Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 27, 2017


  • Solcreme kan være årsag til mangel på D-vitamin.
  • Lykkepiller virker, men ikke godt
 

UGENS CITAT

"Jeg elsker livet, men får det dårligt, når mine kokosmakroner falder sammen."

— Bodil Udsen


Solcreme kan være årsag til mangel på D-vitaminSolbad

Det fremgår af en ny stor undersøgelse offentliggjort i The Journal of the American Osteopathic Association

Forskerne konkluderede, at næsten en milliard mennesker over hele verden kan have mangelfulde eller utilstrækkelige niveauer af D-vitamin på grund af kronisk sygdom og/eller utilstrækkelig soleksponering, fordi de bruger solcreme.

"Folk bruger mindre tid udenfor, og når de går ud, bruger de typisk solcreme, hvilket stort set forhindrer kroppen i at producere D-vitamin", udtaler Kim Pfotenhauer, som er en af forskerne bag undersøgelsen. "Mens vi vil have folk til at beskytte sig mod hudkræft, er der sunde moderate niveauer af ubeskyttet soleksponering, som kan være meget nyttige for at øge D-vitamin."

Læs evt. også pressemeddelelse fra den amerikanske American Osteopathic Association

Meget mere om D-vitamin her



Lykkepiller virker, men ikke godt

De indeholder stoffer, som piller ved din hjernekemi.

Men virker de godt eller dårligt?

Hjælper de eller hjælper de ikke?

Er de farlige eller ej?

Troen på, at lykkepiller enten beviseligt er gavnlige, eller at de ikke har (nogen særlige) bivirkninger, har stået på i al for lang tid.

Det rystede både læger og patienter, da fremtrædende danske forskere, efter en gennemgang af 131 store studier af effekten af antidepressiv medicin med i alt 27.422 depressive forsøgsdeltagere, konkluderede, at medicinen ingen mærkbar effekt har på hverken lette eller svære depressioner.

Læs om det på videnskab.dk

Læs også artiklen: Antidepressiv medicin virker lige så godt som kalkpiller, men har bivirkninger.

I artiklen Måske kan du blive medicinfri skriver jeg om et interessant debatindlæg i Jyllands Posten af professor Peter C. Gøtzsche, hvor han blandt andet skriver:

»Vi spiser mange piller. Så mange, at hver eneste af os kunne være i behandling hele livet. Der findes en pille til ethvert symptom og til de fleste skæve laboratorietal, så det er ikke så underligt, at jo ældre man bliver, og jo mere man søger læge, jo flere piller får man «.

Som forventet afviste Lægemiddelstyrelsen forskeres angreb på lykkepiller

De gik i stedet til angreb på forskerne bag undersøgelsen.

Lægemiddelstyrelsen konkluderer blandt andet, at »...Det er ikke nyt, og derfor vil vi heller ikke ændre vores anbefalinger«, ifølge overlæge Eskild Colding-Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen

En underlig udtalelse, som vi vender tilbage til.

Ifølge artiklen i Berlingske udtaler Sundheds- og ældreminister Ellen Trane Nørby: »Jeg er tilfreds med, at både fagfolk og mennesker med depression nu kan læne sig op af Lægemiddelstyrelsens vurdering i stedet for at frygte for deres medicin.«

Det er en forhastet og risikabel beslutning at læne sig op af Lægemiddelstyrelsens konklusion.

Der er desværre rigtig mange eksempler på, at Lægemiddelstyrelsen har godkendt farlig medicin (og været for langsom til at trække godkendelser tilbage), hvor hverken patienter eller læger fik alle oplysninger (enten fordi oplysningerne ikke var kendte, fordi Lægemiddelstyrelsen blev snøret af medicinfirmaer eller fordi Lægemiddelstyrelsen har sløset).

Lægemiddelstyrelsen har godkendt lykkepiller som et forsvarligt/gavnligt præparat overfor især depressioner. Det var derfor ventet, at de ville forsvare deres godkendelse.

Lægemiddelstyrelsen havde nok ikke forventet, at forskerne ville svare igen. Men det gjorde de:

Forskere: Lægemiddelstyrelsens kritik af 'lykkepille'-studie holder ikke

De står fast ved deres konklusion, og udtaler blandt andet:

»Data er tydelig: Ingen gavnlige effekter af SSRI. Uanset hvordan vi analyserede data, fandt vi det samme: stort set ingen klinisk betydende gavnlige effekter og signifikant øget risiko for alvorlige skadevirkninger samt en række andre bivirkninger.«

Tid til at vende tilbage til udtalelsen fra Lægemiddelstyrelsen, nævnt tidligere. Her er en skarp kommentar fra forskerne i artiklen på videnskab.dk:

»Endeligt mener Lægemiddelstyrelsen ikke, at vores resultater er nye. Hvis Lægemiddelstyrelsen har ligget inde med data, som viser det samme som vores resultater, hvorfor er patienter, pårørende, klinikker etc. så ikke blevet informeret om dette?
Hvis Lægemiddelstyrelsen har vidst, at SSRI for eksempel øger risikoen for alvorlige skadelige hændelser, hvorfor er dette ikke blevet kommunikeret ud?«

Gad vide, hvad Lægemiddelstyrelsen har at sige til det. Min vurdering er, at de trækker følehornene til sig (hvis de kan), og undlader yderligere diskussion med forskerne, men vi får se.

Hvem bør sluge kameler her?

Overdriver forskerne farerne og bivirkningerne ved SSRI-præparater eller har Lægemiddelstyrelsen godkendt præparaterne på et forkert grundlag.

Og som forskerne nævner, er der vist et eller andet, som ikke helt stemmer:

Hvis Lægemiddelstyrelsen kendte til de alvorlige bivirkninger (det må de jo have gjort, hvis ellers det, de selv skriver, er rigtigt, nemlig at de ikke har fundet noget nyt i det nye forskningsresultat fra forskerne), hvorfor har de så ikke advaret patienter og læger?

Lægemiddelstyrelsen er også for tiden lidt presset i en anden sag, som du kan læse/se lidt om her:

Læger advarer mod populær smertepille: Du kan blive afhængig

300.000 danskere bruger det morfinlignende stof tramadol, der er blevet markedsført som meget lidt vanedannende.

Lægemiddelstyrelsen har et utaknemmelig job. Det må ikke være let! De skal forholde sig til de oplysninger, de modtager fra producenter, der inkluderer dokumentation for virkninger og bivirkninger, men oplysningerne kan være mangelfulde og farvet af producentens ønske om at få præparater godkendt til salg.



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.