Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 23, 2010


  1. Protein fra kød og fisk øger risiko for tarmbetændelse
  2. E-vitamin forbundet med lavere forekomst af eksem
  3. Mails om ADHD og/eller melatonin
  4. Mail: OCD
 

Du kan i nogen grad kontrollere dit liv ved at kontrollere din tid.

— Conrad Hilton


1) Protein fra kød og fisk øger risiko for tarmbetændelse

Ifølge en ny undersøgelse fra Frankrig øger det risikoen for kronisk tarmbetændelse (IBD), at spise meget animalsk protein.

Kronisk tarmbetændelse eller IBD (Inflammatory Bowel Disease) er en samlet betegnelse for sygdomme karakteriseret ved alvorlig betændelse i tarmsystemet såsom colitis ulcerosa, der typisk påvirker tyktarmen, og Crohns sygdom, der kan angribe hele fordøjelseskanalen.

IBD er blevet langt mere almindeligt siden anden verdenskrig, men årsagerne bag stigningen er uklart.

For at undersøge om kosten spiller en rolle fulgte forskerne 67.581 kvinder, som var mellem 40 og 65 år gamle, da de blev indskrevet på studiet. Under en opfølgning efter i gennemsnit 10,4 år, viste det sig, at de kvinder, der indtog mest protein, havde mere end tre gange så stor risiko for at blive diagnosticeret med IBD, og det var især animalsk protein, der udgjorde den største risiko.

Risikoen var især forbundet med et højt indtag af kød og fisk, men ikke med mejeriprodukter og æg.

Dr. Franck Carbonnel — lederen af forskerholdet — mener at kød måske øger risikoen for IBD, fordi fordøjelse af animalsk protein producerer mange potentielt giftige biprodukter såsom hydrogensulfid og ammoniak. Han påpeger også, at en proteinrig kost måske ændrer sammensætningen af de bakterier, der lever i tyktarmen.

Kilde: Franck Carbonnel m.fl.
Animal Protein Intake and Risk of Inflammatory Bowel Disease: The E3N Prospective Study
Am J Gastroenterol advance online publication 11 May 2010; doi: 10.1038/ajg.2010.192

Kommentar:

Her er mit bud på, hvad patienter med IBD (samt eventuelt patienter med irriteret tyktarm o.l.) kan gøre: (skal naturligvis gennemføres i samråd med en læge, der kender hele patientens situation):

  • Ingen animalske fødevarer — heller ikke æg (selv om denne undersøgelse ikke fandt øget risiko for IBD ved indtagelse af æg).

  • Mejeriprodukter kan eventuelt anvendes af nogle patienter — men kun, hvis de giver en vis lindring. For de fleste er det bedst helt at undgå mejeriprodukter.

  • Eventuelt 100 % veganerkost helt uden raffinerede fødevarer — altså også uden olie og sukker. Ganske lidt rapsolie kan anvendes til stegning. Lidt rapsolie eller hørfrøolie kan eventuelt anvendes i dressinger o.l.

  • Spis små måltider (overspis aldrig!), og tyg maden meget grundigt.

  • Undgå stærke krydderier eller bestemte fødevarer, der forværrer symptomer.

  • Motion. Gerne mange og lange traveture.

  • Nok sol om sommeren og tilskud af D-vitamin om vinteren (mangel på D-vitamin spiller måske en rolle).

  • En eller flere perioder med vandfaste. Men kun hvis gennemført som beskrevet i min bog ”Hvordan Rask?” — eller naturligvis endnu bedre, hvis en længere faste gennemføres et sted med professionel vejledning, som fx www.healthpromoting.com, der sandsynligvis er det bedste sted at faste. Bogen ”Fasting and eating for health” af Dr. Joel Fuhrman er nok den bedste bog om faste, jeg har læst.


2) E-vitamin forbundet med lavere forekomst af eksem

Børn, der spiser mange fødevarer rige på E-vitamin, kan have en lavere risiko for eksem. Det viser en ny japansk undersøgelse.

Samtidig viste det sig, at fødevarer rige på A-vitamin ikke ser ud til at beskytte mod allergier, på trods af, at tidligere undersøgelser antyder, at de gør.

Forskere målte niveauer af stoffer i blodet som viste, hvor meget af de to vitaminer børnene sandsynligvis spiste. De fokuserede på astma og eksem, fordi begge tilstande er forbundet med allergi.

Blandt 396 børn mellem 10 og 13 år, havde 240 af dem eksem, hiven efter vejret eller astma. Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem et barns risiko for en eller flere af disse tilstande og indholdet af A-vitamin relaterede forbindelser i blodet. Men børn med de højeste niveauer af E-vitamin relaterede forbindelser, havde 67 procent lavere risiko for eksem, sammenlignet med dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen beviser ikke en årsag og virkning sammenhæng. Det er altså ikke sikkert, at E-vitamin kan være med til at forebygge eksem. Undersøgelsen viser blot en sammenhæng mellem mere E-vitamin og mindre risiko for eksem.

Kilde: Masayuki Okuda m.fl.
Association of serum carotenoids and tocopherols with atopic diseases in Japanese children and adolescents
Pediatric Allergy and Immunology. Online 30 April 2010
10.1111/j.1399-3038.2010.01014.x

Kommentar:

Eftersom E-vitamin især findes i sunde fødevarer kan det også være andet i sunde fødevarer, der giver eller medvirker til den gavnlige virkning.

Nogle af de sundeste og rigeste kilder til E-vitamin er nødder og fuldkornsprodukter. I forhold til kalorieindholdet indeholder mange grønsager også en del E-vitamin.

Undersøgelsen handler om E-vitamin i kosten. Det er ikke sikkert, at E-vitamin som kosttilskud har en virkning på eksem.

Hvis du vælger kosttilskud er det sandsynligvis bedst at vælge kosttilskud, der indeholder E-vitamin i naturlig form.

Hvis der ikke står naturlig E-vitamin eller d-a-tocopherol (eller RRR-a-tocopherol) efter E-vitamin på etiketten kan du være sikker på, at producenten ikke har brugt naturlig E-vitamin, som også er langt den dyreste form for E-vitamin.


3) Mails om ADHD og/eller melatonin

Hvis børn med ADHD bare ikke KAN sove!?? (eller alt for sent og de skal igen tidligt op næste morgen) ... hvad så?! ... så tror jeg altså, at melatonin er en god løsning!!

Der står meget godt om melatonin mange steder på nettet, også at de ikke har bivirkninger!?

Hvorfor har du SÅ meget imod melatonin??

Vh
Tina

Hej Tina

Det er lægen sammen med forældrene, der afgør om melatonin er et fornuftigt valg.

Jeg hverken skal eller kan vurdere om børn med ADHD i nogle tilfælde kan have gavn af melatonin. Jeg udtrykker blot min skepsis.

Det er vigtigt, at melatonin og andre medikamenter ikke bliver en sovepude, så læge og forældre undlader først og sideløbende at gøre alt, hvad de kan for at ændre det, der forårsager søvnproblemerne.

Medmindre alt andet er forsøgt, og der ikke er andre muligheder, virker det ikke specielt gennemtænkt at give melatonin til børn — og da slet ikke uden at være bevidst om mulige bivirkninger og ukendte langtidsvirkninger.

Med venlig hilsen
John Buhl

Jeg har læst Karen Nørbys bog ”Kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP” om emnet. Jeg tror mange børn kunne hjælpes hvis forældre vidste hvor stor betydning kosten kan have. Bogen er overskuelig og let at læse (i modsætning til andre sundhedsbøger som godt kan gå hen og blive ret tekniske). Den beskriver hvordan kosten kan være direkte årsag til hyperaktive børn og kommer bl.a. ind på problematikker som tilsætningsstoffer, farvestoffer, allergi, intolerance og blodsukkerudsving.

Hilsen Nina


4) Mail: OCD

(OCD — Obsessive Compulsive Disorder — blev tidligere betegnet som "tvangsneurose". Lettere tvangstanker kan findes hos op imod 20 % af befolkningen. 1–2 % af befolkningen lider af OCD i en sådan grad, at de ikke er i stand til at føre en normal hverdag. Kilde: Wikipedia)

Kan du ikke skrive lidt om OCD?
En bekendt får medicin mod det som hjalp i starten med nu er virkningen faktisk lig nul.

Findes der en alternativ behandling?
Alle gode råd modtages med TAK!

Egentlig vil jeg gerne høre om der er andre der har erfaring og er i samme situation!?

Hilsen A.

Kære A.

Jeg ved desværre ikke, hvad du kan gøre.

Det er ikke ualmindelig, at medicin virker i starten og efter nogen tid aftager virkningen ... og efter længere tid (evt. mange år) kan virkningen af visse typer medicin helt forsvinde, hvorefter patienter måske kun har bivirkninger og afhængighed af medicinen tilbage. Det er en væsentlig grund til at passe på med langvarig brug af nogle typer medicin.

Netop med OCD ved jeg ikke om kostændringer o.l. vil have nogen virkning.

Jeg har tidligere set en vis bedring hos klienter med den slags tendenser ved at sikre sund kost, god søvn og især meget motion (fx lange cykel- og gåture i naturen). Om det vil have nogen effekt på din bekendt ved jeg ikke.

I et enkelt tilfælde har jeg set bedring efter indtagelse af stærke B-vitaminer og andre kosttilskud (men jeg har ingen erfaring med, at det vil virke på længere sigt, men kan evt. prøves). Kunne evt. forsøges i form af OmniX og EPA-GLA fra Biosym. Det vil dog ikke klare problemet, men MÅSKE give en vis lindring.

Mit bedste bud er at snakke med lægen om at blive henvist til terapi (fx en psykolog, der bruger kognitiv terapi), men det har I jo nok allerede forsøgt (?).

En god psykologisk behandling sammen med en fornuftig kost og livsstil er mit bedste bud.

Jeg bringer din mail i nyhedsbrevet, og vi får se om andre har erfaringer, du kan bruge.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Hvis du ønsker at overvinde frygt, så lad være med at sidde hjemme og tænke på det. Gå ud og kom i gang."

— Dale Carnegie, motivational expert


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.