Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 22, 2009


1) Næringsstoffer i sund mad (10)

2) Vegetarer skal være opmærksomme på B12 vitamin

3) Lidt af hvert


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Når jeg giver slip på, hvad jeg er, bliver jeg, hvad jeg kunne være.

Lao Tzu


1) Næringsstoffer i sund mad (10)

Det er muligt at spise sundt og næringsrigt, selv om man spiser små mængder animalske fødevarer, men rent ernæringsmæssigt indeholder vegetabilske fødevarer generelt flere næringsstoffer og færre skadelige stoffer end de animalske.

Hvis du ønsker at spise næringsrige og sunde fødevarer, må rådet derfor være:

Spis flere vegetabilske fødevarer og bliv gerne vegetar

Der findes efterhånden over tusind undersøgelser der viser, at vegetabilske fødevarer på den ene eller anden måde gavner sundheden og efterhånden ganske mange undersøgelser, der viser eller tyder på, at animalske fødevarer over en vis mindre mængde øger risikoen for en række sygdomme.

En dårlig sammensat vegetarkost — fx med for meget sukker, salt, hvidt brød, olie eller tvivlsomme urter og kosttilskud — kan dog sagtens være dårligere end en kost, der fx er baseret på de 8 officielle kostråd. Vegetarkost er derfor ikke nødvendigvis bedre end en almindelig sund kost. Men en vegetarkost kan tilrettelægges, så den — i det mindste efter min mening — er langt det sundeste valg.

I modsætning til, hvad mange tror, opfylder en fornuftig vegetarkost til fulde alle kroppens behov for næringsstoffer (undtagen B12-vitamin). En kost baseret på planteføde indeholder masser af sunde fedtstoffer, kostfibre og en meget lang række andre mere eller mindre kendte plantestoffer, som vi først lige er begyndt at forstå betydningen af.

Vegetarer bør dog tage tilskud af B12-vitamin, og sørge for nok sol på kroppen (D-vitamin) og tage et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret.

Du kan med andre ord let sammensætte en vegetarkost, der indeholder alle de vitaminer og andre næringsstoffer, din krop har brug for. Ja faktisk er en fornuftig vegetarkost langt mere næringsrig per kalorie, end en typisk dansk kost.

Vegetarer og veganere er generelt slankere og sundere end kødspisere, men der er som sagt undtagelser. Det er ikke sundt at gå over til en veganerkost, hvis du samtidig begynder at overhælde din mad med olie, spiser mange raffinerede kornprodukter eller spiser så ensidigt, at du kommer til at mangle vigtige næringsstoffer.

Vegetarer, der spiser for mange raffinerede kulhydrater og vegetabilsk olie, kan fx få problemer med at nå nok omega-3-fedtsyrer, kalk, jod og selen.

Både mangelsymptomer og ”overskuds”-symptomer er dog mere udbredt blandt de mennesker, der spiser en mere almindelig kost, end blandt vegetarer. De mangler fx ofte kostfibre og andre af de tusindvis af plantestoffer, der findes i vegetabilske fødevarer. Samtidig får de alt for meget kolesterol, mættet fedt og animalsk protein.

Det handler om at sikre kroppen den bedste ernæring, uden at få ret meget af det, der skader helbredet.

En veltilrettelagt veganerkost (eller en kost tæt på veganerkost) er sundest

Det er ikke svært at sammensætte en sund og næringsrig kost, der indeholder alt det, din krop har brug for — heller ikke selv om nogle fødevarer dyrkes under forhold, der mindsker deres næringsværdi. Der er ikke mangel på gode og sunde fødevarer i butikkerne.

Problemet er, at vi vælger forkert. Det gør vi hovedsageligt, fordi vi bliver misinformeret og på grund af indgroede vaner.

Kostændringer, der inkluderer væsentligt flere sunde vegetabilske fødevarer i kosten (især frugt og grønt), kan forebygge og i mange tilfælde lindre eller helbrede sygdomme.

Stort set alle eksperimenter og befolkningsundersøgelser tyder på, at den bedste kost for vi mennesker er vegetarkost — eller i hvert fald en kost der er meget tæt på at være fri for animalske fødevarer.

Vegetarkost giver mange fordele

Der er fire store fordele ved at gå over til vegetarkost:

  1. Vegetarer er generelt set sundere og slankere
  2. Vegetarkost er billigere end den traditionelle danske kost
  3. Vegetarkost skåner miljøet
  4. Indtil nu har forskerne opdaget mere end ti tusind plantestoffer — de såkaldte fytokemikalier — i vegetabilske fødevarer. Selv om kun en lille brøkdel er blevet undersøgt, står det allerede nu klart, at mange af disse plantestoffer er med til at holde dig sund og rask. De er med til at forebygge og bekæmpe sygdomme.

2) Vegetarer skal være opmærksomme på B12 vitamin 

Homocystein er en aminosyre (altså en af de byggesten protein består af), der dannes i kroppen ud fra an anden aminosyre kaldet methionin. Eftersom homocystein er giftigt i større mængder, må det hurtigt nedbrydes eller igen forvandles til methionin. I denne proces bruges bl.a. B12-vitamin.

Selv om der findes bevis for, at en veltilrettelagt vegetarkost har adskillige positive virkninger på helbredet, vil begrænsning eller udelukkelse af alle animalske fødevarer let give mangel på B12-vitamin.

Lavt indhold af B12-vitamin i blodet kan øge koncentrationen af homocysteine. For meget homocysteine er sat i forbindelse med en øget risiko for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme.

En gennemgang af undersøgelser har vist en lavere koncentration af B12-vitamin og øget koncentration af homocysteine blandt vegetarer, især blandt veganere. Det er endnu en vigtig grund til, at vegetarer og især veganere skal sørge for at få nok B12-vitamin.

Kilde: Ibrahim Elmadfa og Ingrid Singer. Vitamin B-12 and homocysteine status among vegetarians: a global perspective. American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736Y
Vol. 89, No. 5, 1693S-1698S, May 2009

Kommnetar:

Der er god dokumentation for et sammenhæng mellem homocystein og åreforkalkning, men der er ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi ikke dokumentation for, at behandling med B-vitaminer kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom.
Kilde: Institut for Rationel Farmakoterapi 6. juni 2006

Men selv om der er tvivl om, hvorvidt ekstra tilskud af B-vitamin kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, ændrer det ikke ved, at vegetarer bør forebygge højt homocystein i blodet og B12 mangelsymptomer ved at sikre, at de får nok B12-vitamin.

Mangel på B12-vitamin kan give alvorlige problemer og endda forårsaget uoprettelige skader.

Nogle vegetarer satser på at få nok B12-vitamin fra vegetabilske fødevarer, fordi de har læst eller tror, at der er B12-vitamin i vegetabilske fødevarer. Det er der ikke, eller der er forsvindende lidt.

Desværre påstår visse producenter af helsekost/kosttilskud, at fx deres hørfrø, spirulina eller chlorella indeholder B12-vitamin. Det er muligvis et godt salgsargument, men det kan få katastrofale følger for de vegetarer, der i god tro anvender disse produkter som eneste kilde til B12-vitamin.

Selv om producenten påstår noget andet, indeholder deres vegetabilske fødevarer/kosttilskud sandsynligvis slet ikke B12-vitamin, eller mængden af B12-vitamin er så lille eller varierer så meget, at de er ubrugelige som pålidelige kilder til B12-vitamin. Visse former for chlorella og spirulina indeholder små mængder B12-vitamin.

Tommelfingerregel: Hvis der ikke på etiketten tydeligt står, hvor meget B12-vitamin tabletterne/pulveret indeholder, kan du ikke regne med, at produktet indeholder B12-vitamin, uanset hvad du eventuelt læser på hjemmesider eller i artikler og bøger.

Vegetarer og veganere bør altid tage tilskud af B12-vitamin for at være på den sikre side. Hvis du som vegetar eller veganer af en eller anden grund ikke ønsker at tage tilskud af B12-vitamin, bør du regelmæssigt gå til din læge for at få målt din B12 status.


3) Lidt af hvert

Svin koger suppe på fugleinfluenza

Meget tyder på, at svinet kan fungere som en slags mellemvært mellem fuglen og mennesket, og da svineopdræt er intensiveret kraftigt over hele verden de seneste år, frygter nogle virologer, at flere former for fugleinfluenza vil blive kanaliseret over til os af den vej.
Videnskab.dk 20-5-2009

Kemikalier forstyrrer kønsudviklingen

Drengebørn påvirkes af problematisk kemi allerede i mors mave
Miljø og sundhed 27-5-2009

Juice er sødt som sodavand

Selv om sukkeret i juicen kommer naturligt fra appelsinen, skal man passe på med at hælde juice indenbords i større mængder, advarer flere eksperter.
24timer 26-5-2009

Vi blæser på kræftrådene

De mange leve- og sundhedsråd, som kræftforskere i lind strøm offentliggør, preller af på os. Hver anden tror ikke på eksperterne.
Jyllands Posten 27-5-2009


"Folk kan tilgive mere end du kan forestille dig. Men du bliver nødt til at tilgive dig selv. Giv slip på det, der gør dig bitter, og kom videre."

Bill Cosby


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.