Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 26, 2006

  1. Frugt og grønt mod knogleskørhed
  2. Færre kalorier mindsker symptomer på Alzheimers hos mus
  3. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
  4. Rygning under graviditet kan give ADHD-børn
  5. Søvnhormon (melatonin) i druer
  6. MAIL: Sund kost til unge?
  7. Stressede danskere lever mere usundt
  8. Nyheder og links
  9. ugens citater

Kære læser

I denne uge bl.a. lidt om hvordan knogleskørhed og sygdommen Alzheimers sandsynligvis kan forebygges med sunde kostvaner.

Send gerne en mail, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til de emner, vi tager op i nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


1) Frugt og grønt mod knogleskørhed

Forskere ved the University of Surrey, UK, udforskede forbindelsen mellem indtagelsen af frugt og grønt og knoglemasse.

Indtagelse af frugt og grøntsager viste sig at være positiv forbundet med øget mineralindhold i knoglerne blandt unge piger og drenge.

Blandt ældre kvinder bliver der observeret en forbindelse mellem øget mineralindhold i knoglerne og indtagelse af frugt.

Baseret på disse resultater vil en fordobling af indtagelse af frugt blandt ældre kvinder sandsynligvis resultere i 5 procent øget mineralindhold i rygraden.
(American Journal of Clinical Nutrition 2006;83:1420-1428; Breaking Medical News 22-06-2006)

Læs mere om knogler og kalk her:
http://www.nomedica.dk/knogler.htm
http://www.nomedica.dk/kalk.htm


2) Færre kalorier mindsker symptomer på Alzheimers hos mus


I et forsøg fik en gruppe mus lov til at spise som de havde lyst, mens en anden gruppe kun fik 70 % af den mængde mad.

Seks måneder efter opdagede forskerne, at hjernen hos de mus, som fik en kaloriebegrænset kost, indeholdt betydelig højere mængder af det såkaldte anti-ældnings protein SIRT1. Proteinet kan begrænse dannelsen af plak i hjernen (og endda hjælpe med at fjerne den) - et typisk symptom på Alzheimers. Proteiner kan også øge funktionen af patientens stofskifte, nyrer og lever.
(Journal of Biological Chemistry; juli 2006)

Læs evt. mere:
http://www.topix.net/content/reuters/0023260363425377600902880066523975511423

Kommentar:

Et tidligere forsøg viste lignende resultat blandt mus, der sprang måltider over.

Når mus kun spiste hver anden dag, så det ud til at beskytte dem mod sukkersyge og Alzheimers - endog mere end mus på en kaloriebegrænset diæt.

I undersøgelsen lod forskerne en gruppe mus spise frit, fodrede en anden gruppe 40 % mindre end spis-alt-du-har-lyst-til gruppen og gav en tredje gruppe alt de havde lyst til at spise den ene dag og ingenting den næste.

Det mest interessante ved forsøget var, at hos de mus, som skiftevis fastede og spiste, kunne forskerne påvise de fleste af de samme fysiologiske ændringer, som forekommer hos mus på en kaloriebegrænset diæt.

Niveauet af glukose og insulin i blodet på fastende mus var endog lavere end hos de mus, som var på en kaloriebegrænset diæt - faktorer som sandsynligvis medvirker til øget levealder.

Kaloriebegrænsning har tidligere vist sig at kunne beskytte mod nervedegenerative sygdomme, men nervecellerne hos de fastende mus var endnu bedre til at modstå en nervegift i forhold til mus på en kaloriebegrænset diæt.

Selv om undersøgelsen blev foretaget på mus, mener forskerne bag undersøgelsen, at resultatet tyder på, at det for voksne mennesker nok slet ikke er så dårlig en ide at springe et måltid over nu og da.
(Proceedings of the National Academy of Sciences: DOI:10.1073/pnas.1035720100

Kaloriebegrænsning er en effektiv metode til vægttab, øget sundhed og (sandsynligvis) længere levetid.

Det er naturligvis ikke lige meget, hvordan du begrænser din kalorieindtagelse. Det handler om at den kaloriebegrænsede kost indeholder alle de nødvendige næringsstoffer.

http://www.nomedica.dk/den_ideelle_kost.htm


3) Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

I rapporten "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark" præsenteres for første gang nogensinde en samlet, bred beskrivelse og analyse af udvalgte risikofaktorers betydning for folkesundheden i Danmark.

Fx får svært overvægtige kvinder 10 færre gode leveår end normalvægtige, og en storryger dør 8-10 år for tidligt og taber herudover 10 gode leveår uden langvarig belastende sygdom.  

I Danmark dør ca. 16.000 mennesker hver år af tobaksrøg.

14.000 dør af rygning, mens passiv rygning koster 2.000 livet.

Rygning er den største enkeltstående belastning for folkesundheden. 14.000 danskere dør hvert år af deres rygning, og dermed kan hvert fjerde dødsfald tilskrives tobak.

I gennemsnit dør storrygere 8-10 år for tidligt og mister oveni ti gode leveår uden belastende sygdom. Personer, der ryger under 15 cigaretter om dagen, mister ca. fem år.

Hvis alle holdt op med at ryge, ville den danske middellevetid stige med mere end tre år

(si-folkesundhed.dk)

Du kan læse hele rapporten her:
http://si-folkesundhed.dk/upload/risikofaktorer_def.pdf

Kommentar:

Nikotin er et ekstremt vanedannende stof, faktisk lige så vanedannende som de fleste former for narkotika, så det er forståeligt nok, at mange har svært ved at kvitte tobakken.

Der findes mange metoder til at afhjælpe i det mindste noget af trangen til at ryge (søg evt. på ordet "rygestop" i en søgemaskine), men det gælder også om at rygere lærer noget om at ændre vaner.
http://www.nomedica.dk/vanebog.htm
http://www.nomedica.dk/nye_vaner.htm

Og nu vi er ved emnet ...


4) Rygning under graviditet kan give ADHD-børn

Rygning under graviditet kan øge risikoen for at få et barn med ADHD. Det viser i hvert fald en hovedopgave i psykologi der er baseret på den såkaldte "mor og barn-undersøgelse" ved Folkehelseinstituttet i Norge.

Ifølge undersøgelsen øger rygning under graviditeten risikoen for ADHD-lignende uro med 30 %.

Højeste risiko er der, hvis kvinden ryger dagligt og hvis hun ryger tidligt under graviditet. Det understreges samtidig at det naturligvis ikke er alle børn, der får ADHD-lignende uro, fordi deres mor ryger.

Konklusionen harmonerer med en dansk undersøgelse, gennemført af specialister ved Århus Universitet, som viste at et barn kan få ADHD når moderen ikke holdt op med at ryge under graviditeten. Den danske undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics

(Folkehelseinstituttet i Norge 23.06.2006)

Læs evt. mere her

Læs evt. mere om hyperaktive børn her:
http://www.nomedica.dk/hyperaktiv.htm


5) Søvnhormon (melatonin) i druer

Italienske forskere har fundet en naturlig forklaring på, hvorfor man bliver ekstra søvnig af at drikke rødvin. Vindruerne indeholder nemlig varierende mængder af søvnhormonet melatonin. Forskerne fandt melatonin i druesorterne Nebbiolo, Merlot, Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Croatina. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of the Science of
Food and Agriculture.
(dagens medicin 22-06-06)
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyhed/article/populaere-druer-indeholder-sovnhormon/

Kommentar:

Melatonin - der også kaldes for et søvnhormon - produceres i hjernens koglekirtel. Hormonet spiller en stor rolle i reguleringen af menneskets døgnrytme og fungerer bl.a. også som antioxidant. Melatonin indgår muligvis også i kroppens ældningsproces.

Udskillelsen af melatonin sker især om natten, når det er mørkt. Produktionen af melatonin er på sit højeste i fem-ti års alderen og falder med årene.

Melatonin i pilleform er af gode grunde forbudt i Danmark som kosttilskud. Mange tager alligevel tabletter med melatonin, som de ofte køber fra andre lande via Internet - og risikerer bivirkninger.

En bedre løsning er at forbedre dine søvnbetingelser ...
http://www.nomedica.dk/sove.htm

og altså fx spise druer, eller drikke et glas druesaft/rødvin, hvis du mener, at ekstra melatonin vil
hjælpe.


6) MAIL: Sund kost til unge?

Hej John.

Jeg har et spørgsmål til dig.

Når man er ung, hvad er så den bedste måde eller livsstil at tage? Jeg ved at det bedste er, at køre det efter et specielt kostprogram, men eftersom jeg er ung (18 år), så har jeg hverken tid eller mulighed for det.

Jeg er ikke overvægtig, men jeg er en af de personer, som altid skal tænke på, hvad jeg spiser, for ikke at blive "flomset"(tyk) Jeg vejer nok mere end det man skal, men vi snakker om 8 kilo eller der omkring. Jeg er god til at spise frugt og grønt.

Jeg har set på mange hjemsider, for at finde den bedste løsning, hvor jeg kan være med til det, og hvor det er på en "menneskeligt" plan. Har du en god løsning? Håber du kan hjælpe mig.

Det er en god side du har og jeg kan godt lide den måde du forklarer tingene på. Det kan selv unge mennesker forstå.

Med Venlig Hilsen
Henriette

Hej Henriette

Det gør sådan set igen forskel om du er ung eller gammel.

En sund livsstil består af sund kost, motion, nok søvn osv. ... uanset alder.
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm

Hvis du ønsker at tabe dig følger du så vidt muligt programmet her:
http://www.nomedica.dk/hvordan_slank.htm

Det er hverken dyrt eller tager lang tid at leve sundt.

Faktisk tværtimod.

Der er ofte forskel på, hvor de ekstra kalorier kommer fra. Mange unge får de ekstra kalorier fra slik, sodavand eller alkohol. Derfor vil simple ændringer som at trappe ned eller udelade de ting, og dyrke lidt mere motion (mere fysisk aktivitet/bevægelse), være effektive for mange unge.

Med venlig hilsen
John Buhl


7) Stressede danskere lever mere usundt

I en undersøgelse foretaget for URBAN af Analyse Danmark fremgår det, at mere end 80 procent af danskere med job føler stress over arbejdet.

Hver fjerde prøver at dulme nerverne med søde sager. 20 procent forsøger at ryge sig ud af problemerne, mens en ud af fjorten erkender, at de drikker mere alkohol,
når de føler stress over jobbet.

(URBAN 16. juni 2006)
http://www.urbanavis.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060616/URBAN/106160001/1001/URBAN

Kommentar:

Stressede mennesker har den fejlagtige opfattelse, at det tager for meget tid at leve sundt.

Det gør det ikke!

Når først du har tilrettelagt tingene fornuftigt er det både billigere og lettere at leve sundt.

Sund kost og motion giver dig ekstra energi og modvirker delvist de negative virkninger fra stress.


8) Links og nyheder

Hver anden mener at alternativ behandling virker
Hver anden kræftpatient, der bruger alternativ
behandling, vurderer at behandlingen har en positiv effekt. Især på følgevirkningerne af sygdommen og behandlingen. Kun meget få mener, at det har hjulpet direkte på sygdommen eller har helbredt dem.
http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/Artikler/behandlingvirker1.asp

For sød morgenmad?
Vores mad indeholder generelt alt for meget sukker, tomme
kalorier, som kroppen slet ikke har brug for.
http://www.altomkost.dk/Presse/Presse/Nyheder/for_soed_morgenmad.htm

Artikeloversigt: 
http://www.nomedica.dk/artikler.htm 

Hvordan rask? 
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm 

Hvordan du taber dig - sundt og sikkert: 
http://www.hvordan_slank.htm


9) Ugens citater

"Hvor vi har stærke følelse, vi er tilbøjelige til at narre os selv."
-- Carl Sagan

"Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm."
-- Albert Einstein


 
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.