Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 32, 2012


  1. Soja mindsker inflammation
  2. En god nats søvn kan holde ældre fra at komme på plejehjem
  3. Mail: Knogleskørhed
  4. Mail: Vand
 

Der er stor tilfredshed i veludført arbejde, men der kan ikke være nogen lykke lig med glæden ved at finde et hjerte, der forstår.

— Victor Robinsoll


Soja mindsker inflammation

Inflammation er forbundet med kræft, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom.

En ny undersøgelse viser, at sojaprodukter har en markant anti-inflammatorisk virkning.

Soja og nogle af de stoffer, sojabønner indeholder, som fx isoflavoner, har i dyreforsøg vist sig at påvirke den inflammatoriske proces.

Forskerne ønskede derfor at finde ud af, om menneskers indtagelse af soja også var forbundet med mindre inflammation. De undersøgte kost og tegn på betændelse hos 1.005 midaldrende kinesiske kvinder, der var en del af Shanghai Women Health Study.

Jo mere sojaprodukter, kvinderne indtog, desto færre tegn på inflammation. Den mindre inflammation skyldes måske planteøstrogen eller omega-3 fedtsyre, som findes i sojaprodukter.

Kilde: Sheng Hui Wu, m.fl.
Soy Food Intake and Circulating Levels of Inflammatory Markers in Chinese Women
Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics
Volume 112, Issue 7 , Pages 996-1004.e4, July 2012

Kommentar:

Det er interessant, at for meget protein ellers menes at være forbundet med øget risiko for inflammation — især protein fra animalske fødevarer og i særlig grad rødt kød — men at sojabønner, som jo er meget proteinrige, ser ud til at have en gunstig virkning på inflammation i kroppen.

Det er måske endnu en god grund til at erstatte kød eller noget af kødet med vegetabilske fødevarer og evt. køderstatninger fremstillet af soja/tofu.


En god nats søvn kan holde ældre fra at komme på plejehjem

Forstyrret søvn øger risikoen for at ældre kvinder havner på plejehjem.

Forskere fulgte 1.664 ældre kvinder med en gennemsnitsalder på 84 i en periode på fem år.

De kvinder, der oftest vågnede op i løbet af natten, havde mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at komme på plejehjem i løbet af fem år.

De kvinder, der blev vurderet til at have den dårligste søvn (dem der tilbragte mest tid i sengen uden at sove), havde mere end tre gange så stor sandsynlighed for ikke at længere at kunne klare sig selv og derfor komme på plejehjem.

Det var ikke mængden af søvn, der gjorde udfaldet, men hvor godt kvinderne sov om natten.

Kilde: Adam P. Spira m.fl
Objectively Measured Sleep Quality and Nursing Home Placement in Older Women (pages 1237–1243)
Journal of the American Geriatrics Society
Volume 60, Issue 7, pages 1237–1243, July 2012
DOI: 10.1111/j.1532-5415.2012.04044.x

Kommentar:

God søvn er i stor udstrækning med til at holde kroppen rask.

Læs også sidste uges artikel: En god nattesøvn bidrager til et godt liv


Mail: Knogleskørhed

Jeg har fået konstateret knogleskørhed af middelsvær grad.

Jeg er 59 år og har i flere år levet vegetarisk men har også haft trang til søde sager.

Min mor lider også af knogleskørhed og hun har nu sammenfald af rygled over lænden.

Jeg er selvfølgelig chokeret over fremtidsudsigterne, og lægen vil ordinere et præparat som kan ødelægge maveslimhinden, jeg skal snart til samtale med lægen.

Jeg har læst dine råd angående kost ved knogleskørhed og jeg har længe taget omnimin men ikke kalktilskud regelmæssigt.

Hvordan er din erfaring med kost, vitamin- og kalktilskud?

Kan det opbygge kalken i knoglerne igen? Jeg vil helst undgå medicin.

På forhånd tak
Bette

Hej Bette

Det er vigtigt at forebygge knogleskørhed med sund kost, sol og motion.

Hvis først man har knogleskørhed er det svært. Men du skal i hvert fald gøre alt, hvad du kan, for at forebygge at det bliver værre. Måske fornuftige kostforbedringer og kosttilskud kan hjælpe noget.

Uanset, hvad du vælger, skal du rådføre dig med din læge om det.

Mit bedste bud er, at du tager kosttilskud, der indeholder "det hele", godt med D-vitamin (snak lige med din læge om, hvor store doser du kan/bør komme op på) og ekstra kalk.

Undgå kosttilskud med A-vitamin (eller vælg tilskud, der højst indeholder den anbefalede daglige mængde), da for meget A-vitamin kan gå ud over knoglerne. Tag evt. blot én af din Omnimin dagligt sammen med fx Osteoform.

Få nok sol, når det er muligt, uden at blive forbrændt.

Snak med din læge om hvilken motion, du kan/bør dyrke, og gør din motion til en daglig vane (ingen undtagelser, ingen undskyldninger).

Drop sukker og andet, dine knogler ikke kan lide. Spis masser af grøntsager — især de kalkrige. Se på www.kalorietabel.dk

K-vitamin er også vigtig for knoglerne. Du får sandsynligvis allerede nok, men du kan sammen med din læge overveje om det også er klogt med ekstra tilskud af K2-vitamin.

Begræns din indtagelse af salt osv., som beskrevet i artiklen om Stærke knogler hele livet

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: Vand

Du skriver kun at drikke vand ved tørst!??!!

Men jeg skal drikke fire liter vand/urtete for at rense ud og holde min krop fri for affaldsstoffer (en kur jeg er på).

... og jeg har forstået at vi ikke kan mærke, hvor meget væske vi har brug for når vi også skal rense ud ...

... jeg drikker nu næsten fire liter om dagen, men det klare jeg slet ikke, hvis jeg kun drikker, når jeg er tørstig (jeg er faktisk aldrig tørstig!).

Kan du skrive lidt om hvor vigtigt det er at drikke ekstra for at rense ud for det overflod af giftstoffer vi får ind i kroppen fra forurening og dårlig mad og andet?!

VH M.

Hej M.

Du renser ikke ud ved at drikke fire liter vand eller urtete dagligt, selv om du ikke er tørstig.

I meget sjældne tilfælde og ved visse alvorlige sygdomme vil lægen fortælle en patient, at han skal drikke meget vand. Men for alle os andre er det bedst blot at drikke, når vi er tørstige.

Udrensning af affaldsstoffer er en vigtig proces i kroppen, men det er kroppen selv, der klarer udrensningen, og den skal nok sige til, hvis der er brug for mere væske (du bliver tørstig).

Med venlig hilsen
John Buhl


Saml som kostbare perler ordene fra de vise og retskafne

— El Amir Abdelkader


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.