Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 17, 2013


  1. ADHD — er der bedre løsninger end medicin?
  2. Mere soja gav længere overlevelse blandt kræftramte
  3. Fedtrige mælkeprodukter øger dødelighed
  4. Kort nyt
 

Uddannelse er ikke at lære fakta, men at træne sindet i at tænke.

— Albert Einstein


ADHD — er der bedre løsninger end medicin?

Tendensen med at give børn og voksne diagnosen ADHD — og derefter ordinere risikofyldt medicin, som ingen kender de langsigtede konsekvenser af — er en katastrofe for både den enkelte og vores samfund.

Flere og flere får en ADHD-diagnose, og ca. 35.000 børn og voksne i Danmark i behandling for ADHD.
Se programmet: Danmark på piller (3:3)

Medicinen minder om amfetamin, og kan have grumme bivirkninger.

Ovennævnte program på dr.dk er værd at bruge tid på!

Speciallæge kalder det vanvittigt, at flere og flere danskere får medicin mod ADHD. (berlingske.dk)

Hvem siger, at det er børnene, der er noget galt med?

Mange af de børn, som har svært ved at følge med eller har svært ved at indordne sig, kan under de rette betingelser udvikle netop de evner og egenskaber, der gør dem specielle, og derved give dem et rigt liv.

Når det er muligt og hensigtsmæssigt er det bedre at tilpasse rammerne til børnenes specielle svagheder, styrker og behov, end at tilpasse børnene til rammerne med medicin og pædagogik.

Den måde, der undervises på i vore skoler, kan være et stort problem for nogle børn — og være med til at gøre dem
ukoncentrerede, urolige eller besværlige. Især, hvis de allerede er kommet bagefter i et eller flere fag.

Og hvis indeklimaet er dårligt, gør det nok heller ikke tingene lettere.

20 procent af de danske klasseværelser har så høje koncentrationer i CO2, at børnenes evne til at tage rationelle beslutninger ifølge ny forskning bliver forringet til et ‘dysfunktionelt niveau’. (Ingeniøren.dk)

Der er en tendens til at glemme vigtigheden af et godt indeklima — både i skoler, på arbejdspladser og i hjemmet. Frisk og ren luft er ikke alene sundt, men har også betydning for koncentrationen.

Børn som er meget aktive (eller måske "hyperaktive") har problemer med at sidde stille og koncentrere sig i ret lang tid ad gangen. De har brug for at brænde krudt af ... i det mindste i frikvartererne og i fritiden.

Det er derfor en rigtig god idé, at gøre skolegårde egnede til leg og bevægelse, som i kampagnen ”Drøn på skolegården”, (cancer.dk)

Mere idræt, mere musik og flere kreative fag vil givetvis gavne indlæring for mange børn (og på andre måder gavne dem senere i livet).

En hjerneforsker siger ligefrem, at musik er den faglige udviklings fundament (folkeskolen.dk)

Her en tankevækkende forelæsning af professor Ken Robinson om skoler og uddannelser, som alle bør se. Han mener blandt andet, at skoler dræber kreativiteten, og kommer også ind på ADHD.

 

 


Mere soja gav længere overlevelse blandt kræftramte

Højere sojaindtagelse før lungekræftdiagnose er forbundet med længere overlevelse hos kvinder.

Resultater fra en stor undersøgelse i Kina viser, at kvinder med lungekræft, der indtog mere sojamad forud for deres kræftdiagnose, lever længere end de kvinder, der indtog mindre soja.

Lungekræft er den hyppigste årsag til kræft-relaterede dødsfald blandt kvinder i hele verden, og kun én ud af syv patienter overlever i 5 år efter diagnosen.

En anden undersøgelse foretaget af samme forskerteam viste, at højt indtag af sojafødevarer var forbundet med en 40 procent lavere risiko for lungekræft.

Denne nye undersøgelse vurderede, hvordan indtagelse af soja påvirkede overlevelsen hos patienter, der allerede havde lungekræft.

Forskerne analyserede data fra 74.941 kræftpatienter.

Oplysninger om indtagelse af soja-fødevarer (sojamælk, tofu, friske og tørrede sojabønner, sojaspirer og andre sojaprodukter) blev opsamlet ved studiets indskrivning og igen to år senere.

I denne analyse blev patienterne inddelt i tre grupper efter hvor meget soja, de indtog før lungekræftdiagnosen.

Højeste indtag blev defineret som 120 gram eller mere per dag. Lavt indtag af soja blev defineret som 60 gram eller mindre dagligt.

Patienter, der indtog mest soja, havde markant bedre samlet overlevelse sammenlignet med de patienter, der havde den laveste indtagelse. 60 procent af patienterne i gruppen med det højestes indtag af soja var i live 12 måneder efter diagnosen. 50 procent i gruppen med den laveste indtagelse var i live tolv måneder efter diagnosen.

Risikoen for dødsfald faldt jo mere soja, deltagerne spiste, indtil et niveau svarende til ca. 160 gram tofu per dag.

Forskerne fandt ingen yderligere overlevelse ved indtagelse af større mængder soja.

Lignende tendenser blev observeret, når kostens indhold af isoflavon (planteøstrogen, som soja er særlig rig på) blev vurderet.

Kilde: Gong Yang, Xiao-Ou Shu, Wei Zheng m.fl. Prediagnosis Soy Food Consumption and Lung Cancer Survival in Women. Journal of Clinical Oncology. Online on March 25, 2013. DOI:10.1200/JCO.2012.43.0942.

Kommentar:

Der florerer en række dybt useriøse og vildledende artikler om soja på nettet, der beskriver soja, som sundhedsskadelig og kød som sundt — selv om undersøgelser viser gavnlige virkninger fra at spise soja og skadelige virkninger ved at spise kød (i det mindste kød over en vis mindre mængde).

Selv om soja indeholder isoflavoner, der betegnes som planteøstrogen, er disse stoffer ikke de samme som østrogen i menneskekroppen. De har blot en kemisk struktur som i en vis udstrækning ligner østrogen, og de er sandsynligvis gavnlige — i det mindste for de fleste mennesker.

Det kan ikke udelukkes at store mængder planteøstrogen kan give problemer for visse patienter, der bliver behandlet for kræft, eftersom det har vist sig, at soja og sojaprodukter bremser virkningen af præparatet Tamoxifen.

Som det er beskrevet på Kræftens bekæmpelses hjemmeside er der ikke noget, der tyder på, at planteøstrogener i frugter, grøntsager og kornprodukter er skadelige. Måske kan de ligefrem beskytte mod brystkræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og varieret kost, som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter.
(cancer.dk)

Du behøver naturligvis ikke at spise sojabønner eller produkter fremstillet af sojabønner, hvis du ikke bryder dig om dem, men der er absolut heller ingen grund til at lade være.


Fedtrige mælkeprodukter øger dødelighed

Blot en enkelt portion ost, yoghurt eller is dagligt kan halvere brystkræftpatienters chancer for overlevelse.

Faktisk var kvinder, som spiste en portion af fuldfed mejeriprodukt dagligt, 64 procent mere tilbøjelige til at dø af enhver årsag — ikke kun brystkræft, men også fx hjertesygdom.

Forskere fulgte 1.893 kvinder, der tidligere var blevet behandlet for et tidligt stadium af brystkræft. Det viste sig, at de kvinder, der indtog de største mængder af fedtrige mejeriprodukter, var mere tilbøjelige til at dø i løbet af en 12-års periode, sammenlignet med dem, der indtog mindst.

Kvinder, der dagligt indtog en eller flere portioner af fedtrige mejeriprodukter havde 64 procent øget risiko for at dø (uanset årsag) og 44 procent øget risiko for at dø af brystkræft, sammenlignet med ingen og op til mindre end en halv portion.

Mejeriprodukter, der blev undersøgt, inkluderede komælk, ost, desserter baseret på mejeriprodukter og yoghurt.

Forskerne mener, at det kan være østrogenet i mælken, der giver den øgede risiko. Østrogen i mælk findes netop i mælkefedtet.

Konklusionen på undersøgelsen var, at fedtrige mejeriprodukter, men ikke fedtfattige, var forbundet med øget risiko for død efter brystkræftdiagnose.

Det er første gang en undersøgelse viser en så tydelig sammenhæng mellem mejeriprodukter og brystkræft.

Kilde: Candyce H. Kroenke, Marilyn L. Kwan, Carol Sweeney, Adrienne Castillo and Bette J. Caan. High- and Low-Fat Dairy Intake, Recurrence, and Mortality After Breast Cancer Diagnosis. JNCI J Natl Cancer Inst (2013)
doi: 10.1093/jnci/djt027. First published online: March 14, 2013. Abstract

Kommentar:

Mange indtager mejeriprodukter, fordi de har lært, at mælk er nødvendigt for at få kalk til knoglerne. Men du kan let få nok kalk uden mælk.

Se evt. kalk i grøntsager og andre fødevarer på www.kalorietabel.dk

En traditionel dansk kost (med alt for store mængder animalske og raffinerede fødevarer) vil dog gå ud over knoglerne og sandsynligvis øge behovet for kalk.

Læs evt. også artiklen: Almindelig kost uden mælk kan give kalkmangel.

Hvis du spiser som de fleste (for lidt grøntsager, for mange raffinerede fødevarer og for mange animalske fødevarer) er det muligt, at mælk kan være med til at modvirke nogle af de skadelige virkninger af din kost.

Vælg fedtfattige varianter, hvis du indtager mejeriprodukter, og højst, hvad der svarer til et glas mælk dagligt. Altså fx ½ glas skummemælk og en skive ost — eller et glas fedtfattigt yoghurt og ikke andre mælkeprodukter den dag osv. Eller tag kosttilskud med kalk og D-vitamin.

Det er dog langt bedre at få nok kalk fra masser af grøntsager (det vil også på andre måder mindske de skadelige virkninger af for store mængder animalske fødevarer).

Når blot du sørger for, at din kost på anden måde indeholder nok kalk (det er ikke svært) er det bedst helt at undvære mælk og mælkeprodukter.

Læs evt. også artiklen: Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?


Kort nyt ...

Sundhedsguru foretrækker 'livsstilspiller' frem for medicin
Chris MacDonald får alvorligt syge til at droppe medicin efter seks måneder. (politiken.dk)

Vores normale adfærd gør os syge
Kan man behandle livsstilssygdomme med motion og sund kost? Det mener livsstilscoach og fysiolog Chris MacDonald, som i et nyt program på DR1 bruger livsstil til at forbedre helbredet hos otte deltagere, der lider af blandt andet type 2 diabetes og forskellige hjertekarsygdomme. (berlingske.dk)

U-Turn (1:10)
Vores moderne verden truer os på livet - type 2 diabetes, hjertesygdom, depression, stress og fedme breder sig hastigt. Derfor sætter Chris MacDonald og otte syge danskere gang i en u-vending. (dr.dk)

U-Turn (2:10)
Chris MacDonald og de otte syge danskere sætter nu for alvor ud på den rejse, der skal gøre dem raske. En rejse, der måske også kan forme en opskrift på en livsstil, hvor medicin bliver helt overflødig. (dr.dk)

Hjælp patienten med at forstå effekten af forebyggende medicin
Det er svært at ændre livsstil, og medicin bliver nogle gange den lette løsning. Men også en undskyldning for ikke at gøre mere ved kost, motion, rygestop mv. (irf.fk)

7.000 færre brugere af antidepressiv medicin
Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at forbruget af antidepressiv medicin er faldet i 2012 (irf.dk)

Nanopartikler i maden
Nanoteknologi er på vej ind i fødevareproduktionen, fordi nanopartikler kan forstærke smag, gøre madretter mere kremede uden fedt og forstærke farver - og sikkert også en del ting vi af patentmæssige grunde ikke kender til endnu.
(ing.dk/blog)

Kog med bid i — så holder du på de gode sager
Mange af de næringsstoffer, der findes i maden, går tabt, når vi blender, koger, steger og i det hele taget tilbereder maden. På den anden side, så gør netop tilberedningen det lettere for kroppen at optage de næringsstoffer, der er i maden. (dr.dk)


Alle er et geni. Men hvis du dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i et træ, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

— Albert Einstein


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.