Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 11, 2011


  1. Kan blodtryksmedicin og anden medicin fremme overvægt?

  2. Aspirin giver øget risiko for maveblødning

  3. Mennesket er plantespiser

  4. Mail: Kostfibre

 

Livet fornægtes af mangel på opmærksomhed, hvad enten det er at pudse vinduer eller forsøger at skrive et mesterværk.

— Nadia Boulanger


Kan blodtryksmedicin og anden medicin fremme overvægt?

Noget medicin mod højt blodtryk — de såkaldte betablokkere — kan være med til at fremme fedmeepidemien ved på længere sigt at hæmme kroppens evne til at forbrænde kalorier og fedt. Det viser ny forskning.

Betablokkere er ikke den eneste medicin, der fremmer vægtstigning, også antidepressiv medicin, medicin med binyrebarkhormon og noget medicin mod diabetes kan direkte eller indirekte få vægten til at stige.

I den nye undersøgelse fandt australske forskere, at blandt 11.438 voksne med for højt blodtryk og/eller diabetes vejede dem, der fik betablokkere, mere i gennemsnit, og havde større taljemål.

Forskerne fandt, at patienter, der blev behandlet med betablokkere vejere fra 5 til næsten 17 kilo mere.

Forskerne undersøgte også 30 patienter med forhøjet blodtryk og fandt, at dem, der fik betablokkere, generelt forbrændte færre kalorier og fedt efter et måltid — målt med en såkaldt kalorimeter.

Patienter, der fik betablokkere, rapporterede også lavere fysisk aktivitetsniveau. Betablokkere er mistænkt for at sænke aktivitetsniveauet, fordi medicinen sænker pulsen og kan få brugerne til hurtigere at blive trætte.

Kilde: Paul Lee m.fl.
Metabolic sequelae of ß-blocker therapy: weighing in on the obesity epidemic?
International Journal of Obesity , (8 February 2011) doi:10.1038/ijo.2010.284

Kommentar:

Patienter med højt blodtryk kan gøre meget for at få blodtrykket ned, og derved gøre medicin unødvendig, men det er naturligvis vigtigt, at overvægtige ikke holder op med deres medicin for at tabe sig.

Gennemfør de nødvendige ændringer og nedsæt medicinforbruget — i samråd med lægen — når det er muligt.

Mere om højt blodtryk her.


Aspirin giver øget risiko for maveblødning

Aspirin er et præparat med acetylsalicylsyre. Det bliver også forhandlet under navne som Albyl, Kodimagnyl og Magnyl.

Mennesker, der tager lave doser af aspirin for at beskytte deres hjerte, kan være i fare for maveblødning. Dem, der både får aspirin og andre almindelige lægemidler, kan have en endnu højere risiko for blødning. Det viser en undersøgelse.

Aspirin har vist sig at reducere risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde ved at forhindre dannelse af blodpropper.

Men undersøgelsen viser, at aspirin og Plavix kan øge risikoen for at få blødning i øvre mave-tarmkanalen — altså i maven og den første del af tyndtarmen.

Forskerne gennemgik data om 2.049 mennesker med maveblødninger samt 20.000 mennesker i en gruppe uden maveblødninger.

Resultaterne viste, at folk, der dagligt tager aspirin havde næsten dobbelt så stor risiko for at få maveblødning end folk der ikke tager aspirin. Mennesker, der både tog aspirin og Plavix var tre til fire gange mere tilbøjelige til at have en maveblødning, sammenlignet med dem, der ikke tog disse præparater.

Patienter, som tog aspirin i tillæg til en række andre lægemidler, herunder anti-inflammatoriske stoffer som ibuprofen og blodfortyndende medicin såsom warfarin, havde en højere risiko for blødning end dem, der kun fik aspirin.

Kilde: Luis A. García Rodríguez m.fl.
Risk of Upper Gastrointestinal Bleeding With Low-Dose Acetylsalicylic Acid Alone and in Combination With Clopidogrel and Other Medications
Circulation. 2011;123:1108-1115
doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.110.973008

Kommentar:

Selv om aspirin og blodfortyndende medicin mindsker risikoen for blodpropper — og det i visse situationer kan have sin berettigelse — er der alligevel lidt uforståeligt, at læger ikke i stedet først og fremmest sørger for, at patienter gennemfører de kostændringer, der vil fortynde blodet, forhindre blodpropper og gør medicin unødvendig.


Mennesket er plantespiser

Ny spændende artikel af Leif Varmark på plantemad.dk

Leif gennemgår og beskriver forskellig dokumentation for, at mennesket helt eller næsten helt er biologisk tilpasset plantemad.

Blandt andet de nyeste beviser for, at mennesket i modsætning til, hvad man i lange tider har troet, ikke er/har været den store jæger og kødæder, men tværtimod i millioner af år har været bytte for en sværm af rovdyr.

Vi har ikke rovdyrtænder, og vores tarmsystem er også grundlæggende indrettet som frugtædende primaters.

Vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis.

Læs artiklen på Leif Varmarks hjemmeside, der også indeholder links til andre interessante artikler, klip fra foredrag mv.


Mail: Kostfibre

Kunne du ikke skrive noget om hvedeklid, som vel er det fødemiddel med det største indhold af kostfibre.

Der er noget med, at det har en mineralbindende effekt, og at fytinet nedbrydes af fytase.

Hvedeklid er supergodt til at holde gang i maven, og der er jo ikke de store mængder, der skal bruges, men hvor sundt er det?

Tak for de gode og oplysende nyhedsbreve.

Venlig hilsen
Inga

Hej Inga

Jeg går normalt ikke ind for at bruge hvedeklid eller andre fiberprodukter, da det (i langt de fleste tilfælde) er bedre og sundere at få kostfibre fra maden — frugt, grønsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder.

Mere om fiberrige fuldkornsprodukter — og lidt om fytin og fytase — på www.fuldkornsprodukter.dk

Jeg tror sagtens, at du kan opnå, at holde maven i gang ved blot at spise en fiberrig kost og dyrke motion.

Med venlig hilsen
John Buhl


Man kan vælge at gå tilbage mod sikkerheden eller fremad mod vækst. Vækst skal vælges igen og igen. Frygten skal overvindes igen og igen.

— Abraham Maslow, psykolog


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.