Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 20, 2009


1) Næringsstoffer i sund mad (8)

2) Vegetarkost godt for type 2 diabetikere

3) Mail: Oppustet mave

4) Lidt af hvert


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Så længe en person står i vejen for sig selv, vil alt se ud til at stå i vejen."

Ralph Waldo Emerson


1) Næringsstoffer i sund mad (8)

Der er mange meninger om, hvilke fødevarer der indeholder flest næringsstoffer. Vurderer vi indholdet af næringsstoffer i forhold til kalorieindholdet (den eneste fornuftige måde at vurdere næringsindhold på) er der en kategori af fødevarer, der er en klar vinder: Grøntsager.

Derfor ...

SPIS MANGE GRØNTSAGER – NÆSTEN UANSET HVORDAN

Grøntsager er sprængfyldt med livsvigtige næringsstoffer, samtidig med, at de kun indeholder få kalorier. De indeholder et væld af gavnlige vitaminer, mineraler, antioxidanter, kostfibre mv., og er samtidig meget væskerige og kaloriefattige.

Du får det største sundhedsmæssige udbytte af grøntsager ved både at spise virkelig mange af dem og ved at spise mange forskellige slags. Spis blot en stor variation af forskellige grøntsager, du holder af.

Jo flere grøntsager, du spiser, desto bedre.

Giv grøntsager smag

Synes du, at de fleste grøntsager smager af for lidt, medmindre de overhældes med dressing eller noget andet, kan det være fordi, du har svækket dine smagsløg med usunde kostvaner.

Den bedste måde, du kan få det fulde udbytte af grøntsagers smag, er ved at forbedre dine smagsløg.

Hvis du efterhånden vænner dig til at spise grøntsager uden eller næsten uden dressing, krydderier mv., vil dine smagsløgs evne til at opfatte smagsnuancer forbedre sig, og grøntsagerne begynder at smage af mere.

Du vil efterhånden slet ikke have lyst til at ødelægge smagsnuancerne i grøntsager ved at overhælde dem med både det ene og det andet.

Steg ikke grøntsager i fedtstof

Grøntsager suger meget fedtstof, når de steges, derfor skal de helst spises rå, let kogte, dampede eller stuvede. Du kan også lynstege uden brug af olie eller i nogle tilfælde ved at bruge en lille bitte smule olie.

Purerede eller blendede grøntsager kan tilberedes helt uden fedtstof og kan spises enten kolde eller varme.

Stuvninger kan laves af kogevandet fra grøntsager eller suppe, jævnet med mel i soja-, ris- eller havremælk.

Frosne grøntsager gør det nemmere

Sørg for, at fryseren er fyldt godt op med mange forskellige slags frosne grøntsager, så har du altid variationsmuligheder. De frosne grøntsager er næsten lige så gode som de friske, og de er nemme og hurtige at tilberede.

Når du har et varieret arsenal af frosne grøntsager i fryseren, kan du hurtigt tilsætte mere grønt til din mad eller lave en selvstændig ret i en fart.

En pose frosne suppeurter kan fx bruges til mange formål. Brug et par kopfulde i sovsen (kan blendes med stavblender) eller i kødsovs eller tomatsovs til pasta. Du kan også komme suppeurter i forskellige gryderetter og selvfølgelig i supper. De smager også godt bagt i ovnen fx sammen med kartoffelskiver.

Forskellige slags frosne grøntsager kan både bruges i råkostsalater (når de er tøet op) eller koges i få minutter og bruges som tilbehør til næsten alle retter.

Når du bruger frosne grøntsager så skru ned for dem, så snart de koger, og lad dem simre nogle minutter, dog max den tid, der står på posen. Der bør stadig være lidt bid i dem (al dente). Undgå at de bliver udkogte og slaskede.

Spis mange rå fødevarer

Grøntsager er glimrende kilder til vitaminer, fibre, mineraler og mange andre gavnlige næringsstoffer — også selv om de er kogte.

Rå fødevarer indeholder dog generelt flere tilgængelige næringsstoffer, end dem der er tilbage, når maden er blevet kogt eller på anden måde tilberedt.

Rå fødevarer indeholder masser af gavnlige stoffer, der har en positiv virkning på sundheden. En del af disse helsebringende stoffer ødelægges eller ændres af varmebehandling.

Det er vigtigt, at så meget som muligt, og gerne hovedparten af kosten, består af rå fødevarer.

Du kan få råkostsalaten til at mætte så meget, at den udgør et fint måltid i sig selv, hvis du tilsætter lidt ris, pasta, kikærter eller lignende til salaten, og/eller du eventuelt spiser et stykke fuldkornsbrød til. Du holder dig mæt betydeligt længere, end hvis du udelukkende spiser grøntsager.

Rå grøntsager er generelt bedst, men spis store mængder af både rå og kogte grøntsager!

Nogle grøntsager er bedst kogte (kål, broccoli, rødbeder, porrer osv.), andre er bedst rå (salat, grønne ærter, agurker osv.).

Selv om de vandopløselige vitaminer (B og C-vitaminer) i en vis udstrækning forsvinder ud i kogevandet under tilberedning, forbliver de fleste vitaminer dog i grøntsagerne. De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) bliver stort set ikke opløst i kogevandet.

Grøntsager er glimrende kilder til vitaminer, kostfibre, mineraler og mange andre gavnlige næringsstoffer — også selv om de er kogt. Ja, nogle næringsstoffer i grøntsager er ligefrem lettere at optage, efter grøntsagerne først har kogt lidt (fx ved dampkogning). Fordelen ved kogning er, at den hjælper med at nedbryde fødevarens cellevægge, og gør dermed nogle af næringsstofferne lettere at optage.

Du optager fx mere beta-karoten fra en kogt gulerod, end du gør fra en rå, og indholdet af lycopen i tomater er lettere at optage fra tilberedte tomater end fra rå tomater.


2) Vegetarkost godt for type 2 diabetikere

Undersøgelser viser, at diabetes forekommer sjældnere hos vegetarer sammenlignet med kødspisere. De viser også, at det er lettere for diabetikere at kontrollere deres blodsukker, når de holder sig til en fornuftig vegetarkost.

Forskere har bl.a. sammenlignet virkningen af en fedtfattig veganerkost med en traditionel diæt for diabetikere. Begge diæter gav vægttab (3,0 kg i gruppen der fulgte den traditionelle diabetikerdiæt og 4,4 kg i veganergruppen).

Veganerkosten repræsenterer en væsentlig afvigelse fra standard diabetikerdiæten, idet der ikke er nogen begrænsning i indtagelsen af kalorier, kulhydrater eller portionsstørrelser. Det er muligt at spise sig mæt og alligevel opleve vægttab, lavere kolesterol og andre fordele.

På flere måder tyder det på, at veganerkosten er bedst, og en af forskerne – Dr. Neal D. Barnard – mener, at en fedtfattig veganerkost er den bedste og mest effektive metode til både at behandle og forebygge diabetes.

Kilder:
* Barnard ND, Katcher HI, Jenkins DJA, Cohen J, Turner-McGrievy G. Vegetarian and vegan diets in type 2 diabetes management. Nutr Rev. 2009;67:255263.
* Neal D Barnard, Joshua Cohen, David JA Jenkins, Gabrielle Turner-McGrievy, Lise Gloede, Amber Green and Hope Ferdowsian. A low-fat vegan diet and a conventional diabetes diet in the treatment of type 2 diabetes: a randomized, controlled, 74-wk clinical trial. American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736H
Vol. 89, No. 5, 1588S-1596S, May 2009
* The Physicians Committee for Responsible Medicine.
http://www.pcrm.org/news/release090505.html

Kommentar:

Diabetikere vil ofte blive hjulpet – måske endda blive helt raske – hvis de, i samråd med deres læge, går over til en vaganerkost og på anden måde gennemfører væsentlige forbedringer i kost og livsstil.

Patienter med diabetes kan henvise deres læge til denne side, som er skrevet af læger til de læger, der ønsker at hjælpe deres diabetikerpatienter med bl.a. kostændringer baseret på vegetarkost. Læs evt. mere om vegetarkost på www.vegetarkost.dk


3) Mail: Oppustet mave

Et af de emner, som jeg får mange mails om, er oppustet mave.

Her et eksempel og mit bud på, hvad der evt. kan gøres ...

Kære John!

Igennem flere år har jeg abonneret på dit nyhedsbrev, og det er jeg rigtig glad for.

Jeg har et problem med megen luft i maven, så meget at det er et (stort) problem for mig, når jeg ikke er hjemme. Jeg har snakket med min læge om det, men hun siger, det skyldes min kost og at hun ikke har nogen løsningsforslag.

Ang. min kost: For ca. 10 år siden lavede jeg en kostomlægning, som betød, at jeg tabte mig 15 kg, som var mit mål. Så vidt så godt - det var på det tidspunkt, mit problem så også opstod. Jeg har fortsat min kostomlægning og har det rigtig godt med den. Jeg er en kvinde på 55 år, jeg har ingen sygdomme, motionerer hver dag, dog ryger jeg desværre, men det problem er jeg ved at gøre noget ved, og jeg ved, det også lykkes for mig.

Jeg spiser hver dag 600 g frugt og grøntsager, flest grøntsager. Derudover spiser jeg groft brød, lidt ost og tykmælk, meget fisk og kylling og næsten ikke kød. Jeg drikker vand, kaffe og te.

Venlig hilsen
Nina

Kære Nina

En del mennesker, der ændrer kostvaner, og spiser mere af det grønne i form af kål, bønner, linser o.l. får meget luft i maven.

Mange af de sundeste grøntsager — fx broccoli og kål — frembringer en del luft. Det er helt naturligt, men kan være irriterende, især hvis man i forvejen døjer med oppustethed. Undgå eller begræns den slags fødevarer. Når det går bedre kan og bør du igen indføre små mængder af dem i din kost.

Her er nogle tips, hvoraf et eller flere sandsynligvis vil hjælpe dig:

  • Først og fremmest holder du dig fra de fødevarer, som du ved giver dig meget luft. Undlad fx fødevarer som ost, æg, bønner, løg, kål mv.
  • Hos nogle mennesker vil mælkeprodukter give det problem (selv en lille smule). Du kan derfor prøve at holde dig fra mælkeprodukter i en uges tid og se, om det gøre en forskel
  • Kaffe kan også give luft (især hos nogle mennesker). Prøv helt at undgå kaffe i nogle dage
  • Spis langsomt. Det gavner fordøjelsen, og du sluger mindre luft
  • Tyg maden grundigt og spis små måltider
  • Stop med at spise, når du lige kan mærke, at du ikke længere er sulten. Lad være med at spise, hvis du ikke er sulten. Spis kun når du er sulten og stop med det samme, når du ikke længere er sulten (vent ikke til du er fyldt op eller er helt mæt)
  • Hvis du har svært ved at vurdere, hvornår du er sulten, og hvornår du ikke længere er sulten, eller hvis du har svært ved at stoppe med at spise i tide, kan du prøve at gøre det til en regel at stoppe med at spise, før du er helt mæt (fx når du er 80 % mæt). Det er både sundt og vil også mindske gener fra luft
  • Undgå at overkrydre din mad
  • Prøv at spise ekstremt simple måltider. Lad være med at blande for mange ting sammen
  • Du kan også prøve i en periode at spise ”mono-måltider” — det vil sige, at du kun spiser ET fødemiddel, hver gang du er sulten. Et måltid kunne fx være 3 kogte kartofler. Et andet måltid kunne være et stykke ristet fuldkornsbrød. Et andet måltid et halvt salathoved ... osv. Det er en kedelige måde at spise på, men det kan måske give dig så meget ro i maven, at du oplever en væsentlig bedring — og måske endda, at dit problem helt forsvinder
  • Begynd at skrive kostdagbog. Skriv ned hvad, hvor meget og hvornår du spiser. Skiv også ned, hvornår dit problem med luft er værst. Efterhånden vil du opdage hvilke fødevarer eller kostvaner, der forværrer problemet, og hvilke der giver mindre luft
  • Vær opmærksom på, om der er bestemte fødevarer eller drikkevarer, der især giver dig meget luft, og skift dem ud med noget andet, eller begræns din indtagelse af dem
  • Prøv i en periode at undgå alle fødevarer med gluten
  • Naturlægemidler med gavnlige bakterier kan hjælpe med at opbygge en sundere tarmflora, hvis det er problemet (hvilket det sjældent er). Tarmfloraen indeholder en lang række mikroorganismer — nogle af disse nedbryder ufuldstændigt fordøjet føde, f.eks. aminosyrer og kulhydrater. Symbioflor er et af mange eksempler på den slags naturlægemidler
  • Dyrk motion. Lange traveture mv.

Hvis andre læsere har relevante tips og erfaringer om emnet, bringer jeg dem gerne. Send blot denne mail retur med dine kommentarer, forslag eller erfaringer.


4) Lidt af hvert

Normalvægtige vil købe slankepiller

Apotekerne prøver i disse dage at overbevise slanke mennesker om, at de ikke skal købe en ny, receptfri slankepille.
Fri.dk

Alli (orlistat) - beskedent vægttab til høj pris

alli (orlistat 60 mg) i håndkøb er - som det velkendte Xenical (orlistat 120 mg) - et slankemiddel, der virker ved at hæmme optagelsen af triglycerid fra tarmen. Bivirkninger er hyppige, og prisen er 2340 kr. for 6 måneders behandling med alli, der kan medføre 2,2 kg vægttab. Læse mere om alli på www.medicinmedfornuft.dk

Kommentar:

Med en pris på over 1000 kroner per tabt kilo — og vel at mærke et vægttab, der nok alligevel ikke holder — er det en dyr fornøjelse, og endda med høj risiko for bivirkninger (der er hyppige bivirkninger) — alt sammen i håb om at opleve et meget beskedent vægttab. Ikke en god idé!
Lidt om sundt vægttab her

Type 2 diabetes og træning

Et forsøg, hvor mænd med type 2-diabetes trænede tre gange ti minutter i løbet af en dag, har vist et positivt resultat. Kondien blev bedre, og det havde en positiv effekt på fasteblodsukkeret.
Læs mere

Skinny jeans kan give svamp

Butikkerne bugner af smalle jeans, der næsten ikke kan blive for stramme. Men det kan give ubehagelige konsekvenser i form af svamp.
BT 5-5-2009

Medicin mistænkt for 46 dødsfald

Lægemiddelstyrelsen har de seneste 12 år modtaget rapporter om 46 dødsfald, hvor læger mistænker psykofarmaka for at være årsag til, at deres patienter døde.
Jyllands Posten 9-5-2009

Enkle råd virker mod svineinfluenza

Enkle råd kan hindre spredning af svineinfluenza.

Hold dig for næse og mund, når du nyser eller hoster. Vask hænder. Er du syg så bliv hjemme.
Politiken 6-5-2009

IDA: Skær 90 procent af CO2-udslippet og spar milliarder

Elbiler, færre røde bøffer og et ultrafleksibelt energisystem skal være med til at reducere det danske CO2-udslip med 90 procent inden 2050 - og allerede fra 2015 kan Danmark spare 13 mia. kr. årligt, mener IDA.
Ingeniøren 11-5-2009


”En person må være stor nok til at indrømme sine fejl, smart nok til at lære fra dem og stærk nok til at rette dem”.

John C. Maxwell


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.