Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 17, 2018


  • Rå frugt og grøntsager forbedrer mental sundhed
  • Børn med psykiatriske diagnoser
  • Gladere af motion og fysisk aktivitet
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

"En psykiater er en person, som stiller dig en masse spørgsmål, der koster dig en masse penge, og som din kone stiller dig helt gratis.

— Joey Adams


Rå frugt og grøntsager forbedrer mental sundhedGlad kvinde spiser æble

Forskere fra University of Otago har opdaget, at rå frugt og grøntsager, kan være bedre for din mentale sundhed end kogte, konserverede og forarbejdede frugter og grøntsager.

Den ledende forsker Dr. Conner mener, at dette kan skyldes, at madlavning og forarbejdning af frugt og grøntsager kan mindske indholdet af næringsstoffer.

Indtagelse af rå frugt og grøntsager var i undersøgelsen forbundet med en lavere grad af psykiske problemer (fx depressioner) og bedre psykisk velbefindende som positivt humør, tilfredshed med livet og god trivsel.

Kilde: Tamlin S. Conner m.fl. Intake of Raw Fruits and Vegetables Is Associated With Better Mental Health Than Intake of Processed Fruits and Vegetables. Front. Psychol., 10 April 2018 | https://doi.org/10.3389/fpsyg.2018.00487.


Børn med psykiatriske diagnoser

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose inden de fylder 15 år steget fra fire til ni procent.

Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme eller angst stiger og stiger. På bare syv år er andelen mere end fordoblet, så det sidste år var ni procent af alle børn og unge, der havde fået en psykiatrisk diagnose, inden de gik ud af 9. klasse, mod fire procent i 2010. Det viser en ny Momentum-analyse

Svend Brinkmann, Professor i almenpsykologi, skrev blandt andet på Facebook: ... »Alle gode kræfter bør sættes ind på at løse problemet på en måde, der undgår sygeliggørelse af børns reaktioner. Det er svært at forstå, at 9 % af alle 15-årige reelt skulle være psykiatriske patienter. Personligt mener jeg, at vi skal fokusere på tryghed, overskuelighed og struktur i børnelivet – både i familierne og institutionerne – og gøre op med hele præstations- og optimeringsregimet.«


Gladere af motion og fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet har længe været kendt for at reducere depression og angst og bliver ofte ordineret med henblik på at forebygge eller helbrede psykiske lidelser.

Men det er mindre kendt, hvordan fysisk aktivitet evt. påvirker positive psykiske tilstande som lykke og tilfredshed.

Derfor gennemgik og analyserede forskerne 23 undersøgelser om lykke og fysisk aktivitet. I forhold til inaktive mennesker var chancerne for at være lykkelig 20, 29 og 52 % højere for mennesker, der var henholdsvis lidt aktive, tilstrækkeligt aktive og meget aktive.



Lidt af hvert:

Sundere livsstil forbedrer overlevelse ved tyktarmskræft
En undersøgelse viser, at ret enkle livsstilsændringer i stor udstrækning kan forbedre overlevelsen hos patienter med tyktarmskræft (stadium III med spredning til nærliggende lymfeknuder). De patienter, der fulgte råd om at holde vægten, være fysisk aktive, spise mange grøntsager og vælge fuldkornsprodukter frem for de fiberfattige varianter, havde 42 % lavere risiko for at dø i løbet af en periode på fem år.

Test dig selv: Er dit verdensbillede også helt forkert?
BOGOMTALE. Stik imod hvad både nobelpristagere, statsledere, førende forretningsfolk og måske du selv tror, bliver verden faktisk bedre skridt for skridt, skrev professor Hans Rosling før sin død.

Krig, vold, naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer, korruption. Det er slemt, og det føles, som om alting bliver værre, ikke? De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere, antallet af fattige vokser og vokser, og inden længe løber vi tør for ressourcer, hvis vi ikke gør noget lige nu.

Det er i hvert fald det billede, de fleste fra Vesten ser i medierne, og som de går rundt med i hovedet. Jeg kalder det for det overdramatiserede verdensbillede. Det er stressende og vildledende, for verden bliver faktisk bedre år for år.

Vi må lære at styre vores hang til drama.

Læs mere på videnskab.dk

Sådan går du dig sund og slank
At gå en tur er for de fleste en helt naturlig ting, men de færreste forbinder det med rigtig træning. Og det er synd.

Hvis du bare sætter tempoet og længden lidt op efterhånden som du kommer i form, så tæller gåturen lige så godt som mere målrettet motion.

Jo længere du går, desto mere forbrænder du, og jo højere din puls kommer, desto længere fortsætter forbrændingen bagefter.

Læs mere på sondagsavisen.dk

Glem arbejdet, når du har fri, og sov bedre
Personer, der har svært ved at slå hjernen fra, når de kommer hjem fra arbejde, sover dårligere eller kan ligefrem ligge søvnløse den halve nat. Det er konklusionen i et nyt studie.

Så hvis du vil sove bedre, skal du lade arbejdet blive på arbejdspladsen.

Læs mere på videnskab.dk

Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle
En undersøgelse udført for Miljøstyrelsen fastslår, at cirka 25 procent af de danske vandløb har så meget zink, at det risikerer at skade dyrelivet. Også på markerne risikerer vi store problemer i fremtiden pga. forbruget til svin.

Læs mere på ing.dk



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>

Bemærk: Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Hvor svært kan det være?
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.