Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 24, 2011


  1. Helbredende kostvaner (2)

  2. Mere grønt, længere liv?

 

Hver succesfuld mand, jeg har hørt om, har gjort det bedste han kunne med betingelser, som han fandt dem, og ventede ikke til næste år for bedre.

— Edgar Howe


1) Helbredende kostvaner (2)

I sidste uge kunne du læse den første artikel i denne serie om helbredende kostvaner.

Vi fortsætter i denne og kommende uger ...

Konsekvent eller "alt med måde"?

Når det handler om at tilvejebringe de bedst mulige betingelser for helbredelse, er der ikke altid plads til at gå på kompromis eller satse på halve løsninger.

I nogle tilfælde kan forskellen på næsten at gennemføre helbredende kostvaner, og at gennemføre dem 100 %, betyde forskellen mellem at blive rask eller fortsat have problemer med helbredet.

De fleste, der ønsker at klare sygdomme — og uheldige tilstande som fx højt kolesteroltal, højt blodtryk, højt blodsukker eller overvægt — ved godt, at det er sundt at spise mange grønsager, at holde igen med usunde færdigretter osv., men desværre begår mange mennesker alvorlige fejl, når de går i gang med at ændre kostvaner, og opnår derfor ikke nær de resultater, de kunne have opnået.

De to mest almindelige fejl er:

  1. at gøre noget andet eller mere, end at vælge den bedste kost (fx spise efter sin blodtype, gennemføre usunde afgiftningskurekure, drikke litervis af udrensende urteteer, indtage enorme doser af udvalgte vitaminer eller andre kosttilskud ... eller alt muligt andet, de hører eller læser om skulle være godt)

  2. at undervurdere vigtigheden af omfattende og konsekvente kostændringer, og i stedet satse på moderate og mere overkommelige ændringer.

Der kan i sjældne tilfælde være individuelle undtagelser, men her er, hvad kosten bør bestå af, og i rækkefølge af vigtighed:

Masser af grønsager. Helst økologisk, men friskhed er vigtigere. Gerne mange grønne grønsager og grønsager med forskellige og stærke farver. Det er bedst, hvis 50 % eller mere er rå grønsager.

Friske frugter og bær. Spis gerne mange forskellige slags, og gerne frugter og bær med stærke farver og en stor variation af farver. Helst økologisk, når det er muligt, men friskhed er generelt vigtigere.

Fuldkorn og bælgfrugter. Spis de mængder og den variation, du har lyst til. Vælg økologisk, når det er muligt. Gerne mange forskellige og forskellige farver af bønner, ærter og linser.

Nødder og frø. En lille håndfuld dagligt. Bedste kvalitet. Helst nødder, du selv knækker. Ingen ristede eller salte nødder.

Fødevarer, du bør undgå:

  • Alle animalske fødevarer. Altså alle former for kød, mælkeprodukter, fisk, skaldyr, fjerkræ og æg.

  • Raffinerede kornprodukter som brød af hvidt mel, almindelige morgenmadsprodukter o.l.

  • Olier inkl. planteolie til stegning.

  • Sukker, honning, sødestoffer o.l.

Nogle af disse fødevarer kan dog anvendes i meget små mængder af og til, når relevant i udvalgte retter eller bestemte situationer, selv om det er bedst helt at undgå disse fødevarer og ingredienser:

  • Lidt olie til stegning, når det er nødvendigt.

  • Lidt sukker eller honning, når det er nødvendigt i en ret.

  • Lidt hvidt mel, når det er nødvendigt i en ret, eller i en ellers sund opskrift på fuldkornsbrød.

  • Lidt æg, når det er nødvendigt i en opskrift, og andre erstatninger for æg ikke er gode nok.

  • Fisk og skaldyr i små mængder kan indgå kosten men kun, hvis du føler, det er nødvendigt for, at du kan undvære kød og andre animalske fødevarer. Brug så lidt som muligt. Brug bare lidt som smagsgiver til retten.

  • Lidt tørrede frugter kan bruges som erstatning for sukker på havregrød, musli eller lignende, eller fx sammen med nødder som erstatning for slik.

  • En anelse fedtfattige mælkeprodukter, hvis du mener, det er nødvendigt i en ret, og mælkeerstatninger som sojamælk, rismælk, mandelmælk eller havremælk ikke kan bruges.


2) Mere grønt, længere liv?

En ny undersøgelse viser, at mennesker, der spiser mere frugt og grønsager generelt lever længere.

Asiaters kost indeholder sædvanligvis en stor mængde korsblomstrede grøntsager og andre plantebaserede fødevarer.

Korsblomstrede grønsager er fx broccoli rosenkål, blomkål, kinakål, grønkål, savojkål, broccoli, kålrabi, sennep, majroe, radise, rucola, peberrod og brøndkarse.

Få undersøgelser har vurderet de potentielle sundhedsmæssige effekter af disse fødevarer i asiatiske befolkninger.

Forskerne ønskede at undersøge en evt. sammenhæng mellem korsblomstrede grønsager, ikke-korsblomstrede grøntsager, total grønsager, og det samlede frugtindtag med risikoen for at dø i undersøgelsesperioden.

Undersøgelsen inkluderede 134.796 voksne deltagere fra Shanghai, Kina.

I en periode på fem år, døde fire procent af deltagerne. Dem, der spiste flest grønsager eller frugt, havde 15 procent mindre risiko for at dø i perioden sammenlignet med dem, der spiste færrest. Korsblomstrede planter så ud til at være særligt gavnlige.

Undersøgelsen viser ikke med sikkerhed, at det automatisk øger levealderen at spiser mere grønt. Det er nemlig muligt, at mennesker, der indtager masser af disse fødevarer, også har en sundere livsstil i almindelighed, selv om forskerne forsøgte at tage højde for dette i undersøgelsen.

Korsblomstrede grøntsager er rige på C-vitamin og kostfibre, og de indeholder andre næringsstoffer, der kan have sundhedsmæssige fordele.

Forskerne konkluderede, at grønsager — især korsblomstrede grøntsager — og frugt fremmer hjerte-kar-sundhed og øger levealderen.

Kilde: Xianglan Zhang m.fl.
Cruciferous vegetable consumption is associated with a reduced risk of total and cardiovascular disease mortality1,2,3,4
First published May 18, 2011, doi: 10.3945/?ajcn.110.009340 Am J Clin Nutr July 2011 ajcn.009340


Kreativitet kan løse næsten ethvert problem. Den kreative handling, overvindelse af vane med originalitet, overvinder alt.
— George Lois


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.