Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 27, 2013


  1. Madafhængighed
  2. Succes med fjernelse af vorter
 

Jeg kan give dig en seks-ords formel for succes: Tænk tingene igennem — følg derefter op.

— Eddie Rickenbacker


Madafhængighed

Ny undersøgelse giver støtte til begrebet madafhængighed — altså en situation, hvor vi føler os afhængige af bestemte fødevarer eller ikke kan lade være med at overspise.

Når vi indtager fødevarer, der har et højt glykæmisk indeks, kan de udløse de samme mekanismer i hjernen, som ved afhængighed.

Glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor meget fødevarer øger blodsukkeret de første par timer efter indtagelse, sammenlignet med enten druesukker (glukose) eller hvidt brød.

Indtagelse af fødevarer med højt GI kan forårsage øget sult og stimulere de områder af hjernen, der er involveret i belønning og trang.

Resultatet af undersøgelsen tyder på, at en begrænsning af fødevarer med højt GI kan hjælpe overvægtige og andre med at undgå overspisning.

For at undersøge sammenhængen, målte forskerne blodsukkerniveau og sult, og de brugte hjernescanninger til at observere hjernens aktivitet under den afgørende fire timers periode efter et måltid, som påvirker spiseadfærd ved næste måltid.

Tolv overvægtige mænd indtog testmåltider i form af to forskellige milkshakes med samme kalorieindhold, smag og sødme. De to milkshakes var stort set ens bortset fra, at den ene indeholdt hurtigt fordøjelige kulhydrater (med højt glykæmisk indeks), og den anden indeholdt langsomt fordøjelige kulhydrater (med lavt glykæmisk indeks).

Efter deltagerne indtog milkshaken med højt glykæmisk indeks, oplevede de en indledende stigning i blodsukkeret, efterfulgt af et skarpt fald fire timer senere.

Dette drastiske fald i blodsukkeret var forbundet med overdreven sult og intens aktivering af den del af hjernen (nucleus accumbens), der er involveret i vanedannende adfærd.

Det interessante ved denne undersøgelse er, hvordan en specifik kostfaktor, der ikke har at gøre med kalorier eller sødme, kan ændre hjernens funktion og fremme overspisning.

Kilde: David S. Ludwig m.fl. Effects of dietary glycemic index on brain regions related to reward and craving in men. Am J Clin Nutr, June 26, 2013 DOI: 10.3945/ajcn.113.064113

Kommentar:

Undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser, der også har vist en øget tilbøjelighed til at overspise ved indtagelse af fødevarer med højt GI.

Det glykæmiske indeks er et af de værktøjer, overvægtige og andre kan bruge til at styre en trang til sødt eller tendens til at overspise.

Værdien af det glykæmiske indeks er dog begrænset. De største fejl, mange begår, er at tro, at fødevarer med lavt GI er sunde og fødevarer med højt GI er usunde.

For nogle år siden havde jeg også en kolonne med GI værdier på kalorietabel.dk, men jeg fjernede den igen, efter det viste sig, at mange var forvirrede og lagde for stor vægt på GI, frem for fødevarernes indhold af kalorier og næringsstoffer.

Det glykæmiske indeks viser ikke noget om den ernæringsmæssige værdi af et fødemiddel men blot, hvordan det påvirker blodsukkeret. Men hvis vi ser GI i et fornuftigt perspektiv og forstår nogle af de generelle retningslinjer, beskrevet i denne artikel, kan det være et glimrende værktøj til at få mere styr på blodsukker og en evt. afhængighed af raffinerede kulhydrater (fx hvidt brød, sukker og søde sager).

Målinger af fødevarers GI er heller ikke særlig præcise, og der er stor variation mellem forskellige test af de samme fødevarer.

Der findes mange tabeller med det glykæmiske indeks. De varierer en del afhængig af hvilke kilder, de bruger. Men her er en kort og generel liste, der giver dig en idé om fødevarers GI:

Fødevarer med Lavt GI

Bønner, linser og ærter.

Nødder og frø.

De fleste frugter og grøntsager.

Havregryn, havreklid, nogle former for mysli.

Ægte fuldkornsbrød med hele kerner. Hele korn og kerner har generelt et lavt GI, hvorimod de kan få et middel eller højt GI, når de males til mel.

Fødevarer, der både er proteinrige og fiberrige har lavt GI, mætter godt og er sunde — fx bønner, linser og ærter. Det samme gælder fødevarer, der er rige på protein, fedt og kostfibre — fx nødder og frø.

Fuldkornsspaghetti har lavere GI end den almindelige. Hvis du vælger fuldkornsspaghetti, og ikke koger den for længe, har den et lavt GI.

Andre eksempler på fødevarer med lavt GI er animalske fødevarer og olie, som du af andre grunde vil have bedst af at undgå eller holde igen med.

Fødevarer med medium GI

En del fødevarer ligger midt imellem — og har hverken højt eller lavt GI.

Meget slik har et middel til højt GI, men chokolade har lavt GI (især mørk chokolade).

Fuldkornsbrød og fuldkornskiks.

Almindelig pasta. Brune ris, majs.

Nogle former for mysli.

Kartofler, der ikke har kogt for længe.

Fødevarer med højt GI

Franskbrød, rundstykker og det meste andet brød, du køber hos bageren.

Cornflakes og mange andre almindelige morgenmadsprodukter.

Søde kartofler, bagte kartofler, pommes frites, kartoffelmos.

Vandmelon og ananas

Hvide ris, instant nudler o.l.

GI påvirkes af tilberedningsmetode

Næsten enhver form for forarbejdning af maden — fx formaling eller kogning — vil give højere GI, fordi det gør fødevarerne hurtigere og lettere at fordøje.

Det gør fx en forskel, hvor længe du koger ris, kartofler eller pasta. Jo længere kogetid, desto højere GI. Undgå derfor at overkoge maden.

GI for frugt øges efterhånden, som de modner (jo sødere de bliver).

Du kan sænke GI i din kost ved:

at vælge fødevarer med lavt eller forholdsvis lavt GI

  • skånsom tilberedning
  • at vælge fiberrige fødevarer
  • at tilsætte en masse grøntsager til retter
  • at spise mange rå grøntsager før eller til et måltid
  • at vælge fuldkornsprodukter, når du spiser kornprodukter. Se mere på fuldkornsprodukter.dk
  • at tilsætte hele korn til brød. Fx bage fuldkornsbrød med valsede eller hele kornkerner og/eller lidt nødder
  • at tilsætte proteinrige eller fedtrige fødevarer til et måltid (dog sædvanligvis ikke en sund metode)
  • ikke at koge kartoflerne for længe — blot lige tilpas, og spis kartoflerne sammen med råkostsalat, bønner eller andre fødevarer med lavt GI.

Kartofler har middel til højt GI, men de har de et tårnhøjt mæthedsindeks (et andet indeks, der viser noget om, hvor meget forskellige fødevarer mætter), og er generelt sundere end almindelig pasta eller ris. Kombinerer du fx kartofler med fødevarer, der har lavt GI, har du et mættende og sundt måltid med lavt eller forholdsvis lavt GI.

Bygkerner har et særligt lavt GI. Samtidig med, at de mætter utrolig godt. De er derfor fremragende til at komme i brød eller grød — fx som valset eller hele bygkerner i hjemmebagt brød.

Rugkerner har også et meget lavt GI og du kan fx blande både byg- og rugkerner i brød eller tilberede dem sammen med ris, og derved sænke GI i retten.

Hele korn har lavere GI end mel. Derfor har brød med hele kerner generelt lavere GI end brød uden hele kerner.

Havregryn og havregrød har lav GI. Det samme gælder mange former for mysli. Men færdige morgenmadsprodukter som cornflakes mv. har som regel et højt GI.

Linser — fx som suppe eller grød — har et meget lavt GI, og du kan sænke det endnu mere ved fx at tilsætte grøntsager og evt. endda lidt valset byg. Har du fx problemer med at finde på et sundt proteinrigt morgenmåltid (eller frokost), der mætter i lang tid, kan det være en god løsning.

Tomater har et lavt GI og fx tomatsuppe mætter rigtig godt i forhold til kalorieindholdet og kan være en glimrende forret eller kan fungere som et mellemmåltid.

Hvis du spiser noget med højt GI, kan du mindske de uheldige virkninger på blodsukkeret, hvis du kun spiser små mængder. Vingummi har højt GI, men det betyder ikke noget, hvis du kun tager et par stykker. Spiser du en halv pose bliver det derimod et problem, da det vil forstyrre de mekanismer i kroppen, der skal holde styr på blodsukkeret og din appetit.

Det er meget vigtigt, at vi forstår, at GI ikke viser, hvor sundt eller usundt et fødemiddel er. Men ved at vælge sunde fødevarer og retter med lavt eller forholdsvis lavt GI, kan vi slippe ud af en afhængighed af raffinerede kulhydrater og holde mere styr på blodsukkeret.

Især for nogle mennesker kan det derfor være værdifuldt at kende og bruge GI fornuftigt.

En langsom eller normal blodsukkerstigning efter et måltid giver en længere mæthedsfornemmelse og nedsætter risikoen for overvægt og type 2-diabetes.

Du kan selv finde flere oplysninger og tjekke det glykæmiske indeks for forskellige fødevarer på denne hjemmeside


Mail: Succes med fjernelse af vorter

For nogen tid siden skrev jeg en lille hjemmeside om en enkel og effektiv metode til fjernelse af vorter, som jeg fik forklaret af opfinderen — tandlæge Kurt Anton Vergod Nielsen. Hans søn Morten Nielsen legede lidt videre med metoden, og kommer med en fremragende beskrivelse på vorter.dk

Du må meget gerne hjælpe med at gøre siden kendt ved at linke til den :-)

Nedenfor en mail fra en læser, der har prøvet metoden (kun skriver, det er min opskrift. Det er det ikke).

Kære John!

Jeg har med held brugt din opskrift på fjernelse af vorter.

Jeg havde i flere år haft en grim stilkvorte (på mit ene bryst!) som jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre ved. I min barndom købte min mor vorter for en krone, på lægens anbefaling, for han sagde at der hjalp kun magi – og det virkede.

Men altså så har jeg her brugt metoden med varmt vand, hvilket gjorde at først den yderste del blev sort. Jeg havde ikke modet til at klippe i den men den faldt altså også af af sig selv så….! Jeg fortsatte behandlingen indtil den sidste rest faldt af. Det tog vel 2 uger med uregelmæssig behandling med meget varmt vand.

Det korte af det lange det virkede!

Tak for det!

Venlig hilsen
Gunhild Hvass


Den, der tror, han er færdiguddannet, er ikke uddannet men færdig."

— Kinesisk ordsprog


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.