Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 12, 2009


  1. Alkohol -- også rødvin -- kan øge risiko for brystkræft
  2. Store mængder folinsyre øger måske risiko for prostatakræft
  3. Mail: Syre/base-balance. Pollen-allergi
  4. Mail: Vitaminer i grøntsager
  5. Mail: Dårligt blodomløb i benene
  6. Mail: Herpes
  7. Mail: Hvad med feber?
  8. Mail: Uro i benene
  9. Mail: lavt blodtryk
  10. Lidt af hvert

Kære læser

Denne gang, har jeg valgt at bringe svar på nogle af de spørgsmål, jeg har modtaget, og samtidig stille fem hurtige spørgsmål til dig :-)

Jeg håber du vil bruge et par minutter på at besvare dem.

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


”Det bedste tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu.”

-- Kinesisk ordsprog


* Fem hurtige spørgsmål *

Hjælp med at forme dette nyhedsbrev, som du vil have det!

Det gør du ved at svare på nedenstående spørgsmål og sende denne mail retur. På forhånd tak :-)

1) Hvad kan du bedst lide ved nyhedsbrevet?

2) Hvad bryder du dig mindst om ved nyhedsbrevet?

3) Er der emner, du gerne så uddybet i ugeskriftet? (hvilke)

4) Hvad mener du kunne gøre nyhedsbrevet bedre?

5) Føler du, at nyhedsbrevet på en eller flere måder har inspireret eller hjulpet dig? (hvordan)


1) Alkohol -- også rødvin -- kan øge risiko for brystkræft

Forskere har været i tvivl om der var forskel på rødvin og hvidvin, hvad angår risiko for brystkræft.

Men et større studie af 6.327 kvinder med brystkræft og en gruppe på 7.558 raske kvinder, der matchede de syge kvinders alder, har vist, at der ikke er forskel.

Uanset hvilken form for alkohol kvinderne drak viste det sig, at kvinder der drak 14 genstande eller mere om ugen -- uanset om det var rødvin, hvidvin, øl eller anden alkohol -- havde 24 % øget risiko for at få brystkræft, sammenlignet med de kvinder der ikke drak alkohol.

Kilde: Polly A. Newcomb m.fl. No Difference Between Red Wine or White Wine Consumption and Breast Cancer Risk.
Cancer Epidemiol Biomarkers and Prevention 2009 18: 1007-1010 doi: 10.1158/1055-9965.EPI-08-0801


2) Store mængder folinsyre øger måske risiko for prostatakræft

Folinsyre er den syntetiske form af folat, et B-vitamin der især findes i grønne grøntsager.

I et studie opdagede forskerne, at blandt 327 mænd, der tog 1000 mikrogram folinsyre dagligt i en periode på 10 år, udviklede 9,7 % prostatakræft, og blandt kontrolgruppen på 316 mænd, der fik placebo, fik 3,3 % prostatakræft i perioden.

Det vil sige, at de mænd der tog 1000 mikrogram folinsyre dagligt i 10 år, havde 2,63 gange øget risiko for at få prostatakræft.

Kilde: Jane C. Figueiredo m.fl. Folic Acid and Risk of Prostate Cancer: Results From a Randomized Clinical Trial. Journal of the National Cancer Institute (March 18 2009), doi:10.1093/jnci/djp019

Kommentar:

Forskerne advarer om, at resultatet af undersøgelsen er baseret på et forholdsvist lille antal deltagere, og der er brug for større studier for at bekræfte (eller afkræfte) øget risiko for prostatakræft ved længere tids indtagelse af høje doser folinsyre.

Folat har mange gavnlige funktioner i kroppen, og det samme gælder den syntetiske form, folinsyre, men som forskerne også påpeger, er det nok ikke sundt at indtage store doser som kosttilskud over længere tid i form af folinsyre.

Mit råd er at holde sig til den anbefalede dosering af vitaminet (ADT) -- eller endnu bedre at sikre nok folat fra din kost (spis mange grøntsager, især grønne grøntsager).


3) Mail: Syre/base-balance. Pollen-allergi.

1) Har vi noget nyere videnskabeligt materiale vedrørende syre/base-balancen? Hver gang jeg begynder at prædike om det til folk, så spørger de -- naturligvis -- hvor jeg ved det fra og hvem der har bevist det. Og det ved jeg faktisk ikke. Mange mener, at det er noget religiøst pjat fra Himalaya eller deromkring ...

2) Kan man gøre noget gennem kosten til bedring af pollen-allergi? Min 18-årige datter nyser og tuder hvert forår (birk og græs, tror jeg), og hun kan i øvrigt heller ikke spise rå gulerødder og nødder. Jeg synes ikke, jeg i alt mit læsestof har fundet noget om kost og pollen-allergi?

Venlig hilsen
Leif Varmark

Hej Leif

Det er måske rigtig nok, at det meste vedr. syre-base er noget religiøst pjat fra Himalaya :-)

Kroppen har en lang række meget effektive mekanismer der sikrer, at fx blodet altid holder sig inden for acceptable grænser (en pH værdi inden for 7,38-7,42). (Det kan du let finde litteratur om på biblioteket eller på nettet).

Problemet kan opstå, hvis kosten indeholder for meget syredannende mad (fx kød og korn) og for lidt basedannende mad (frugt og grøntsager).

Det tvinger nemlig kroppen til at frigive kalcium fra knoglerne for at neutralisere syrerne. Og det kan svække knoglerne. Det er i det mindste teorien, og som du læste i sidste nyhedsbrev har forskerne bekræftet, at der nok er noget om snakken.

Jeg tror ikke på, at du hverken kan eller bør gøre en hel masse kompliceret for at regulerer kroppens syre-base balance. Spis blot godt med frugt og grønt, og hold igen med kød og raffinerede kulhydrater. Så kan kroppen heldigvis sagtens selv finde ud af at styre syre-base balancen, uden det går ud over knoglerne.

Allergi er svært at få helt væk med sund kost og livsstil. Hun skal naturligvis holde sig fra alle de fødevarer, hun reagerer på, og ellers på ALLE måder leve så sundt, som hun kan. Det vil sandsynligvis efterhånden hjælpe noget. I nogle tilfælde forsvinder allergi pludselig efter lang tids meget sunde vaner.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Vitaminer i grøntsager

Bevarer grøntsager flere vitaminer, hvis de bliver tilberedt i mikroovn frem for at blive kogt eller ovnbagt? Mange vitaminer bliver jo ødelagt ved varmebehandling, så den ene måde at "ødelægge" på er vel ikke bedre end den anden?

Mvh Alice

Hej Alice

Generelt set bevarer grøntsager flere vitaminer ved tilberedning i mikrobølgeovn end fx almindelig kogning. Der kan så være andre argumenter for ikke at bruge mikroovn, men det er en anden historie.

De fleste vitaminer bliver ikke ødelagt ved varmebehandling. Især ikke når du varmebehandler skånsomt -- enten ved lav temperatur, kun koger i lidt vand og ikke for længe, lynsteger eller lignende.

Dampkogning og lynstegning er to eksempler på tilberedning, som kun giver et minimalt vitamintab.

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Mail: Dårligt blodomløb i benene

Jeg har en nabo der i den grad lider af dårligt blodomløb i benene, får tillige af og til kramper. Ville du her anbefale Padma 28 eller har I andet der vil kunne hjælpe min nabo?

Kærlig hilsen
Tina

Kære Tine

Jeg anbefaler normalt slet ikke præparater i den slags situationer. Men Padma 28 kan måske lindre.

Det handler om at forbedre kredsløbet (og sikker også meget andet).

Omfattende forbedring i kost og livsstil er vejen frem, selv om det ikke er helt så let som at tage en pille der kan lindre lidt :-)

Med venlig hilsen
John Buhl


6) Mail: Herpes

Vores familie har et problem med herpes -- forkølelsessår. Vi har læst lidt om, at det kan holdes nede med den rigtige kostsammensætming, hvilket vi er meget interesserede i at blive bedre oplyst om, og gerne vil prøve at leve efter.

Venlig hilsen
Anne Marie

Hej Anne Marie

Herpes vil næsten altid forsvinde eller forekomme meget sjældnere efter omfattende kostændringer.

Det nævnes kort i denne artikel. Den kost, der vil hjælpe, er beskrevet her.

Eventuelt en 100 % veganerkost (forholdsvis fedtfattig og sammensat på den bedste måde) i en længere periode.

Men det er jo desværre så langt fra den måde, vi er vant til at spise, at det for de fleste er svært at gennemføre. Kom så tæt på de kostvaner, beskrevet i ovennævnte link, som I kan klare, og det vil sandsynligvis hjælpe.

Med venlig hilsen
John Buhl


7) Mail: Hvad med feber?

Jeg har lige haft en ”herlig” omgang kvalme, diarre, hovedpine og feber. Jeg ved at feberen jo er kroppens måde at bekæmpe sygdommen på, så mit spørgsmål er, om det er en god ide at tage f.eks. Panodil for at slå feberen ned og få det lidt bedre, eller om man dermed måske forlænger sygdomsforløbet eller andet?

Tak for en rigtig god brevkasse.
Annie

Kære Annie

Feber vil normalt hjælpe dig med at blive rask, men bliver feberen for høj, kan den også skade.

Det er normalt en rigtigt dårlig ide, at slå feberen ned, blot for at føle sig lidt bedre tilpas!

Hvis ikke feberen er for høj er det bedst bare at finde dig i feberen og ellers gøre, hvad du kan og bør for at blive rask. Se eventuelt artiklerne om akut sygdom i ugeskriftet uge 9 og uge 10.

Snak evt. med din læge om det.

Med venlig hilsen
John Buhl


8) Mail: Uro i benene

Hvad bør jeg undgå at indtage, når jeg har uro i benene. Jeg er opereret for åreknuder, men har stadig gener. Om jeg har gener eller ej er meget forskelligt og det er ikke lykkedes mig at analysere, hvorfor det nu netop kommer visse nætter. Løbetræning har ingen indvirkning lige på det.

Mvh Karen

Kære Karen

Det hjælper ofte at gøre meget for et godt kredsløb (meget sund kost og nok motion som noget af det vigtigste).

Nogle mennesker får uro i benene af koffein. Du kan evt. prøve helt at holde dig fra kaffe, cola og stærk te i nogle dage (ca. 10 dage), og se om det gør en forskel.

Med venlig hilsen
John Buhl


9) Mail: lavt blodtryk

Tak for et spændende nyhedsbrev.

Jeg har et lavt blodtryk på 92 over 50. Det giver lidt problemer, men der er ingen medicin som lægen kan hjælpe mig med.

Har også svært ved at tabe de sidste 5 kg på min slankekur.

Kan det hænge sammen?

Kan du evt. anbefale noget naturmedicin for blodtrykket?

På forhånd tak.

Med venlige hilsner fra
Susanne

Hej Susanne

Som regel er det kun en fordel med et lavt blodtryk som dit. Det er derfor sandsynligvis ikke noget, du skal gøre noget ved.

Hvis din læge har undersøgt dig, og ikke kan finde noget usædvanligt eller sygeligt som årsag til det lave blodtryk, er det nok fint som det er.

Den bedste måde at få blodtrykket lidt op på, og som nok også vil fjerne evt. gener ved det lave blodtryk, er mere motion!

Spis meget sundt og dyrk godt med motion -- og vær så ellers glad for det lave blodtryk :-)

Det er meget usandsynligt, at der er et sammenhæng mellem dit blodtryk og dine vægtproblemer.

Med venlig hilsen
John Buhl


10) Lidt af hvert

Renere luft hjælper børn med astma

Et fald i luftforurening reducerer hurtigt betændelse i luftvejene hos børn med astma.

Efter 37 børn i studiet flyttede fra byen til mere landlige omgivelser, faldt indikationer på betændelse hurtigt og betydeligt.

Kilde: PEDIATRICS Vol. 123 No. 3 March 2009, pp. 1051-1058 (doi:10.1542/peds.2008-1153)

Magt kan stige dig til hovedet

Nye forsøg viser, at magtfulde ledere i højere grad tror, at de kan kontrollere udfald, som de ikke har nogen indflydelse på. Selv terningkast.
Ifølge forskerne understøtter det hypotesen om, at blot det at udøve magt, kan få en person til at overvurdere egne evner voldsomt.
Videnskab.dk 5. marts 2009

Kolesterolsænkende medicin kan forringe sexlivet.

Ifølge en amerikansk undersøgelse tyder det på, at kolesterolsænkende præparater kan ødelægge sexlivet. Undersøgelsen viste nemlig, at mænd der tager kolesteolsænkende medicin forringer deres evne til at få orgasme. Og jo mere de tog, desto værre blev det. Kvinderne klarede sig noget bedre, men blev klart også påvirket. Det skyldes at medicinen blokerer for co-enzymet Q10. Ekstra bladet 18-3-2009

Læs evt. mere om q10 her

STOR TEST: Så farlige er produkterne på dit badeværelse

De kemiske stoffer parabener og ftalater findes i utallige af de produkter, du propper i munden, håret eller smører på kroppen. Se her om produkterne på dit badeværelse indeholder potentielt skadelige stoffer: BT 14-3-2009

Lægemiddel invaliderer 60 patienter

Flere patienter er døde efter behandling med lægemidlet Omniscan. I følge Ekstra Bladet var myndighederne underrettet, men greb ikke ind.
Ekstra Bladet 11-3-2009

Gratis motionsvideoer på nettet

Internettet bugner af motionsvideoer. Mange steder kan man gratis lade sig inspirere til en aktiv hverdag. Se hvor du finder gratis motionsvideoer.
Jyllands Posten 16-3-2009

Nyopdaget drivhusgas er 4800 gange værre end CO2

Insektmiddel fra landbruget har 4800 gange større effekt på den globale opvarmning end CO2, viser ny forskning. Midlet er godkendt i EU, og er blevet brugt i USA siden 1960'erne. Ingeniøren 17-3-2009

Myndigheder: Uoverskueligt at kontrollere pesticidcocktail i landbruget

Regler for giftige pesticidblandinger vil ifølge Miljøstyrelsen være for uoverskuelige at håndtere. Så selv om en insektgift bliver en seks gange stærkere nervegift i blanding med svampemiddel, er der ingen regler på området. Ingeniøren 16-3-2009

Klima og sundhed

Sundheden i befolkningen og udviklingen i klimaet hænger sammen. Fx vil mindsket forbrug af animalske fødevarer til fordel for vegetabilske fødevarer føre til mindre udbredelse af kredsløbssygdomme og samtidig mindske udledningen af CO2.
Læs mere om sammenhænge i Videnskab.dk 3. marts 2009


”Hvis vi ikke ændrer retning, vil vi sandsynligvis ende op der, hvor vi er på vej hen.”
-- Kinesisk ordsprog


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.