Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 29, 2013


  1. Forskellige meninger om proteinbehov
  2. Rødt kød, forarbejdet kød og tyktarmskræft
     
 

Jeg er ikke længere så ung, at jeg ved alt.

— Oscar Wilde


Forskellige meninger om proteinbehov

En artikel i Alt for damerne om protein beskriver to af vore eksperters forskellige synspunkter.

Arne Astrup mener, at 20-25 procent af kalorierne gerne skal komme fra protein, især hvis man er overvægtig eller ældre. Er man på slankekur eller tæller kalorier, skal man helt op på 25-35 procent af energien.

Anne Tjønneland fra Center for kræftforskning anbefaler ikke så højt et proteinindtag, men forklarer, at flere studier viser, at et højt proteinindtag rent faktisk kan øge vægten på sigt og, at protein i form af rødt kød fra firbenede dyr – okse, kalv, lam og gris - er kædet sammen med forhøjet risiko for udvikling af tyktarmskræft.

Også såkaldt processeret kød som bacon, pølser og skinke er i søgelyset. Det skyldes en række faktorer, blandt andet tilsætning af nitrit eller nitrat i tilberedningen.

Anne Tjønneland anbefaler, at man holder sig til de gældende kostråd for proteinindtag på 10-20 procent.

Læs artiklen på altfordamerne.dk

Der er heldigvis ved at være enighed blandt eksperter om:

  • at et højt proteinindtag fra animalske fødevarer er problematisk
  • at du let kan få nok protein fra ren plantekost.

Det er dog næsten altid animalske fødevarer, der fremhæves, når ordet protein nævnes. Hvilket på mange måder både er underligt og misvisende. Det er også og skadeligt for både den enkelte og miljøet.

Men måske kommer Per Brændgaard med en forklaring. Han skriver:
... Det er nemlig som regel kød og mælk, der bliver fremhævet som gode proteinkilder. Det har nok noget at gøre med, at kød- og mælkeproducenterne finansierer en stor del af ernæringsforskningen inden for protein og overvægt. Hvis der fandtes en lige så pengestærk industri inden for bønner, så ville vi høre, hvor utrolig vigtigt, det er at spise bønner nok. Vegetabilsk protein slanker nemlig bedre end animalsk.

Fra hans artikel: Proteinmani og kulhydratfobi


I denne video er der en interessant debat mellem en fortaler for en meget proteinrig kost og fortaler for at holde igen med protein (fra animalske kilder):


Er der nok protein i ren plantekost?

Dr. Alan Goldhamer — leder af True North Health Center — har i mere end 30 år behandlet patienter med 100 % ren plantekost og vandfaste.

Han mener, at en kost, der udelukkende består af hele, naturlige fødevarer, herunder friske frugter og grøntsager med tilføjelse af fuldkorn, nødder og bælgfrugter, tilvejebringer os med den mængde og den kvalitet af næringsstoffer, som er nødvendige for optimal sundhed. Det gælder også protein.

En sund, kalorietilstrækkelig, plantebaseret kost uden raffinerede fødevarer vil give mellem 50 og 80 gram af høj kvalitet protein per dag.

Læs evt. artiklen Dietary facts can help simplify your life.

Protein i vegetabilske fødevarer

Når du vælger at få dine proteiner fra en plantebaseret kost, får du også et hav af andre gavnlige stoffer med i købet, som du ikke får i nær samme udstrækning i en kost med store mængder animalsk protein.

Der er generelt langt flere vitaminer og andet godt i plantekost end i animalske fødevarer.

Lad os tage et eksempel, hvor vi sammenligner oksekød og broccoli — både vedr. protein og nogle af de næringsstoffer, som en del mennesker får for lidt af:

Per 100 kcal. Magert oksekød Broccoli
Protein 13,5 g 11,7 g
E-vitamin 0,15 mg 2,9 mg
K-vitamin 0 577 mcg
Folat 4,3 mcg 531 mcg
C-vitamin 0 268 mg
Kalium 209 mg 873 mg
Kalk/calcium 3,2 mg 98 mg
Magnesium 14,2 mg 46 mg
Kostfibre 0 7,1 g

(tabellen viser næringsindholdet i forhold til kalorieindholdet, som er den mest brugte og bedste metode indenfor ernæringsvidenskab, men mange tabeller opgiver mængderne efter fødevarernes vægt)

For det første er der i eksemplet med broccoli ikke ret stor forskel på proteinindholdet. For det andet er det tydeligt, at broccoli indeholder langt flere næringsstoffer end kød.

I forhold til kalorieindholdet — som er den mest præcise måde at udregne næringsindhold på — vinder broccoli på stort set alle fronter.

Protein mætter, men der er ingen grund til at indtage animalsk protein. Den mættende virkning fra protein er endog mere udtalt, når du vælger vegetabilske fødevarer (da de også indeholder kostfibre og har lavere kalorietæthed). I forhold til kalorieindholdet mætter fx grøntsager og bønner derfor bedre end kød — og er samtidig sundere.

Overvægtige på en meget kaloriefattig diæt bør dog sandsynligvis indtage mere end 10 % af kalorierne fra protein, da en meget kaloriefattig diæt ganske enkelt indeholder langt mindre mad, og den overvægtige risikerer at komme til at mangle protein (og flere andre næringsstoffer), hvis kosten ikke er nøje tilpasset det lave indtag af kalorier.

Den danske fødevarestyrelse anbefaler, at 10-20 % af energien kommer fra protein. Danskerne får i gennemsnit omkring 15 % af energien fra protein.

WHO (Verdenssundhedsorganisationen) anbefaler ca. 0,8 gram protein per kilo kropsvægt (med indbygget sikkerhedsmargen).

Der er mange faktorer, der spiller ind på dit proteinbehov, og der er mange delte meninger. Vi kan dog konkludere, at medmindre du er på en kaloriefattig slankekur vil 10% af kalorierne fra protein sandsynligvis være nok, og det klarer en hvilken som helst kost.

Hvis du rent teoretisk udarbejdede en "broccoli diæt", ville du endog på en meget kaloriefattig kur på 1.500 kcal. dagligt få hele 165 gram protein.

Det er en sejlivet myte, at der ikke er protein i grøntsager.

I bogen 303 Slankeopskrifter indeholder de fleste af vegetaropskrifterne et godt stykke over 10% af kalorierne fra protein, og mange af opskrifter indeholder mere end 20%. Det er let at tilrettelægge en proteinrig kost uden kød.

Og nu vi er ved emnet kan du nedenfor læse om en ny undersøgelse, der igen sætter kød i forbindelse med øget kræftrisiko ...


Rødt kød, forarbejdet kød og tyktarmskræft

Rødt kød og forarbejdet kød øger risiko for tyktarmskræft, og patienter med tyktarmskræft klarer sig dårligere, hvis de er vant til at spise meget død.

En undersøgelse har vist, at de personer, der spiste mest rødt og forarbejdet kød, før de fik tyktarmskræft, var mere tilbøjelige til at dø i løbet af de næste otte år.

Forskerne havde data på 2.315 mænd og kvinder, der blev diagnosticeret med tyktarmskræft eller endetarmskræft.

Omkring 43 procent af de 580 personer, der spiste omkring 10 portioner af rødt eller forarbejdet kød om ugen i starten af undersøgelsen, døde i perioden, sammenlignet med omkring 37 procent af de 576 personer, der spiste omkring to portioner om ugen.

Forskerne fandt også, at folk, der konsekvent spiste mere rødt eller forarbejdet kød før og efter, de fik diagnosen tyktarmskræft, var mere tilbøjelige til at dø af deres kræft i løbet af undersøgelsen, sammenlignet med dem, som spiste mindst rødt eller forarbejdet kød før og efter diagnosen.

Kilde: Marjorie L. McCullough m.fl. Association Between Red and Processed Meat Intake and Mortality Among Colorectal Cancer Survivors. JCO published online on July 1, 2013; DOI:10.1200/JCO.2013.49.1126. Abstract

Kommentar:

Hvis du vælger kød, er det sundest, hvis du holder dig under 500 gram om ugen.

Det sundeste er en plantebaseret kost uden eller næsten uden animalske fødevarer.


Følg de mennesker, der søger sandheden. Flygt fra dem, der har fundet den.

— Václav Havel


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.