Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 14, 2010


1) Morgenlyset påvirker søvn, døgnrytmen og hormoner

2) Middelhavskost forbundet med succesfuld fertilitetsbehandling

3) Flere får diabetes i Kina

4) Mails om mættet fedt

5) Mail: Hvorfor mangler mange D-vitamin

 

Livet er ikke om at vente til stormen har passeret. Det er om at lære at danse i regnen.

— Vivan Greene


1) Morgenlyset påvirker søvn, døgnrytmen og hormoner

En ny undersøgelse af teenageres søvnvaner og udsættelse for lys, foretaget på Rensselaer Polytechnic Institute i New York, viser, at for lidt blå morgenlys bidrager til, at teenagere ikke får nok søvn.

Vores biologiske system reagerer på lys meget forskelligt fra vores visuelle system. Det er langt mere følsomt over for blåt lys.

Derfor er tilstrækkelig lys i klasseværelset til at læse og studere ikke en garanti for, at der er nok lys til at stimulere elevernes biologiske system.

Når teenagere bruger meget tid indendørs, får de måske ikke nok morgenlys, efter de er stået op, til at lyset i tilstrækkeligt omfang stimulerer kroppens 24-timers biologiske system.

I undersøgelsen fik en række testpersoner et par specielle briller på, for at forhindre kort bølgelængde (blå) morgenlys i at nå deres øjne.

Det viste sig, at forsøgspersonerne i undersøgelsen oplevede, at de faldt i søvn 30 minutter senere om aftenen ved udgangen af en 5-dages forsøgsperiode.

Manglende blåt lys om morgenen forsinker fremstillingen af melatonin om aftenen, og det bliver sværere at falde i søvn. En teenager, der får for lidt morgenlys går senere i seng, får mindre søvn og klarer sig måske også dårligere i skolen.

Kilde: Lack of Morning Light Keeping Teenagers Up at Night
Rensselaer Polytechnic Institute. 16.2.2010

Kommentar:

Selv om undersøgelsen blev foretaget på teenagere, er det godt for alle, at få nok sollys/dagslys om morgenen, da lyset om morgenen har betydning for den naturlige døgnrytme.

Lyset påvirker vores øjne, humør, helbred, døgnrytme, hormonbalancer og velvære.

Når vi ændrer på den mængde og art af lys, vi udsættes for, kan det få en række uheldige konsekvenser, og påvirke vores sundhed og velbefindende.

Lyset påvirker hjernen via øjnene — og derved det center i hjernen, hypotalamus, som styrer vores indre ur (døgnrytme). Udsættelse for nok sollys stabiliserer/synkroniserer vores indre ur, hvilket forbedrer nattesøvnen og giver mere energi i dagtimerne. Det er også med til at sikre en god hormonbalance.

Det er blandt andet derfor bedst at gå tidligt i seng, sove i helt mørke og stå tidligt op. Det er også bedst at komme ud i dagslyset tidligt om dagen eller opholde sig i de rum, hvor der er mest sollys/dagslys.


2) Middelhavskost forbundet med succesfuld fertilitetsbehandling

Kvinder, der nøje følger en Middelhavsagtig kost — rig på grøntsager, vegetabilske olier og fisk — kan have bedre chancer for at blive gravide efter fertilitetsbehandling. Det viser en ny hollandsk undersøgelse.

Forskerne konstaterede, at blandt 161 par, der gennemgik fertilitetsbehandling, havde kvinder, hvis spisevaner bedst matchede den traditionelle middelhavskost, 40 procent større chancer for at blive gravide sammenlignet med dem, der mindst fulgte en Middelhavslignende kost.

Det er uvist, hvad der er årsag og virkning, og hvilke andre faktorer, der kan spille ind, så undersøgelsen beviser ikke, at kosten i sig selv øger succes med fertilitetsbehandling. Men den peger på, at kost og måske livsstil kan spille en stor rolle for succes med fertilitetsbehandling.

Kilde: Régine P.M. Steegers-Theunissen m.fl.
The preconception Mediterranean dietary pattern in couples undergoing in vitro fertilization/intracytoplasmic sperm injection treatment increases the chance of pregnancy
Fertility and Sterility online march 2.
DOI: 10.1016/j.fertnstert.2009.12.079


3) Flere får diabetes i Kina

Forskere i Kina anslår, at 9,7 procent (92.4 millioner) af den voksne befolkning i Kina havde diabetes, og yderligere 15,5 procent (148,2 millioner) havde forstadier til diabetes i løbet af 2007 og 2008. Tidligere undersøgelser viste at diabetes påvirkede cirka 3 procent af befolkningen i 1994, og 5 procent i 2000 og 2001.

Diabetes er en stor risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, som er den væsentligste dødsårsag i Kina.

Byboere havde den største risiko for diabetes. I udviklingslandene er livsstilen i byerne forbundet med en mere vestlig kost, mindre fysisk aktivitet og fedme.

Kilde: Wenying Yang, Juming Lu, Jianping Weng m.fl.
Prevalence of Diabetes among Men and Women in China
New England Journal of Medicine
Volume 362:1090-1101 March 25, 2010 Number 12

Kommentar:

Når den vestlige livsstil gør sit indtog — væsentlig øget indtagelse af animalske fødevarer, flere raffinerede fødevarer og en mere inaktiv livsstil — stiger forekomsten af fedme og sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, gigt og kræft. Læs mere om diabetes


4) Mails om mættet fedt

I sidste uge skrev en læser, at det er sundt med mættet fedt?! Jeg er rystet over at man kan skrive sådan i 2010. Den læser skulle have været ved min side, da jeg fik scannet min højre halspulsåre, da den var lukket helt af og jeg var så tæt på at blive en grønsag.

Samme læser burde have siddet ved min side, da jeg gennemgik en stor operation for at få FEDTET ud af samme halspulsåre, så der igen kunne komme blod til hjernen.

Kom ikke til mig og sig at mættet fedt er sundt, det er meget skadeligt.

Mange hilsener fra
Alice

Jeg har arveligt forhøjet kolesterol i blodet og vil gerne give en kommentar til debatten om at mættet fedt ikke skader

I 2005 var vi mange på Dr. Atkins Kuren der i blandt mig selv. I tre måneder spiste jeg efter Atkins principper med meget kød, piskefløde i sovsen osv., hvilke fik mit kolesteroltal til at stige fra 6,9 til 8,5.

Jeg blev frygtelig skuffet over resultatet, for det var ikke det jeg var blevet lovet.

Efter yderligere 3 måneder men nu med en kost bestående af flere grøntsager og mindre kød var kolesteroltallet faldet til 7, 3.

I dag er mit kolesteroltal 5. Jeg dyrker en del motion, spiser mindst 600 g frugt og grønt, har skåret ned på kødet og undgår madvarer med mættet fedt, men jeg er desværre alligevel nødt til at tage kolesterolsænkende medicin.

Der er vel ingen som virkelig kan tro, at det er sundt med meget kolesterol i blodet, som følge af mættet fedt, jeg gør i hvert fald ikke.

Med venlig hilsen
Lis Christensen

Min kommentar:
Der er god grund til at begrænse indtagelsen af mættet fedt. Og i tilfælde med højt blodtryk, højt kolesteroltal, hjerteproblemer o.l. er det bedst — og måske nødvendigt — helt at undgå animalske fødevarer (fisk måske en undtagelse). En næringsrig men forholdsvis fedt- og kaloriefattig veganerkost (helt uden animalske fødevarer) vil som regel få kolesteroltallet ned, så medicin bliver unødvendig.


5) Mail: Hvorfor mangler mange D-vitamin

Hvorfor er der så mange der får konstateret D-vitamin mangel lige nu? Hver uge har jeg mindst 3 klienter i min klinik, som lider af voldsom D-vitamin mangel.

Jeg tænker om vi i så mange år, har været så fedtforskrækkede, at vi ikke har kunnet optage D-vitaminerne fra kosten, eller vi simpelthen ikke gider at spise de fede fisk?

Det er da et skråplan, at vi skal til at være trætte og tunge i kroppene, have ondt i muskler og knogler, og må til at spise piller (D-vitamin) for det, vi må da kunne dække vores behov gennem kosten?

Venlig hilsen
Berit Overvad

Kære Berit

Danskerne spiser generelt ikke mindre fedt — faktisk rigeligt — så det er sjældent forklaringen. Ikke mindst fordi der kun skal lidt fedt til for at optage D-vitamin.

Det er jo først de sidste par år, at lægerne for alvor er blevet opmærksom på de problemer, D-vitamin kan give, og derfor er begyndt at tjekke om deres patienter har for lidt D-vitamin i blodet. Mon ikke det forklarer, hvorfor flere får konstateret mangel.

Den bedste kilde til D-vitamin er solen.

Med venlig hilsen
John Buhl


Uanset hvor lidt og uvigtigt, det vi gør måske virker, kan det snart blive det trin, som vil føre os til bedre ting, hvis vi gør det godt.

— Channing Pollock


www.vegetarbladet.dk l www.slankeklub.dk l l www.kalorietabel.dk l www.slankenyt.dk

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.