Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 18, 2014


  1. Mindre mættet fedt er bedst
 

Lær fra i går, lev for i dag, håb for i morgen. Det vigtige er ikke at stoppe med at stille spørgsmål.

— Albert Einstein


Mindre mættet fedt er bedst

Er mættet fedt godt eller skidt?

De fleste forskere er ikke i tvivl. Der er god og overbevisende dokumentation for, at vi generelt indtager for meget mættet fedt.

En interessant artikel af prof. T. Colin Campbell om mættet fedt synes jeg sætter tingene ret godt på plads.

Han kommer bl.a. ind på, at det ikke kun er mættet fedt, der er problemet, men også og især animalsk protein — men ellers er hans pointe, at det er en kost rig på animalske fødevarer (der samtidig indeholder for få sunde vegetabilske fødevarer), der er problemet.

Og han forklarer, hvorfor en kost rig på animalske fødevarer (kilde til mættet fedt og animalsk protein) også på andre måder kan gå ud over helbredet.

Blandt andet fordi den type kost vil mangle gavnlige plantestoffer.

Læs hele artiklen: A Fallacious, Faulty and Foolish Discussion About Saturated Fat

I artiklen kommer han også ind på, hvordan for store mængder animalske fødevarer og for få vegetabilske fødevarer kan give uheldige ændringer i tarmfloraen.

Læs evt. også artiklen: Sund tarmflora, godt helbred

For meget fedt i kosten — især når det gælder mættet fedt — har netop i en helt ny undersøgelse vist sig at øge risikoen for brystkræft.

Et nyt stort europæisk studie, der er baseret på flere end 337.327 kvinder i 10 lande over 11 år, konkluderer, at de kvinder, der spiser mest mættet fedt, dvs. det fedt, der blandt andet findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød, har 30 % højere risiko for at udvikle hormonfølsom brystkræft end dem, der spiser mindst. Læs mere på cancer.dk

Kilde: Sabine Sieri m.fl. Dietary Fat Intake and Development of Specific Breast Cancer Subtypes.  JNCI J Natl Cancer Inst dju068 doi:10.1093/jnci/dju068 first published online April 9, 2014. Hele undersøgelsen kan læses her

Mættet fedt ser også ud til at øge risikoen for demens.

En undersøgelse har vist, at de personer, der spiste den sundeste kost, da de var omkring 50 år gamle, havde en næsten 90 procent lavere risiko for at udvikle demens sammenlignet med dem, hvis kost var den mindst sunde.

Et højt indtag af mættet fedt var knyttet til kognitiv svækkelse.

Det viste sig også, at de personer, der drak 3 til 5 kopper kaffe dagligt, havde en mindre risiko for demens end dem, der drak mindre eller mere.

Kilde: Marjo Eskelinen. The Effects of Midlife Diet on Late-Life Cognition. An Epidemiological Approach

Og vi ved allerede fra tidligere undersøgelser, at mættet fedt fremmer insulinresistens. En fiberrig kost med lavt indhold af mættet fedt giver bedre insulinfølsomhed.

Læs mere i artiklen: En kost, der er fattig på mættet fedt, giver bedre insulinfølsomhed

Endnu en undersøgelse viste, at risikoen for at få diabetes stiger med højere indtag af animalsk protein.

Læs: Animalsk protein forbundet med øget risiko for diabetes

En anden tidligere undersøgelse viste, at diæter, der er rige på mættet fedt og transfedt, og fattig på flerumættede fedtsyrer, er forbundet med kognitive problemer hos diabetikere.

Læs artiklen: Fedtrig kost svækker kognitiv funktion hos diabetikere

En længere interessant diskussion (på engelsk) om mættet fedt kan læses her:
Saturated Fat: Still Unhealthy After All These Years

Ønsker du at tabe dig eller holde vægten nede er det ikke alene en god idé at indtage under 30 % af kalorierne fra fedt, men det er især en god idé at begrænse mængden af mættet fedt. En ny undersøgelse har vist, at dine fedtdepoter bliver større og dine muskler mindre af mættet fedt i forhold til umættet fedt. Videnskab.dk skrev en artikel om undersøgelsen her

Omtrent halvdelen af danskerne spiser for meget fedt. I gennemsnit indtager vi 35 % energi fra fedt. Fødevarestyrelsen anbefaler at vi højst får 30 % af energien fra fedt og, at vi alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt.

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, hvilket øger risikoen for livsstilssygdomme. Vi får ca. 15 % af den daglige energi fra mættet fedt, hvor det anbefales at højst 10 % af energien kommer fra mættet fedt.

Du kan med fordel klare dig med en hel del mindre end 30 % af kalorierne fra fedt, når blot fedtsyresammensætningen er god, og du behøver faktisk slet ikke at spise mættet fedt, da kroppen selv kan danne den ønskede mængde.

Men selv ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger kan vi konkludere:

De fleste mennesker vil have godt af at sænke indholdet af fedt i deres kost — og det gælder især mættet fedt.

Hvad du kan gøre:

Du sænker indholdet af mættet fedt i din kost ved at begrænse eller undgå:

  • Smør
  • Blandingsprodukter, der indeholder smør (fx Kærgården)
  • Ost
  • Mælk
  • Kød & fjerkræ
  • Æg
  • Fisk (fisk indeholder mindre mættet fedt end kød og har en sundere fedtsammensætning, fordi fisk er rig på omega-3)
  • Færdigretter med palmeolie (palmeolie indeholder 50 % mættet fedt).
  • Kokosolie (kokosolie indeholder 90 % mættet fedt). Det er dog muligt, at mættet fedt i form af kokosolie og palmeolie er mindre skadeligt end mættet fedt fra animalske fødevarer.

Vi har brug for sunde fedtstoffer, men få dem fra rigtig mad — fx fra grøntsager, nødder, frø, avocado mv.
Brug evt. lidt hørfrøolie i salater.

Bruger du fedtstoffer til stegning, så vælg lidt rapsolie eller olivenolie frem for andre fedtstoffer.


Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden.

— Troels Kløvedal


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.