Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 13, 2010


1) D-vitamin hjælper med at forebygge influenza og astmaanfald

2) Chokolade beskytter mod slagtilfælde

3) Optimisme styrker immunsystemet

4) Spørgsmål og kommentarer fra læsere

 

Hvis succes ikke er på dine egne betingelser — hvis det ser godt ud for verden, men ikke føles godt i dit eget hjerte — er det slet ikke succes.

— Anna Quindlen


1) D-vitamin hjælper med at forebygge influenza og astmaanfald

En undersøgelse af japanske skolebørn viste, at D-vitamintilskud i løbet af vinteren og det tidlige forår hjælper med at forebygge sæsonbestemt influenza og astmaanfald.

Forskere delte en gruppe af 6-15-årige børn op i to grupper — som enten fik 1.200 i.e. (30 mikrogram) D-vitamin eller placebo (snydepiller uden D-vitamin).

Gruppen, der fik D-vitamin, havde 58 procent mindre risiko for at blive smittet med influenza A.

D-vitamin syntes også at undertrykke astmaanfald hos børn, der led af astma. To børn, der fik D-vitamin havde astma-anfald i løbet af undersøgelsen, sammenlignet med 12 børn, der fik placebo.

Kilde: Mitsuyoshi Urashima m.fl.
Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren
The American Journal of Clinical Nutrition
Published March 10, 2010; doi:10.3945/ajcn.2009.29094


2) Chokolade beskytter mod slagtilfælde

Chokolade nedsætter risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald.

Tyske forskere har vist, at de mest chokoladeglade (7,5 gram dagligt i gennemsnit) har lavere blodtryk og 39 procent lavere risiko for at få enten et slagtilfælde eller et hjerteanfald end dem, der ikke spiser så meget chokolade.

Seks til otte gram om dagen er nok til at beskytte mod slagtilfælde og hjerteanfald.

I 2008 viste italienske forskere, at et gennemsnitligt indtag på 6,7 gram mørk chokolade er ideelt, hvis det gælder om at undgå betændelsestilstande, der kan forårsage hjerte-kar-sygdomme.

Chokolade indeholder mange kalorier, men lidt mørk chokolade nedsætter vores lyst til at spise usunde ting.

Kilde: Brian Buijsse m.fl.
Chocolate consumption in relation to blood pressure and risk of cardiovascular disease in German adults
Eur Heart Journal (2010). First published online: March 30, 2010
doi: 10.1093/eurheartj/ehq068

Læs mere på videnskab.dk 31. marts 2010

Kommentar

For meget chokolade og især hvis det er den forkerte type er ikke sundt, men kan medvirke til overvægt og andre problemer.

Vælg en god kvalitet af mørk chokolade (70-85 %) og undgå at komme over 6-8 gram dagligt i gennemsnit.

Overvægtige kan med fordel vælge et lille stykke god chokolade på det tidspunkt af dagen, hvor de har lettest ved at ”falde i” pga. trang til noget sødt eller junk food. Det vil sandsynligvis tage trangen.


3) Optimisme styrker immunsystemet

En ny undersøgelse af stressede studerende viser en sammenhæng mellem positive forventninger og immunologisk sundhed.

Psykolog Susanne Segerström fra University of Kentucky har i årevis studeret, hvordan holdninger påvirker immunsystemet.

Hendes nyeste forskning, netop offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science, dokumenterer en sammenhæng mellem optimistiske forventninger og et stærkt immunsystem.

I en undersøgelse af 124 jurastuderende, undersøgte Segerström og hendes medforfatter, Sandra Sephton, forholdet mellem personlig optimisme og cellemedieret immunitet (CMI), som spiller en central rolle i beskyttelsen mod virusinfektioner.

På fem tidspunkter i løbet af skoleåret besvarede deltagere en række spørgsmål, og havde deres CMI målt ved hjælp af en simpel hudtest.

For at måle hvor optimistiske, de var, blev de spurgt om, i hvilken grad de var enige med en række udsagn, og de blev stillet en række spørgsmål. En separat rundspørge målte niveauet af positive og negative følelser.

Der viste sig et tydeligt mønster. Når optimismen steg, gjorde CMI det også. Når optimisme faldt, faldt CMI også.

Selv om en øget grad af positive følelser gav stigninger i CMI, var der ingen ændringer i CMI ved ændringer i mængden af negative følelser som depression og angst. Dette tyder på, at en simpel mangel på anspændthed eller bekymring ikke er tilstrækkeligt til at skabe en respons fra immunsystemet, men snarere, at denne positive ændring i immunsystemet kræver egentlige glæde eller lykke for at blive udløst.

Kilde: Suzanne C. Segerstrom og Sandra E. Sephton
Positive Affect and Health
Psychological Science
Published online before print February 24, 2010, doi: 10.1177/0956797610362061


4) Spørgsmål og kommentarer fra læsere

Junkfood
Læser: Det er tankevækkende, at vi fylder os selv med junkfood og tror det ikke har konsekvenser for hverken fortsat sundhed, velbefindende eller ydeevne.

Mættet Fedt
Læser: Som du må have læst flere steder er det nu videnskabelig bevidst, at mættet fedt ikke skader!!!! Du kan altså godt holde op med din propaganda mod kød og mættet fedt! .... ALLE har brug for proteiner og de bedste findes altså i kød sammen med det gode sunde mættet fedt, som vi alle også har brug for! ...

Min mening: Jeg laver ikke propaganda for noget, men fremlægger blot resultater af undersøgelser og min mening/erfaring. Der er meget, vi endnu ikke ved vedr. ernæring og næringsstoffer. Men langt de fleste undersøgelser viser dog, at det er bedst at holde igen med mættet fedt. Vist nok den sidste i rækken af videnskabelige undersøgelser om fedt viser, at du kan mindske risikoen for hjertesygdom med 20 % ved at skifte mættet fedt ud med sundere alternativer. politiken.dk 23.3.2010

Efter min mening er det smart at begrænse indtagelsen af både mættet og umættet fedt (bortset fra omega-3, som en del mennesker får for lidt af), og så ellers kun eller næsten kun få fedt fra hele fødevarer. Der er flere grunde til at undgå eller holde igen med kød — ikke kun indholdet af mættet fedt. For store mængder animalsk protein og den syredannende egenskab ved kød spiller også en rolle. Læs evt. artiklen de livsvigtige proteiner.


Frihed betyder ansvar. Det er grunden til, at de fleste mennesker frygter den.

— George Bernard Shaw, 1856-1950


www.vegetarbladet.dk l www.slankeklub.dk l l www.kalorietabel.dk l www.slankenyt.dk

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.