Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 13, 2012


  1. Lidt aktivitet i det daglige gør en stor forskel
  2. Aktive ældre lever længere
  3. Mail: Al den snak om skadeligt A-vitamin
  4. Mail: B12-vitamin
 

Hvis du ikke ofte har følt glæden ved at gøre en venlig handling, har du forsømt meget, og mest af alt dig selv.

— A. Neilen


Lidt aktivitet i det daglige gør en stor forskel

Tager du en pause og går lidt rundt hvert 20. minut i stedet for at blive siddende i flere timer, reducerer du blodets indhold af glukose og insulin efter du har spist. Det viser endnu en undersøgelse, der fremhæver farerne ved lange perioder med inaktivitet.

Efter et måltid, går glucoseniveauet i blodet op, efterfulgt af en stigning i insulin, som er nødvendigt, for at cellerne kan bruge blodsukker til energi eller deponere det.

Derefter begynder niveauet af sukker i blodet at falde.

19 overvægtige voksne, der ikke motionerede ret meget, deltog i studiet. Forskerne bad dem om at sidde ned i syv timer.

De fik deres blodsukker- og insulinniveau målt hver time. Efter de første to timer, indtog de en drik med et højt indhold af sukker og fedt på i alt 763 kcal, og sad derefter ned i yderligere fem timer.

Hver person gennemførte eksperimentet tre gange på tre forskellige dage med en uge eller tos mellemrum.

En af dagene sad de ned hele tiden og tog kun pauser, når de skulle på toilettet. På en anden dag tog de en to-minutters pause til at gå rundt hvert 20. minut, efter de havde indtaget den kalorierige drik - og på en anden dag, tog de tilsvarende pauser, men med mere ihærdig aktivitet.

De dage, hvor deltagerne sad uden afbrydelse, kunne forskerne se en stigning i blodsukkeret inden for en time, efter indtagelse af den kalorierige drik, fra omkring 90 milligram per deciliter (mg / dl) til ca. 144 mg / dl.

På dage, hvor deltagerne rejste sig, og foretog sig lidt hvert 20. minut, steg blodsukkeret fra 90 mg / dl til kun omkring 125 mg / dl.

Samlet set viste det sig, at regelmæssige små pauser, hvor deltagerne rejse sig og foretog sig noget, mindskede den samlede stigning i glukose med gennemsnitligt 24 procent, sammenlignet med den gruppe, der blev siddende. Denne forskel var næsten 30 procent ved aktivitet af moderat intensitet.

Resultaterne var tilsvarende for insulin. Niveauerne toppede omkring to timer efter den kalorierige drik, men steg mere, når deltagerne fortsatte med at sidde ned, sammenlignet med, når de bevægede sig rundt.

Kilde: David W. Dunstan m.fl.
Breaking Up Prolonged Sitting Reduces Postprandial Glucose and Insulin Responses
Diabetes Care February 28, 2012. doi: 10.2337/dc11-1931

Kommentar:

Dette er endnu en undersøgelse, der viser, at blot lidt bevægelse i små portioner i løbet af dagen, frem for at sidde ned næsten hele tiden, gør en stor forskel.

Læs evt. også:

Mere motion gør en stor forskel

En gåtur mindsker trangen til chokolade

Rejs dig og tab dig

Har du et stillesiddende arbejde, så gør det til en regel, at gå lidt rundt ca. hvert kvarter. Selv små perioder med let aktivitet som at rejse sig op, gå lidt rundt, når du snakker i telefon, går en tur i dine pauser mv.

Når du er hjemme og fx ser tv. om aftenen, så rejs dig ofte op og lav lidt gymnastik. Osv.

Alle disse små pauser med aktivitet, frem for blot at sidde ned, betyder langt mere, end vi hidtil har været klar over!


Aktive ældre lever længere

En ny undersøgelse giver flere beviser for, at fysisk aktive ældre klarer sig væsentlig bedre end ældre, der ikke er fysisk aktive.

Ud af 893 ældre, der i gennemsnit var omkring 80 år gamle, fandt forskerne, at de mest aktive havde en lavere risiko for at dø i løbet af en fire-årig undersøgelse i forhold til de ældre, der motionerede mindst.

For at se, om aktivitetsniveauet gør en forskel i levetid, målte forskere det daglige aktivitetsniveau hos de ældre i 10 dage.

Deltagerne havde en lille enhed på deres håndled, der registrerede, hvor meget de bevægede sig i løbet af dagen.

Forskerne fulgte derefter gruppen i omkring fire år. En fjerdedel - 212 - døde i perioden.

Det viste sig, at de ældre, der var mest aktive, havde omkring 25 procent lavere risiko for at dø i perioden sammenlignet med dem, der var mindst aktive.

Kilde: Aron S. Buchman m.fl.
Total Daily Physical Activity and Longevity in Old Age. Arch Intern Med. 2012;172(5):444-446. doi:10.1001/archinternmed.2011.1477


Mail: Al den snak om skadeligt A-vitamin!?

Med al den snak om for meget A-vitamin, (men det er vel den syntetiske?) tænker jeg: Drikker jeg for meget gulerodssaft? – Har man ikke hørt om folk, der tager hele gulerodssaft-KURE? Og at DET er sundt?

Venlig hilsen og tak for Nyhedsbrev
Pia Asmussen

Hej Pia

A-vitamin findes som retinol (i animalske fødevarer) eller dannes ud fra betakaroten (fra vegetabilske fødevarer).

A-vitamin i kosttilskud er retinol, medmindre der står betakaroten på etiketten.

Den retinol, du finder i kosttilskud, er syntetisk. Det samme er den betakaroten, du evt. finder i kosttilskud (for det meste, i hvert fald).

Det er almindelig kendt at A-vitamin fra kosttilskud eller animalske fødevarer kan udgøre en risiko. Flere nyere undersøgelser tyder på, at for meget retinol i kosttilskud kan være skadelig (der er dog stadig mange "løse ender", og ingen ved endnu helt hvilke doser, der er sikre). Men for mennesker, der mangler A-vitamin, er tilskud gavnlige.

Betakaroten fra maden er en anden historie. Her omdanner kroppen nemlig kun den mængde betakaroten, den har brug for, til A-vitamin. Du kan derfor ikke få for meget A-vitamin fra gulerodssaft.

Betakaroten som kosttilskud har vist sig at være en rigtig dårlig idé for rygere, da undersøgelser har vist, at betakaroten øger forekomsten af lungekræft hos rygere.

Betakaroten i tabletter (over en vis mængde) er måske også skadelig på andre måder. Men det gælder ikke den naturlige betakaroten, du får i kosten.

Det er uvist, hvorfor betakaroten som kosttilskud kan have en negativ virkning, i det mindste for nogle mennesker, når det samtidig har gavnlig virkning, hvis vi får det fra kosten.

Nogle argumenterer, at tabletter med betakaroten som regel ikke indeholder naturlig betakaroten, men syntetisk betakaroten fremstillet i et laboratorium. En anden og mere logisk forklaring er måske, at større mængder betakaroten i tabletter skaber en ubalance og måske forhindrer ordentlig udnyttelse af andre karotenoider i maden.

Betakaroten fra kosttilskud i stedet for fødevarer påvirker altså sandsynligvis optagelsen af andre vigtige karotenoider (fx lutein og lycopen), og kan dermed potentielt set gøre skade.

Sunde fødevarer indeholder masser af gavnlige karotenoider. Det er derfor unødvendigt at tage kosttilskud med betakaroten eller A-vitamin.

Du kan altså med sindsro drikke din sunde gulerodssaft.

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: B12-vitamin

I dit svar til Else-Marie og Niels på deres mail om B12-vitamin kommer du lidt let hen over to væsentlige spørgsmål i forbindelse med B12:

1) Når der nu ikke findes B12 i relevante mængder i planter, hvorfra kommer så den B12, som vi får i pilleform? Kommer den ikke fra animalske produkter, således at det bare er at spise kød i pilleform?

2) Hvis udviklingens gang er, at vi alle i løbet af nogle få hundrede år bliver vegetarer og i den sidste ende veganere - og sådan tror jeg det er - hvorfor er vi så genetisk indrettet på en sådan måde, at vi ikke kan overleve uden et vitamin, som vi kun kan få fra animalsk føde? Er det måske bare et overgangsfænomen, altså et nødvendigt onde i den periode i vores udvikling, hvor vi mere eller mindre kun er begyndende vegetarer. Mange af os, som nu er "fuldblods" vegetarer eller veganere, har jo været kødspisere i vores barndom og ungdom. Kan vi mon forvente, at når fremtidens mennesker helt selvfølgeligt er veganere fra vugge til grav, så vil de tilsvarende kunne leve helt uden B12?

Kærlig hilsen
Ole Hansen

Hej Ole

1) Det er en længere historie, hvor vitaminerne i tabletter kommer fra, men det er ikke sådan, at vitaminerne bliver trukket ud af fødevarer og derefter presset sammen i en tablet. I et laboratorium kan man fremstille eller udvinde de kemiske forbindelser, der udgør et vitamin, på flere forskellige måder.

Du får kun selve B12-vitaminet i en tablet og ikke andet (udover tablethjælpestoffer). Altså ikke forskellige ingredienser fra kød.

2) B12-vitamin findes ikke kun i kød. Det er vores livsstil, der kan give mangel på B12-vitamin, og gøre det nødvendigt at indtage vitaminet som kosttilskud. Det er et problem, der ligner det, vi har med D-vitamin. Grunden til at mange mennesker har gavn af tilskud af D-vitamin er, at vi har lukket os alt for meget inde. Tidligere var vi ude det meste af tiden (og fik på den måde nok lys, sol og D-vitamin), nu lever vi inde det meste af tiden.

Tidligere var der små mængder B12-vitamin på og i vegetabilske fødevarer, og vi fik nok B12-vitamin præcis på samme måde, som planteædere gør. B12-vitaminet er ikke et "kødvitamin", men dannes udelukkende af bakterier, som er naturlige jord-bakterier. Nu om dage vil grundig hygiejne og industrielle produktionsformer sikre os mod skadelige bakterier -- men desværre også fjerne den smule B12-vitamin, der evt. er på vegetabilske fødevarer.

Der er stadig meget vi ikke ved om B12-vitamin. Nogle veganere ser jo ud til at klare sig fint uden B12 -- enten fordi de alligevel spiser en lille smule animalske fødevarer eller fordi de spiser veganermad, der er beriget med B12 (tilsat den samme B12-vitamin, som du får i kosttilskud) eller deres tarmflora er i stand til at fremstille nok (eller en kombination).

MEN det er risikabelt og må klart frarådes at være veganer og ikke tage tilskud af B12. Det er især vigtigt at gravide (og de kvinder der ønsker at blive gravide) og børn får nok B12-vitamin.

Hvis man alligevel fravælger B12-vitamin i tabletter bør man regelmæssigt få taget en blodprøve hos lægen for at tjekke, at man har nok B12-vitamin i blodet.

Med venlig hilsen
John Buhl


Den, der er hersker i sig selv, og styrer sine lidenskaber, begær og frygt, er mere end en konge.

— John Milton

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.