Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 10, 2016


  • Tvivlsomme oplysninger om æg
  • Rødt eller forarbejdet kød er tit på menuen
  • Kødpålæg dominerer fantasiløse skolemadpakker
  • Sådan reducerer du risikoen for demens
  • Kan mobiltelefonen koge sæd?
 

UGENS CITAT

"Vi har også arrangeret tingene, så næsten ingen forstår videnskab og teknologi. Dette er en recept på katastrofe. Vi kan slippe af sted med det et stykke tid, men før eller senere kommer denne brændbare blanding af uvidenhed og magt til at eksplodere op i vores ansigter."

-- Carl Sagan


Tvivlsomme oplysninger om æg

Jeg skrev lidt om æg i sidste uge som svar på et spørgsmål om æg, og som et eksempel på den mængde tvivlsom eller misvisende information, vi modtager om kost og sundhed.

I denne uge, efter jeg igen har læst et par artikler online om, hvor sunde æg er, kommer der lidt mere om emnet. Mest for at bruge anledningen til at komme med eksempler på, hvordan vi let kan falde for argumenter om enkelte fødevarers specielle gavnlige egenskaber og derfor spise mere af dem, selv om de ikke gør vores kost sundere.

De fleste kan sandsynligvis sagtens spise et æg dagligt uden problemer -- eller måske endda flere æg dagligt uden umiddelbare problemer på kortere sigt -- men set herfra er det en ernæringsmæssig katastrofe, når vi bliver bildt ind, at fødevarer, som vi let og med fordel kan klare os foruden, nærmest bliver udnævnt som superfood.

En artikel, der roste og varmt anbefalede æg, nævnte de fleste almindelige argumenter for at spise æg. De er beskrevet med rødt nedenfor og mine kommentarer med almindelig skrift. De repræsenterer ret godt de argumenter for at spise æg, som vi kan læse flere steder.

1) Æg er sunde og næringsrige. Selv om æg er næringsrige er det ikke ensbetydende med, at de er sunde. De næringsstoffer, som æg indeholder, mangler du sandsynligvis ikke; og hvis du gør, er der sundere måder at få dem på.

Ingen er vist i tvivl om, at æg indeholder mange næringsstoffer, og at de derfor hos visse befolkninger kan være en god eller nødvendig kilde til disse næringsstoffer. Men der er ingen gode argumenter for, at vi i vores del af verden behøver at spise æg. Nærmere tværtimod.

Der kan dog evt. i sjældne tilfælde være specifikke og individuelle grunde til, at en person vil have gavn af at spise æg for at få et eller flere af de næringsstoffer, som æg er rige på.

Når æg gør sunde retter mere lækre, eller får dem til at hænge bedre sammen, giver bedre konsistens e.l. -- og derved gør det mere overkommelig for en person at ændre kostvaner -- har æg en god funktion i en overgangsfase til en sundere kost.

2) Æg er proteinrige. At æg er proteinrige kan være en fordel i de lande og befolkningsgrupper, hvor proteinmangel er et problem. I Danmark får de fleste allerede for mange proteiner fra animalske kilder. Det er derfor for de fleste mennesker og i vores del af verden sædvanligvis en ulempe, at æg er proteinrige, og der er mange sundere kilder til proteiner end æg.

3) Æg indeholder gode fedtstoffer. Æg indeholder 33 % mættet fedt, 1,3 % omega-3 og 19,3 % omega-6. Det er en dårlig sammensætning af fedt. Vi får allerede for meget mættet fedt i kosten, og når balancen mellem omega-3 og omega-6 er ca. 15 gange så meget omega-6 som omega-3, er det netop et af de fødemidler, som du har bedst af at begrænse eller undgå.

4) Du kan roligt spise æg, også selvom kolesteroltallet er ude af balance, for indtag af æg påvirker stort set ikke blodets indhold af kolesterol. Kolesterol i æg kan sagtens påvirke kolesteroltallet negativt. Og især mennesker der allerede har et forhøjet kolesteroltal kan afgjort ikke roligt spise æg. Snak med lægen. Overvej en kostplan, der får kolesteroltallet ned og i bedre balance (inkl. en kost uden kolesterol).

Det er korrekt, at kroppen normalt nedsætter sin egen produktion af kolesterol, når kosten indeholder kolesterol (fx fra æg), så kolesterol i blodet ikke umiddelbart ser ud til at ændre sig ret meget, når du ændrer kostens indhold af kolesterol.

Men det betyder ikke, at kolesterol i kosten (eller mættet fedt eller omega-6) ikke kan være en del af problemet ved højt kolesteroltal, åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme.

En kostplan, som i de fleste tilfælde effektivt får et forhøjet kolesteroltal ned, er uden kolesterol; fedtfattig (især fattig på mættet fedt), men med nok omega-3; fiberrig (æg indeholder ingen kostfibre); er uden eller har et meget begrænset indhold af overforarbejdede og raffinerede fødevarer som sukker og hvidt brød; og er rig på frugt og især grøntsager.

Med andre ord betragtes nedsættelse af kolesterol og mættet fedt i kosten ofte som en nødvendig eller gavnlig del af en kostplan, der for alvor forbedrer mængde og balancen af kolesterol i blodet. Æg er rige på kolesterol og mættet fedt.

5) Æg er rige på fedt, i særlig grad det vigtige fedtstof cholin. De fleste får allerede for meget fedt i kosten, så det er ikke positivt, at æg er rige på fedt (eller at de, som beskrevet ovenfor, har en uheldig balance mellem omega-3 og omega-6 og indeholder meget mættet fedt). Du mangler sandsynligvis ikke cholin, og cholin er netop et af de fedtstoffer, som det er værd at passe på med, da det kan øge risikoen for hjertesygdom.

Læs evt. artiklen: Æg kan få tarmbakterier til at danne stoffer, der øger risikoen for hjertesygdom

Dette er ikke ment som en "hetz" mod æg, men blot en påmindelse om, at det kan være klogt at spise brød til, når vi læser og hører om, hvordan et fødemiddel, som vi tidligere blev advaret imod at indtage i for store mængder, pludselig blive sundt.

Det er ikke æg, der mangler i danskernes kost, men frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder og fuldkornsprodukter. Du kan naturligvis sagtens vælge at spise andet end disse vegetabilske fødevarer (fx pga. smag eller indgroede kostvaner), men rent sundhedsmæssigt er det bedst at undgå eller væsentlig begrænse indtagelsen af animalske fødevarer.


Rødt eller forarbejdet kød er tit på menuen

Danmark er en nation af kødspisere. I løbet af en uge er rødt eller forarbejdet kød på langt de fleste danskeres menu. Hvor meget vi spiser, og den livstil, der går hånd i hånd med et lille eller stort kødindtag, er der dog stor forskel på. Læs mere på food.dtu.dk

Kødpålæg dominerer fantasiløse skolemadpakker

Spegepølse og leverpostej er fast inventar i skolebørns madpakker - til trods for at myndighederne vil have danskerne til at spise mindre forarbejdet kød. Eksperter kalder på større kreativitet hos madpakkesmørerne. Læs mere på foodculture.dk >>

Sådan reducerer du risikoen for demens

Demensforskerne ser mere og mere tydeligt, at vores livsstil påvirker, om vi udvikler demens som ældre.

Hvis man holder sig nogenlunde i form, spiser nogenlunde rigtigt og sørger for, at hjernen får noget at bryde med, er man godt på vej mod at gøre alt, hvad man kan, for at reducere risikoen for at udvikle demens.

Overvægtige og type 2-diabetikere er anslåede risikofaktorer for demens i alderdommen.
Læs mere i artiklen på videnskab.dk

Kan mobiltelefonen koge sæd?

Læste du også overskriften i medierne om, hvordan mobiltelefoner "koger" mænds sæd?
Overskriften var baseret på en undersøgelse, der angiveligt viste, at sædkvaliteten hos mænd som bærer mobiltelefonen i bukselommen er alvorligt forringet hos 47% af mændene.

Men bare rolig, det passer ikke. En grundig og kritisk gennemgang af undersøgelsen her: No, cell phones are not “cooking men’s sperm”
 


   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.