Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 24, 2010


  1. Middelhavskosten kan hjælpe hjertepatienter
  2. Planteøstrogen forbundet med lavere risiko for brystkræft
  3. Mails om ADHD og melatonin
  4. Har medicinfirmaer tjent milliarder på unødvendige influenzavacciner?
 

"Min bedstefar har engang fortalt mig, at der var to slags mennesker: dem, der udfører arbejdet, og dem, der tager æren. Han fortalte mig at forsøge at være i den første gruppe, der var meget mindre konkurrence."
— Indira Gandhi


1) Middelhavskosten kan hjælpe hjertepatienter

En middelhavslignende kost kan hjælpe hjertepatienter med at forblive raske. Det viser ny forskning fra Grækenland.

Middelhavskosten indeholder masser af frugt og grønsager, nødder, vegetabilske olier, fedtfattige mejeriprodukter, bælgfrugter, fuldkorn og fisk.

Forskerne kiggede på 1.000 patienter, der havde haft et hjerteanfald eller alvorlige smerter i brystet under hvile eller ved kun lette anstrengelser.

Næsten halvdelen af patienterne oplevede et andet hjertetilfælde indenfor to år efter, de var blevet udskrevet fra hospitalet.

Men patienter, det spiste en middelhavslignende kost, havde 31 procent lavere risiko for igen at få hjerteanfald eller opleve brystsmerter i løbet af den første måned, efter de var udskrevet fra hospitalet.

De havde kun halvt så stor risiko for en anden hjerterelateret hændelse inden for et år, og næsten 40 procent mindre risiko for igen at opleve hjerteproblemer inden for to år, sammenlignet med de patienter, der i mindst udstrækning spiste middelhavskost.

Når forskerne så på forskellige dele af middelhavskosten separat, fandt de, at grønsager og salat og nødder var de eneste fødevarer, der sænkede risikoen.

Kilde: Christina Chrysohoou m.fl.
The Mediterranean diet contributes to the preservation of left ventricular systolic function and to the long-term favorable prognosis of patients who have had an acute coronary event
American Journal of Clinical Nutrition (May 19, 2010). doi:10.3945/ajcn.2009.28982

Kommentar:

Som undersøgelsen også viser er det ikke olivenolie i middelhavskosten, der gavner måske er middelhavskosten sund pga. det lave indhold af animalske fødevare, lave indhold af raffinerede kulhydrater og på trods af olivenolien.

Her et lille udpluk fra et foredrag på engelsk om olivenolie:



 


2) Planteøstrogen forbundet med lavere risiko for brystkræft

Kvinder efter overgangsalderen, som spiser fødevarer rige på østrogenlignende plantestoffer kaldet lignaner, kan have et beskedent fald i risikoen for at udvikle brystkræft.

Det viser en såkaldt meta-analyse af sammenhængen mellem lignaner og risiko for brystkræft.

Kvinder efter overgangsalderen, som rapporterede det højeste indtag af lignaner fra kosten, havde 14 procent lavere risiko for at udvikle brystkræft, sammenlignet med kvinder med lavt indtag.

Det samme forhold gjorde sig ikke gældende blandt kvinder før overgangsalderen.

Fytoøstrogener er plantebaserede forbindelser, der ligner østrogen, og som både kan have svage østrogenlignende samt anti-østrogen virkninger i kroppen.

I teorien beskytter lignaner og andre fytoøstrogener mod brystkræft ved at hæmme kroppens egen østrogenaktivitet, eller fordi de virker som antioxidanter.

Kilde: Jenny Chang-Claude m.fl.
Meta-analyser af lignaner og enterolignans i forhold til risiko for brystkræft
Am J Clin Nutr (12 maj 2010). doi: 10.3945/ajcn.2009.28573

Kommentar:

Undersøgelsen viser kun en sandsynlig og lille positiv virkning af lignaner overfor brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen.

Især hørfrø er rig på lignaner, men også fødevarer som sesamfrø, fuldkorn (især rug), grønkål, broccoli, hvidkål og rosenkål er rige på lignaner.

Hørfrø er langt den rigeste kilde til lignan, men hørfrø indeholder også tungmetallet cadmium, så det er nok klogt ikke at overdrive med hørfrø, selv om de også er en god vegetabilsk kilde til omega-3 fedtsyrer.

Hørfrø skal være knust, før kroppen kan optage væsentlige mængder næringsstoffer fra dem. Du kan få omega-3 fra hørfrøolie, men ikke lignaner. Hørfrøolie indeholder ikke cadmium.

Her en mere detaljeret liste*:
(Kun fødevarer over 100 mikrogram lignaner per 100 gram er inkluderet. Ingen garanti for at listen er præcis eller komplet)

Hørfrø 301.129
Sesamfrø 39.348
Grønkål  2321
Broccoli 1325
Solsikkefrø 891
Rosenkål 747
Cashewnødder 629
Hvidkål 787
Hvidløg 536
Abrikos 450
Jordbær 334
Rugbrød 320
Surkål 316
Fersken 293
Rødkål 276
snittebønne;haricot verts 273
Pære 193
Nektarin 190
Blomkål 185
Rosiner (hvid) 181
Grøn peberfrugt 172
Gulerod 171
Grapefrugt, rød 152
Kirsebær 147
Rosiner (mørke) 144
Tofu 140
Kiwi 129
Fuldkornsbrød (hvede) 121
Courgette 119
Rød peberfrugt 113

* Kilde: Ivon E. J. Milder m.fl.
Lignan contents of Dutch plant foods: a database including lariciresinol, pinoresinol, secoisolariciresinol and matairesinol
British Journal of Nutrition (2005), 93 : 393-402 Cambridge University Press
doi:10.1079/BJN20051371
http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=918612


3) Mails om ADHD og melatonin

Bare et godt råd!

Der findes mange fine betegnelser i vores lægeverden og jeg skal ikke gøre mig klog på om den ene eller anden form for adfærd virkelig skal eller kan navngives og kaldes for en sygdom, men diagnoser opfindes i alt fald, og medicinalindustrien lever fedt på det og i bedste velgående.

Hør her: I de tilfælde jeg som lærer, oplever forældrer og kollegaer beklager sig over et barns adfærd, tænker jeg bare: Kik på dig selv — hvordan er du som person? Kunne det eventuelt være din adfærd som "smitter" barnet? For, som vi alle ved, kopierer barnet stort set alt hvad du siger og gør, også din attitude/adfærd. Vi er jo deres forbillede langt hen ad vejen. Det er ikke altid nemt at se det selv, men spørg andre om det adfærdsmønster du udviser, er det du/andre finder forkert hos barnet. Kan der ændres noget måske? Og hvis, så tal med barnet om det, indrøm at du har handlet forkert. Og nu vil ændre det, som ikke var så godt. Så "smitter" også den adfærd af på barnet og gør jeres forhold trygt og stabilt.

Med hensyn til medicinering med Melatonin, bl.a. som sovemiddel, har jeg et alternativ, som i den grad har virket hjemme hos mig.
Jeg har en søn, som for nogle år siden, havde svært ved at sove og havde en snært af tvangstanker. Jeg gav ham en kapsel B1 vitamin samt en kop sove-te (den med bamsen fra Matas). Holdt inde med negative påvirkninger såsom tv, spil og lign. og holdt en fast sengetid, over en periode. Snakkede lidt om dagens gang og lagde positive planer for morgendagen. Det virkede fantastisk og jeg fik en glad og udhvilet søn op om morgenen. Nu var alle glade og på toppen igen. B1 vitaminet hjælper bl.a. på, at du ikke har drømme som du husker som noget rod og til tider skræmmende og teen virker beroligende og afslappende på kroppen. Kan naturligvis også bruges i alle andre situationer, så som mareridt, eksamensangst og lignende.

Prøv det inden du overvejer (ofte med lægens hjælp), at fylde dit barn med medikamenter. Det er for let at fylde barnet med alskens ting og sager, for at få det "perfekte" barn. Se på det, som et selvstændigt individ, med sine særheder og gode sider. Vi er ikke ens og bliver det heldigvis aldrig. Nyd dit barn hver dag, det er enestående og har ret til et sundt og trygt liv.

Med venlig hilsen
Susan

Eva Lydeking Olsen har anbefalet os KAROSHIL, der helt klart giver ro, så man kan sove.
Jeg vil tro det kan hjælpe folk med ADHD ... Karoshil indeholder flere b-vitaminer og sukkerarter.

Mange hilsner
Annelise Monsen

Kommentar

Jeg har ingen erfaring med de produkter, der nævnes i ovenstående mails, overfor ADHD, og kan hverken anbefale eller fraråde dem.

Jeg bringer også gerne dine kommentarer, meninger eller erfaringer vedr. ADHD eller melatonin.

Ifølge en artikel i Berlingske Tidende er antallet af børn og unge med ADHD steget eksplosivt. De seneste ti år er der sket en tidobling i antallet af patienter, som sættes i behandling med medicin mod ADHD. I samme periode har Lægemiddelstyrelsen modtaget 183 rapporter om bivirkninger, hvoraf halvdelen betegnes som alvorlige og har ført til hospitalsindlæggelse. (berlingske.dk 10.6.2010)

Ifølge indlægssedlen på Ritalin (medicinen mod ADHD) er nervøsitet og søvnløshed meget almindelige bivirkninger. Og almindelig bivirkninger inkluderer bl.a. uro, nervøsitet, irritabel og unormal adfærd.

Rigtig mange børn, der har fået diagnosen ADHD, får ordineret Ritalin.

Nogle af disse børn får også ordineret melatonin, så de kan falde til ro og sove.

Det kan nok ikke udelukkes, at melatonin i mange tilfælde ordineres for at modvirke en eller flere af de almindelige bivirkninger ved Ritalin (fx søvnløshed).

Måske er en anden artikel om medicin i avisen 24 Timer relevant i denne sammenhæng ...

Kunsten at sælge sygdom

Medicinalindustrien er i fuld gang med at gøre tilstande, der før var irriterende, men til at leve med, til egentlige sygdomme. Når skavanker bliver ophøjet til behandlingskrævende sygdomme, er der grund til at være på vagt. I en del tilfælde har medicinalindustrien magtfulde allierede blandt patientforeninger og læger - de har en fælles interesse i at holde gang i debatten om lidelserne. Det koster samfundet enorme summer til behandling og en del unødvendige bivirkninger. (24timer.dk 10.6.2010)


4) Har medicinfirmaer tjent milliarder på unødvendige influenzavacciner?

Ifølge en artikel i Politiken står der bl.a., at industrien sad med ved bordet, da WHO traf sin beslutning om at kalde svineinfluenza (H1N1) for en pandemi (global epidemi). Det var eksperter fra blandt andet medicinalindustrien, der selv havde en økonomisk interesse i at få gjort problemet stort. (politiken 4.6.2010)

Nogle af de WHO-eksperter, der rådgav om influenzaepidemien, var på lønningslisten hos de to førende vaccinefabrikanter, Roche og GlaxoSmithKline. Roche og GlaxoSmithKline har siden 11. juni 2009, tjent mellem 42 og 55 milliarder kroner på at sælge vaccinemedicin til en opskræmt verden. Flere hundrede millioner doser influenzavaccine står i dag og samler støv hos de nationale sundhedsmyndigheder. politiken 10.6.2010

Ifølge formand for Europarådets sundhedskomité, Wolfgang Wodarg var pandemien »en af århundredets største medicinalskandaler«. (information 27.12.2009).

Washinton Post 4.6.2010 skriver om de rapporter, der anklager WHO for at overdrive truslen fra H1N1, at der muligvis er tætte forbindelser til medicinindustrien. WHO's respons overfor influenzaen bevirkede udbredt, unødig frygt og fik lande i hele verden at spilde millioner af dollars på vacciner.

En talsmand for WHO, sammen med flere uafhængige eksperter, afviser dog rapporterne, og mener at WHO's reaktion var omhyggeligt formuleret og nødvendig i betragtning af den potentielle trussel.


Hvordan en person er, medvirker meget mere til hans lykke, end hvad han har,
eller hvordan andre betragter ham.

— Arthur Schopenhauer


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.