Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 18, 2018


  • Mangelfulde oplysninger fra mejeriindustrien
  • Mere end en halv million danskere lider af knogleskørhed - halvdelen uden at vide det
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

"Kreativitet er intelligens, der har det sjovt."

— Albert Einstein


Mangelfulde oplysninger fra mejeriindustrientys, tys

I en omtale af et stof, som især findes i fuldkorn og bælgfrugter, giver både mejeri.dk og maelken.dk mangelfulde oplysninger.

De skriver nemlig kun, at fytin kan hæmme optagelsen af calcium uden samtidig at nævne, at fytin og fytinholdige fødevarer gavner og styrker dine knogler.

De ved bedre, og det er ikke i orden, at de fortier så vigtige oplysninger.

Det kan naturligvis ikke helt udelukkes, at de ikke følger med og derfor ikke kender til den forskning, der viser en knoglestyrkende virkning fra at spise fytinholdige fødevarer, men den mulighed anser jeg som ret utænkelig, eftersom nogle af disse undersøgelser er 8-10 år gamle.

Mange mennesker indtager mælkeprodukter for deres knoglers skyld. Det har altid været hovedargumentet for at drikke mælk eller indtage mælkeprodukter.

Hvis mejeri.dk og maelken.dk gav alle relevante oplysninger om fytin, ville det give læserne et helt andet syn på fytinholdige fødevarer, og de ville netop inkludere disse fødevarer i deres kost, for at styrke knoglerne.

Spis fytinholdige fødevarer — OGSÅ for dine knoglers skyld!

Læs mere i artiklen: Fytin, fytinsyre, calcium og dine knogler


Mere end en halv million danskere lider af knogleskørhed - halvdelen uden at vide det

Osteoporoseforeningen har sammen med Netdoktor iværksat en oplysningskampagne, som skal gøre folk opmærksomme på sygdommen, der giver afkalkede og porøse knogler, som let brækker.

Kampagnen anbefaler blandt andet:

  1. Dyrk motion
  2. Spis varieret
  3. Undgå rygning
  4. Begræns alkoholforbruget
  5. Undgå store mængder kaffe.

Læs mere på jyllands-posten.dk

Kommentar:

Måske Jyllands Posten også burde have nævnt, at oplysningskampagnen er sponsoreret af Amgen, der fremstiller medicin mod knogleskørhed.

Men der gives fine råd i kampagnen, samtidig med at en række vigtige råd ikke er med -- de nævnes ikke eller der skøjtes let henover dem.

Det er især kostrådene, der trænger til en opstramning!

Læs artiklerne:



Lidt af hvert:

Mindre risiko for overvægt og fedme, hvis du spiser langsomt
Hvis du begynder at spise langsommere, dropper snacks efter aftensmaden og helt stopper med at spise to timer før sengetid, har du sandsynligvis lettere ved at tabe dig.
Disse ændringer i kostvaner var i en undersøgelse stærkt forbundet med mindre fedme, lavere vægt (BMI) og mindre taljeomkreds.
Læs mere på slankenyt.dk >>

Overvægtige børn har større risiko for tyktarmskræft senere i livet
En undersøgelse viser en øget risikoen for tyktarmskræft ved overvægt i barndommen. En sammenhæng, der understreger vigtigheden af at forebygge, at børn udvikler overvægt.
Den bedste løsning for overvægtige børn er at sænke kalorietætheden i deres kost!
Der er meget andet, man kan gøre, men alt andet falder til jorden, hvis ikke børnene lærer at holde af en kost med relativ lav kalorietæthed (en kost som fylder og mætter godt i forhold til kalorieindholdet).
Mange forældre har næsten opgivet, at få deres børn til at spise nok sunde fødevarer, som også hjælper med at fastholde en sund vægt, men hvis du kæmper for at få dine børn til at spise sundt, anbefaler forskere, at du ikke giver op!
Læs mere på slankenyt.dk

Motion kan gøre hjertet yngre
Mus danner mere end fire gange så mange nye hjertemuskelceller, når de motionerer. Det viser en ny undersøgelse 
Efter et hjerteanfald skal patienter danne nye hjertemuskelceller for at blive raske. En ny undersøgelse viser, at mus danner flere nye hjertemuskelceller, når de motionerer. Dette var tilfældet for både sunde mus og de mus, der havde oplevet et hjerteanfald. Resultater viser, at en årsag til at motion er gavnlig for sundheden er, at den øger hjertets evne til at regenerere.

Nyt sukkerstof får muligvis farlig tarmbakterie til at gå amok
Samtidig med at amerikanske fødevareproducenter begyndte at fylde fødevarer med det nye sukkerstof trehalose omkring årtusindeskiftet, steg antallet af infektioner med den meget farlige tarmbakterie C. difficile voldsomt.
Nu kobler amerikanske forskere de to ting sammen og viser, at trehalose måske kan være årsagen til, at C. difficile trives bedre i dag en nogensinde før.
Studiet sætter fokus på, at tilsætningsstoffer i fødevarer kan have utilsigtede bivirkninger.
I Danmark bliver mellem 3.500 og 4.000 personer indlagt med infektioner med C. difficile på hospitalerne om året.
C. difficile er specielt et problem for personer over 65 år, som får antibiotika.
Når kroppens bakterier bliver slået ihjel, dør gavnlige bakterier også, og med dem ude af spillet er vejen banet for, at C. difficile kan overtage deres plads.
Læs mere på videnskab.dk

Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider
Miljøstyrelsen har ikke tænkt sig at ændre på, hvordan den behandler ansøgninger om dispensation til at benytte de pesticider, som er mistænkt for at skade bier. Dermed kan EU-stramning af forbud ende uden konsekvenser herhjemme.
Læs mere på ing.dk



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>

Bemærk: Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Hvor svært kan det være?
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.