Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 14, 2006

  1. Omega-3 (2)
  2. Er det sundt at drikke lidt alkohol?
  3. Udtalelse om bogen "Kunsten at ændre vaner"
  4. Vegetarkost og sundhed (5)
  5. Motion forlænger livet 
  6. Links
  7. Ugens citater

Sidst revideret 12 april 2006


Kære læser

Der hersker en del forvirring både om proteiner i kosten og fiskeolie/omega-3. Mere om begge emner i denne uge.

Sidste uges nyhedsbrev her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift13_2006.htm

Jeg hører gerne dine kommentarer eller spørgsmål om de emner, vi tager op i nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen

John Buhl

1) Omega-3 (2)

Omega-3 og omega-6 er de eneste fedtsyrer, kroppen ikke selv kan fremstille, og derfor skal tilføres gennem kosten (eller som kosttilskud). Alle andre fedtsyrer kan kroppen selv fremstille ud fra disse to.

Du får Omega-6 fedtsyrer fra en lang række planteolier og fra animalsk fedt. Kød, æg og kyllinger er fx rige på Omega-6 fedtsyrer. Eksempler på olier med for meget omega-6 (og næsten ingen omega-3) er majsolie, sesamolie, solsikkeolie, vindruekerneolie og tidselolie.

Som vi var inde på i sidste uge får de fleste mennesker alt for meget omega-6 i forhold til omega-3-fedtsyrer.

For de fleste mennesker gælder det om:

1) At holde igen med omega-6

2) Få nok omega-3

Du begrænser din indtagelse af omega 6 ved at spise mindre kød (eller blive vegetar) og så vidt muligt undgå olie i maden. Du får nok omega-3 ved at spise sunde fødevarer, men hvis/når du bruger olie i madlavningen, så vælg en olie med god balance mellem omega-6 og omega-3 (eller i hvert fald en olie som er fattig på omega-6). Altså fx rapsolie eller olivenolie.

Du kan også vælge OMEGA 3 NUTRIDAN, som er en olie, der er specielt sammensat, så den indeholder ca. dobbelt så meget omega-3 i forhold til omega-6. Den billige rapsolie er dog udmærket, da den indeholder et næsten ideelt forhold mellem omega-3 og omega 6 (1:2)

Olivenolie indeholder ikke ret meget omega-6 og er i orden, men den indeholder kun lidt omega-3.

Fisk er rige på omega-3, men de indeholder også kolesterol, miljøgifte og andet, som du ikke har gavn af.

Det er ikke nødvendigt at spise fisk for af få nok omega-3. Der er andre og sundere måde, at sikre nok omega-3 i din kost.

Fisk er sandsynligvis en af de sundeste former for animalske fødevarer, så det er udmærket at erstatte kød med fisk. Det er dog endnu bedre at erstatte kød med grøntsager og andre vegetabilske fødevarer.

Vi fortsætter snakken om omega-3 i næste uge, så indsend gerne spørgsmål og kommentarer!

2) Er det sundt at drikke lidt alkohol?

Adskillige studier har tidligere konkluderet, at moderat indtagelse af alkohol - op til to genstande dagligt - er forbundet med lavere risiko for bl.a. hjertesygdom, men nu er der (igen) sået tvivl om den konklusion.

Et forskerhold fra University of California San Francisco opdagede, at kun syv ud af 54 studier havde taget højde for, at mange mennesker afholder sig fra alkohol af helbredsmæssige grunde.

Når undersøgelser viser øget dødelighed blandt mennesker der ikke drikker alkohol, kan det være fordi, at dårligt helbred får mange til at stoppe med at drikke alkohol, og ikke fordi moderate mængder alkohol er sundt.

I de syv undersøgelser, der havde taget højde for dette forhold var der ingen forskel i dødeligheden pga. hjertesygdom blandt de, der drak alkohol, i forhold til de der ikke drak alkohol.
(Reuters Health 31-03-2006)

Kommentar:

Der kan være mange grunde til at folk holder op med at drikke alkohol - inkl. svækket helbred, sygdom, medicin eller handikap. Disse forhold skal naturligvis tages med i betragtning, når man undersøger om alkohol har en gavnlig virkning - og de syv undersøgelser der gjorde det viste altså, at der IKKE er sundhedsmæssige fordele ved at drikke alkohol.

3) Udtalelse om bogen KUNSTEN AT ÆNDRE VANER

Det er en tankevækkende og meget givende bog, især for de mennesker, der har et ønske om at ændre tingenes tilstand. Det værre sig at lave om på sit barns, sine egne eller familiens dårlige vaner.

Den giver gode forklaringer på, hvorfor det er så svært at gøre det man allerhelst gerne vil, men har så forbandet svært ved at få gennemført. Det handler om vanernes magt.

Bogen forklarer med videnskabelige, filosofiske og genkendelige eksempler fra hverdagen, hvorfor det er svært at ændre vore dårlige vaner.

Hvorfor kan det være så svært at tabe bare 5 % af ens samlede kropsvægt? Hvorfor er det så svært at stoppe med at ryge, når man jo bare kan lade være?

Bogen er bygget systematisk op med problemstilling contra problemløsning. Det sidste er naturligvis det sværeste, men der kommer alligevel mange gode ideer og stof til eftertanke om motivation, planlægning og det at turde være anderledes.

Bogen er skrevet til voksne og fokuserer meget på fedme og generel usund livsstil for voksne mennesker, men kan nemt "oversættes" til børn eller alle familiens medlemmer. Den er som skræddersyet til forældre, der enten gerne vil gøre noget ekstra for deres barns udvikling eller forældre, der allerede er i gang.

Dertil kommer at bogen er krydret med nøje udvalgte citater, der på fineste vis rammer emnerne ind ...

Larz Thielemann
http://www.hjerneaktiv.dk


NYHED! Gratis e-bog ved køb af tre populære bøger:

Ønsker du at lære, hvad du selv kan gøre ved en lang række skavanker og sygdomme, får du med nedenstående bøger en grundig men letforståelig gennemgang af, hvordan du bedst griber tingene an:

1) Hvordan Rask?
Bogen er en gennemgang af de ændringer i kost, livsstil mv., som hjælper dig med at forbedre din modstandskraft, øge din vitalitet og genvinde sundhed under sygdom.

2) Kunsten at ændre vaner
For de fleste mennesker er det stort set umuligt at ændre indgroede vaner. Bogen forklarer, hvorfor det er så svært, og hvad du kan gøre for alligevel at klare det

3) Zoneterapi - lær det selv
Bogen beskriver på en enkel måde, hvordan du kan bruge zoneterapi på din familie, venner og bekendte.

Ved køb af ovennævnte bøger får du lige nu den nye e-bog: Nomedica Terapiguide med i købet ... helt gratis!

E-bogen er på over 200 sider og indeholder bl.a. en grundig vejledning om hvordan du bedst og mest effektivt anvender principperne i ovennævnte tre bøger -- altså zoneterapi, kostændringer, kosttilskud, naturlægemidler mv. -- ved mere end 70 almindelige skavanker og sygdomme.

Bogen indeholder også en kort gennemgang af samtlige godkendte naturlægemidler, hvad de virker mod, deres anvendelse og begrænsninger.

Ovennævnte tre bøger + e-bog ... lige nu kun kr. 399,-
http://www.helseonline.dk/product.asp?product=303&sub=1&page=1

Har du allerede ovennævnte bøger, men ønsker e-bogen, kan du købe den her for kun kr. 49,-
http://helseonline.dk/product.asp?product=307&sub=1&page=1


4) Vegetarkost og sundhed (5)

I sidste uge var vi inde på, hvordan mange mennesker er nervøse for, om de får nok protein fra vegetarkosten.

Her er en mail, der bl.a. illustrerer den bekymring:

Hej John,

Jeg har tilbagevendende spekuleret på, hvordan man kan erstatte æg, blommen og/eller hviderne, med noget vegetarisk?

Fx. udvindes der jo et æggehvidelignende stof, når hørfrø iblødsættes, men jeg synes ofte ikke jeg kan adskille denne "æggehvide" og bruge den separat, da den forbinder sig med hørfrøene - også selv om jeg tilfører ekstra meget vand.

Et andet spørgsmål går på de så omtalte proteiner :-)
 
Jeg spiser mere og mere vegetarisk og har ønsket om at leve som veganer, så det er meget frugt og grønt det hele. Når jeg som vegetar spiser æg, ost, og øvrige mælkeprodukter bekymrer jeg mig ikke videre om proteinerne.

Som veganer, eller vegetar med et mindre eller ingen indtag af mælkeprodukter og æg, vil jeg derimod gerne have en fornemmelse af, hvor meget protein jeg dagligt bør sørge for at indtage. Fx. det der svarer til 1  kop frø, korn e.l. ...?

Jeg føler, det vil gøre det lettere for mig at "administrere" mine proteiner. Jeg spiser nemlig langt
fra hverken bønner eller ærter dagligt, og spiser heller ikke nødder/mandler, da jeg ikke tåler dem så godt, og gerne vil tabe mig.

Kan du mon give mig denne fornemmelse omkring proteinerne, som en form for indikation af den daglige dosis som veganer? En dosis som skal/kan bestå af?

Jeg er meget interesseret i at lære mere om kostens positive og helbredende virkninger, således jeg kan bruge dette i rådgivningen af mennesker.

Jeg vil derfor spørge dig, om du kender til nogle uddannelser med dette indhold - noget du kan anbefale? Fx. den eller de uddannelser, du evt. selv har taget.

Tusinde tak!!
Mvh. Carrinna
 

Hej Carrinna

Jeg kan ikke svare på dit første spørgsmål - vedr. vegetabilsk erstatning for æg - men det er der måske andre læsere der kan?

Din bekymring vedr. protein er ubegrundet. Der er protein i al rigtig mad, så du behøver ikke spise en vis mængde bønner, ris e.l., for at dække dit proteinbehov.

Så længe du spiser nok sund mad, er det reelt umuligt, at komme til at mangle protein.

Lad os sige, at dit daglige kaloriebehov er 2500 kalorier.

Her er nogle eksempler på hvor meget protein du får, hvis du indtager 2500 kalorier fra forskellige vegetabilske fødevarer:
Spinat ca. 250 gram protein
Asparges ca. 200 gram protein
Iceberg salat ca. 160 gram protein
Grøn peberfrugt ca. 100 gram protein
Tomater ca. 70 g protein
Kartofler ca. 60 gram protein
Gulerod ca. 50 gram protein
Agurker ca. 150 gram protein
Blomkål ca. 212 gram protein
Broccoli ca. 280 gram protein
Mandler ca. 100 gram protein
Bønner ca. 150-200 gram protein
Brune ris ca. 60 gram protein
Osv.

Eftersom dit daglige proteinbehov højst er på ca. 50 gram, er det stort set umuligt at komme til at lide af  proteinmangel, blot kosten er NOGENLUNDE fornuftig  sammensat.

Det er altså ikke, når du spiser godt med grønt - og andre vegetabilske fødevarer - at der kan opstå risiko for proteinmangel.

Problemet opstår, hvis du indtager for mange tomme kalorier i form af sukker, fedt eller alkohol.

Her er hvad 2500 kalorier af den slags mad giver af protein:
Flødechokolade ca. 25 gram protein
Chips ca. 25 gram protein
Bolsjer ca. 2 gram protein
Sodavand 0 gram protein
Sukker 0 gram protein
Rødvin ca. 7 gram protein
Olie 0 gram protein
osv.

Proteinmangel forekommer uhyre sjældent, men kan dog opstå, hvis en stor del af kosten består af tomme kalorier (eller hvis du direkte sulter dig selv over længere tid).

Vedr. en fornuftig uddannelse i ernæring, er der desværre ingen jeg kan anbefale. De uddannelser, der findes indenfor ernæring, er håbløs forældede og fyldt med fordomme og direkte forkerte oplysninger.

Vi sammensætter muligvis selv et korrespondancekursus i ernæring, hvis der er interesse nok for det, men det bliver ikke til en egentlig uddannelse (hvor du kan få SU og sådan), til gengæld holder vi prisen i bund, så alle kan være med ... hvis det altså bliver til noget. Vi får se.

Det bedste kursus, jeg har taget, var et større kursus fra Life Science Institute, Texas. Det eksisterer ikke længere. Det tog et par år eller lidt mere at komme igennem ... men helt ærligt, du kan lære mere relevant og brugbar information om ernæring ved at læse og fuldt ud forstå nogle få bøger og grundlæggende principper!

Start med disse to bøger (findes desværre kun på engelsk), og tag det derfra:

The China Study
http://www.thechinastudy.com/about.html

Eat to live
http://www.drfuhrman.com/weightloss/why.aspx
 

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Vegetarforeningen har interviewet Karina Schramm, forfatteren til bogen VEGETAR LIGHT.
Læs det her:
http://www.vegetarforening.dk/artikler/ovrige/art0010.htm

Du kan læse mere om bogen, og hvad andre mener om den, her:
http://www.nomedica.dk/vegetarlight.htm
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

5) Motion forlænger livet 

En ny dansk undersøgelse konkluderer, at fire timers motion om ugen forlænger livet med hele syv år.

To til fire timers motion om ugen giver cirka fem ekstra leveår.

Uanset, hvilken form for motion, du vælger, er det vigtigt at bevæge dig så hurtigt, at pulsen kommer op, og sveden frem.

(politiken.dk 4-4-2006)
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=446848


6) Links

Frisk luft giver superelever
Hvis danske skoleelever havde ligeså godt indeklima som voksne har på kontorer, kunne de lære 15 pct.mere.
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=431406/

Boom i salg af ulovlig medicin
Der bliver købt mere og mere ulovlig eller forfalsket medicin på internettet. Både myndigheder og virksomheder advarer mod udviklingen, der bliver beskrevet som alarmerende af EU-Kommissionen.
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=716578/

Religiøse bønner har ingen helbredende virkning
En stor, medicinsk undersøgelse fra USA, der involverede 1800 patienter, viser, at det at bede for syge mennesker ikke har nogen helbredende virkning.
http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006104070002&NL=1&Category=NATUR

Hindbær styrker helbredet
Forskerne ved Wageningen-universitetet i Holland har undersøgt en række madvarer, og udråber på den baggrund hindbær som sundheds-vinder. Hindbær indeholder masser af
antioxidanter.
http://www.jp.dk/nyviden/artikel:aid=3655918/

Artikeloversigt: 
http://www.nomedica.dk/artikler.htm 
 
Hvordan rask? 
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm 
 
Hvordan du taber dig - sundt og sikkert: 
http://www.hvordan_slank.htm


7) Ugens citater

"Det hjælper ikke at ro hårdere, hvis båden sejler i den forkerte retning."
- Kenichi Ohmae, managementkonsulent

"Min fremtid begynder hver morgen jeg vågner ... Jeg finder hver dag noget kreativt at gøre med mit liv."
- Miles Davis, musiker


 
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.