Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 28, 2011


  1. Helbredende kostvaner (6)

  2. Proteintilskud giver ikke bedre præstation

  3. Mail: Proteinbehov og proteinkomplettering

 

Formålet med uddannelse er at erstatte et tomt sind med et åbent.

— Malcolm Forbes


1) Helbredende kostvaner (6)

Tidligere artikler i serien:
Helbredende kostvaner (1)
Helbredende kostvaner (2)
Helbredende kostvaner (3)
Helbredende kostvaner (4)
Helbredende kostvaner (5)

Fuldkornsprodukter

Fuldkornsprodukter er fx havregryn, mysli, brød bagt af fuldkornsmel, brune ris, byg, rugbrød, grød af fuldkorn og fuldkornspasta.

Fuldkorn giver blandt andet masser af gavnlige kostfibre og sunde langsomme kulhydrater. At de kaldes langsomme henviser til, at de optages langsomt eller relativt langsomt, hvilket forhindrer pludselige eller voldsomme udsving i blodsukkeret.

Fuldkornprodukterne har været fremhævet for deres sundhedsfremmende egenskaber i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og nogle former for kræft.

Desværre spiser de fleste mennesker alt for mange raffinerede kornprodukter, som er blevet berøvet en stor del af deres vitaminer, mineraler, sunde fedtsyrer, fibre og andet godt under forarbejdningen. Den slags kornprodukter er næringsfattige, kan forstyrre blodsukkerbalancen og fremmer tendensen til at overspise.

Fuldkornsprodukterne er derimod fiberrige, en god kilde til en række gavnlige plantestoffer og mætter godt.

Fuldkornsbrød er bagt af hele korn, der er knækkede, valsede eller formalede uden at frasigte kim og skaldele. Det meste eller al fuldkornsbrød, du køber hos bageren eller i supermarkederne, er kun delvist fuldkornsbrød — ja i mange tilfælde er der blot tilsat en vis procentdel fuldkornsmel til almindelig hvidt mel, og det er slet ikke godt nok i en helbredende kost.

Ægte fuldkornsbrød er udelukkende bagt af fuldkornsmel, og er både sunde og mættende.

Der er mange fordele ved at vælge fuldkornsprodukter frem for de raffinerede. Fuldkornsprodukter er med til at holde maven i orden og blodsukkeret stabilt.

Fuldkornsprodukter indeholder langt flere antioxidanter og andre gavnlige plantestoffer, end de raffinerede kornprodukter.

Hjemmebag

Der er ikke mange næringsstoffer tilbage i det meste brød, du kan købe.

Selv de brød, som bærer fuldkornsmærket, består ofte kun af 50 % fuldkornsmel, og måske endda ingredienser, du er bedre foruden.

Det kan derfor være en god idé at bage dine egne brød.

Det bedste du kan gøre for at få næringsrige og mættende brød er, at bage det selv, og de bedste brød er enkle at bage!

Ris

Ris er en kornsort, der tilhører græs-familien, og der findes et utal af varianter, selv om vi ikke kender ret mange i Danmark.

De mest almindelige ristyper i Danmark er de almindelig hvide ris (som du undgår) samt de brune og parboiled ris.

Hvide ris opstår ved afskalning/polering af rårisen, den brune ris. Det reducerer næringsindholdet og indhold af kostfibre drastisk.

I Danmark kan du kun købe relativt få forskellige slags ris. Prøv dig lidt frem med dem, du ikke kender, men hold dig fra de almindelige hvide ris.

Parboiled ris er ris dampbehandlet under tryk, så kliddets næring opløses og optages i kernen. Dermed nedsættes kogetiden og parboiled ris har et højere indhold af næringsstoffer end hvide ris.

Vælg brune ris, sorte ris, vilde ris og evt. parboiled ris.

Eksempler på fuldkorn er uraffineret:

  • boghvede

  • byg

  • havre

  • hirse

  • hvede

  • majs

  • Ris

  • rug

Læs eventuelt mere om fuldkorn på fuldkornsprodukter.dk


2) Proteintilskud giver ikke bedre præstation

Forskere konkluderer, at proteinbaserede sportsdrikke ikke gavner atleter.

Sportsdrikke-industrien tjener mange millioner på at sælge drikkevarer og andre kosttilskud til folk, der ønsker at øge deres energi og udholdenhed under træning.

Men da forskerne undersøgte virkningerne af kosttilskuddene, fandt de ingen fordele ved at bruge dem.

Protein er naturligvis en vigtig del af vores kost, men selv atleter, der træner hårdt, vil næsten helt sikkert allerede få mere end nok protein fra den mad, de spiser.

Kilde: University of Bath 04 July 2011
Protein supplements give no benefit to athlete’s performance researchers find


3) Mail: Proteinbehov og proteinkomplettering

Jeg har nogle måneder med stor interesse læst dit nyhedsbrev og fundet meget inspiration. Jeg må nu tilstå at jeg er blevet svært skeptisk efter at have læst det her i dit svar til Bent:

Alle uraffinerede vegetabilske fødevarer som frugt, bær, svampe, tang, grønsager, fuldkornsbrød, grød, råkostsalaten, havregrøden, frugtdesserten, nødder, bønner, linser mv. indeholder protein og alle essentielle aminosyrer ... ingen undtagelser.

Den store danske har f.eks.:
… mens protein i fødekilder stammende fra planter som regel mangler en af de essentielle aminosyrer. Link

Jeg tog et par tjek i DTUs fødevaredatabase, som du henviser til: havregryn, romainesalat, pære og mandel. Og der står rigtig nok et indhold af hver af de 8 essentielle aminosyrer. Jeg kan ikke bruge det til så meget, for jeg kender ikke behovet. Og jeg lægger da mærke til at der i nogle tilfælde står tal der er meget tæt på nul (især for pære; du nævnte endda frugt først).

Så jeg har stadig mere tillid til Den store danske end til dig.

V.h. Ole

Hej Ole.

Det er glimrende, du er skeptisk!

Sådan skal det være :-)

Min tur til at være skeptisk overfor teksten i Den store danske:

Ifølge tabellerne, som du selv har kikket i, indeholder alle vegetabilske fødevarer alle essentielle aminosyrer (frugt indeholder mindst protein/essentielle fedtsyrer af vegetabilske fødevarer).

Den store danske skriver blandt andet:
"... Kornprodukters proteiner har et meget lavt indhold af lysin, mens proteiner i bælgfrugter, fx bønner og ærter, har et tilsvarende lavt indhold af methionin og cystein."

Og det er netop de påstande, der får nogle til at anbefale, at vi kombinerer korn og bønner for at få en mere ideel aminosyresammensætning.

Lad os tage et eksempel.

Mange blander ris og bønner til samme måltid, hvilket jo er smart efter teorien om proteinkomplimentering — altså ideen, der er beskrevet i dit link til Den store danske.

Brune ris per 100 gram:
lysin: 330 mg
methionin+cystein: 320 mg (210/110)

Hvide bønner per 100 gram:
lysin: 1500 mg
methionin +cystein: 550 mg (320/230)

Allerede her kan du se noget, der virker lidt underligt.

Bønner har "et lavt indhold af methionin og cystein", skriver Den store danske. Men eftersom indholdet er væsentlig højere end for brune ris, hvordan skulle det så give en bedre aminosyresammensætning at spise ris og bønner sammen?

Det vigtigste spørgsmål må dog være om — i dette tilfælde — ris og bønner indeholder NOK aminosyrer til at dække vores behov.

Eftersom Den store danske skriver, at problemet er de nævnte aminosyrer, tager vi et kik på dem.

Anslået daglig behov (højt sat med indbygget sikkerhedsmargen):
lysin: 30 mg per kilo per dag.
Eller for en person på 70 kilo: 2.100 mg

Danskerne indtager i gennemsnit tæt på 3.500 kcal dagligt. Det er for mange, så lad os tage et eksempel, hvor du får 2.500 kcal på en dag.

2.500 kcal brune ris indeholder 2.241 mg lysin.

HOV! ... det var underligt. “Det meget lave indhold af lysin” (som beskrevet i Den store danske) dækkede alligevel mere end 100 % af behovet.

2.500 kcal fra hvide bønner indeholder 11.574 mg lysin.
(så hvis du af en eller anden grund ønsker mere lysin, end du har brug for, er det det jo fint nok at blande bønner sammen med risene ... eller blot spise flere bønner).

Anslået daglig behov (højt sat med indbygget sikkerhedsmargen):
methionin +cystein: 16 mg per kilo per dag.
Eller for en person på 70 kilo: 1.050 mg

2.500 kcal hvide bønner indeholder 4.243 mg methionin +cystein

De to aminosyrer, som bønner angiveligt skulle indeholde for lidt af, bliver alligevel til fire gange dagsbehovet ved blot 2.500 kcal.

2.500 kcal brune ris indeholder i øvrigt 2.173 mg methionin +cystein. Altså ca. halvt så meget som bønner, så påstanden om at ris indeholder mere af de to aminosyrer end bønner har jeg svært ved at forstå.

Jeg har ikke spor imod, at nogle kombinerer kosten på bestemte måder, for at få en "bedre aminosyresammensætning". Det gør tingene meget mere besværligt, men hvis de føler, at det er nødvendigt at optimere sammensætningen af aminosyrer i kosten, så for min skyld ingen alarm. Men det ER vigtigt at forstå, at alle uraffinerede vegetabilske fødevarer indeholder alle essentielle aminosyrer — og en blot nogenlunde fornuftig vegetarkost indeholder nok protein/nok essentielle aminosyrer, uanset hvordan du kombinerer maden.

Jeg udelukker ikke, at der kan være situationer, hvor man bliver nødt til at tænke på sammensætningen af aminosyrer i kosten — fx ved visse sygdomme eller ekstremt kaloriefattige diæter — men i langt de fleste tilfælde er det helt unødvendigt.

Det hjælper ingenting at indtage mere protein, end kroppen kan bruge. Nok er nok. Men hvis en person alligevel ønsker at øge proteinindholdet i kosten kan det fx klares ved at spise flere grønsager, indtage færre kalorier fra raffinerede fødevarer (fx sukker og olie) eller inkludere bønner (eller flere bønner) i kosten.

Med venlig hilsen
John Buhl


I vores drømme og forhåbninger finder vi vores muligheder

— Sugar Ray Leonard


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.