Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 17, 2009


  1. Næringsstoffer i sund mad (5)
  2. Livslang veganerkost går ikke ud over knoglerne
  3. Moderens sol under graviditeten gavner børns knogler
  4. Mangel på D-vitamin kan øge risiko for kejsersnit
  5. Børn med astma trækker vejret bedre i røgfri luft
  6. Astma + trafik = dårligere lungefunktion
  7. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


”Evnen til at forenkle betyder at fjerne det unødvendige, så det nødvendige kan komme til udtryk.”

-- Hans Hoffmann


1) Næringsstoffer i sund mad (5)

I artiklerne om næringsstoffer er vi kommet til vitaminer og mineraler. Og mon ikke det i de næste uger bliver til flere artikler om netop det emne ...

VITAMINER OG MINERALER – MEN FRA SUNDE KILDER

Vitaminer er en fællesbetegnelse for en række livsvigtige stoffer, som kroppen ikke selv kan danne og derfor skal tilføres med maden. De er alle nødvendige for kroppen udvikling og sundhed.

Kemisk set er de enkelte vitaminer meget forskellige organiske næringsstoffer, men de har alle det tilfælles, at de er nødvendige for at opretholder kroppens normale funktioner.

Vitaminers rolle er at sikre korrekt optagelse og udnyttelse af kalorier, proteiner, mineraler, fedtsyrer og andre stoffer i kosten.

Det gælder om at få nok af alle vitaminer i kosten og eventuelt som kosttilskud.

Mineraler. Når vi snakker ernæring, er mineraler de grundstoffer, der indgår i levende organismer, og som kroppen skal have tilført med kosten.

Ligesom vitaminerne er en lang række mineraler vigtige for vores sundhed.

Mineralerne kan fx hjælpe vitaminerne med at fungere, være byggesten i fx knogler og tænder, eller have andre funktioner (fx at regulere nervesystemet eller kroppens væske- og saltbalance).

Selv om det er nødvendigt, at kosten indeholder alle livsvigtige mineraler, er det også vigtigt, at det ikke bliver til for mange. For store mængder af visse mineraler, eller hvis mineralindtaget er ude af balance, kan skade kroppen. Det er derfor særlig vigtigt ikke at overdrive med ekstra tilskud af mineraler.

Korrekt opbevaring beskytter vitaminer i maden?

Jo længere og dårligere frugt, grønt og kornprodukter opbevares, desto flere vitaminer og andet godt forsvinder.

Du bør derfor altid tjekke, hvordan den mad, du har købt, bedst opbevares.

På den måde får du mest næring ud af dine fødevarer.

Læs eventuelt mere om opbevaring af frugt og grønt her

Tilberedning af frugt og grønt

Fødevarer bevarer langt de fleste vitaminer intakte, hvis du tilbereder dem skånsomt, og mange frugt og grøntsager kan spises rå.

Dampkogning, lynstegning, bagning eller fx kogning (hvor du drikker kogevandet, grønsagssuppe o.l.) sikrer, at der kun er et minimalt tab af vitaminer.

Få nok vitaminer og mineraler

Mangel på vitaminer og mineraler svækker kroppen, giver træthed, svækker immunforsvaret og kan give en lang række ubehagelige symptomer — ja endog sygdomme.

Meget tyder på, at naturen i de fleste tilfælde ved bedst, og har indrettet os sådan, at vi helst skal have næringsstofferne, som de findes i rigtig mad.

Det udelukker naturligvis ikke, at det kan være smart at trække de bedste eller mest aktive stoffer ud af maden, og give dem som kosttilskud til mennesker, der har et særligt behov for dem, og som ikke umiddelbart kan få dækket deres behov fra kosten.

Isolerede vitaminer og andre næringsstoffer, der indtages som kosttilskud, er dog ikke det samme, som at få dem fra maden.

I naturlige fødevarer fungerer de enkelte næringsstoffer i sammenhæng med andre næringsstoffer — ofte på en måde vi endnu ikke helt forstår — og når vi trækker dem ud af deres naturlige sammenhæng, og indtager dem som rene og koncentrerede stoffer, virker de ikke altid så godt længere, eller helt som forventet.

Og i nogle sjældne tilfælde ser det faktisk ud til, at koncentrerede stoffer kan være skadelige, i det mindste for nogle mennesker. Måske især hvis næringsstoffer fra maden fremstilles syntetisk og indtages i store mængder som kosttilskud.

Det er helt fint at tage visse kosttilskud, hvis det tyder på, at de vil gavne dig, men brug aldrig kosttilskud som erstatning for at spise nok frugt, grøntsager og fuldkorn.

Dine valg af sunde fødevarer er langt vigtige end hvilke kosttilskud, du tager.

De plantestoffer, de fleste mennesker får for få af — fordi de spiser for lidt planteføde — kan du alligevel ikke få fra kosttilskud. De findes kun i tilstrækkelige mængder og variation i sunde fødevarer. Der findes bogstavelig talt tusindvis af disse plantestoffer, og du får dem ved at spise nok frugt og grønt suppleret med fuldkornsprodukter, bælgfrugter og små mængder nødder/frø, og ved at spise en stor variation af sunde vegetabilske fødevarer.

Få nok vitaminer og mineraler ved at spise sund mad.

Hvis du spiser for lidt frugt, grønt og fuldkorn er løsningen at spise nok frugt, grønt og fuldkorn.

Der er ingen anden god løsning.


2) Livslang veganerkost går ikke ud over knoglerne

Forskerne sammenlignede 105 buddhistiske nonner, der hele livet havde levet som veganere (altså helt uden at spise animalske fødevarer), med 105 kødspisende kvinder. Alle kvinder havde overstået overgangsalderen.

Deltagernes knoglemasse blev analyseret, og det viste sig, at en livslang veganerkost ikke havde nogen negativ indvirkning på knoglerne.

Gruppen af veganere indtog betydeligt mindre calcium (375 gram dagligt sammenlignet med 683 gram dagligt i kontrolgruppen), og deres proteinindtag var også betydeligt lavere (35,3 gram dagligt sammenlignet med 62,5 gram dagligt i kontrolgruppen).

Kilde: Ho-Pham LT, Nguyen PLT, Le TTT, m.fl. Veganism, bone mineral density, and body composition: a study in Buddhist nuns. Osteoporos Int. 2009. Published online April 7, 2009: DOI 10.1007/s00198-009-0916-z.

Kommentar:

Calcium er blot et af de stoffer, der gavner knogler. En veganerkost indeholder sædvanligvis mindre calcium end en almindelig kost, der indeholder mælk og mejeriprodukter, men til gengæld er en veganerkost ofte rig på andre næringsstoffer, der også gavner knoglerne (fx magnesium og kalium).

Veganere, der fx drikker meget kaffe, indtager meget salt eller får dækket en stor del af deres kaloriebehov med sukker og fedt, kan komme til at mangle kalk, hvis de ikke er opmærksomme på at få mere kalk i kosten, end fx nonnerne fik i ovennævnte studie.


3) Moderens sol under graviditeten gavner børns knogler

Britiske forskere undersøgte 6995 10-årige børn, hvis mødre var sidst i graviditeten i de solrige måneder, og fandt, at børnenes knogler generelt var større, end hos børn, hvis mødre fik mindre sol under graviditeten.

Forskellen kan forklares ved at mødrene fik mere sol sidst i graviditeten, hvilket gav deres ufødte børn mere D-vitamin, som er nødvendige for at optage kalk i knoglerne.

Børnenes knogler blev scannet, og det blev vurderet, hvor meget sol, mødrene havde fået ved at undersøge meteorologiske data fra de områder, mødrene havde opholdt sig under graviditeten.

Kilde: Adrian Sayers and Jonathan H. Tobias. Estimated Maternal Ultraviolet B Exposure Levels in Pregnancy Influence Skeletal Development of the Child
Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, doi:10.1210/jc.2008-2146
The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism Vol. 94, No. 3 765-771

Kommentar:

Det er interessant, at det gavner det ufødte barn, at gravide får sol på kroppen. Det er naturligvis stadig vigtigt ikke at overdrive solbadning og undgå solskoldning.

Mere om sol her

Og her endnu en god grund til at få nok sol/D-vitamin under graviditeten ...


4) Mangel på D-vitamin kan øge risiko for kejsersnit

Kvinder, der får for lidt D-vitamin under graviditeten, kan have øget risiko for at føde ved kejsersnit.

Ud af 253 kvinder, der fødte på hospitalet i Bosten Massachusett viste det sig, at de, der manglede D-vitamin, var næsten fire gange så tilbøjelige til at føde ved kejsersnit end kvinder med et højt niveau af D-vitamin i blodet.

Eftersom D-vitamin er vigtig for muskelfunktion var forskerne ikke overrasket over resultatet, men de ønsker nu at finde ud af, om øget indtagelser af D-vitamin under graviditeten vil mindske fødsler ved kejsersnit.

Kilde: Michael F. Holick m.fl. Association between Vitamin D Deficiency and Primary Cesarean Section
Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, doi:10.1210/jc.2008-1217


5) Børn med astma trækker vejret bedre i røgfri luft

Forskerne fulgte 290 astmatiske børn, og fulgte hvordan røg i luften påvirkede børnene.

Det viste sig, at enhver mindskelse i passiv rygning i løbet af et år resulterede i færre tilfælde af dårlig astmakontrol, færre besøg på skadestuen og færre indlæggelser på hospital

Forskerne var overraskede over i hvor høj grad mindre røg forbedrede tilstanden hos børnene.

Kilde: Lynn B. Gerald, PhD m.fl.
Changes in Environmental Tobacco Smoke Exposure and Asthma Morbidity Among Urban School Children
CHEST April 2009 vol. 135 no. 4 911-916

Og nu vi er ved emnet ...


6) Astma + trafik = dårligere lungefunktion

I et studie af 176 voksne med astma og snue fandt forskerne, at jo tættere voksne med astma boede på en trafikeret vej, desto dårligere var deres lungefunktion.

Forskerne undersøgte, hvor langt patienterne havde til den nærmeste vej. De sammenlignede derefter lungefunktionen med data om vej og trafik.

De, der boede tættest på en vej med trafik, havde den dårligste lungefunktion, og de, der levede længst fra en trafikeret vej, havde den bedste lungefunktion.

Kilde: Journal of Allergy and Clinical Immunology, April 2009. Reuters 14-4-2009. Asthma plus traffic equals poor lung function


7) Lidt af hvert

For lidt sol kan være livsfarligt

En række undersøgelser viser, at mindst halvdelen af alle danskere får for lidt D-vitamin, og at hovedsynderen er for lidt sol.

Mangel på D-vitamin kan medføre en lang række sygdomme. Og en omfattende undersøgelse fra John Hopkins University i Baltimore, USA, konkluderer, at folk med et for lavt indhold af D-vitamin i blodet har 26 procent større risiko for at dø af 'alle årsager'.
24timer 21-4-2009

Nikotin-tyggegummi kan give kræft

Hvis du bruger nikotin-produkter som tyggegummi i lang tid, øger du risikoen for at få kræft i munden, viser ny forskning.
Politiken 22-4-2009

Kviksølv og helbred

Ny undersøgelse viser ingen tegn på, at kviksølv har skadet klinikassistenters og tandlægers helbred.
Ugens tal for folkesundhed. Uge 16, 2009

Begrænset effekt af homøopati mod bivirkninger

Behandling med homøopati mod bivirkninger efter kræftbehandling har ingen eller kun begrænset effekt, viser en gennemgang af al tilgængelig forskning i emnet. Der var heller ingen eksempler på bivirkninger ved homøopatien eller interaktion med den almindelige kræftbehandling.
cancer.dk 16-4-2009

Cola gør dårlig mave værre

Det er en myte, at opkast og diarre kan kureres med en tår slatten cola - de søde drikke gør kun ondt værre, især hos børn
Ekstra Bladet 22-4-2009


”Vision uden handling er en dagdrøm. Handling uden vision er et mareridt.”

-- Japansk ordsprog


Du kan støtte nyhedsbrevet ved at købe bøger, kosttilskud mv. på www.helseonline.dk

Stor online rabat på det meste.


”Stenalderen sluttede ikke, fordi menneskene løb tør for sten. Den sluttede fordi det var tid til at genoverveje, hvordan vi lever.”

— William McDonaugh


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.