Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 26, 2007

Framelding klarer du her


  1. Sund kost og motion øger overlevelse efter brystkræft

  2. Fuldkornsprodukter mindsker risiko for inflammation

  3. God form forebygger hjerteproblemer

  4. Urter er da sikre og uden bivirkninger ... eller er de?

  5. Lidt af hvert

  6. Lidt om Bachs blomstermedicin


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


”At læne sig tilbage og lade skæbnen bestemme, og aldrig påvirke den, er ikke måden mennesker er beregnet til at handle på.”

-- John Glenn, astronaut


1) Sund kost og motion øger overlevelse efter brystkræft

Forskerne studerede data fra 1.490 kvinder der var blevet behandlet for brystkræft ca. to år tidligere.

Kun ca. 30 % af disse kvinder havde en sund livsstil – her defineret som mindst 500 gram frugt og grønt dagligt, og motion der svarer til ½ times rask gang 6 gange om ugen.

Disse kvinder havde hele 44 % mindre risiko for at dø indenfor en tiårig periode i forhold til andre, der var blevet behandlet for brystkræft, men ikke levede så sundt.

Det er interessant, at den lavere dødelighed, blandt kvinderne der levede forholdsvis sundt, også forekom blandt svært overvægtige kvinder.

Det viste sig, at den positive virkning ikke forekom kun ved sund kost eller kun ved motion. Det var kombinationen af tilstrækkelig motion (blot hvad der svarer til en ½ times rask gang 6 x om ugen) og relativ sund kost (mindst 500 gram frugt og grønt daglig).

(Kilde: Journal of Clinical Oncology, Vol 25, No 17 (June 10), 2007: pp. 2345-2351
DOI: 10.1200/JCO.2006.08.6819
Greater Survival After Breast Cancer in Physically Active Women With High Vegetable-Fruit Intake Regardless of Obesity)


2) Fuldkornsprodukter mindsker risiko for inflammation

Forskerne analyserede et studie – The Iowa Womens´s Health Study – der fulgte 41.839 kvinder mellem 55 og 69 år i en periode på 15 år (1986-2001).

Det vist sig, at kvinder, der indtog mest fuldkorn var ca. 1/3 mindre tilbøjelige til at dø af en inflammationssygdom over en periode på 15 år.

Inflammation er en betændelsestilstand som ikke skyldes bakterier. Inflammatoriske sygdomme inkluderer tilstande der involverer kronisk inflammation i kroppens væv. Sådanne inflammationer menes at medvirke til en række forstyrrelser inkl. hjertesygdom, diabetes, flere gigtformer, astma og tyktarmsbetændelse.

Adskillige studier har forbundet fiberrige fuldkornsprodukter med en lavere risiko for hjertesygdom og diabetes.

Denne nye undersøgelse tyder på, at de også beskytter mod andre sygdomme.

Det er måske antioxidanter i fuldkornsprodukter, som beskytter cellerne imod den ødelæggende virkning af kronisk inflammation.

De kvinder, der spiste fuldkorn 11 eller flere gange om ugen, havde ca. 1/3 mindre risiko for at dø pga. en inflammation, sammenlignet med de kvinder som sjældent spiste fuldkornsprodukter.

Også de kvinder der blot indtog fuldkornsprodukter fire gange om ugen havde mindre risiko.

(Kilde: American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 85, No. 6, 1606-1614, June 2007
Whole-grain consumption is associated with a reduced risk of noncardiovascular, noncancer death attributed to inflammatory diseases in the Iowa Women's Health Study)

Kommentar:

For de fleste mennesker gælder det ganske enkelt om at forbedre kvaliteten af de kornprodukter, de spiser.

Fuldkornsprodukterne er en god kilde til kostfibre, men også en kilde til en række andre gavnlige stoffer, herunder antioxidanter, vitaminer og mineraler.

Lav om på dine kostvaner, så du spiser færre eller ingen raffinerede kulhydrater og flere af de sunde kulhydrater.

Vælg fuldkornsbrød frem for franskbrød (bag eventuelt selv brød af fuldkornsmel/grahamsmel), og/eller spis rugbrød.

Vælg brune ris frem for de hvide.

Vælg fuldkornspasta frem for den almindelige.

Vælg havregrød, mysli e.l. som morgenmad, frem for populære morgenmadsprodukter med raffinerede kornprodukter.


3) God form forebygger hjerteproblemer

Forskere fulgte 26.637 voksne over en periode på 10 år. De som viste den største udholdenhed på en motionstest havde den laveste risiko for at lide af hjerteanfald eller hjerneblødning i løbet af de 10 år.

De mænd der var i bedst form havde 31 % mindre risiko for at opleve et ikke dødelig hjerteanfald eller en hjerneblødning.

(Kilde: American Journal of Epidemiology 2007 165(12):1413-1423; doi:10.1093/aje/kwm031)


4) Urter er da sikre og uden bivirkninger ... eller er de?

For et par uger siden henviste jeg kort til en artikel om kontrol af naturmedicin:

Ingen myndigheder tager ud og kontrollerer, at ulovlige naturmedicinprodukter bliver pillet ned fra hylderne.
DRs nyhedskanal

Det fik en læser til at skrive ...

Hej John.

Jeg vil lige kommentere det, du har sendt ud angående DR´s Nyhedskanal, hvor der står: "Ingen myndigheder tager ud og kontrollerer at ulovlig naturmedicinprodukter bliver pillet ned fra hylderne" citat slut!

Det er simpelthen noget sludder! Vi har flere gange de sidste år haft besøg af Fødevarestyrelsen, som både kigger efter kinesiske urter og diverse vitaminer/mineraler.

Det er så let at smække sådan et indslag på TV og generalisere. Før du sendte det her ud, har du så undersøgt, om kvinden som er omtalt, havde dårlig lever før hun blev behandlet, da netop det produkt, som omtales bruges til at behandle visse leverproblemer med. Kender du hele baggrunden?

Min pointe er bare, at det er så let at lave TV udsendelser og så sende det ud som en endegyldig sandhed uden at baggrunden er ordentligt undersøgt.

Hvad vil du opnå med at sende sådan nogle forstyrrende nyheder ud? Vi ved af erfaring, at der er mange gode kineserurter, som hjælper rigtig mange mennesker.

For øvrigt mener jeg, at det ikke er et område for Lægemiddelstyrelsen, da kinesiske urter ikke er et lægemiddel, men et kosttilskud.

Venlig hilsen
B.

Hej B.

Det vil nok være lidt urealistisk, hvis jeg skulle undersøge alt til bunds – før jeg linker eller henviser til andres artikler, som jeg mener kunne være interessant for læsere af nyhedsbrevet – fx om den omtalte kvinde allerede havde dårlig lever, før hun blev behandlet med produktet (og hvordan skulle jeg dog finde ud af det!?).

I modsætning til dig, mener jeg dog, at der er et reelt problem.

Myndighederne har effektivt sikret en vedvarende forvirring med en ret skør lovgivning vedr. kosttilskud og naturlægemidler.

Ved at dele urter og andre naturprodukter op i mere eller mindre fiktive grupper – hovedsageligt "Naturlægemidler" og "kosttilskud" – med vidt forskellige regler for salg og markedsføring af produkter med præcist det samme indhold, kan det næsten kun blive noget rod.

Og så er det oven i købet to forskellige myndigheder – Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen - der administrerer de to kategorier.

Mange urter og urteekstrakter har bivirkninger. Nogle så alvorlige, at lever og andre organer kan tage skade. De er heldigvis ulovlige, eller svære at få fat på.

Hver gang et produkt skal godkendes som et middel mod en bestemt sygdom (som når naturmedicin bliver godkendt), viser videnskabelige undersøgelser næsten altid, at der også er eller kan være bivirkninger forbundet med præparaterne.

Derfor BURDE det jo være helt naturligt at alle kendte virkninger og bivirkninger af forskellige urter, plantedele, ekstrakter mv. var lettilgængelig for alle. Både producenter og forbrugere.

Men suk!

På kosttilskud må man ikke skrive om virkninger (og behøver ikke skrive om bivirkninger, hvilket producenter så heller ikke gør, eller de kender dem ikke, da indholdsstofferne aldrig er blevet grundigt undersøgt for virkninger/bivirkninger).

Medicinske urter, der virker, vil også let BI-virke (have såkaldte ”utilsigtede virkninger”). Hvilke bivirkninger, der evt. kan opstå ved at tage bestemte ekstrakter af urter, er ikke altid kendte, og selv når de ER kendte af producenter eller myndigheder, er de sjældent lettilgængelige for brugeren. De er ikke nævnt på etiketter på kosttilskud, og der findes ikke et ordentligt og lettilgængeligt register over urter sammen med deres virkninger og bivirkninger (eller mulige virkninger/bivirkninger).

Fx kan hypericum (perikum) købes som urtete eller kosttilskud eller naturlægemiddel. Men det er kun, når kunden køber det som et naturlægemiddel, der også står advarsler om, hvilken medicin man ikke bør tage hypericum sammen med, eller at der kan opstå bivirkninger i form af hudkløe og rødme af huden eller evt. mavesmerter. Ret milde mulige bivirkninger, men det ER altså vigtigt, at kunden ved, at evt. hudkløe e.l. kan skyldes det kosttilskud, han/hun indtager.

Det er ikke et stort problem, når urterne sælges som Naturlægemiddel, hvor virkninger og bivirkninger skal være tydeligt beskrevet. Problemet opstår når de samme urter (eller andre urter, der ikke er grundigt undersøgt) sælges som midler mod sygdomme, uden kunden/klienten bliver informeret om mulige bivirkninger.

Jeg forsøger ikke at gøre problemet større end det er. Heldigvis er de urter, man ved kan være skadelige, allerede ulovlige at sælge som kosttilskud, og langt de fleste mulige bivirkninger ved urter er sjældne og sædvanligvis milde, men nogen burde altså kæmpe for en fornuftig lovgivning på området!

Naturlægemidler og kosttilskud kan i mange tilfælde gavne og have en positiv virkning, og det burde ikke være SÅ svært for myndighederne at hjælpe forbrugerne ved:

  1. At gøre det forholdsvis enkelt og medgørligt for producenter at sælge uskadelige naturprodukter

  2. At sikre alle evt. positive virkninger er kendte for brugerne

  3. At alle bivirkninger – eller mulige bivirkninger - er kendte for brugeren.

Med venlig hilsen
John Buhl

PS: Jeg hører meget gerne andres mening om emnet. Hvad mener du? Send en mail!


Bøger og kurser

På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.

Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle sundhedsproblemer på.

Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?

To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk 


5) Lidt af hvert

Tykke børn på kur før de fylder 10

Det er langt nemmere at tabe sig for et lille barn end en teenager. Derfor bør et overvægtigt barn slankes hurtigst muligt.
(politiken 18-06-2007)

Fysisk inaktivitet er farligt for dit helbred

Er du fysisk aktiv mindre end 2,5 time om ugen? Så har du ifølge en ny rapport fra Motions- og Ernæringsrådet øget risiko for at blive syg og dø for tidligt. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet både kan forebygge og indgå i behandlingen af en række sygdomme. Omvendt tyder meget på, at et liv uden fysisk aktivitet kan føre til både sygdom og øget risiko for at dø for tidligt.
læs mere her.

Hajbrusk virker ikke på kræft

En ny amerikansk undersøgelse har vist, at hajbrusk ikke forlænger livet hos svært syge lungekræftpatienter. En tidligere undersøgelse har vist, at hajbrusk heller ikke virker på sygdommen hos bryst- eller tarmkræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at kræftpatienterne sparer sig selv for at købe det relativt dyre kosttilskud.
http://www.cancer.dk:80/Cancer/Nyheder/2007kv2/hajbruskvirk.htm

Alvorligt stress-ramte bliver raske af havearbejde

I Skåne bliver udbrændte, stressede og deprimerede behandlet med samtale og ved at sætte dem i gang med havearbejde – og mange bliver raske. Det er opsigtsvækkende, at næsten 80 procent af de hidtidige deltagere på Alnarps Rehabiliteringsträdgård har kunnet vende tilbage til arbejde eller uddannelse efter et typisk forløb på 12 uger i terapihaven. (politiken 06-06-2007)

Bløde plastgulve kan give allergi

Blødgørere i plastgulvene øger børns risiko for at få allergi.
Astma og allergi plager oftere børn, der bor på gulve med de kemiske blødgørere ftalater.
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/sundhed/article331312.ece

Gode råd om mad på ferie i udlandet

Hvert år vender op mod 25.000 danskere hjem fra udlandet med "turistmave" og har diarré og opkastning. Det skyldes ofte mad, de har spist på rejsen, eller urent drikkevand. Få gode råd her:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Rejseraad.htm 

Echinacea virker mod forkølelse

Forskere har gennemgået 14 studier af Echinacea-produkter. Resultat: Echinacea nedsætter i gennemsnit risikoen for forkølelse med 58 procent, og forkølelser er halvanden dag kortere end ubehandlede forkølelser. Echinacea sammen med C-vitamin, nedsættes risikoen for at blive forkølet med 86 procent. Ifølge forskerne er der dog et stort behov for velkontrollerede kliniske forsøg, som kan vise, hvordan indholdsstofferne i Echinacea virker - og bivirker.
(Berlingske 25-06-2007)

Læs evt. mere om medicin her

Mere om naturmedicin her


6) Lidt om Bachs blomstermedicin

Bachs Blomstermedicin - også kaldet blomsterremedier - er blomster/planteudtræk af vilde planter, fremstillet på baggrund af teorier fremsat af den engelske læge Dr. Edward Bach (1886-1936).

Bach mente, at udtræk fra bestemte vilde planter kunne påvirke den menneskelige psyke og derved være med til at lindre på forskellige psykiske problemer og symptomer.

Der er ingen bivirkninger eller risiko for overdosering/fejldosering ved at tage Bachs Blomstermedicin.

Det skyldes både at blomsterudtrækkene i sig selv sandsynligvis er uskadelige, og at de fortyndes en million gange (efter de homøopatiske principper).

Hvordan blomstermedicin virker – eller om de i det hele taget virker, udover en placeboeffekt – er uvist, men eftersom Bachs blomstermedicin er uden bivirkninger sker der ikke noget ved at prøve. Du må dog aldrig bruge blomstermedicin (eller andre naturprodukter) som erstatning for lægeordineret medicin, medmindre du først har fået lægens godkendelse.

Mange alternative behandlere bruger eller anbefaler Bachs blomstermedicin som supplement til den behandling de ellers giver.


”Kærlighed og venlighed er aldrig spildt. De gør altid en forskel. De velsigner den som modtager dem, og velsigner dig, som giver.”

-- Barbara De Angelis


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.