det klogest, at vi ikke blander os i kroppens egen produktion og regulering af hormoner.

Det betyder naturligvis ikke, at vi uden videre skal acceptere de problemer, vi evt. løber rundt med, men det betyder, at vi i de fleste tilfælde er bedre tjent med at droppe de lette genveje i form af medicin og tilskud.

Koncentrationen af melatonin og de fleste andre hormoner falder med alderen. Det er helt naturligt, og betyder ikke, at vi skal fylde os med hormonpiller, efterhånden som vi bliver ældre.

Men du KAN gøre meget for at tilvejebringe de bedste betingelser for din krops evne til at sikre en god hormonbalance.

Det klarer du bl.a. ved:

  • Undgå langvarig stress. Lær at tackle stress og følelsesmæssige problemer. Meditation er let at lære og hjælper mange. Daglige gåture i naturen kan hjælpe. Forskellige former for terapi kan i nogle tilfælde være en løsning.

  • Sunde kostvaner. Mit bud her http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm

  • Godt med motion. Af og til korte perioder med intens motion — fx i form af en rask løbetur eller sport

  • God døgnrytme. Gå tidligt i seng. Stå tidligt op. Få nok sol og lys om dagen. Sov i helt mørke.

  • Visse kosttilskud — i form af næringsstoffer som omega-3, vitaminer o.l. — kan gavne, hvis kosten er mangelfuld.

Det vigtigste er at sikre nok søvn og en god kvalitet af søvn. Det er især, når du sover, at din krop reparerer sig selv.

Melatonin produceres af kroppen under søvn, og når du sover i helt mørke. Har du svært ved at sove, gælder det om at indføre gode søvnbetingelser. Hjælper det ikke så indfør ALLE aspekter af en sund kost og livsstil og absolut ideelle søvnbetingelser. Det vil klare problemet.


"Næst efter frihed og retfærdighed kommer almen uddannelse, uden hvilken hverken frihed eller retfærdighed kan blive permanent bevaret."

— James A. Garfield, 1831-1881


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.