Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 11, 2010


  1. Hvordan D-vitamin styrker immunforsvaret
  2. Fiberrig kost forbundet med lavere risiko for lungesygdom
  3. Sund kost øger chancen for at overleve kræft i æggestokkene
 

Omhyggelig planlægning hjælper os med at bevare en fornemmelse af perspektiv, formål og velordnede prioriteter.

— Stephen Covey, forfatter og foredragsholder


1) Hvordan D-vitamin styrker immunforsvaret

Danske forskere har netop afsløret, at immunforsvaret skal bruge D-vitamin for at virke.

De har påvist, hvorfor D-vitamin kan have en gavnlig effekt mod infektioner, visse former for kræft og andre sygdomme.

Forskerne studerede de såkaldte dræber-T-celler, som immunforsvaret blandt andet bruger til at bekæmpe bakterier, virus og kræft med, og de fandt, at dræber-T-cellerne ikke kan virke uden D-vitamin.

Hvis niveauet af D-vitamin i kroppen er lavt, stiger risikoen for, at T-cellerne ikke opdager og reagerer på infektioner og skadelige bakterier, vira, parasitter etc.

Kroppens T-celler patruljerer i kroppen 24 timer i døgnet for at finde og uskadeliggøre alle skadelige mikrober. Men hvis T-cellerne ikke samtidig finder nok D-vitamin i blodet, er de ikke i stand til at gennemføre en mobilisering mod indtrængende fjender.

Opdagelsen har også betydning i forhold til sygdomme, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler – som fx som sclerose, sukkersyge, leddegigt og hepatitis. Det skyldes, at D-vitamin også er vigtigt i forbindelse med at deaktivere T-cellerne igen.

Kilde: Carsten Geisler m.fl.
Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells
Nature Immunology Published online: 7 March 2010 doi:10.1038/ni.1851

Undersøgelsen omtalt i flere danske medier. Blandt andet:

Nyhederne TV2
Videnskab.dk 8.3.2010
Ingeniøren 8.3.2010

Kommentar:

Undersøgelsen viser ikke noget om, hvilken konventration af D-vitamin i blodet, der er bedst for T-cellernes effektivitet.

Og der er nok lang vej endnu, før vi ved præcist, hvilke mængder D-vitamin i blodet, der er bedst for os.

Sundhedsstyrelsen kommer med nye anbefalinger senere på året, og mon ikke de sætter de nuværende anbefalinger på 5 – 10 mikrogram en del op. Ifølge Sundhedsstyrelsen mangler der dog stadig overbevisende dokumentation for en direkte sammenhæng mellem D-vitaminmangel og forskellige sygdomme.

Sammen med det D-vitamin, du får i kosten, er 20 – 35 mikrogram dagligt nok passende for de fleste. Om sommeren kan D-vitamin fra solen være nok.


2) Fiberrig kost forbundet med lavere risiko for lungesygdom

Mennesker, der får nok fibre i deres kost, især fra fuldkornsprodukter, kan have lavere risiko for at udvikle kronisk lungesygdom, sammenlignet med dem, der spiser få fiberrige fødevarer. Det viser en amerikansk undersøgelse af 111.580 voksne mennesker, der blev fulgt i 16 år.

Forskerne fandt, at høj fiberindtagelse var forbundet med lavere risiko for KOL (rygerlunger).

Når forskerne tog en række andre faktorer med i deres beregninger — herunder rygning, alder, vægt og motionsvaner — havde deltagerne med den højeste fiberindtagelse stadig en tredjedel lavere risiko for KOL, sammenlignet med den gruppe, der indtog mindst fiber.

I denne undersøgelse fik gruppen med den højeste fiberindtagelse omkring 28 gram kostfibre om dagen — hvilket tyder på, at den officielt anbefalede daglige mængde kostfibre er nok til at mindske risikoen for KOL (Fødevarestyrelsen anbefaler 25-35 gram).

Kilde: Raphaëlle Varraso m.fl.
Prospective Study of Dietary Fiber and Risk of Chronic Obstructive Pulmonary Disease Among US Women and Men
American Journal of Epidemiology Advance Access online February 19, 2010
doi:10.1093/aje/kwp455

Kommentar:

Det er nok ikke udelukkende kostfibrene i sig selv, der forklarer den positive virkning, men også det faktum, at alle sunde fødevarer — fuldkorn, frugt, grønsager, bælgfrugter og nødder — indeholder kostfibre.

Det er også muligt, at det er bestemte plantestoffer fra især fuldkornsprodukter (og egentlig ikke kostfibrene som sådan), der giver de positive virkninger.


3) Sund kost øger chancen for at overleve kræft i æggestokkene

Kvinder med kræft i æggestokkene, der spiser flere grønsager, mere fuldkorn samt mindre rødt og forarbejdet kød har mindre risiko for at dø af sygdommen. Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of the American Dietetic Association

Cirka ti år efter diagnosen var 57 procent af de kvinder, der spiste færrest grønsager, i live. 68 procent af dem, der spiste flest grønsager, var stadig i live.

Kilde: Therese A. Dolecek m.fl.
Prediagnosis Food Patterns Are Associated with Length of Survival from Epithelial Ovarian Cancer
Journal of the American Dietetic Association
Volume 110, Issue 3, Pages 369-382 (March 2010)

Læs også om undersøgelsen på cancer.dk 5.3.2010

Kommentar:

Det er interessant, at der nu også forskes seriøst i, hvilke fødevarer og kostvaner, der kan medvirke i behandling af kræft.

Det kunne være uhyre interessant med videnskabelige undersøgelser, der sammenligner en ernæringsmæssig ideel kost — uden animalske fødevarer og uden raffinerede fødevarer som sukker og olie — med den kost kræftpatienter normalt bliver anbefalet og med en almindelig dansk kost (den kost, de fleste spiser).

Hvis mindre kød gør så stor en forskel, hvad vil der så ske, hvis patienter helt udelader animalske fødevarer og på alle måder sikrer, at kostens kvalitet er helt i top?


Sig ikke, at du ikke har tid. Du har præcist den samme mængde timer per dag, som blev givet til Helen Keller, Louis Pasteur, Michelangelo, Mother Teresa, Leonardo da Vinci, Thomas Jefferson og Albert Einstein.

— H. Jackson Brown Jr.


www.vegetarbladet.dk l www.slankeklub.dk l l www.kalorietabel.dk l www.slankenyt.dk

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.