Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 23, 2006

  1. Antioxidanter hjælper migrænepatienter
  2. Danskere dør meget tidligere end svenskere
  3. Rygning koster 11 leveår i gennemsnit
  4. Sygt indeklima i danske hjem
  5. MAIL: Proteiner
  6. MAIL: Skal grøntsager koges?
  7. Links
  8. Ugens citat

Sidst revideret 09. juni 2006


1) Antioxidanter hjælper migrænepatienter

En daglig dosis af antioxidanter kan muligvis mindske antallet og alvoren af migræneanfald hos patienter, der ikke bliver hjulpet af medicin. Det viser en mindre undersøgelse af 12 mænd og kvinder, som i mange år havde været plaget af migræne, og som ikke reagerede positivt på medicinsk behandling.

Efter deltagerne i tre måneder havde taget daglig tilskud med ekstrakt af fyrretræsbark (som er rig på proanthocyanidiner, der har kraftig antioxidantvirkning), C- og E-vitamin oplevede de væsentlig bedring.

I tre måneder før behandlingen havde patienterne i gennemsnit 44,4 dage med hovedpine sammenlignet med 26,0 dage i de tre måneder, de blev behandlet med antioxidanter. De oplevede både færre og mildere hovedpiner.

De daglige doser af antioxidanter bestod af 120 mg ekstrakt fra fyrretræsbark, 60 mg C-vitamin og 30 enheder E-vitamin.

(Reuters Health 01-06-2006; Headache, May 2006).

2) Danskere dør meget tidligere end svenskere

Danskerne har den korteste levetid i den vestlige verden, og i sammenligning med Sverige halter vi langt bagefter.

Middellevetiden i Danmark er 79,5 år for kvinder og 75,4 år for mænd. Svenske kvinder lever i gennemsnit 82,4 år og mændene 77,9 år.

Fedme er et af de stærkest voksende livsstilsproblemer, som er med til at tage år fra danskernes levealder.

(DR nyheder 01-06-2006)
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/06/01/171808.htm

Kommentar:

Nogle påstår, at vi bare skal bruge flere penge på det danske sundhedsvæsen, så bliver det hele bedre.

Det er dog tvivlsomt.

Vi bliver bl.a. mere syge og lever kortere, fordi vi ryger mere, drikker mere alkohol, spiser mere kød og indtager flere kalorier i forhold til de fleste andre vestlige lande. Det er vores livsstil, der er noget galt med. Det er DER, vi skal satse, hvis danskernes levealder skal stige.

Om sund kost og livsstil:
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm

Om levealder:
http://www.nomedica.dk/levealder.htm

Og nu vi er ved det med levealderen, så har en ny undersøgelse vist, at ...

3) Rygning koster i gennemsnit 11 leveår

En ny norsk undersøgelse har vist, at cigaretter i gennemsnit forkorter livet med 11 år blandt rygere.

Mænd der dør af rygning, når de er mellem 40 og 70 år, mister i gennemsnit 14 leveår. Kvinder, der dør i samme aldersgruppe, mister hele 20 leveår, fordi de normalt lever længere end mænd, hedder det i rapporten.

(Aftenposten 08-07-2006)
http://www.aftenposten.no/helse/article1343964.ece

Det er ikke kun forurening fra tobaksrøgen, der går ud over helbred og levealder, også anden luftforurening spiller en rolle. Fx kan dårligt indeklima i hjemmet sænke levealderen ...

4) Sygt indeklima i danske hjem

Luften i vores boliger er årsag til en lang række alvorlige sygdomme, advarer eksperter, og hundredvis af danskere dør hvert år på grund af usundt indeklima.

Fugt, røg og partikler fra stearinlys, mados og trafik forurener indeklimaet.

Ifølge en række eksperter står det skidt til med indeklimaet i de fleste danske hjem, og det er årsag til en række alvorlige sygdomme som astma, kræft, hjertekarsygdomme og infektionssygdomme.

(Frederiksborg Amts Avis, 03.06.2006)
http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060603/FORSIDE_FAA/106030212&SearchID=73247043187890&Profile=1000

5) MAIL: Proteiner

Hej John

Jeg har længe gerne ville ændre mine kostvaner og har flittigt læst både "kunsten at ændre vaner", "hvordan rask" og vegetar light", samt været en del på jeres hjemmeside. Dette har medvirket til, at jeg nu for alvor er parat til at foretage den store ændring og er fuld af
forventning, men jeg forstår ikke rigtig det der med proteiner.

Det jeg savner er mængde-forskelle som f.eks. i kød er der så og så meget protein og i nødder er der så meget protein osv. Og hvor meget protein skal man have på en dag? Ligeledes er jeg mor til 2 børn som jo også skal have deres mængde protein.

Jeg har hørt at for lidt protein blandt andet tærer på musklerne og det er jeg jo ikke interesseret i, men jeg kan ikke finde nogle skemaer nogle steder for protein.

Der er masser af skemaer over eksempelvis kalorier og hvor meget kalorier der er i de forskellige madvarer, men som sagt savner jeg nogle retningslinier for protein.

Håber du kan hjælpe mig.

På forhånd tak Maria

Hej Maria

Det lyder godt, at du er parat til store ændringer :-)

Af en eller anden grund er det især protein, mange bekymrer sig om. Nok fordi vi hører og læser så meget forvirrende om netop det emne. Det er reelt umuligt at komme til at mangle protein, hvis du blot spiser nogenlunde fornuftigt.

Der er protein i al mad.

Her er en liste med proteinindholdet i kosten pr. 100 gram:
http://www.foodcomp.dk/fvdb_foodnutrlist.asp?CompId=0001

Det er ikke en god måde at udregne proteinmængden på. Den bedste metode er at beregne protein pr. kalorie. Udregner du proteinindholdet i maden på den måde indeholder mange grøntsager fx lige så meget protein som kød!

Lidt om vegetarkost og protein her:
http://www.vegetarkost.dk/protein.htm

Du klarer dig fint med ½ gram protein eller endda lidt mindre pr. kilo, du vejer. Du kan jo prøve at skrive alt ned, du spiser i løbet af en dag, og du vil opdage at uanset hvordan du bærer dig ad -- blot kosten er nogenlunde fornuftig med mange grøntsager mv. -- får du
nok protein.

En fornuftig kost vil give dig ca. et gram protein eller mere pr. kilo du vejer - altså mere end dobbelt så meget som det minimum, din krop helst skal have.

Med venlig hilsen
John Buhl

6) MAIL: Skal grøntsager koges?

Hej John

Et teknisk spørgsmål om opvarmning af frosne grønsager, som kom op til frokostbordet her i firmaet.

Jeg tager altid nogle frosne grønsager som del af min frokost og lader dem tø langsomt op først ved stuetemperatur i gryden og så svag varm og så til sidst et kort periode med nogen varme, så der stadig er bid i grønsagerne og de ikke er på nogen måde er splattet ud.

De andre knap så konsekvente grønsagsspisere kaster dem i en gryde og så skal det bare koge, så alt er absolut gennemkogt (slatten og vitaminfattigt efter min mening), da påstanden er at grønsager indeholder cellulose i cellevæggen og da vi ikke har ko-maver, så skal cellevæggen slåes i stykker først, førend man har glæde af det.

Hvad er det ernæringsmæssige mest korrekte?

Mvh Steen

Hej Steen

Det du gør er perfekt!

Generelt set er rå grøntsager bedst ... og jo mere rå, desto bedre.

Men det er også rigtigt at visse næringsstoffer er lettere tilgængelig efter kogning. Nogle få grøntsager er næsten uspiselige, når de er rå.

Det ernæringsmæssigt mest korrekte er sandsynligvis at spise en hel masse rå grøntsager ... især de grøntsager, der er bedst rå (salatblade, krydderurter, agurker, tomater osv.), OG spise mange dampkogte (eller letkogte) grøntsager.

Overkogte, slatne grøntsager er ikke lige sagen, og de smager jo heller ikke ret godt.

Med venlig hilsen
John Buhl

7) Links

Forskere advarer mod livsfarlige medicinforsøg
Sikkerhedsreglerne for medicinforsøg er så forældede, at forsøgspersoner i værste fald kan lide skade. Det konkluderer to danske forskere efter at de tilsyneladende har løst gåden bag et tragisk medicinforsøg i London, hvor seks forsøgspersoner i marts kom i livsfare.
http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006106020080&NL=1&Category=BIO

Artikeloversigt: 
http://www.nomedica.dk/artikler.htm 

Hvordan rask? 
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm 

Hvordan du taber dig - sundt og sikkert: 
http://www.hvordan_slank.htm


8) Ugens citat

"Livet er en vedvarende afledningsmanøvre, der ikke engang lader en komme til besindelse om, hvad det er, det afleder fra."
-- Franz Kafka


 
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.