Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 19, 2016


  • Stor undersøgelse: lev længere uden kød
  • Forarbejdede kødprodukter igen sat i forbindelse med øget risiko for kræft
  • Krigen mod narko er slået fejl. Hvad nu?
  • Forskere: 10 minutters motion er nok
  • Styrketræning hjælper ældre med at leve længere
  • Mindre kemi i maden
  • En stor fejl at sygemelde stressramte – fred og ro gør kun sygdommen værre | Ny bog: Stress skal arbejdes væk
  • Kaffe forbundet med lavere risiko for kræft i livmoderen
  • Forskere: C-vitamin kan reducere risikoen for grå stær
 

UGENS CITAT

"Hvis du vil adskille dig fra mængden, så skal du bare være dig selv.”

-- Özcan Ajrulovski


Stor undersøgelse: lev længere uden kød

En gennemgang af mere end 1,5 millioner menneskers kost og helbred konkluderer, at dødeligheden stiger, når rødt og forarbejdet kød spises dagligt.

Analysen fra Mayo Clinic i Arizona, "Is Meat Killing Us?" er offentliggjort i Journal of American Osteopatisk Association.

Forfatterne analyserede seks studier, der vurderede effekten af kød og vegetarkost på dødeligheden, med det formål at give praktiserende læger evidensbaseret vejledning om, hvorvidt de bør fraråde patienter at spise kød.

Deres anbefaling efter den omfattende analyse: "... undgåelse af rødt og forarbejdet kød og en kost rig på plantebaserede hele fødevarer, herunder frugt, grøntsager, fuldkorn, nødder og bælgfrugter er en sund, evidensbaseret anbefaling. Hvis en sådan anbefaling er en vanskelig ændring for en patient, bør læger tilskynde til at begrænse animalske produkter, når det er muligt, og erstatte rødt kød med plantebaserede proteiner, fisk eller fjerkræ."

De fandt også, at der var en 3,6 års stigning i den forventede levetid hos mennesker, som havde levet vegetarisk i mere end 17 år, sammenligned med mennesker, som havde været vegetar i en kort periode.

Kilde: Heather Fields, Denise Millstine, Neera Agrwal, Lisa Marks. Is Meat Killing Us? The Journal of the American Osteopathic Association, May 2016, Vol. 116, 296-300. doi:10.7556/jaoa.2016.059.
Hele undersøgelsen kan læses her


Forarbejdede kødprodukter igen sat i forbindelse med øget risiko for kræft

En ny rapport fra to store forskergrupper har igen knyttet forarbejdet kød til kræft.

Forskerne fandt nøjagtig samme risiko for kræft i maven ved at spise forarbejdet kød, som den risiko WHO kom frem til, at forarbejdet kød gav i forbindelse med tyktarmskræft.

Den Internationale forskergruppe -- Global Burden of Disease Project -- anslår, at omkring 34.000 kræftdødsfald i verden om året kan tilskrives en kost der er rig på forarbejdet kød (fx bacon, kødpålæg, hot dogs o.l.).

Kilde: Yes, bacon has been linked to cancer AGAIN -- here's how bad processed meats actually are for you


Krigen mod narko er slået fejl. Hvad nu?

Trods 45 års krig mod narkotika er forbruget steget, og forbuddet mod stofferne har skabt et sort marked, domineret af voldelige narkosmuglere. FN diskuterer nu, om den hårde linje mod narkotika bør lægges om.
Læs mere på videnskab.dk

Her er lidt at tænke over:
(danske undertekster)

Everything You Think You Know About Addiction Is Wrong | Johann Hari | TED Talks


Forskere: 10 minutters motion er nok

Et studie viser, at ét enkelt minuts sprint kombineret med 9 minutters let motion giver samme resultater som 50 minutters motion i moderat tempo.
Læs mere på videnskab.dk

Styrketræning hjælper ældre med at leve længere

Mange undersøgelser har tidligere fundet, at ældre voksne, der er fysisk aktive har bedre livskvalitet og en lavere risiko for dødelighed. Regelmæssig motion er forbundet med sundhedsmæssige fordele, herunder at forebygge tidlig død, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse kræftformer.

Nu har forskere analyseret data om mere end 30.000 voksne i alderen 65 og ældre og fundet, at ældre voksne, der styrketræner mindst to gange om ugen har 46% lavere risiko for at dø end dem, der ikke gør. De har også 41% lavere risiko for at dø at hjertesygdom og 19% lavere risiko for at dø af kræft.

Kilde: Strength training helps older adults live longer

Mindre kemi i maden

Fødevarestyrelsen har gjort det nemt for dig at få viden om uønsket kemi i mad.
Læs mere

En stor fejl at sygemelde stressramte – fred og ro gør kun sygdommen værre

Sygemeldte med stress risikerer at ryge helt ud af arbejdsmarkedet, lyder argumentet fra to psykiatere.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Ny bog: Stress skal arbejdes væk

Stressramte danskere lander alt for ofte på langvarige sygemeldinger væk fra jobbet, og det gør dem endnu mere syge. De burde i stedet hurtigst muligt vende tilbage til arbejdspladsen og yde det, de kan overkomme.
Læs mere på dr.dk

Kaffe forbundet med lavere risiko for kræft i livmoderen

En undersøgelse har vist, at kvinder, der drak mere end fire kopper kaffe dagligt, havde en 22 procent lavere risiko for at udvikle kræft i livmoderen end kvinder, der ikke drak kaffe.

Forskere: C-vitamin kan reducere risikoen for grå stær

En undersøgelse har vist, at kvinder, der har et højt indtag af C-vitamin, eksempelvis ved at spise mange citrusfrugter, har 33 procent lavere risiko for at udvikle grå stær over en 10-årige periode. Det hænger måske sammen med, at væsken bag øjet normalt har et højt niveau af C-vitamin.
Læs mere på videnskab.dk



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.