Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 25, 2010


  1. Forvirret over modstridende kostråd?
  2. Pigers barndom er blevet kortere
  3. Kødrig kost mulig årsag til tidlig pubertet blandt piger
  4. Mails om melatonin
  5. Mail om ADHD og melatonin
 

Når vi gør det bedste, vi kan, ved vi aldrig hvilke mirakler det afstedkommer i vores liv eller i en andens liv.

— Helen Keller, amerikansk forfatter (1880-1968)


1) Forvirret over modstridende kostråd?

En del mennesker er i vildrede over de mange modstridende kostråd, de læser om.

De forskellige udmeldinger fra eksperter forvirrer og frustrerer mange mennesker, som ønsker at vide, hvad der er bedst at spise for deres og deres families sundhed.

Især i de senere år, hvor vi næsten dagligt læser om nye kostundersøgelser — og de mest kontroversielle resultater omtales mest i pressen og ikke altid lige heldigt — har flere mennesker udtalt, at de mest bare spiser, hvad de har lyst til, med den begrundelse (undskyldning?), at når vi nu alligevel konstant bliver bombarderet med modstridende kostråd, kan man jo lige så godt spise det, man bedst kan lide.

Vi overser let, at langt de fleste forskere og eksperter faktisk er enige om det meste (da meget er ganske godt dokumenteret).

Eksempler på anbefalinger, der er bred enighed om:

  • Spis masser af frugt og grønt.

  • Spis lidt nødder hver dag.

  • Vælg fuldkornsprodukter.

  • Spis gerne bælgfrugter.

  • Undgå at overspise, hold vægten.

  • Begræns eller undgå indtagelse af sukker og andre raffinerede kulhydrater – inkl. sodavand og søde drikke.

  • Undgå helst al forarbejdet kød — som fx bacon, hotdogs, pålæg o.l.

  • Brug kun lidt salt (kun ca. halvt så meget som de fleste indtager).

  • Begræns indtagelsen af kød.

  • Begræns indtagelsen af mættet fedt.

  • Spis varieret.

  • Det er sundt at vælge vegetarkost, hvis blot man tænker sig lidt om, og sørger for at kosten indeholder alle nødvendige næringsstoffer (ikke svært).

  • Det er en god idé at vælge økologisk (der er tvivl om, hvor meget det betyder, men de fleste er enige om, at økologisk er bedst).

  • Få nok sol på kroppen, uden at blive solskoldet. Det giver D-vitamin. Tag tilskud af D-vitamin, hvis du får for lidt sol og for få fødevarer med D-vitamin.

Der kan sikkert tilføjes flere punkter, men min pointe er blot, at du sagtens kan spise sundt ved at følge de råd, som eksperter er enige om.

Det er som regel detaljer og de mindre væsentlige aspekter af en sund kost, der diskuteres eller er uenighed om.

Er du forvirret, så fokuser på det, der er god dokumentation for. Det som eksperterne er enige om, og begynd med det.

Mit bud på de bedste kostvaner her >>


2) Pigers barndom er blevet kortere

I takt med bedre levestandard er pigers pubertetsalder faldet markant gennem de seneste to århundreder.

En af hypoteserne er, at det skyldes hormonforstyrrende stoffer i form af kemikalier i den mad, vi spiser, ligesom de findes i en lang række andre produkter, som vi bruger dagligt. (24timer.dk 16.6.2010)

I 1840 var en pige 16,5 år, nu er hun 12 år og 8 måneder i gennemsnit, når hun får sin første menstruation. Både gener, miljø og ernæring har betydning.

Nu peger engelske forskere fra Brightons og Bristols Universiteter på, at mængden af kød i kosten spiller en vigtig rolle. (DR.dk, 17-06-2010)

Undersøgelsen fra Brigstons og Bristols universiteterne viser ...

3) Kødrig kost mulig årsag til tidlig pubertet blandt piger

Større mængder kød i børns kost kan være en del af grunden til, at piger går gennem puberteten i en meget yngre alder, end de gjorde for 100 år siden. Det viser ny forskning ledet af University of Brighton.

Der er samtidig beviser for, at piger, der tidligt får deres første menstruation, har større risiko for at udvikle kræft og hjertesygdomme. Forskerne involveret i den nye undersøgelse mener derfor, at deres resultater tilføjer til de beviser, der allerede findes for, at det er bedst at undgå en kødrig kost.

Forskerne, ledet af dr. Imogen Rogers fra University of Brighton, analyserede data om 3298 piger, der deltager i ”Children of 90s” undersøgelse i Bristol, England.

Forskerne kiggede på pigernes indtagelse af protein, da de var tre og syv år gamle, og hvor stor sandsynlighed der var for, at de var begyndt at få menstruation i en alder af 12 år.

De fandt, at piger, der havde højere indtag af kød og protein, da de var tre og syv år gamle, oftere var begyndt at få menstruation i 12 års alderen, sammenlignet med de piger, der spiste mindre kød og protein.

Undersøgelsen viste, at 49 procent af pigerne, der spiste mere end 12 portioner kød om ugen i en alder af syv havde fået deres første menstruation, da de var 12 år gamle, sammenlignet med kun 35 procent af dem, der spiste mindre end fire portioner kød om ugen.

Kilde: Rogers IS m.fl.
Diet throughout childhood and age at menarche in a contemporary cohort of British girls.
Public Health Nutrition. Published ahead of print June 8, 2010.

Læs evt. mere på engelsk fra University of Brighton. 11 june 2010.

Kommentar:

Når piger kommer tidligere i puberteten øger det sandsynligvis også deres risiko for sygdomme som kræft i bryst og æggestokke, hjertesygdomme og knogleskørhed senere i livet.

For tidlig pubertet kan også give lavere vækst, da pigerne også ofte vil holde tidligere op med at vokse, og ikke bliver så høje, som de ville være blevet.

Selv om der er uenighed om, hvorvidt det er sundt at spise kød, er alle vist efterhånden klar over, at for meget kød er en rigtig dårlig idé. Det er vigtigt, at børn og unge tilegner sig sunde vaner uden eller uden ret mange animalske fødevarer, samt spiser masser af hele (uraffinerede) vegetabilske fødevarer.


4) Mails om melatonin

Angående Melatonin, er der vist mange forskellige meninger og holdninger.

Carsten Vagn Hansen skriver bl.a. at melatonin måske kan afhjælpe autoimmune sygdomme.

Han skriver at det dog skal tages i længere tid, hvis der skal mærkes en bedring.

Hvad mener du om det?

Når jeg nævner Carsten Vagn Hansen i forbindelse med melatonin, er det fordi han jo er en respekteret læge, som er interesseret udover den almene medicin.

Den viden som han lægger for dagen spænder vidt, synes jeg.

For mig er det vigtigt at følge med i de forskellige teorier omkring sygdom og sundhed. Der er rigtig rigtig mange, og kan tit gøre en helt rundtosset.

Venlig hilsen
Connie

Kære Connie

Det er ikke en virkning, jeg er bekendt med, eller som er nævnt på indlægssedlen.

Det er under alle omstændigheder noget lægen ved om, og vil afgøre sammen med patienten, før han evt. udskriver recepten på melatonin.

Der er rigtig mange meninger — og mange økonomiske interesser — der har indflydelse på, hvad vi hører og læser om sygdom og medikamenter. Og ja, det kan man godt blive lidt rundtosset af :-)

Med venlig hilsen
John Buhl

... I Danmark er det sådan, at hvis et præparat har en effekt på en sygdom, så er det per definition et lægemiddel.

... Det betyder, at der vil være præparater (som f.eks. Melatonin) der i kraft af en dokumenteret effekt på en eller flere sygdomme ikke kan sælges som kosttilskud i Danmark, og heller ikke kan sælges som naturlægemiddel, da det er syntetisk og ikke kan sælges som håndkøbsmedicin, da det kan bruges til kroniske lidelser (som f.eks. søvnløshed).

Producenten, som har registreret Melatonin som lægemiddel i Danmark, har valgt at ansøge Lægemiddelstyrelsen på basis af deres studie på søvnløshed. Det er altså kun denne indikation, som lægemiddelstyrelsen har taget stilling til og givet markedsføringstilladelsen på baggrund af. På PubMed (database over videnskabelige publicerede artikler) findes der dog masser af forskning i Melatonin og andre behandlingsområder.

Melatonins effekt i forbindelse med f.eks. brystkræft er belyst i mange videnskabelige undersøgelser ...

Mvh.
Frederik

Hej Frederik

Fiskeolie, vitaminer (og meget andet) har dokumenteret virkning, og kan sagtens sælges som kosttilskud. Der findes forskellige kategorier af præparater, og naturlige stoffer/ekstrakter kan som regel sagtens godkendes som kosttilskud eller naturlægemidler, hvis de er uskadelige. Et syntetisk fremstillet hormon som melatonin vil dog aldrig få tilladelse til at blive solgt som enten kosttilskud eller naturlægemiddel i Danmark.

Receptpligtige lægemidler — som fx melatonin — kræver en konsultation med en læge (en recept). Hvilket betyder at nogen (nok Lægemiddelstyrelsen) har set en grund til, at det er nødvendigt.

Ja, der findes interessant forskning vedr. melatonin. Mest hvordan det virker i kroppen, når kroppen selv fremstiller det. Løsningen er da også at tilvejebringe betingelserne for, at kroppen selv fremstiller nok. Det er som regel ikke svært.

Melatonin er ikke registeret som et lægemiddel mod brystkræft (producenter/Lægemiddelstyrelsen må have skønnet, at dokumentationen ikke er god nok).

Du kan være helt sikker på, at producenter ville stå i kø for at få det godkendt som et lægemiddel mod brystkræft (eller hvad som helst andet), hvis dokumentationen var god nok!

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Mail om ADHD og melatonin

Jeg har hørt, at ADHD er en sygdom i hjernen og melatonin fremstilles i hjernen så kan man ikke tænke sig, at der er en sammenhæng ... jeg mener, at melatonin måske retter op på noget, og hjælper mod ADHD!? ... lige som den anden medicin mod ADHD.

VH Anne

Hej Anne

Alt kan jo tænkes, men ADHD er nok ikke en sygdom i hjernen (selv om det naturligvis afhænger af, hvordan man definerer sygdom), og hverken ritalin (almindelig medicin mod ADHD) eller melatonin kan helbrede ADHD, selv om patienter naturligvis ofte oplever lindring af deres symptomer, når de tager medicin.

For det første er selve diagnosen en lidt underlig størrelse, og ikke på samme måde præcis, som når der fx er tale om et brækket ben.

Der er INGEN objektiv test, undersøgelse, røntgen, blodprøve, scanning eller andet, som viser, at et barn har ADHD.

Lægen stillet især diagnosen på baggrund af oplysninger (mest fra forældre og lærere) om barnets udvikling, opførsel og symptomer.

Der foretages et skøn og ud fra det stilles diagnoser, og der ordineres evt. medicin.

Så vidt jeg kan vurdere er der ikke bevis for noget som helst vedr. årsagen til ADHD — men mange teorier, hypoteser, meninger.

Selve tilstanden, symptomerne, problemerne er naturligvis reelle. Men er det en sygdom?

Og selv når (og hvis), der er problemer med hjernen, er det vel ikke nødvendigvis et godt argument at give medikamenter til de små for at styre deres adfærd.

Vi må også huske, at hjernen ikke en uforanderlig størrelse. Især hos børn udvikler og ændrer hjernen sig konstant.

Det må i hvert fald være uhyre vigtigt at tænke sig godt om, og prøve alle andre løsninger først, før man eventuelt forsøger at pille ved de smås hjernekemi med ritalin, melatonin eller andre medikamenter.


Den nøgne sandhed er altid bedre, end den mest velklædte løgn

— Ann Landers


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.