Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 25, 2007


  1. Yoga forbedrer fokus og øger selvtillid

  2. Mail: Står vand/frugtkur nøje beskrevet i "hvordan rask"?

  3. Mail: Amalgamfyldninger

  4. Mail: Blodtypediæten

  5. Lidt af hvert

  6. Lidt om sygdom og kure


Kære læser

Hvis du er overvægtig, og ønsker at tabe dig, ved at gribe tingene an på en lidt anden måde, end du plejer, er det nye slankeprogram måske noget for dig!

I stedet for blot at følge en fastlagt kostplan, eller fx få en kostvejleder eller diætist til at give dig en kostplan, skal du lære at tilrettelægge dit eget slankeprogram.

Du skal lære at blive helt uafhængig af slankekure og kostvejledere.

Det er faktisk den eneste farbare vej for de fleste overvægtige, der ønsker at komme ned i vægt.

I denne uge en del spørgsmål fra læsere.

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


”Et problem klart udtrykt er et problem halvt løst.”

- Charles F. Kettering, 1876-1958, amerikansk ingeniør og opfinder.


1) Yoga forbedrer fokus og øger selvtillid

I en undersøgelse studerede forskerne 84 deltagere, der begyndte at praktisere yoga.

Resultatet viste, at yoga var forbundet med betydelig forbedret evne til at koncentrere opmærksomheden.

Deltagerne rapporterede, at de var bedre i stand til at fokusere, og de viste tegn på at være mindre nervøse/anspændte, og de var mere motiveret til succes.

I den vestlige verden tror mange fejlagtigt, at yoga blot er nogle fysiske øvelser. I Østen bruges yoga i stor udstrækning som en meditationsteknik der får kroppen til at slappe af og fokuserer sindet, samt til at opnå klarhed og et mere positivt sind.

Kilde: American College of Sports Medicine 31-05-2007

Læs evt. mere om yoga her.


2) Mail: Står vand/frugtkur nøje beskrevet i "hvordan rask"?

Hej John!

Tak for meget fin information og inspiration fra nyhedsbrevene, dem nyder jeg megen glæde af.

Jeg vil spørge om der er en udførlig beskrivelse af vand- / frugt-kur 14+3 dage i din bog "hvordan rask" og specielt hvordan man bør spise og drikke bagefter?

Jeg er vegetar på 6. år, og har det godt med det. I mange år har jeg haft "jo jo vægt" og bulimi og vejer mere end nogensinde 88 kg (49 år og 170 cm).

Prøvet meget, Herbalife haft størst effekt, men virker ikke mere ... tabte ellers 15 kg og holdt det i 2 år - til skilsmisse – så slog gamle vaner med trøstespisning igennem. - har dog spist herbalife siden - 1 måltid dgl. (Over 4 år taget 26 kg på - tabt 3 kg den sidste mdr., hvor jeg har spist frugt til over middag). Bor alene og spiser for meget ost og mælkeprodukter og stadig tendens til trøste/overspisning.

Jeg er klar til at ændre vaner og komme i gang, men det skal helst gå hurtigst muligt (jeg har bestilt dine bøger).

Vil det være en god start med frugt-/vand-kur?

Er det muligt at få konsultation hos dig via mail?

Håber at du har tid til at hjælpe mig, da jeg er ked af, at det er så svært denne gang og fordi jeg vil ud af dette reaktionsmønster.

Venlig hilsen
Anne

Hej Anne

Der er en beskrivelse af, hvordan man gennemfører en kortere vandfaste (op til en uge) i bogen Hvordan Rask?

Der er også en beskrivelse af hvordan man starter og hvad man gør bagefter.

Jeg synes dog ikke umiddelbart, at du skal starte med en faste. Det er langt fra alle, der bør faste. Og faste er IKKE en god løsning ved vægtproblemer. Vægttab er ikke formålet med en faste.

En del mennesker er afhængige af ost, og kan have MEGET svært ved at bryde den afhængighed, og hvis det viser sig at være nærmest umuligt for dig at holde dig fra ost, kan en faste være en effektiv løsning, da din trang til ost da vil forsvinde ... eller i hvert fald blive så svag, at den er til at styre.

Det er kun muligt at få konsultation og coaching fra mig via e-mail i forbindelse med gennemførelse af kurset "Den naturlige løsning - uden medicin og kure", hvilket jeg da også varmt kan anbefale, at du gennemfører.

Den mest effektive løsning ved overvægt er at følge programmet kort beskrevet her

Med venlig hilsen
John Buhl


3) Mail: Amalgamfyldninger

Hej.

Nu har jeg fulgt med i historierne om amalgamfyldninger med stor interesse og har også deltaget i en stor spørgeskema undersøgelse lavet af Nafkam i Sverige for ca. 2 år siden, og har nu fået lyst til at fortælle min historie.

Det hele startede i 1987 hvor jeg fik konstateret dissimeneret sclerose.

Jeg læste selvsagt alt materiale jeg kunne komme i nærheden af for at få det bedre, jeg havde ved første attak en halvsidig lammelse og kunne ikke gå, dernæst fik jeg lammelser i v/ ansigt og skulder og arm og den sidste attak ramte balancen så gode råd var dyre, men jeg fik et avisudklip om amalgamfyldninger og gik straks til min tandlæge hvor vi løbende over et år udskiftede alle amalgam fyldningerne til plastik og det må have hjulpet for jeg har ingen attaker haft siden og jeg er nu kommet mig så meget, at det ikke kan ses at jeg har sclerose.

Jeg har dog stadigvæk nogle spredte symptomer og noget træthed tilbage, men det giver da virkelig stof til eftertanke at et stof som næsten alle danskere i en periode har fået lavet tænder med måske kan være medvirkende til så vidt forskellige lidelser. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på boneloc, ikke at man kan sammenligne dem, men det er da mærkeligt at så mange mennesker ikke kan tåle et bestemt stof og der så skal kæmpes sådan for at få tandlægerne til at skifte materiale eller skræmmende var måske et mere rammende ord.

Venlig Hilsen
Anette Jensen


4) Mail: Blodtypediæten

Hej John!

Du anbefaler tit ikke at spise animalske fødevarer, men vi er nogle, som har en blodtype, som gør, at vi skal spise animalske fødevarer, dog ikke svinekød.

Det bedste jeg har gjort for mig selv, er at kontakte en hjerte-karlæge og få undersøgt mit blod,

Efter jeg fik det, fik jeg en anvisning på hvilke vitaminer jeg manglede, og fortalt hvad der var godt for min blodtype. Jeg begyndte med vitaminerne i januar 2007 og spiste mad og vitaminer efter min blodtype, hvilket gør at jeg har slettet alt gluten og mælkeprodukter fra min mad, drikker soja mælk, m.v. bager og steger i rigtig smør eller koldpresset olivenolie, da disse to ting ikke laver en usund kemisk reaktion ved opvarmning. Jeg kan godt sige dig, at jeg taber mig ligeså stille og roligt, så skindet kan følge med. Jeg har tabt 15 kilo siden januar, jeg vejede omkring 100 kg. Proteinkure som Herbalife og andre proteinkure er rigtig gode fordi de strammer huden op, og nogle kan tabe sig på disse kure, mens andre ikke gør, fordi de indeholder mælkepulver, og kan man ikke tåle mælk, så taber man sig ikke. Jeg tabte mig i centimeter, men ikke i kilo.

Det jeg vil fortælle med det her er, at det godt kan betale sig, at få foretaget en blodprøve, til analyse, som kan fortælle èn, hvad det handler om. Tænk, hvordan en blodprøve kan gøre en forskel. Hvor ville det være dejligt, at vores praktiserende læger begyndte med den undersøgelse, når folk er overvægtige, frem for bare at slynge en slankekur ud, som måske indeholder fødevarer man ikke kan tåle, eller vitaminer man ikke kan tåle, og det at spise C-vitamin betyder ikke, at man skal tage hele dosen af c-vitamin på en gang, den skal fordeles 4 x over dagen, da den ellers ikke virker efter hensigten.

Venlig hilsen
Anna

Hej Anna

Godt, at du blev hjulpet.

Der er meget fornuft i at udelukke alle mælkeprodukter og produkter med gluten (hvis man ikke tåler gluten).

Proteinkure og proteinpulvere strammer ikke huden op. De giver vægttab, hvis det kaloriefattige pulver erstatter måltider, der indeholder flere kalorier.

Der er intet videnskabeligt belæg for at spise efter sin blodtype. Grunden til at mange taber sig eller får det bedre, efter de begynder at "spise efter deres blodtype" er, at deres kost bliver sundere (uanset hvilken blodtype de har) – sammenlignet med den kost, de plejer at spise (alle diæter i bogen om blodtyper er jo sundere end den måde de fleste spiser på). Du har fx udeladt mælkeprodukter, svinekød, hvidt brød og andet med gluten ... og det er i sig selv sundt, og vil bl.a. give vægttab, hvis du da ellers undgår at indtage ekstra kalorier på anden måde.

Ingen blodtype skal spise animalske fødevarer. Animalske fødevarer er usunde for alle (i hvert fald over en vis mængde), uanset blodtype.

Der er normalt heller ingen grund til at tage C-vitamin, da en sund kost indeholder masser af C-vitamin.

Men du har gennemført nogle fornuftige forbedringer i din kost, og det er klart en god ting.

Med venlig hilsen
John Buhl

Hr. John Buhl.

Tak for dit svar, men jeg udtrykte mig nok forkert, da jeg skrev strammer huden op, for det er musklerne der styrkes og derved taber man centimeter, men jeg har en veninde som virkelig havde en stor uforklarlig mave, jeg kan godt love dig, at hun virkelig har fået givet musklerne og maveskinnet en god opstramning p.g.a. hun tager Herbalife 2 gange dagligt og spiser masser af grønt og lidt kød om aftenen. Hun går til lægekontrol, og efter den størrelse hun havde, så er det kun lidt hud hun skal have fjernet kosmetisk, så videnskabelig bevist eller ikke, så virker det på nogen. Humlebien kan heller ikke flyve efter det videnskabelige, men den har fløjet lige siden jeg var barn og gør det stadigvæk.

Jeg synes, du er lidt ude med riven, overfor både mig og den dygtige læge, som hjælper folk, som mig til at tabe sig, på en god og let måde.

Det at jeg undgår mælkeprodukter er netop min blodtype, som ikke kan tåle mælk, eller gluten. Jeg er ikke glutenallergiker ellers på nogen måder. Tænk dig jeg har ikke dyrket nogen form for motion fra januar til nu, da jeg lige har fået et nyt knæ opereret ind her i april, og hvis ikke jeg tager den dosis c-vitaminer, som jeg har fået anbefalet, så kan jeg mærke det efter 2 dage, og så skal du jo lige huske på, at hvis ikke man får sine c-vitaminer fordelt over hele dagen, så hjælper det ikke, da de er skyllet ud efter 3 timer. Der er mange mennesker, der ikke er klar over det.

Tak for et ellers udmærket Ugeskrift for lægfolk.

Mon du selv er læge?

Venlig hilsen
Anna

Hej Anna

Jeg har for vane at sige min mening, og det kan da godt være at nogen føler, at jeg derved "er ude med riven".

Men det er altså venligt ment :-)

Der er ikke hold i blodtypediæten, uanset hvad nogle læger og andre måtte mene. Der er i hvert fald ingen videnskab (eller logik) i antagelsen. Det er muligt, at blodtyper kan have en vis mindre indvirkning, men ikke på den måde og i den udstrækning bogen beskriver det.

Hverken hud eller muskler bliver stammet op af ekstra protein eller ved at tage Herbalife produkter. Motion og sund kost kan gøre meget, hvad det angår. Produkter har ingen dokumenteret virkning.

De fleste mennesker, der dropper mælkeprodukter og hvidt mel (eller indfører andre sunde kostændringer), får det bedre, uanset blodtype.

HVIS man har brug for store doser C-vitminer (hvilket er MEGET sjældent) er det korrekt, at de skal deles op over dagen (eller tages som slow-release tabletter), da C-vitamin er vandopløselig og derfor let forsvinder direkte ud i toilettet, hvis du tager store doser.

Langt de fleste mennesker (= alle, undtagen evt. visse patienter i en kort periode) har bedst af at få deres C-vitaminer via en sund kost.

Jeg er ikke læge. Lidt om min baggrund her.

Hvis du vil have en læges mening, så tag et kig på Dr. Caldwell B. Esselstyn, Jr., som er en hjertelæge, der i mange år har arbejdet med at gøre endog meget alvorligt syge hjertepatienter raske udelukkende med kosten. Et af de vigtigste punkter på hans program er at udelukke alle animalske fødevarer (uanset blodtype, og uden at bruge vitaminer eller andre præparater). Overvægtige taber sig også uden problemer på hans program.

Læs evt. mere her.

Med venlig hilsen
John Buhl


Bøger og kurser

På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.

Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle sundhedsproblemer på.

Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?

To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk 


5) Lidt af hvert

Skolefrugt på vej

Om cirka et år vil danske skolebørn få tilbudt skolefrugt, ligesom de i dag får skolemælk. Det er en følge af EU's frugt og grønt-reform.

Kun to ud af ti børn og unge spiser så meget frugt og grønt som anbefalet. Men det kan daglig frugt i skolen ændre på.
(Politiken 13-06-2007)

Drop slikket, når du skal køre langt

Slik og sodavand gør bilister utilpasse og ukoncentrerede på lange ture, viser en undersøgelse blandt langturschauffører.

Sund mad er bedre til at holde dig vågen bag rattet.

(politiken 15-06-2007)


6) Lidt om sygdom og kure

Mange tror, at det hele handler om at finde den rette kur eller behandling, når de har problemer med helbredet eller vægten.

De bruger oceaner af tid og penge på kure, medicin og behandling – og alt for lidt energi på at forbedre de vaner og levevilkår, der ofte er årsag til deres problemer.

De patienter, som lægger deres skæbne i hænderne på læger og naturlæger, og derefter forventer at blive helbredt uden at yde en personlig indsats, opnår ikke nær så gode resultater, som de patienter der aktivt tager del i deres helbredelse.

De der yder en personlig indsats kommer sig langt hurtigere, end de som passivt ser til og blot forventer, at behandling eller medicin alene klarer det hele.

Der er mindre ved, at en storryger føler, han får en bedre vejrtrækning, efter fx zoneterapi eller akupunktur, hvis han fortsætter med at ryge. Den lindring, han oplever, vil være kortvarig.

En person, der får maveproblemer pga. usunde kostvaner, vil måske opleve lindring efter fx en tarmudskyldning, men hvis den uhensigtsmæssige kost fortsætter, hjælper det alligevel ikke på længere sigt.

Når syge mennesker gennemfører de nødvendige forbedringer i deres kost, livsstil og levevilkår oplever de fleste væsentlig lindring eller bliver helt raske. Når overvægtige bliver i stand til at ændre de vaner, der har gjort dem overvægtige, bliver de i stand til at tabe sig og holde vægten nede.

Problemet er, at de fleste mennesker finder det næsten umuligt at ændre indgroede vaner, selv når de brændende ønsker det.

En del af løsningen er at lære noget om, hvordan du ændrer vaner.


”Begyndelsen af visdom er at kalde tingene ved deres rette navne.”

-- Kinesisk ordsprog


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.