Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 12, 2015


  1. Statiner øger risikoen for type 2 diabetes med 46%
  2. Mail: Fedtstoffer
  3. Lidt af hvert
 

Det er ubekvemt at udfordre status quo.

— Seth Godin


Statiner øger risikoen for type 2 diabetes med 46%

Statiner kan sænke kolesteroltallet og endda hæmme inflammation. Men statiner kan også øge risikoen for diabetes type 2 med hele 46 %.

I en undersøgelse offentliggjort i Diabetologia, har forskere fra Finland konstateret, at mænd ordineret statiner til at sænke deres kolesteroltal, havde en 46 % øget risiko for at udvikle diabetes efter seks år i forhold til dem, der ikke fik statiner.

Undersøgelsen er baseret på oplysninger om 8.749 mænd mellem 45 og 73 år, som blev fulgt i seks år. De deltagere, der fik de to mest almindelige statintyper, havde en forhøjet risiko for type 2-diabetes på hele 46 procent.

Ikke nok med det, statiner så også ud til at gøre folk mere resistente over for virkningerne af insulin og til at udskille mindre insulin.

Jo højere dosis af statin, og jo længere patienterne tog dem, desto større var deres risiko for diabetes.

Kilde: Henna Cederberg, Alena Stančáková, Nagendra Yaluri, Shalem Modi, Johanna Kuusisto, Markku Laakso
Increased risk of diabetes with statin treatment is associated with impaired insulin sensitivity and insulin secretion: a 6 year follow-up study of the METSIM cohort
Diabetologia. 10 March 2015. DOI. 10.1007/s00125-015-3528-5

Artikel i time: Statins May Seriously Increase Diabetes Risk (Time 4.marts 2015)

Ifølge artiklen Statiner anbefales fortsat til diabetespatienter er anbefalingen dog stadig, at patienter, der allerede har diabetes, fortsat skal tage statiner for at forebygge hjertesygdom. (diabetes foreningen 6. marts 2015)

Kommentar:

Problemet i alt dette er, at patienterne fuldstændig lades i stikken — og det gælder både diabetikere og patienter med hjerte-kar-sygdomme.

Både patientforeninger og læger er helt ekstrem dårlige til at informere om, anbefale og give opbakning til den kost og livsstil, som i mange tilfælde vil gøre patienter raske.

Patienter har i de fleste tilfælde et valg (som de ikke bliver informeret om): Enten at tage statiner (og tage bivirkninger med i købet uden at blive raske) eller klare problemet med en sund livsstil.

Professor Dean Ornish udtaler om undersøgelsen på Facebook: "I vores forskning, viste patienterne en gennemsnitlig reduktion i LDL-kolesterol på 40% alene ved at foretage livsstilsændringer, hvilket kan sammenlignes med statiner (som der bruges milliarder af dollars på hvert år). Disse livsstilsændringer reducerede også markører for inflammation, og reducerede væsentligt hæmoglobin A1C (blodsukker gennemsnit) niveauer - og de eneste bivirkninger er gode. Halvdelen af den amerikanske befolkning er allerede diabetiker eller prædiabetisk. Hvad syntes du giver mest mening?"

Læs mere om en mulig naturlig løsning på diabetes på Nomedica


Mail: Fedtstoffer

I bogen "Super Simpel Sundhed" af Mads Bo skriver han at de bedste fedtstoffer at stege i er kokosolie eller smør, da de ikke danner skadelige stoffer ved opvarmning. At disse to fedtstoffer skulle være sunde strider imod alt hvad jeg har lært. Hvad siger du?

Mvh.
Jakob

Hej Jakob.

Jeg har læst Mads Bos bog. Jeg er ikke enig med ham.

Min mening om olie, meget kort:

1) Brug så lidt olie/fedt som muligt i din madlavning.

2) Få fedtstoffer og essentielle fedtsyrer fra rigtig mad og ikke stærkt raffinerede produkter som fx olie på flasker o.l. Lidt hørfrøolie kan dog være en undtagelse, hvis du ønsker mere omega-3 i din kost (opvarm ikke hørfrøolie).

3) Undgå for meget mættet fedt (fx smør og kokosolie)'

4) Du kan bruge lidt smør, kokosolie eller anden olie til stegning, hvis du mener, det er nødvendigt for smagen i en ret. Rapsolie eller olivenolie er nok de bedste.

Du kan læse Fødevarestyrelsens anbefalinger om olie/fedt til stegning — inkl. kokosolie — her.

Du kan også snildt og med fordel helt undgå at bruge olie, hvis du ønsker det.

Med venlig hilsen
John Buhl


Lidt af hvert

Homøopati virker ikke
Australske forskere gennemgik 225 studier og undersøgelser om effektiviteten af homøopati og konkluderede, at homøopati ikke har nogen gavnlig sundhedsmæssig effekt. (videnskab.dk 12 marts 2015)Hele rapporten

Ifølge en artikel i Jyllands Posten er leder af det danske Cochranecenter, professor Peter Gøtche ikke overrasket over rapportens konklusion. Han udtaler blandt andet: "Det er da klart, at homøopati ikke kan virke på noget som helst. Det indeholder jo ikke andet end opløsningsmiddel, idet man har fortyndet et evt. aktivt stof så meget at der stort set ikke findes et eneste molekyle tilbage i opløsningsmidlet ... "
(Jyllands Posten 12 marts 2015)

Læs også artiklerne:

Homøopatiske midler — virker de?

Homøopatiske midler — virker de? (2)

Forsker: Light-sodavand giver større talje
Ny undersøgelse viser, at daglige forbrugere af light-sodavand udvider deres taljemål med 8 centimeter over en periode på 10 år, mens de, som havde skiftet light-produkterne ud med almindelig sodavand, udvidede taljemålet med 4,6 centimeter. (videnskab.dk 18.3.2015)

Mere om overvægt og vægttab på slankenyt.dk og slankeklub.dk

Eksperter: Proteinbrød er unødvendigt og på grænsen til usundt
Kohberg og Schulstad har lanceret brød og boller med højt proteinindhold, men de færreste danskere har behov for dem, vurderer ernæringseksperter.
(Søndagsavisen 13. marts 2015)

Læs evt. e-bogen: Proteinhysteri (gratis)

Stærke følelser giver 8,5 gange større risiko for hjertestop
Risikoen for at få hjertestop bliver hele 8,5 gange større i de første to timer efter intense følelsesudbrud af vrede eller angst, viser et nyt studie, ifølge Psyblog.com.  (videnskab.dk 10.marts 2015)

Forskere: Mening med livet beskytter dit hjerte
Dit hjerte har det bedre, hvis dit liv giver mening for dig. (videnskab.dk 9. marts 2015)

Klarlund: Friluftsliv gør os sundere
Naturen påvirker både krop og sind positivt.
(politiken.dk 7. marts 2015)

Færre bæltefikseringer i psykiatrien
34 psykiatriske afdelinger har de seneste tre år arbejdet målrettet med at nedbringe anvendelsen af tvang. I projektperioden er antallet af bælte- og remmefikseringer på de psykiatriske afdelinger faldet med henholdsvis 26 % og 27 %. Resultaterne fremgår af en rapport om erfaringerne fra et satspuljeprojekt. (Sundhedsstyrelsen 5. marts 2015)

Derfor styrer vi selv vores stress
Lad tanker og bekymringer blive liggende omme i baghovedet uden at forholde dig aktivt til dem. Det er udgangspunktet for en ny terapiform herhjemme, som bruges til at håndtere stress. (Berlingske 16. marts 2015)

Derfor skal du spise mørk chokolade
Et lille stykke chokolade i ny og næ kan gavne dit hjerte og blodomløb, siger en ekspert.
(dr.dk 7. marts 2015)

For og imod: Bør vi holde igen med fed fisk?
Få spiser fisk to gange om ugen som anbefalet. Men er fisk fra forurenede have overhovedet sundt?
(politiken.dk 9 marts 2015)
Min mening: Det er bedst at få omega-3 og andre af de næringsstoffer, fisk indeholder, fra vegetabilske fødevarer. Det er ikke svært og sjovere for både fisk og miljøet.

Forskere: Drik kaffe og nedsæt risikoen for åreforkalkning
Er kaffe en fast del af din hverdag, betyder det, at du har en lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme. (videnskab.dk 3. marts 2015)

Danskerne spiser sundere
Danskerne spiser sundere, men desværre spiser vi stadig for meget salt og mættet fedt fra fx mælkeprodukter, kød og kødprodukter samt fuldfed ost. (altomkost.dk 12. marts 2015)

Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt
Danskernes kost er blevet federe og indholdet af mættet fedt er 50% højere end anbefalet. Kun 3% af befolkningen har et sundt indtag af mættet fedt. Det viser den seneste undersøgelse af danskernes kostvaner, som DTU Fødevareinstituttet har lavet.

Blandt andet Arne Astrup er uenig: Mættet fedt – ven eller fjende af hjertet?
Han mener blandt andet, at det er afgørende at skelne imellem forskellige kilder til mættet fedt, og hvad man vælger at spise i stedet for. (Foodculture.dk 17. marts 2015)

DTU: Videnskab bag råd om at spise mindre mættet fedt
Der er fortsat tilstrækkelig og solid videnskabelig dokumentation for rådet om at begrænse indtaget af mættet fedt. (food.dtu.dk 17. marts 2015)

Min mening. Rådet holder. Spis mindre mættet fedt.

Læs evt. også: Mindre mættet fedt er bedst

Luften på plejehjem kan være skadelig for beboerne
En ny undersøgelse tyder på, at indeklimaet på plejehjem har stor betydning for ældre beboeres helbred. Selv små og tilladte koncentrationer af forurenende stoffer i luften ser ud til at kunne skade de ældres lunger.
(videnskab.dk 12. marts 2015)


Det er umuligt at begynde at lære det, man allerede tror, man ved.

— Epiktet (55-135)


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.