Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 25, 2011


  1. Helbredende kostvaner (3)

    Mail: Hvordan undgår jeg proteinmangel?

    Mail: Rå grønsager

    Mail: Blodtypekost?

    Mail: Syre-Base balancen?

    Mail: Hvad må jeg blande sammen?

  2. For meget tid foran fjernsynet skader helbredet

 

Nyd de små ting, for en dag ser du måske tilbage og indser, at de var de store ting.

— Robert Brault


1) Helbredende kostvaner (3)

I ugeskriftet i sidste og forrige uge kunne du læse de første artikler i en serie om helbredende kostvaner.

Efter de første to artikler har jeg modtaget en del mails med spørgsmål. Vi tager nogle af spørgsmålene denne gang.

Mail: Hvordan undgår jeg proteinmangel?

Hvordan undgår jeg proteinmangel, når der ikke er meget protein i mad uden kød, æg og mælk!?

Vh
Poul

Hvordan kan du undgå at få nok protein fra vegetabilske fødevarer?

Alle fødevarer indeholder protein.

Uanset, hvordan du bærer dig ad eller sammensætter kosten, vil en ren plantekost indeholde nok protein, såfremt du dækker dit kaloriebehov (og ikke for mange af kalorierne kommer fra sukker, olie, alkohol o.l.).

Du kan se proteinindholdet i fødevarer på www.kalorietabel.dk  — både i forhold til kalorier og vægt.

Med venlig hilsen
John Buhl

Mail: Rå grønsager

Kan jeg overleve på rå grøntsager sammen med frugt, bælgfrugter og nødder?

Hvis ja, kan du anbefale en bog om emnet?

Jeg er opvokset på landet og dermed har animalske produkter udgjort hovedparten af føden.

NU skal der ske noget af hensyn til mit skrantende helbred.

Det bliver helt sikkert svært at omstille sig og nøglen til succes bliver at kunne spise så enkelt som muligt.

Venlig hilsen
Anders

Hvis du vælger KUN at spise rå grønsager, er det bedre at lære om det fra bøger om emnet. Jeg kan ikke anbefale en bestemt bog, der er mange.

Du kan leve af rå grønsager suppleret med frugt, bælgfrugter og nødder, men det kræver lidt omtanke.

Det vil være mere enkelt for dig blot at vælge plantemad — altså blot rå og kogte grønsager, frugt, bælgfrugter, nødder og fuldkornsprodukter.

Med venlig hilsen
John Buhl

Mail: Blodtypekost?

Tusind tak for uhyre interessante artikler. Det mærkes at det ikke er letkøbte, hurtige meninger om kost og sundhed, men at der er megen forskning bag synspunkterne. Derfor har jeg et for mig nagende spørgsmål.

Hvor stor vægt skal jeg tillægge blodtypekosten?

Jeg var en af de mange som faldt pladask for den, da bøgerne udkom; og har derfor ikke spist hverken bl.a. tomater, peberfrugter, appelsiner eller mine elskede kartofler i ca. 10 år! (Har blodtype A) Jeg er en kvinde på 65 år, vegetar og lever ganske fornuftigt.

Jeg ville sætte stor pris på at høre din mening enten som personligt svar eller gennem en fælles artikel.

Jeg synes det er ærgerligt at være "slave" af blodtypediæten, hvis det er unødvendigt.

Venlig hilsen P. Back

Kære P.

Det er både ærgerligt og helt unødvendigt at være slave af blodtypediæten!

Bogen har givet anledning til en masse forvirring, og holder ikke vand.

Gå endelig i gang med at nyde dine elskede kartofler og anden sund mad, du har ladet ligge de sidste 10 år.

Der er intet videnskabeligt belæg for at spise efter sin blodtype.

Med venlig hilsen
John Buhl

Mail: Syre-Base balancen?

Vil du på et tidspunkt forklare syre-base balancen.

Gennem tiden har jeg læst og hørt så mange forskellige forklaringer på f.eks. om citrusfrugter har syre eller base overskud.

På forhånd tak.
Vh Kirsten

Mange gør en del ud af at spise efter “syre-base balancen”, drikker basedannende teer osv.

Det gør tingene unødvendigt kompliceret og gavner ingenting.

Kroppen sørger altid for, at blodet ikke bliver for surt. Den har en række systemer, som sikrer, at dens væsker har den rette pH-værdi.

Tommelfingerregel: Frugt og grønt er basedannende. Resten syredannende.

MEN det er altså helt unødvendigt, at tænke på syre og base i kosten, det klarer kroppen fint selv, når blot du spiser nogenlunde fornuftigt.

En kost, der indeholder en del frugt og grønt, vil hjælpe kroppen med at bevare den bedste “syre-base balance".

Med venlig hilsen
John Buhl

Mail: Hvad må jeg blande sammen?

Jeg spiser efter Fit for Life, som jeg tror du også går ind for, men du skriver ikke noget om, hvordan jeg må blande frugt med andre ting eller skal passe på med ikke at spise protein og stivelse sammen til samme måltid. Kan du forklare det?

Mvh
Vibeke

Jeg går ikke ind for Fit for Life principperne vedr. kostkombinering. Det er uden betydning. Bland vegetabilske fødevarer, som du har lyst til. Det er både sjovere og bedre. Mere om min holdning til kostkombinering her

Med venlig hilsen
John Buhl


2) For meget tid foran fjernsynet skader helbredet

Mennesker, der bruger flere timer foran fjernsynet har større risiko for at få type 2 diabetes, hjerteproblemer eller dø for tidligt.

Det tyder en ny undersøgelse på.

Forskernes analyse omfattede 8 studier, der i alt fulgte mere end 200.000 mennesker i en periode på 7 til 10 år.

Resultatet var, at for hver 2 timers daglig tv steg risikoen for diabetes med 20 procent, risikoen for hjertesygdomme steg med 15 procent og risikoen for at dø i perioden steg med 13 % for hver to timers dagligt tv.

Mennesker, der ser en masse tv er mere tilbøjelige til at spise junkmad, og er mere inaktive, hvilket nok forklarer nogle af de negative virkninger af den stillesiddende adfærd.

Kilde: Anders Grøntved, MPH, MSc; Frank B. Hu, MD, PhD
Television Viewing and Risk of Type 2 Diabetes, Cardiovascular Disease, and All-Cause Mortality
JAMA. 2011;305(23):2448-2455. doi: 10.1001/jama.2011.812


Spild dine penge og du er kun løbet tør for penge, men spild din tid og du har mistet en del af dit liv.

— Michael Leboeuf


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.