Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 20, 2013


  1. Spis dig friskere
  2. Solskin gavner sundheden og kan forlænge livet
  3. Søvnløshed er forbundet med øget forekomst af indlæggelse på hospital og brug af sundhedsvæsnet
  4. Valnødder mod diabetes
  5. Lidt af hvert ...
 

Der er ikke noget værre end aggressiv dumhed.

— Johann Wolfgang von Goethe


Spis dig friskere

En ny undersøgelse tyder på, at den type mad, du spiser, påvirker hvor søvnig eller årvågen, du er i løbet af dagen.

31 deltagere i alderen fra 18-65 år tilbragte fire nætter i træk i et søvnlaboratorium. På den fjerde dag blev objektiv søvnighed vurderet med en test.

Det viste sig, at øget indtagelse af fedt var forbundet med øget søvnighed i dagtimerne, mens højere kulhydratindtagelse var forbundet med øget årvågenhed.

Der var ingen sammenhæng mellem indtagelse af protein og søvnighed eller årvågenhed. Disse fund var uafhængige af forsøgspersonernes køn, alder og vægt samt den samlede mængde søvn, de fik, og deres samlede kalorieindtag.

Kilde: Study links diet with daytime sleepiness and alertness in healthy adults
American Academy of Sleep Medicine

Kommentar:

Det vil under alle omstændigheder være bedre og sundere for de fleste mennesker at øge indtagelsen af kulhydrater (men undgå de hurtige/raffinerede af slagsen) og mindske indtagelsen af fedt.

Det er jo så kun et plus, at det også gør os friskere.

Mange vil også have gavn af at indtage mindre protein.


Solskin gavner sundheden og kan forlænge livet

Når huden udsættes for sollys, er det med til at sænke blodtrykket, og reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Det viser en undersøgelse.

Når huden udsættes for solens stråler, frigives et stof i blodkarrene, der hjælper med at sænke blodtrykket.

Resultaterne tyder på, at udsættelse for sollys forbedrer sundheden generelt, fordi fordelene ved at reducere blodtrykket langt opvejer risikoen for at udvikle hudkræft.

Hjertesygdomme og slagtilfælde, der er forbundet med forhøjet blodtryk, skønnes at føre til omkring 80 gange flere dødsfald end dem fra hudkræft. Derfor formoder forskerne, at sollysets gavnlige virkninger på hjertesundhed opvejer risikoen for hudkræft.

Produktionen af disse blodtrykssænkende forbindelser — kaldet nitrogenoxid — er i tillæg til kroppens produktion af D-vitamin, der stiger efter udsættelse for solskin.

Kilde: Sunshine could benefit health. The University of Edinburg

Kommentar:

Du får de gavnlige virkninger fra solen ved at få sol på huden uden at blive forbrændt.

Væn langsomt huden til solen uden huden bliver rød eller forbrændt.

Vær meget udenfor i sol og frisk luft, men undgå den skarpe middagssol og, at huden bliver rød.


Søvnløshed er forbundet med øget forekomst af indlæggelse på hospital og brug af sundhedsvæsnet

Ifølge en ny undersøgelse kan søvnløshed være en vigtig indikator for fremtidig indlæggelse blandt midaldrende og ældre voksne.

Forskerne undersøgte sammenhængen mellem søvnløshed og brug af sundhedsydelser, plejehjem og hospitalsindlæggelse og fandt, at symptomer på søvnløshed hos midaldrende og ældre voksne var forbundet med større fremtidig brug af dyre sundhedsydelser.

Kilde: Christopher N. Kaufmann m.fl.
Insomnia and Health Services Utilization in Middle-Aged and Older Adults: Results From the Health and Retirement Study. the Journals of gerontology. First published online May 9, 2013. doi:10.1093/gerona/glt050. Læs evt. mere

Ved søvnløshed eller andre søvnproblemer: Læs og anvend bogen Søvnproblemer — er der en naturlig løsning?


Valnødder mod diabetes

Kvinder, der spiser valnødder, har mindre risiko for at udvikle type 2 diabetes. Det er konklusionen på en stor undersøgelse, hvor forskerne analyserede data om 138.000 kvinder i en periode på 10 år.

Kvinder, der spiste valnødder, vejede generelt mindre, spiste mere fisk og dyrkede mere motion end de kvinder, der ikke gjorde. Men selv når forskerne kontrolleret for disse og mange andre faktorer, havde de kvinder, der indtog 225 gram valnødder eller mere om måneden 24 % mindre risiko for at få diabetes type 2, sammenlignet med de kvinder, der ikke spiste valnødder.

Kilde: Frank B. Hu m.fl.
Walnut Consumption Is Associated with Lower Risk of Type 2 Diabetes in Women. Journal of Nutrition April 1, 2013 vol. 143 no. 4 512-518. Hele undersøgelsen

Læs evt. også artiklen om undersøgelsen i New York Times

Kommentar:

Selv om forskerne kommer frem til 24 % mindre risiko er jeg ikke helt overbevist. Der er netop mange sundhedsbevidste mennesker, der vælger at spiser valnødder pga. deres indhold af omega-3. Det kunne være endnu flere ting i deres livsstil, som mindsker deres risiko for diabetes, som forskerne ikke har taget højde for.

Men både fordi valnødder er sunde og fordi, der er en mulig mindre risiko for diabetes ved at spise dem, er det en god idé at lade lidt valnødder indgå i kosten.

Mere om diabetes på nomedica


Lidt af hvert ...

Vaccine mod svineinfluenza gav børn ny sygdom
Flere børn er ramt af hjernesygdom efter vaccination mod svineinfluenza. (politiken.dk)

Drop nikotin-tyggegummiet efter tre måneder
Nikotin-tyggegummi er ikke tænkt som langvarig erstatning for cigaretter. Det er et lægemiddel med mulige bivirkninger. (dr.dk)

Ibuprofen under graviditeten kan føre til astma
Øget rapportering om astma hos børn kan have en sammenhæng med brug af Ibuprofen. (videnskab.dk)

Hvede-fuldkorn beskytter bedst mod tarmkræft
En ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser overraskende, at fuldkornshvede ser ud til at beskytte bedst mod tyk- og endetarmskræft. Resultatet viser populært sagt, at jo mere fuldkorn man spiser, jo mindre tarmkræft.
Alle fuldkornstyper er gavnlige. (cancer.dk)

Læs mere på fuldkornsprodukter.dk

Champignon med måde
Champignon er fedtfattig med et forholdsvist højt indhold af protein, men også rig på kostfibre og vitaminerne B2-, niacin og pantotensyre samt mineralerne selen, kobber, jod og kalium. Alligevel anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser mere end et par kg champignoner om året pga. nogle naturlige giftstoffer. (dr.dk)

Nye råd om riskiks og risdrik
En risikovurdering af indholdet af uorganisk arsen i ris, får nu Fødevarestyrelsen til at fremlægge nye anbefalinger om risprodukter til børn. (fødevarestyrelsen.dk)

Elektromagnetisk stråling påvirkede (måske) kvinde
Kan elektriske spændingsfelter give sundhedsproblemer? Et forsøg svarer ja og virker ganske overbevisende, selvom undersøgelsen kun havde én forsøgsperson og ikke er blevet efterprøvet af andre forskere. (videnskab.dk)

Derfor kan musik gøre dig glad i låget
Hvad er det, der sker i hjernen, når et stykke musik sender os hovedkulds ind i en euforisk tilstand? En international forskergruppe har gravet et svar ud. (videnskab.dk)


Afstanden mellem dig og dine drømme er ofte længden af en enkel ide.

— Vic Conant


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.