Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 18, 2011


  1. Hvem er Mikkel Hindhede?

  2. Undgå lysende skærme om aftenen ved søvnproblemer

  3. Nyt studie: For meget Omega-3 (HDA) forbundet med prostatakræft

 

Intet bliver nogen sinde virkelig, før det er oplevet

— John Keats


1) Hvem er Mikkel Hindhede?

Ikke ret mange kender til Mikkel Hindhede og hans arbejde.

Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker, der voksede op med en spartansk kost på landet i Vestjylland.

Han var på mange måder en pioner, og de fleste af hans kostråd og konklusioner er mere aktuelle i dag end nogensinde tidligere.

Leif Varmark har på sin hjemmeside plantemad.dk netop skrevet en omfattende introduktion til Mikkel Hindhedes hovedværk om ernæring: »Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil« fra 1934.

Hindhede påviste blandt andet, at vores proteinbehov er meget lavere, end man tidligere havde antaget.

Under de to verdenskrige blev fødevarerationeringen tilrettelagt efter Hindhedes programmer.

Leif Varmark skriver bland andet: Bogen er propfyldt med skarpe iagttagelser, videnskabelige facts og overraskende forskningsresultater, samtidig med at den er spændende, morsom og samfundskritisk. Her er et uddrag af bogens beskrivende indholdsfortegnelse:

Paa Grund af Krigsblokaden blev vi i Danmark 1917-18 nødt til at reducere vor Svinebestand til 1/5 og sætte Befolkningen paa Svinefoder: Klidbrød, Byggryn og Kartofler som Hovednæring. Hertil lidt Smør og Mælk samt Kød een Gang om Ugen. Ingen Brændevin og kun halv Ølration. Følgen var en Sundhedstilstand, som Verden aldrig har set Mage til ...

Læs mere om Leif Varmarks gennemgang og anmeldelse af bogen og beretning om Mikkel Hindhede her

På Nordisk Næringshus´hjemmeside kan du læse, at Mikkel Hindhede udviklede et brød i begyndelsen af 1900-tallet, da han undersøgte muligheden for at opretholde livet ved ekstremt ensidig, billig kost.

Hindhede fandt, at menneskets tarmsystem udmærket kunne optage næringen fra skaldelene, når blot man benyttede fuldkornsmel (hvor alle kornets bestanddele indgår i melet). Det viste sig, at forsøgspersoner kunne leve af dette brød i månedsvis, og at befindendet og arbejdsevnen oven i købet var udmærket.

Læs mere og opskriften på et Hindhede brød lidt nede på siden her

Prøv selv at bage det. DET er ægte fuldkornsbrød — et næringsrigt brød, der mætter godt og længe.

Her tre radioprogrammer, der inkluderer lidt om Mikkel Hindhede:

En udsendelse på P1 fra 2009:
Kostpioneren Mikkel Hindhede. Om lægen og kostpioneren, der gennem hele sin lægegerning arbejdede med sine ideer om vigtigheden af den rigtige vegetariske kost til fremme af sundheden. Hans teorier blev afprøvet på de studerende blandt andre Frederik Madsen, der var hans mest hengivne "forsøgskanin".
http://www.dr.dk/P1/danmarkkort/Udsendelser/2009/01/29113422.htm

Da mad blev ernæring. P1 17. oktober 2008.
Mikkel Hindhede var den første, der i begyndelsen af 1900-tallet satte skub i den danske sundhedsdebat og gjorde mad til ernæring.

Hans sundhedsreformation var samtidig en skarp social kritik, hvor overklassens madkultur ikke længere blev idealisret.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/10/17/181456.htm

Og endnu et program om ham: P1 12. oktober 2008.
... Og vi skal høre om manden, der lærte danskerne om kulhydrater og kalorier, og anbefalede en kost bestående af grød og grøntsager og dermed satte gang i en debat om mad, der stadig eksisterer.
http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2008/10/kulhydrater.htm


2) Undgå lysende skærme om aftenen ved søvnproblemer

Kommunikationsteknologi anvendes i stor udstrækning i tiden lige før, vi lægger os til at sove.

I en undersøgelse var det 95%, der benyttede en eller anden form for elektronik som fjernsyn, computer, videospil eller mobiltelefon mindst et par aftener om ugen inden for en time før sengetid.

Det kan give søvnproblemer blandt andet fordi meget lys i øjnene om aftenen kan hæmme frigivelsen af det søvnfremmende hormon melatonin.

National Sleep Foundation har beskrevet en række tips til bedre søvn, som du kan læse ved at klikke nedenstående link.

Kilde: Annual Sleep in America Poll Exploring Connections with Communications Technology Use and Sleep
National Sleep Foundation March 7, 2011

Kommentar:

De fleste af os sover for lidt eller for dårligt.
Sluk for fjernsynet, dæmp lyset, sluk for computere, mobiltelefoner mv. mindst en time før sengetid.

Både for lidt og for dårlig søvn kan føre til alvorlige sundhedsproblemer.

Læs og gennemfør de nødvendige ændringer beskrevet i e-bogen Sov godt!, hvis du har søvnproblemer.


3) Nyt studie: For meget Omega-3 (HDA) forbundet med prostatakræft

En ny undersøgelse offentliggjort i "the American Journal of Epidemiology" viser, at mænd med højere niveauer af DHA — en omega-3 fedtsyre, der findes i fiskeolie — har øget risiko for at udvikle prostatakræft.

Forskere fra Seattle's Fred Hutchinson Cancer Research Center kiggede på 3.461 deltagere i "the Prostate Cancer Prevention Trial" og fandt, at mænd med mest DHA i blodet havde 2½ gange større risiko for at have en aggressiv form for prostatakræft.

Lignende resultater blev fundet i "the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition study", hvor mænd, der havde de højeste omega-3 niveauer, også havde den højeste risiko for prostatakræft.

Der er også undersøgelser, der sætter spørgsmålstegn ved om omega-3 gavner hjertepatienter. Omega-3 ser heller ikke ud til at forebygge Alzheimers sygdom, depression og fiskeolie forebygger ikke kræft. Måske kan for meget fisk/Omega-3 øge forekomsten af diabetes.

Læs mere og se referencer på Dr. Barnards blog (på engelsk)

Kommentar:

Omega-3 fedtsyre er livsvigtige for os, men lad være med at overdrive.

Det bedste er at få næringsstofferne fra en sund kost (D-vitamin fra solen) — og kun tage kosttilskud, når det er gavnligt eller nødvendigt.

Du behøver ikke spise fisk for at få nok Omega-3. Grønne grønsager, nødder (især valnødder) og frø (især hørfrø) er rige på omega-3.


En gåtur er den bedste medicin

— Hippokrates


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.