Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 24, 2015


  1. En håndfuld nødder dagligt
  2. Nok Omega-3 er vigtig for både unge og gamle
  3. E-vitamin kan måske beskytte ældre mod lungebetændelse
  4. Lidt af hvert
 

At tale dårligt om andre mennesker, er en uærlig måde at fremhæve sig selv på.

-- Will Durant.


En håndfuld nødder dagligt

Som en helhedsvurdering fra DTU Fødevareinstituttet har vist, vil 30 gram nødder dagligt gavne danskernes sundhed.

Nødder har et højt indhold af fedt, som hovedsageligt udgøres af umættede fedtsyrer. Derudover er de rige på protein og indeholder en lang række vitaminer og mineraler. Studier har vist, at en kost, der indeholder nødder, blandt andet kan være med til at nedbringe risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.

Læs artiklen: En håndfuld nødder dagligt kan fremme din sundhed (food.dtu.dk 20 maj 2015)

Som nævnt i artiklen fra DTU, kan det være en fordel at begrænse indtagelsen af visse nødder, der kan indeholder de potentielt kræftfremkaldende aflatoksiner, som dannes af bestemte skimmelsvampe under varme og fugtige forhold.

Mere om undersøgelsen og, hvordan du undgår svampegiftstoffer, i artiklen: Sådan undgår du svampegiftstoffer

De gavnlige virkninger af pistacienødder og paranødder bliver udlignet pga. risikoen for svampegiftstoffer i form af aflatoksiner. Risikoprodukter er primært paranødder, pistacienødder, jordnødder, mandler og hasselnødder.

De gavnlige virkninger vurderes at være størst i nødder som cashew, jordnød/peanuts, mandel (uristede), pekan, macademia og valnød. (Fødevarestyrelsen)

Kort fortalt om nødder:

  • Nødder og frø indeholder mange gavnlige fedtstoffer, proteiner, vitaminer, mineraler og plantestoffer.
  • Nogle nødder og frø er rige på de vigtige omega—3 fedtsyrer, som en del mennesker får for lidt af. Det gælder især valnødder, hørfrø og chiafrø. Lidt valnødder dagligt er blandt andet derfor et godt valg.
  • Nødder gavner både dit hjerte, blodtryk, kredsløb, fordøjelse og immunforsvar.
  • Nødder er meget kalorierige så, hvis du ønsker at passe på vægten, er det især klogt at begrænse indtagelsen til en lille håndfuld dagligt.
  • Frasorter og kasser alle deforme nødder (der er større risiko for, at de indeholder latoksiner).
  • Lad være med at spise nødder, der ser gamle ud eller har misfarvninger -- og/eller spyt alle nødder ud, der smager harske eller forkerte.
  • Brændte og salte nødder smager godt, men du får let alt for meget salt på den måde, og samtidig kan ristningen danne uheldige stoffer. Det er især ristede mandler, du risikerer kan indeholde høje koncentrationer af det skadelige stof akrylamid. Det er bedst at undgå ristede og saltede nødder.
  • Vælg helst nødder, du selv knækker. De er som regel de friskeste.

Nok Omega-3 er vigtig for både unge og gamle

Nedenfor en kort beskrivelse af et par undersøgelser om det.

Omega-3-fedtsyrer forbedre kognitiv fleksibilitet hos udsatte ældre voksne

En undersøgelse af ældre voksne med risiko for at udvikle Alzheimers sygdom viste, at dem, der indtog flere omega-3 fedtsyrer klarede sig bedre end deres jævnaldrende på test af kognitiv fleksibilitet - evnen til effektivt at skifte mellem opgaver - og havde en større anterior cingulate cortex (som er en hjerneregion kendt for at bidrage til kognitiv fleksibilitet).

Analysen antyder, men beviser ikke, at indtagelse af omega-3 fedtsyrer forbedret kognitiv fleksibilitet hos voksne delvist ved at styrke anterior cingulate cortex. (Science Daily 19. maj 2015)

Omega-3 er afgørende for hjernens udvikling og funktion. Og en anden undersøgelse, beskrevet i artiklen: Omega-3: Intervention for childhood behavioral problems? tyder på, at omega-3 kan have langsigtede neurologiske virkninger, der i sidste ende reducerer asociale og aggressive adfærdsproblemer hos børn. (Science Daily 15. maj 2015).

Nogle nødder er rige på E-vitamin. Det gælder mandler og til dels også hasselnødder og jordnødder.


E-vitamin kan måske beskytte ældre mod lungebetændelse

Ekstra E-vitamin beskyttet ældre mus mod en bakteriel infektion, der almindeligvis forårsager lungebetændelse. Det viser en ny undersøgelse. Mikrobiologer og ernæringsforskere fra Tufts University rapporterer, at den ekstra E-vitamin hjalp med at regulere musenes immunsystem.

Forskerne vil nu afprøve, om det også gælder for mennesker.

Den form af E-vitaminet, der blev testet i undersøgelsen, var α-tocopherol. Det er den naturlige form.

Der blev anvendt en mængde, der hos mennesker vil svare til 200 IU (134 mg) dagligt. Altså væsentlig mere end den anbefalede daglige mængde.

Problemet med E-vitamin (eller evt. kun med nogle af de former af vitaminet, der anvendes i kosttilskud), er, at nogle undersøgelser tyder på, at det kan være skadeligt -- i det mindste i store mængder og for visse mennesker.

Hvis du tager multivitaminer eller andre kosttilskud med E-vitamin, og der ikke står enten α-tocopherol eller d-a-tocopherol kan du regne med, at producenten har anvendt den billigste form af vitaminet — den syntetiske dl-alfatokoferol.

α-tocopherol eller d-a-tocopherol er den naturlige form for E-vitamin. Den syntetiske begynder med ”dl”.

Det er altså muligt, at ældre mennesker, der er i særlig risiko for lungebetændelse i visse tilfælde kan have gavn af tilskud af naturligt e-vitamin.


Lidt af hvert

Alvorlige risici ved low carb bølgen
Diætist Maria Felding skrev om kure, der væsentlig begrænser indtagelsen af kulhydrater i denne artikel. Hun skriver blandt andet, at protein- og fedtrige kostformer er forbundet med øget risiko for bl.a. hjerte-karsygdom, diabetes, slagtilfælde, kræft, knogleskørhed, lever- og nyresygdomme og for tidlig død af enhver årsag. (Voksne Kvinder 2. juni 2015)

Forskere: Arne Astrups nye kostbog 'Rigtig Mad' er uansvarlig og dårlig videnskab
Mættet fedt er ikke så farligt; de fleste af os behøver ikke bekymre os om saltindtag; og rødt kød er ikke kræftfremkaldende, hvis det bliver tilberedt rigtigt, argumenterer professor Arne Astrup i sin nye bog, 'Rigtig Mad'. Uansvarligt og videnskabeligt forkert, lyder det fra kritiske forskere. (videnskab.dk 4. juni 2015)

Spis min gris, i morgen skal du slagtes
Danmark er et griseland. Det ved vi, fordi der hver jul spises massevis af svin, og fordi vi har lært det i skolen.
Det er sært, at der kan være over 25 millioner svin i Danmark, og alligevel ænser man det sjældent. (gylle.dk)

Derfor giver amning højere intelligens
Ny forskning fra Brasilien viser, at en særlig fedtsyre i brystmælk påvirker børns intelligens i en positiv retning. Dansk forfatter af bøger om småbørn anbefaler også amning. (BT 8. juni 2015)

Undersøgelse: Det er okay, at dit barn er kræsent
Børn skal lære at kende mad, ligesom de skal lære at køre på cykel. (Jyllands Posten 7. juni 2015)

Får du nok D-vitamin?
Generelt skal mennesker med gigt være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Det skyldes, at mangel på D-vitamin hos gigtpatienter kan være forbundet med øget sygdomsaktivitet, bl.a. ved leddegigt. Også ved andre gigtsygdomme og hos raske mennesker kan D-vitaminmangel være forbundet med led- og muskelsmerter. (Gigtforeningen 2. juni 2015)

Unge hashrygere risikerer varige hjerneskader
Unge hashrygere mister job, opgiver uddannelse og har konflikter med vennerne. Unge, der jævnligt ryger en joint, risikerer at skade deres hjerne, og i værste fald er skaderne permanente.
De unge rygere har sværere ved at lære og huske, og hashtågerne betyder også, at de har svært ved at holde fast i et arbejde og gennemføre en uddannelse. Det konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. (Dagens 30. maj 2015)

Ikke kun fordele ved kræftscreening
Vi kender ikke de faktiske følger af kræftscreening. Mens de fleste studier vedrørende screening fortæller om fordelene, behandles ulemperne kun sjældent, og dette giver et skævt billede af effekterne ved screening. En ny ph.d.-afhandling, som forsvares af praktiserende læge Bruno Heleno den 8. juni, behandler de uønskede effekter af screening og peger på, at det er en langt mere kompleks proces end hidtil antaget at veje fordele og ulemper ved screening op imod hinanden. (Københavns Universitet 4. juni 2015)

Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik
Bevægelse er godt, men man kan ikke sige entydigt, at det gavner den kognitive indlæring. Det konkluderer en forskergruppe, som i en række forsøg har undersøgt og testet sammenhængen mellem læring og bevægelse. (videnskab.dk 8. juni 2015)

Fnis: Det sker der i kroppen, når du griner
Dine muskler bliver strakt ud, dit immunforsvar forbedret, og din smertetærskel øges. Find ud af hvad der ellers sker i kroppen, når du griner. (BT 4. juni 2015)

Gå i sauna hver dag – og lev længere
I studiet konkluderer forskerne, at sauna er sundt for hjertet. (videnskab.dk 1. juni 2015)


Du kan nemt bedømme andres karakter ved at se, hvordan de behandler dem, der ikke kan gøre noget for dem.

-- Malcolm Forbes (1919-1990)


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.