Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 13, 2014


  1. Alternative kræftkure
 

Jo mindre folk tænker, desto mere snakker de.

— Montesquieu


Alternative kræftkure

Efter at have læst endnu en bog om alternative løsninger på kræft slog det mig, hvor mange tvivlsomme og misvisende oplysninger, der kan proppes ind i en bog om emnet.

Der er ikke mangel på bøger og artikler, der giver bud på, hvilke naturprodukter og andre præparater, der kan hjælpe kræftramte. Og nettet flyder nærmest over med påstande om kure og præparater, "der kan helbrede kræft". Ofte serveret i en troværdig indpakning.

Kræftpatienter og deres pårørende er på herrens mark, når de forsøger at undersøge og hitte ud af, hvad de skal gøre — evt. sideløbende med traditionel behandling.

De fleste vælger forkert.

Derfor denne artikel.

Ikke fordi, jeg har alle svarene — endda meget langt fra — men eftersom så mange kommer med råd og vejledning, som jeg mener kan gøre mere skade end gavn, vil jeg også lige have et ord indført.

Jeg er ret sikker på, at der ikke findes naturprodukter, kosttilskud eller kure, der kan helbrede kræft. De fleste af den slags kure og præparater er uskadelige eller rimelig uskadelige, og nogle kan måske hjælpe lidt.

Problemet er derfor ikke så meget, at kræftramte prøver alternative kure og naturprodukter, som ikke virker, men ...

Kræftramte og deres pårørende kan stirre sig så blinde på kure og præparater, at de ikke får gennemført de ændringer, der virkelig kan gøre en forskel.

Den bedste kost og livsstil kan hæmme udviklingen af kræft, og i mange tilfælde forbedre kræftramtes tilstand og sygdomsforløb.

Med andre ord, så er der meget kræftramte kan gøre, som desværre meget sjældent bliver gennemført, fordi de bliver overbevist om, at en eller anden kur med naturpræparater — enten alene eller sammen med traditionel behandling — er det bedste valg.

Det er det ikke.

Undersøgelser viser tydeligt, at en sund livsstil, i stor udstrækning er med til at forebygge kræft.

Eksempler på faktorer, der fremmer udviklingen af kræft:

  • Rygning
  • For meget alkohol
  • Kontakt med kræftfremkaldende stoffer
  • Fedme
  • Junkmad
  • For lidt motion
  • For lidt og for dårlig søvn

Eksempler på faktorer, der hæmmer udviklingen af kræft:

  • Sund kost
  • Motion
  • God søvn, god døgnrytme
  • Undgå kontakt med potentiels kræftfremkaldende stoffer
  • At have det godt psykisk og mentalt
  • En sund vægt uden for meget mavefedt

Det er meget stor forskel på at forebygge kræft med en sund livsstil, og hvad man evt. kan gøre, hvis kræften først har fået fat, og der er dannet en svulst.

Hvis en person får konstateret kræft er det tid til satse på at gennemføre alle vigtige forbedringer i kost og livsstil hurtigt og helst med det samme. Gradvise små ændringer er sjældent et godt valg.

Det sværeste er at få ændret kosten i tilstrækkeligt omfang. Derfor handler denne artikel om de kostændringer, der vil give kræftramte de bedste kort på hånden — uanset hvilken traditionel behandling de evt. modtager.

De vigtigste kostændring ved kræft:

  1. Spis kun eller næsten kun uraffinerede vegetabilske fødevarer med et højt indhold af kræfthæmmende stoffer.
  2. Undgå eller begræns alle fødevarer og kostvaner, der kan fremme udviklingen af kræft (kød, olie, mættet fedt, overspisning, sukker, salt, animalsk protein mv.).

Kræfthæmmende kost:

  • Et kilo grøntsager og mindst 3-5 stk. frugt dagligt.
  • Inkluder mange grøntsager og mange varianter af farverige frugt, grøntsager og bælgfrugter.
  • Inkluder meget rå salat og bladgrøntsager, som fx friske krydderurter, iceberg, hovedsalat, romainsalat, grønkål, spinat, kørvel, kinakål m.fl. Vælg økologisk når muligt. Skyld grundigt. Spis rå.
  • Korsblomstrede grøntsager herunder blandt andet grønkål, kål, grønkål, broccoli , rosenkål, blomkål, savojkål, rødkål, hvidkål, rucola, roer, bok choy, kinakål, kinaradise (daikon), peberrod, grønkål, kålrabi, radiser og brøndkarse.
  • Løg og hvidløg i den daglige kost. Ikke mindst hvidløg har kræfthæmmende virkning.
  • Bær bør indgå i den daglige kost. Det kan være kirsebær, blåbær, jordbær, solbær, ribs, hindbær eller andre typer af bær.
  • Tomater er den bedste kilde til lycopen, som især beskytter mod prostatakræft, men er også generelt kræfthæmmende.
  • Te. Både hvid, grøn og sort te indeholder kræfthæmmende stoffer. Det gælder især grøn te.
  • Gurkemeje Ifølge kræftens bekæmpelse tyder flere studier på, at gurkemeje (stoffet curcumin i gurkemeje) hæmmer kræftcellers vækst, eller fremmer den proces, hvor kræftceller begår selvmord. Læs evt. mere her
    Undersøgelser har dog vist, at det meste af curcumin ikke bliver optaget i kroppen men, at almindelig sort peber kan hjælpe med at optage det aktive stof i gurkemeje. Brug derfor gurkemeje sammen med peber.
  • Brug friske krydderurter, hvidløg, løg, gurkemeje sammen med lidt sort peber og ingefær i madlavningen.
  • Vælg fuldkorn, når der vælges kornprodukter. fx fuldkornsrugbrød, havregryn, Brune ris, vilde ris, fuldkornspasta og fuldkornsbrød. Men kun ægte fuldkorn. Læs mere på fuldkornsprodukter.dk

Mange af ovennævnte fødevarer kan også indgå i smoothies.

Kræftfremmende kost:

Animalsk protein kan stimulere kræftcellers vækst.

Det er derfor sandsynligvis bedst at fravælge alle former for animalske fødevarer.

Animalske fødevarer kan dog indgå i små mængder i kosten som smagsgiver — på samme måde som lidt sukker, salt og olie kan indgå i kosten, hvis det er nødvendigt for at følge de andre råd om en kræfthæmmende kost, og fx som en overgang til ren uraffineret plantekost.

Hvis en person med kræft vælger at inkludere animalske fødevarer i kosten, så vælg så lidt animalsk som muligt.

Vælg fisk og lyst kød frem for rødt kød. Undgå al forarbejdet kød (som kødpålæg, pølser, bacon o.l.).

Ved indtagelse af mejeriprodukter, bør det være små mængder, økologisk og fedtfattigt. Yoghurt eller andre mejeriprodukter med probiotika er det bedste valg, hvis det endelig skal være.

Sats på helt at undgå animalske fødevarer.

Ingen sukker eller kun meget lidt

Det gælder hvidt sukker, råsukker, økologisk sukker, honning, sirup mv.

Ved trang til noget sødt, vælg friske frugter, frugtsalater med bladgrønt, lækre smoothies med bær, frugt og bladgrønt o.l. .

Ingen eller kun en anelse olie i maden. Få fedt og fedtsyrer fra hel mad — ikke fra olier, som er et meget raffineret produkt. Hørfrøolie kan dog indgå i råkostsalat eller dressinger, da den giver omega-3 fedtsyrer, som det er vigtigt at få nok af.

Lidt olie kan bruges i madlavningen, når nødvendigt (hvilket det nærmest aldrig er) eller når personen syntes det er nødvendigt for at få en ellers sund og kræfthæmmende kost til at smage godt eller godt nok.

Kosttilskud

Kræftpatienter bør passe på med næsten alle former for kosttilskud og naturpræparater.

Selv om nogle produkter måske kan have en gavnlige virkning, er der også risiko for at præparater fx enten fodrer kræftcellerne lige så meget som kroppens celler eller på anden måde belaster kroppen, hvilket er det sidste, en kræftpatient har brug for.

Vælg rigtig mad. Altså fx rigtige blåbær frem for blåbærekstrakt, rigtige hvidløg frem for hvidløgskapsler, C-vitamin fra frugt og grønt i stedet for fra tabletter. Drik grøn te i stedet for at tage kapsler eller pulver med grøn teekstrakt osv.

Der er en verden til forskel på at få de gavnlige plantestoffer fra rigtig mad og fx at indtage dem som ekstrakter i kapsler, pulver e.l.

Betacaroten

De grøntsager og frugter, som er rige på betacaroten (et forstadie til A-vitamin), er også rige på hundredvis af andre carotenoider.

Men når et enkelt carotenoid som betacaroten indtages isoleret som kosttilskud, har det ikke længere de samme gavnlige virkninger, som når du får betacaroten naturligt i maden. Faktisk kan betacaroten som kosttilskud i nogle tilfælde have en negativ virkning på udvikling af kræft.

Kræftpatienter bør derfor ikke tage betacaroten som kosttilskud. Heller ikke multivitaminer, der indeholder betacaroten som kilde til A-vitamin. Heller ikke kosttilskud, hvor producent eller forhandler påstår, at produktet indeholder naturligt betacaroten.

Folinsyre/folat

Folat er den form, der findes naturligt i fødevarer, især grønne grøntsager. Får du for meget folat fra din kost, giver det ikke problemer. Folat i kosten findes nemlig i naturlig balance med andre næringsstoffer, og kroppen kan selv regulere optagelsen.

Folinsyre er den syntetiske form af vitaminet, der tilsættes fødevarer eller anvendes som ingrediens i vitamintilskud.

Folat menes at spille en betydelig rolle i forebyggelse af kræft. Det gælder fx tarmkræft, kræft i bugspytkirtlen og brystkræft. Samtidig vil et højt indtag af folinsyre hos mennesker, der allerede får nok folat, sandsynligvis ikke gavne og kan måske være skadeligt ved at give næring til kræftceller.

Personer med kræft bør undgå folinsyre i kosttilskud. Det er let at få nok folat i kosten.

Protein

For meget animalsk protein fremmer kræft.

Hvis underernæring nødvendiggør indtagelse af proteintilskud, bør det være vegetabilsk protein.

Det er meget sjældent nødvendigt, da det er let at få nok protein fra vegetabilske fødevarer. Samtidig tyder undersøgelser på, at en proteinfattig kost (som indeholder nok protein) virker kræfthæmmende.

D-vitamin

Flere undersøgelser har opdaget en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og øget forekomst af kræft. Selv om ingen endnu ved om det vil hjælpe kræftpatienter at tage tilskud af D-vitamin er det sandsynligt.

Tag kosttilskud med 20 - 50 mikrogram dagligt.

B12-vitamin

Hvis du vælger en 100 % veganerkost bør du også tage B12-vitamin. Det haster nok ikke med B12-vitamin, da kroppen som regel har et lager af B12-vitamin til flere år.

Eksempel på en daglig kost til kræftramte

Morgenmad: Havregrød eller mysli med mandelmælk, og bananskiver til at søde. Lidt hakkede nødder og frø på toppen, evt. også bær på toppen.

Formiddag: En smoothie med frugt, bær og meget bladgrønt.

Frokost: Stor råkostsalat med masser af bladgrønt blandet med hakkede nødder og frø. Dressing af avocado, tomat, hvidløg, ingefær, lidt hørfrøolie. Fuldkornsbrød til. Evt. rest af fx bønner fra dagen i forvejen i råkostsalaten. Evt. også lidt dampkogte grøntsager i form af broccoli og andre korsblomstrede grøntsager.

Eftermiddag: Frugt, evt. frugtsalat. Eller en smoothie med bær og meget bladgrønt.

Aftensmad: Grøntsagssuppe med løg, svampe, mange korsblomstrede grøntsager, lidt bønner eller linser. Krydr. godt med gurkemeje, sort peber, hvidløg og ingefær. Den sunde mad skal smage godt. Brug disse og evt. andre krydderier og krydderurter til at opnå den ønskede smag.

Senere på aftenen: Evt. lidt mere råkost. Et stk. frugt e.l. Men ingen større måltider, der kan forstyrre eller forringer søvnen. Ingen kaffe eller andre stimulanser om aftenen.

Drikkevarer: Fx økologisk kaffe (højst 3-4 kopper dagligt). Hvid, grøn eller sort te. Ingen urtete. Friskpresset saft af bær, frugt og evt. bladgrønt. Smoothies af bær, frugt og grøntsager. Rent vand. Ingen sodavand, øl eller frugtsaft fra supermarkedet. Ingen drikke med alkohol.

- - -

Ovenstående er blot et eksempel på en dag med store mængder sunde og kræfthæmmende fødevarer uden kræftfremmende fødevarer.

Dette er generelle retningslinjer, som er mit bedste bud på, hvad man — sideløbende med blandt andet motion og god søvn — kan gøre for at øge chancerne for at slippe helskindet igennem et sygdoms- og behandlingsforløb. Der kan være mange individuelle forskelle og situationer, som kan ændre ovenstående.

I nogle tilfælde vil omfattende forbedringer i kost og livsstil stoppe udviklingen af kræften, og i nogle tilfælde endda gøre det muligt for kroppen at bekæmpe kræften, så kræftsvulster langsomt begynder at blive mindre.


Når du snakker gentager du blot, hvad du allerede ved. Men når du lytter, lærer du måske noget nyt.

— Dalai Lama


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.