Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 16, 2010


  1. Kulhydrater med højt glykæmisk indeks øger kvinders risiko for hjertesygdomme
  2. Visse fødevarer mindsker risiko for Alzheimers
  3. Mail: Blå stempel til mættet fedt?
  4. Mail: Vedr. alkoholiske grænser
 

Ved mangel på klart-definerede mål, bliver vi underlig loyale overfor at udføre daglige banaliteter, indtil vi til sidst bliver slaver af dem.

— Robert Heinlein
 


1) Kulhydrater med højt glykæmisk indeks øger kvinders risiko for hjertesygdomme

(Det glykæmiske indeks er et mål for hvor meget fødevarer får blodsukkeret til at stige sammenlignet med hvor meget blodsukkeret stiger ved indtagelse af glukose eller hvidt brød.)

I en undersøgelse af 47.749 voksne, fandt forskerne, at de 25 procent af kvinderne der spiste mest kulhydrat generelt havde omkring dobbelt så stor risiko for hjertesygdomme sammenlignet med de 25 procent, der spiste mindst kulhydrat.

Da forskerne undersøgte dette nøjere viste det sig, at det kun var fødevarer med høj glykæmisk indeks (GI), der var stærkt forbundet med større risiko for koronar hjertesygdom, og ikke fødevarer med lav GI.

De 25 procent af kvinder, hvis kost havde den højeste glykæmiske belastning, havde 2,24 gange større risiko for hjertesygdom sammenlignet med de 25 procent med den laveste glykæmiske belastning.

Den samme sammenhæng sås ikke blandt mænd. Forskerne mener, at de negative virkninger af en kost med et højt glykæmisk indeks hos kvinder kan skyldes forskelle i den måde kvinder og mænd nedbryder og absorberer sukker og fedt på.

En kost rig på raffinerede kulhydrater får blodsukkeret til at stige og det samme gør mængden af skadelige fedtstoffer i blodet kaldet triglycerider. Samtidig reduceres niveauet af beskyttende HDL (det "gode" kolesterol) — alt i alt øges risikoen for hjertesygdom.

Lav GI fødevarer omfatter bønner, linser og nødder, mens fødevarer som hvidt brød, kager og is har en høj GI score.

Kilde: Sabina Sieri, PhD m.fl.
Dietary Glycemic Load and Index and Risk of Coronary Heart Disease in a Large Italian Cohort
The EPICOR Study
Archives of Internal Medicine, April 12, 2010.
2010;170(7):640-647.

Kommentar:

Læs evt. mere om glykæmisk indeks på altomkost.dk

Dette studie er et godt eksempel på, hvor stor forskel der er på virkningen af forskellige former for kulhydrater.

Det gælder om at spise fødevarer med hele uraffinerede kulhydrater og undgå de raffinerede kulhydrater.


2) Visse fødevarer mindsker risiko for Alzheimers

(Alzheimer er en sygdom, der resulterer i svigtende hjernefunktion og demens)

En kost rig på olivenolie, nødder, fisk, fjerkræ og visse frugter og grønsager kan kraftigt mindske forekomsten af Alzheimers sygdom. Det viser ny amerikansk undersøgelse.

Yian Gu, en forsker i Alzheimers sygdom ved Columbia University i New York, og hendes kolleger indsamlede i fire år oplysninger om kosten hos 2.148 raske personer over 65 år. De blev kontrolleret for Alzheimers sygdom hver 18 måned. 253 udviklede sygdommen.

Det viste sig, at dem der fik godt med næringsstoffer, der specifikt gavner hjernens sundhed, havde 40 procent lavere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom sammenlignet med andre, der spiste mere almindeligt.

Dem, der var mindst tilbøjelige til at udvikle sygdommen spiste mere olivenolie, nødder, fisk, tomater, fjerkræ, korsblomstrede grøntsager (såsom broccoli, blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola), frugter, og mørke og grønne bladgrønsager. De spiste også mindre rødt kød, indmad og fedtrige mejeriprodukter.

Forskerne konkluderede, at fx mættede fedtsyrer i rødt kød og smør, skal undgås.

Til gengæld er vigtigt at få næringsstoffer som omega-3 fedtsyrer, omega-6 fedtsyrer, vitamin E, vitamin B12 og folat, da de gavner hjernen.

B-vitaminet folat mindsker mængden af aminosyren homocystein i blodet, som man ved har en betydning for udviklingen af Alzheimers. Folat findes især i grønsager. Det er også muligt at fx omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og folat direkte beskytter hjernen.

Kilde: Yian Gu, PhD m.fl.
Food Combination and Alzheimer Disease Risk
A Protective Diet
Archives of Neurology 2010;67(6):(doi:10.1001/archneurol.2010.84).
 

Kommentar:

Vi bliver ældre og ældre, og eftersom demens — inkl. Alzheimers — ikke kan behandles, handler det om at forebygge. Det er derfor en god nyhed, at simple kostændringer, som alle kan overkomme, kan have så stor betydning.


3) Mail: Blå stempel til mættet fedt?

Jeg får et nyhedsbrev ... hvor der står:

”... Nu kan vi spise smør med videnskabens Accept ... den sidste nye forskning viser, at mættet fed ikke øger risikoen for hjertekarsygdom. Det har en ny meta-undersøgelse fra Californien vist ... ”

Tænkte at du kunne kommentere undersøgelsen om mættet fedt. Det lyder meget mærkeligt at det pludselig kan få det blå stempel!

Bedste hilsener
Sussie

Hej Sussie

Mættet fedt har ikke fået det blå stempel. Og det viser den sidste nye forskning heller ikke. Jeg har tidligere kommenteret den undersøgelse, du har læst om her (som er blevet kritiseret fra flere sider).
En artikel i politiken forklarer det fint.

Der er god grund til at holde igen med mættet fedt. Efter min mening er det faktisk en god idé at holde igen med alle former for olie og fedt — undtagen dem, du helt naturligt får fra uraffinerede vegetabilske fødevarer (grønsager, fuldkorn, nødder mv.).

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Vedr. alkoholiske grænser

En kommentar til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som du skriver på din hjemmeside:

"Lige siden Sundhedsstyrelsen kom med deres anbefalinger, har jeg her i nyhedsbrevet og andre steder kritiseret disse grænser, som mildest talt er baseret på et meget tyndt grundlag.

Nu forsøger Sundhedsstyrelsen at trække i land med underlige forklaringer/bortforklaringer. Faktum er, at Sundhedsstyrelsen af uvisse årsager satte grænserne for højt, og har ført langvarige og dyre kampagner, som ikke har resulteret i et mindre alkoholforbrug, men blot har fået store dele af befolkningen til fejlagtigt at tro, at der ikke er problemer forbundet med alkohol, blot vi holder os under grænserne fra Sundhedsstyrelsen".

Jeg hørte i en radioudsendelse for et par år siden, at Sundhedsstyrelsen i sin tid blot oversatte de engelske retningslinjer med hhv. 14 og 21 genstande. Man glemte dog at tage højde for vægtforskellen på en dansk og en engelsk genstand. En engelsk genstand indeholder 8 gram ren alkohol, mens en dansk genstand indeholder 12 gram.

Så vi "tillades" altså op til 50 % mere alkohol i Danmark.

Med venlig hilsen
Charlote Søderberg

Kommentar:

En artikel i Berlingske 1.10.2007 havde overskriften Alkoholgrænser holder ikke, og forklarer lidt om problemet.

Alkoholgrænserne på max 14 genstande for kvinder og 21 for mænd bygger åbenbart på en fejloversættelse.

Det virker utrolig sløset, hvis Sundhedsstyrelsen blot kopierede den engelske genstandsgrænsekampagne, uden at undersøge om en genstand i England indeholder den samme mængde alkohol som i Danmark!

Og da Sundhedsstyrelsen blev gjort opmærksom på fejlen mente de — og de eksperter, de rådførte sig med — at de alligevel skulle holde fast i de meget høje danske grænser(!?)

Det kunne være interessant at vide, hvilke såkaldte eksperter de spurgte, og hvad de præcist sagde.

I Danmark er grænsen for kvinder 14 genstande om ugen. I Norge og Sverige er den 6 genstande om ugen. I Canada en genstand dagligt. Politiken 14.1.2009

Det er naturligvis ikke Sundhedsstyrelsens skyld, at danskerne drikker for meget, men det er deres skyld, at de ikke informerer korrekt og har sat grænserne alt for højt.


Snak koger ikke ris.

— Kinesisk ordsprog


www.vegetarbladet.dk l www.slankeklub.dk l l www.kalorietabel.dk l www.slankenyt.dk

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.